Regulering af formidlere på arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedets parters rolle med hensyn til at forebygge handel med og udnyttelse af arbejdskraft

Retten til fri bevægelighed for arbejdstagere i Den Europæiske Union blev knæsat i EØF-traktatens artikel 48 i 1957. I dag bidrager private formidlere på arbejdsmarkedet – såsom vikarbureauer og arbejdsformidlingsbureauer – til at fremme denne arbejdskraftmobilitet i deres rolle som mellemled mellem individuelle arbejdstagere og organisationer, der har brug for arbejdskraft. På grund af smuthuller i reguleringen risikerer nogle arbejdstagere og sårbare grupper imidlertid at blive udnyttet af svigagtige bureauer. I denne rapport undersøges, hvordan offentlige myndigheder på nuværende tidspunkt regulerer formidlere på arbejdsmarkedet i medlemsstaterne, med fokus på effektiviteten eller den manglende effektivitet af forskellige registrerings- eller licensordninger. Rapporten undersøger også arbejdsmarkedets parters aktiviteter med henblik på at forebygge handel med arbejdskraft. Det overordnede mål er at bidrage til udarbejdelsen af en vejledning om bedste praksis til offentlige myndigheder for at tilskynde til bedre overvågning og håndhævelse af bestemmelser, der har til formål at bekæmpe menneskehandel med henblik på udnyttelse som arbejdskraft.

Useful? Interesting? Tell us what you think. Hide comments

Tilføj kommentar