Employment and labour markets

Genopretning efter covid-19: Den ændrede beskæftigelsesstruktur i EU

Report
Udgivet
20 oktober 2022
pdf
Formats and languages
Executive summary
Hent
Forfatter(e): 
Hurley, John; Adăscăliței, Dragoș; Staffa, Elisa

Væsentlige konklusioner

  • Chokket fra covid-19 på arbejdsmarkederne i 2020 var kort og brat, men genopretningen har været hurtig, understøttet af politiske indgreb og betydelig offentlig støtte på nationalt plan og EU-plan. Samlet set nåede beskæftigelsen i EU op på niveauet før krisen i løbet af to år sammenlignet med næsten otte år efter den globale finanskrise.
Read more
  • Chokket fra covid-19 på arbejdsmarkederne i 2020 var kort og brat, men genopretningen har været hurtig, understøttet af politiske indgreb og betydelig offentlig støtte på nationalt plan og EU-plan. Samlet set nåede beskæftigelsen i EU op på niveauet før krisen i løbet af to år sammenlignet med næsten otte år efter den globale finanskrise.
  • Genopretningen efter covid-19-krisen har dog været meget uensartet på tværs af sektorer. Mens beskæftigelsen inden for hotel- og restaurationsvirksomhed, engros- og detailhandel og transport registrerede et samlet tab på 1,4 mio. arbejdstagere mellem 2019 og 2021, tilføjede informations- og kommunikationssektoren 1 mio. arbejdspladser i samme periode.
  • Selv om pandemien har fremskyndet nogle allerede eksisterende strukturelle tendenser, såsom digitalisering, har den også efterladt varige beskæftigelsesar i servicesektoren for personlige tjenesteydelser, som blev hårdt ramt af restriktionerne med fysisk afstand. For første gang i en generation er det i stigende grad mangel på arbejdskraft snarere end arbejdsløshed – udbud af arbejdskraft frem for efterspørgsel – der skaber bekymring blandt de politiske beslutningstagere.
  • Selv om jobtabet under pandemien var størst i de lavtlønnede job, var genopretningen af beskæftigelsesniveauet i 2021 drevet af vækst i vellønnede job og erhverv. I perioden 2019-2021 var stigningen i den vellønnede beskæftigelse større blandt kvinder end mænd i EU-27, samtidig med at tabet af arbejdspladser var størst blandt kvinder i lavtlønnede job.
  • Stigningen i telearbejdet vil sandsynligvis fortsætte som eftervirkning af covid-19-krisen. Fjernarbejdet steg fortsat i 2021 i næsten alle EU-medlemsstaterne – selv efter den bratte stigning i begyndelsen af pandemien. Krisen har også fremmet beskæftigelsesvæksten i sektorer og erhverv, hvor telearbejde er lettere at implementere. Mellem 2019 og 2021 voksede beskæftigelsen således hurtigst inden for informations- og kommunikationsteknologierhvervet (IKT), og det var også det erhverv med den højeste andel af telearbejde i 2021.
Read less

Resumé

De europæiske arbejdsmarkeder er i høj grad kommet sig efter covid-19. Ved udgangen af 2021, kun 18 måneder efter pandemiens begyndelse, var beskæftigelsesfrekvensen i EU næsten oppe på niveauet før krisen igen. Denne rapport opsummerer udviklingen på arbejdsmarkedet i 2020 og 2021 ved hjælp af kRead more

De europæiske arbejdsmarkeder er i høj grad kommet sig efter covid-19. Ved udgangen af 2021, kun 18 måneder efter pandemiens begyndelse, var beskæftigelsesfrekvensen i EU næsten oppe på niveauet før krisen igen. Denne rapport opsummerer udviklingen på arbejdsmarkedet i 2020 og 2021 ved hjælp af kvartalsdata fra EU's arbejdsstyrkeundersøgelse. Det gøres ud fra et strukturelt perspektiv med fokus på data på sektorniveau og erhvervsniveau og de vigtige demografiske variabler køn og alder. Selv om beskæftigelsesniveauet i EU's medlemsstater vender tilbage til niveauet fra før krisen, vil beskæftigelsessammensætningen have ændret sig betydeligt. Covid-19 har fremskyndet nogle tidligere tendenser – opkvalificering på arbejdsmarkedet med øget beskæftigelse i job af højere kvalitet og med højere løn og udbredelsen af telearbejde – på måder, der sandsynligvis vil sætte permanent aftryk på beskæftigelsesstrukturen i EU.

