Industrial relations and social dialogue

Social dialog og kollektive overenskomstforhandlinger inden for den civile luftfartssektor under covid-19-pandemien

Report
Udgivet
1 december 2022
pdf
Formats and languages
Executive summary
Hent

Væsentlige konklusioner

  • Der var store forskelle i landene på, i hvilket omfang den sociale dialog og de kollektive overenskomstforhandlinger var med til at mindske pandemiens konsekvenser for både virksomheder og arbejdstagere inden for den civile luftfartssektor. I lande med veletablerede arbejdsmarkedsinstitutioner, f.eks. Østrig, Belgien og Luxembourg, blev der gennemført redningspakker og ordninger med fokus på fastholdelse af arbejdspladser. I lande med mindre udviklede arbejdsmarkedsrelationer, bidrog den sociale dialog til at sikre beskæftigelsen inden for sektoren, hvilket resulterede i lønkompensationsordninger i Bulgarien og arbejdsfordelingsordninger i Kroatien. I visse lande, f.eks. Grækenland og Ungarn, fandt der ingen social dialog sted, fordi arbejdsmarkedets parter blev tilsidesat af regeringen.
Read more
  • Der var store forskelle i landene på, i hvilket omfang den sociale dialog og de kollektive overenskomstforhandlinger var med til at mindske pandemiens konsekvenser for både virksomheder og arbejdstagere inden for den civile luftfartssektor. I lande med veletablerede arbejdsmarkedsinstitutioner, f.eks. Østrig, Belgien og Luxembourg, blev der gennemført redningspakker og ordninger med fokus på fastholdelse af arbejdspladser. I lande med mindre udviklede arbejdsmarkedsrelationer, bidrog den sociale dialog til at sikre beskæftigelsen inden for sektoren, hvilket resulterede i lønkompensationsordninger i Bulgarien og arbejdsfordelingsordninger i Kroatien. I visse lande, f.eks. Grækenland og Ungarn, fandt der ingen social dialog sted, fordi arbejdsmarkedets parter blev tilsidesat af regeringen.
  • På trods af en ofte velfungerende og effektiv social dialog, måtte de ansatte inden for den civil luftfart se deres forhandlingsposition svækket under pandemien, og magtbalancen tippede til fordel for arbejdsgiverne. Denne ændring tilskyndede nogle fagforeninger til at følge en mere konfliktorienteret strategi, selv i lande med en lang tradition for samarbejde og ro på arbejdsmarkedet.
  • Undersøgelsen viser, at den sociale dialog var effektiv til at afværge de umiddelbare trusler, som pandemien medførte. Til gengæld lykkedes det ikke at løse de grundlæggende spørgsmål vedrørende usikre arbejdsvilkår, som skyldtes de ændrede forretningsforhold inden for luftfartssektoren.
  • I mange lande var den sociale dialog ikke begrænset til de traditionelle spørgsmål om løn og arbejdstid, men omfattede også andre spørgsmål såsom arbejdsfordelingsordninger, likviditet i virksomheder, der var berørt af sundhedskrisen, og kollektive afskedigelser.
  • Et af de mest presserende problemer for den civile luftfartssektor er, at pandemien har øget presset på lønningerne yderligere. På en baggrund præget af faldende gennemsnitlige lønniveauer gennem de seneste 15 år for alle erhvervsgrupper i sektoren – hovedsagelig på grund af øget konkurrence og forretningsmodeller med fokus på lavprisstrategier, er det endnu ikke lykkedes for arbejdsmarkedets parter at finde fælles fodslag.
Read less

Resumé

I denne rapport analyseres, hvilken rolle den sociale dialog og kollektive overenskomstforhandlinger spillede med hensyn til at håndtere de udfordringer, den civile luftfartssektor stod over for under covid-19-pandemien. Inddragelsen af arbejdsmarkedets parter i de foranstaltninger, der blev indfRead more

