Europæisk undersøgelse af livskvalitet 2016

Europæisk undersøgelse af livskvalitet 2016

Undersøg de vigtigste resultater og generelle resultater i den europæiske undersøgelse af livskvalitet 2016 i en interaktiv præsentation.

Eurofounds europæiske undersøgelse af livskvalitet (EQLS) dokumenterer levevilkårene og folks sociale situation samt undersøger spørgsmål, der er relevante for de europæiske borgeres dagligdag. Fra september 2016 til marts 2017 gennemførte Eurofound sin fjerde undersøgelse i rækken (påbegyndt i 2003). I EQLS 2016 blev næsten 37 000 personer i 33 lande interviewet – de 28 EU-medlemsstater og fem kandidatlande (Albanien, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, Montenegro, Serbien og Tyrkiet). Resultaterne giver detaljerede oplysninger om en lang række spørgsmål inden for tre hovedområder:

  • Livskvalitet: subjektiv trivsel, optimisme, sundhed, levestandard og aspekter af afsavn, balance mellem arbejdsliv og privatliv
  • Samfundets kvalitet: social usikkerhed, opfattelse af social udstødelse og samfundsmæssige spændinger, tillid til mennesker og institutioner, deltagelse og engagement i fællesskabet samt inddragelse i uddannelse og livslang læring
  • De offentlige tjenesteydelsers kvalitet: sundhedsvæsen, langtidspleje, børnepasning og andre offentlige tjenesteydelser

Vigtigste resultater

Datavælger

Visualiser, udforsk og sammenlign EU- og landedata om livskvalitet, samfundets kvalitet og de offentlige tjenesteydelsers kvalitet i vores interaktive datavælger.

Generelt viser EQLS 2016 fremskridt på de tre vigtigste undersøgte områder, nemlig livskvalitet, samfundets kvalitet og de offentlige tjenesteydelsers kvalitet – dog ikke i alle lande eller for alle sociale grupper.

Det er generelt gået frem med livskvaliteten, og nogle målinger er tilbage på samme niveau som før krisen. For eksempel er optimismen steget siden sidste undersøgelse, tilfredsheden med levestandarden er øget, og livstilfredsheden og niveauet af lykke er fortsat stabilt. Tilfredsheden med levestandarden har nærmet sig hinanden tværs af medlemsstaterne, folks egen rapportering af sundhedskvaliteten er generelt forbedret, og den materielle modgang er mindsket (flere kan få det til at løbe rundt). Men balancen mellem arbejdsliv og privatliv er blevet dårligere, og der er alvorlig bekymring for utilstrækkelig indkomst i alderdommen i to tredjedele af landene.

Resultaterne afslører en generel forbedring i indikatorerne for samfundets kvalitet siden 2011. Tilliden til de nationale institutioner er øget, engagementet og deltagelsen i sociale organisationer er stigende, tilliden til mennesker blandt personer i alderen 18–24 år er steget, følelsen af social udstødelse er faldet, og de opfattede spændinger mellem rige/fattige, ledelse/arbejdstagere, gamle/unge og mænd/kvinder er mindsket. Opfattelsen af spændinger mellem religiøse og etniske grupper er imidlertid øget en smule og, i mindre grad, på grundlag af seksuel orientering.

Dataene viser også en generel forbedring i bedømmelsen af de offentlige tjenesteydelsers kvalitet siden sidste undersøgelse. Tilfredshedsniveauet er steget, hvad angår flere vigtige offentlige tjenesteydelser, såsom sundhedspleje og offentlig transport. Børnepasningen er forbedret i flere lande, hvor bedømmelsen tidligere har været lav. Adgang til genanvendelsesfaciliteter er et nyt spørgsmål i en række lande, mens adgang til bankvæsenet i landområder er et problem i nogle lande. Der er imidlertid stadig store forskelle mellem medlemsstaterne, hvad angår kvaliteten af de offentlige tjenesteydelser.

Baggrund

I denne unikke fælleseuropæiske undersøgelse, der gennemføres med fire til fem års mellemrum, undersøges både de objektive omstændigheder ved borgernes liv, og hvordan de har det med disse omstændigheder, samt deres liv generelt med det formål at skabe en omfattende datakilde om livskvaliteten hos borgerne i Europa. Undersøgelsen fremlægger data om spørgsmål, som almindelig statistik ikke dækker, f.eks. opfattelsen af samfundets kvalitet, tillid til institutioner og sociale spændinger. Den ser på en række spørgsmål, f.eks. boliger, afsavn, familie, sundhed og trivsel. Den ser også på subjektive spørgsmål, som folks niveau af lykke, hvor tilfredse de er med deres liv og deres deltagelse i samfundet.

  • EQLS 2003: Omfattede 28 lande, EU-25 og de tre kandidatlande Bulgarien, Rumænien og Tyrkiet.
  • EQLS 2007: Omfattede 31 lande, EU-27, Norge og kandidatlandene Kroatien, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien og Tyrkiet.
  • EQLS 2011: Omfattede 34 lande, EU-27 og syv kandidat- eller førtiltrædelseslande: Kroatien, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, Island, Montenegro, Serbien og Tyrkiet.
  • Ny EQLS 2016: Omfattede 33 lande, EU-28, Norge og de fem kandidatlande Albanien, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, Montenegro, Serbien og Tyrkiet.

Metodologi

EQLS er en undersøgelse blandt den voksne befolkning (18+) i private husstande, baseret på en statistisk stikprøve, der dækker et tværsnit af samfundet. Afhængigt af landestørrelse og nationale ordninger omfattede stikprøven mellem 1 000 og 2 000 personer pr. land.

Eurofounds undersøgelsespartner, Kantar Public, gennemførte computerformidlede personlige interview hjemme hos folk ved hjælp af en omfattende liste med spørgsmål om deres livskvalitet (alle indsamlede oplysninger er blevet behandlet med den strengeste fortrolighed, og alle adspurgtes anonymitet er blevet sikret). I spørgeskemaet til EQLS 2016 var der stort fokus på offentlige tjenesteydelser: sundhedsvæsen, pleje af ubegrænset varighed, børnepasning og skoler samt måling af forskellige kvalitetsmæssige aspekter, såsom rimelig adgang, faciliteter, personale og information til rådighed for borgerne. Oplysninger om undersøgelsesmetodologien er tilgængelige online.

Yderligere oplysninger

  • Forestående: Offentliggørelse af den europæiske undersøgelse af livskvalitet for 2016: Oversigtsrapport
  • Februar 2018: Debat i Bruxelles om den europæiske undersøgelse af livskvalitet
  • Mikrodata om den fjerde EQLS bliver tilgængelige i marts 2018.

Eurofounds sekundære analyser af undersøgelsesdataene vil omfatte følgende emner:

  • tillid til institutionerne i Europa i det 21. århundrede
  • social samhørighed og trivsel i Europa
  • forskelle mellem generationerne
  • kvaliteten af de offentlige tjenesteydelser.

Yderligere oplysninger om den europæiske undersøgelse af livskvalitet kan fås ved at rette henvendelse til Tadas Leončikas.

Useful? Interesting? Tell us what you think. Hide comments

Tilføj kommentar