Read less

Formats and languages

  • Rapport

    Antal sider: 
    46
    Referencenr.: 
    EF22022
    ISBN: 
    978-92-897-2286-5
    Katalognr.: 
    TJ-09-22-521-EN-N
    DOI: 
    10.2806/321685
    Permalink: 
    eurofound.link/ef22022
    Catalogue info

    Genopretning efter covid-19: Den ændrede beskæftigelsesstruktur i EU

    Forfatter(e): 
    Hurley, John; Adăscăliței, Dragoș; Staffa, Elisa
    Topics: 
    Structural change; Telearbejde; Employment structure; Ligestilling mellem kønnene; Beskæftigelse og arbejdsmarkeder; COVID-19

    Formater

    Citér denne publikation: 

    Eurofound (2022), Recovery from COVID-19: The changing structure of employment in the EU, Publications Office of the European Union, Luxembourg.

  • Executive summary

    Referencenr.: 
    EF22022EN1
    Catalogue info

    Recovery from COVID-19: The changing structure of employment in the EU

    Forfatter(e): 
    Eurofound

    Kan downloades på 1 sprog

    Hent

  • Tables and graphs

    The report contains the following lists of tables and figures

    List of tables

    • Table 1: Job vacancy rates, by sector, EU27, 2021 (%)
    • Table 2: Year-on-year changes in employment levels and actual weekly hours worked, 2019–2021, EU27
    • Table 3: Year-on-year changes in employment levels and weekly hours worked, by gender and age, 2020–2021, EU27
    • Table 4: Year-on-year changes in employment levels and weekly hours worked for the 15–24 age group, by gender, Q4 2020–Q4 2021, EU27
    • Table 5: Year-on-year changes in employment by gender and sector, Q4 2019–Q4 2021, EU27 (%)
    • Table 6: Year-on-year changes in average number of actual weekly working hours, by age, gender and sector, Q4 2020–Q4 2021, EU27 (hours)
    • Table 7: Main broad occupational trends in employment and hours year on year, Q4 2019–Q4 2020, EU27
    • Table 8: Top three jobs with biggest employment gains and losses, Q4 2019–Q4 2021, EU27

    List of figures

    • Figure 1: Actual and trend estimates of employment levels among workers aged 15 and older, 2019–2020, EU27 (millions)
    • Figure 2: People employed but not working, EU27 (percentage point difference from pre-COVID-19 baseline – same quarter in 2019)
    • Figure 3: People employed but not working, by sector, Q4 2019–Q4 2021, showing peak incidence in Q2 2020, EU27 (%)
    • Figure 4: Year-on-year changes in unemployment levels, by age, 2020–2021, EU27 (percentage points)
    • Figure 5: Labour market slack, 2019–2020, EU27 (% of the extended labour force)
    • Figure 6: Labour market slack, by country, Q4 2021, EU27 (percentage of the extended labour force)
    • Figure 7: The components of labour market slack, by age and gender, Q4 2021 (percentage of the extended labour force)
    • Figure 8: Transitions in labour market status, EU27, Q3 2021–Q4 2021 (million people)
    • Figure 9: Net flows between employment and inactivity, by country and gender, Q3 2021–Q4 2021, EU27 (thousands)
    • Figure 10: Employment shifts by job–wage quintile comparing the financial crisis (2008–2010) and the pandemic (Q4 2019–Q4 2021), EU27 (millions)
    • Figure 11: Employment shifts by job–wage quintile, Q4 2019–Q4 2021, EU27 (millions)
    • Figure 12: Employment shifts by job–wage quintile, by gender, Q4 2019–Q4 2021, EU27 (millions)
    • Figure 13: Employment shifts, by job–wage quintile and broad sector, Q2 2019–Q4 2020, EU27 (millions)
    • Figure 14: Employees working from home, by country, 2019–2021, EU27 (%)
    • Figure 15: Employees working from home, by occupation, 2019–2021, EU27 (%)
    • Figure 16: Change in employment, by occupation and teleworking incidence, Q4 2019–Q4 2021, EU27 (%)
    • Figure 17: Employees working from home, by sector, 2019–2021, EU27 (%)
    • Figure 18: Employees working from home, by gender, EU27
    • Figure 19: Employees working from home, by gender and country, 2021, EU27 (%)
    • Figure 20: Employees in teleworkable jobs, by gender and country, 2020, EU27 (%)
    • Figure 21: Employees working from home, by age, 2016–2021, EU27 (%)

Forskning udført forud for Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union den 31. januar 2020 og offentliggjort efterfølgende kan omfatte data vedrørende de 28 EU-medlemsstater. Efter denne dato tager forskningen kun højde for de 27 EU-medlemsstater (EU-28 minus Det Forenede Kongerige), medmindre andet anføres.

Part of the series

  • COVID-19

    Eurofound’s work on COVID-19 examines the far-reaching socioeconomic implications of the pandemic across Europe as they continue to impact living and working conditions. A key element of the research is the e-survey, launched in April 2020, with five rounds completed at different stages during 2020, 2021 and 2022. This is complemented by the inclusion of research into the ongoing effects of the pandemic in much of Eurofound’s other areas of work.

Useful? Interesting? Tell us what you think. Hide comments

Tilføj kommentar