I denne rapport analyseres, hvilken rolle den sociale dialog og kollektive overenskomstforhandlinger spillede med hensyn til at håndtere de udfordringer, den civile luftfartssektor stod over for under covid-19-pandemien. Inddragelsen af arbejdsmarkedets parter i de foranstaltninger, der blev indført for at mindske pandemiens negative virkninger, varierede fra land til land. Den sociale dialog og de kollektive overenskomstforhandlinger spillede en fremtrædende rolle i de fleste lande, mens de i andre lande spillede en mere begrænset rolle. Rapporten ser også nærmere på de ændringer, den eksisterende sociale dialog og/eller kollektive overenskomstforhandlinger har gennemgået på nationalt plan. Selv om der ikke er sket nogen væsentlige ændringer med hensyn til institutionerne i den sociale dialog og standardprocedurerne, viste undersøgelsen, at den sociale dialog omhandlede andre spørgsmål end de traditionelle ansættelses- og arbejdsvilkår. Arbejdsmarkedets parter blev i stigende grad inddraget i nye spørgsmål som følge af covid-19, såsom fastholdelse af arbejdspladser, herunder arbejdsfordelingsordninger, afskedigelser og opretholdelse af virksomhedernes likviditet og solvens.

Read less

Formats and languages

  • Rapport

    Antal sider: 
    52
    Referencenr.: 
    EF22023
    ISBN: 
    978-92-897-2282-7
    Katalognr.: 
    TJ-04-22-010-EN-N
    DOI: 
    10.2806/80520
    Catalogue info

    Social dialog og kollektive overenskomstforhandlinger inden for den civile luftfartssektor under covid-19-pandemien

    Formater

    Citér denne publikation: 

    Eurofound (2022), Social dialogue and collective bargaining in the civil aviation sector during the COVID-19 pandemic, Publications Office of the European Union, Luxembourg.

  • Executive summary

    Number of pages: 
    2
    Referencenr.: 
    EF22023EN1
    Catalogue info

    Social dialogue and collective bargaining in the civil aviation sector during the COVID-19 pandemic

    Forfatter(e): 
    Eurofound

    Kan downloades på 1 sprog

    Hent
  • Tables and graphs

    The report contains the following lists of tables and figures.

    List of tables

    • Table 1: Employees in the civil aviation sector, 2018
    • Table 2: Drops in the number of commercial flights per airport, January–October 2020 compared with the same period in 2019
    • Table 3: Distribution of social dialogue and collective bargaining practices by type of social partner involvement and issues covered (2020)
    • Table 4: Distribution of social dialogue and collective bargaining practices by level of social dialogue, subsector and issues covered (2020)
    • Table 5: Industrial relations regimes and the main developments since COVID-19 in sectoral social dialogue and collective bargaining (summary)

    List of figures

    • Figure 1: Proportion of passenger air transport employment to total employment per EU Member State, 2015, 2019 and 2020 (%)
    • Figure 2: Number of employees in the passenger air transport sector (NACE 51.10) in the EU27 and the UK, and in the service activities incidental to air transport sector (NACE 52.23) in the EU27, 2011–2018
    • Figure 3: Relative change in the number of employees in the passenger air transport sector (NACE 51.10), 2011–2018 (%)
    • Figure 4: Relative change in the number of employees in the service activities incidental to air transport sector, including ground handling and air traffic management activities, 2011–2018 (%)
    • Figure 5a: Absolute number of companies in the civil aviation sector in the EU27, 2011–2017
    • Figure 5b: Relative change of number of companies in the civil aviation sector in the EU27, 2011–2017
    • Figure 6: Decrease in air passengers per Member State, Q2 2020 compared with Q2 2019
  • Subscribe to updates

    To be notified of this publication and other publications in this area please visit the subscription management centre to update your contact details and subscription preferences.

Forskning udført forud for Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union den 31. januar 2020 og offentliggjort efterfølgende kan omfatte data vedrørende de 28 EU-medlemsstater. Efter denne dato tager forskningen kun højde for de 27 EU-medlemsstater (EU-28 minus Det Forenede Kongerige), medmindre andet anføres.

Part of the series

  • COVID-19

    Eurofound’s work on COVID-19 examines the far-reaching socioeconomic implications of the pandemic across Europe as they continue to impact living and working conditions. A key element of the research is the e-survey, launched in April 2020, with five rounds completed at different stages during 2020, 2021 and 2022. This is complemented by the inclusion of research into the ongoing effects of the pandemic in much of Eurofound’s other areas of work.

Useful? Interesting? Tell us what you think. Hide comments

Tilføj kommentar