Javascript is disabled in your browser. Please, enable it for a better user experience.
Ligestilling mellem kønnene
Ligestilling betyder ligestilling mellem mænd og kvinder med hensyn til deres rettigheder, behandling, ansvar, muligheder og økonomiske og sociale resultater. Ligestilling er opnået, når mænd og kvinder har samme rettigheder, ansvar og muligheder i alle dele af samfundet, og når mænds og kvinders forskellige interesser, behov og prioriteter værdsættes lige højt.
Inequalities have become more apparent in many areas: between men and women; between rich and poor; between young and old; and between rural and urban areas. What are the implications...
Employment levels in the EU27 recovered from the effects of the COVID-19 pandemic in 2020–2021 much faster than they did after the global financial crisis in 2008–2010. This was despite...
In this special episode of Eurofound Talks for International Women's Day 2024, Mary McCaughey speaks with Eurofound researchers Carlos Vacas and Barbara Gerstenberger about the gender pay and employment gaps...
Podcast
EU-baggrund
Ligestilling er en kerneværdi i EU, en grundlæggende rettighed, en kritisk komponent i økonomisk vækst og et vigtigt princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder. Henset hertil har EU i de seneste årtier gjort fremskridt inden for ligestilling. Fremskridtene til trods er der fortsat, her to årtier inde i det 21. århundrede, kønsbetingede uligheder på arbejdsmarkedet, på jobbet og på arbejdspladsen og med hensyn til livskvalitet. Som en del af Europa-Kommissionens arbejdsprogram er ligestilling fortsat et prioriteret politikområde, hvor målet er gennemførelse af EU's nye ligestillingsstrategi og forbedring af EU's 2021-ligestillingsindeks på 68,0.
Den 5. marts 2020 lancerede Kommissionen en ny ligestillingsstrategi for 2020-2025. Strategiens hovedemner er: vold mod kvinder; løngennemsigtighed og lønforskelle mellem kønnene; kønsbalance i selskabsbestyrelser; og balance mellem arbejds- og privatliv. Den er også præget af visionen om "et Europa, hvor kvinder og mænd har ret til at forfølge deres valgte vej i livet, hvor de har lige muligheder for at trives, og hvor de på lige fod kan deltage i og lede vores europæiske samfund". Som et af de første resultater af strategien fremlagde Kommissionen den 4. marts 2021 et forslag om bindende løngennemsigtighedsforanstaltninger.
Fra den 25. til den 28. oktober 2021 afholdt Europa-Parlamentet sin anden europæiske ligestillingsuge på initiativ af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (FEMM). Parlamentets udvalg var vært for drøftelser om en række spørgsmål knyttet til ligestilling. I løbet af ugen offentliggjorde Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) også resultaterne af sit ligestillingsindeks for 2021 med særligt fokus på sundhed, og hvordan køn påvirker kvinders og mænds sundhed og adgang til sundhedstjenester.
Covid-19-pandemien har enorme konsekvenser for sundhed, trivsel, livskvalitet, arbejdsmarkedet og økonomien. Den har også en mangefacetteret indvirkning på ligestilling på arbejdspladsen og i hjemmet. Fremme af ligestilling er, i overensstemmelse med ligestillingsstrategien, kernen i EU's politiktiltag over for krisen.
Eurofounds arbejde med ligestilling er knyttet sammen med Kommissionens 2019-2024-prioritet om en økonomi, der tjener alle. Eurofound har i den seneste tid bidraget til EU-initiativet om balance mellem arbejds- og privatliv og initiativet om løngennemsigtighed.
Baseret på resultaterne af Eurofounds onlineundersøgelse, Liv, arbejde og covid-19, oplever kvinder fortsat en uforholdsmæssig stor indvirkning af krisen og forbliver mindre optimistiske med hensyn til deres fremtid end mænd.
Covid-19-pandemien har også påvirket balancen mellem kvinders arbejds- og privatliv mere end for mænd, hvor kvinder i større grad har måttet gå ned i arbejdstid, samtidig med at unge kvinder har større risiko for at miste deres job end mænd. Navnlig er kvinders omsorgsbyrde øget i forbindelse med pandemien. Det vil være afgørende at rette op på dette problem for at sikre, at det ikke er kvinderne, der betaler en uforholdsmæssig høj pris for pandemien.
Beskæftigelse
Netto er to ud af tre nye job i EU i løbet af de seneste to årtier blevet besat af kvinder, og denne stigning har været stærkest blandt 30-49-årige og ældre kvinder i alderen 50 år og derover.
Den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen bliver stadig mindre. Omkring 46 % af arbejdstagerne i EU er kvinder sammenlignet med 40 % for den forrige generation. Den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen er dog stagneret i de seneste år og lå på 11,3 procentpoint i 2020, hvilket koster EU 320 mia. EUR årligt. Covid-19-foranstaltninger har uforholdsmæssigt påvirket lavtlønnede servicesektorer, hvor flertallet er kvindelige arbejdstagere, og det har tvunget flere kvinder ud af arbejdsmarkedet.
Kvinder er fortsat betydeligt overrepræsenteret i lavtlønnede job, men beskæftigelsen for kvinder er vokset hurtigere end beskæftigelsen for mænd i de højest betalte job, som er dem, der tegner sig for de øverste 20 % af beskæftigelsen efter gennemsnitsløn.
Lønninger
Kvinder er overrepræsenteret i lavtløns- og mindstelønsgruppen i næsten alle EU-medlemsstater.
Lønforskellen mellem kønnene er størst i vellønnede job. Dette mønster er velkendt i medlemsstaterne og forekommer på trods af, at yngre kvinder i stigende grad klarer sig bedre end yngre mænd med hensyn til uddannelsesniveau.
Variable aflønningsformer, såsom aktier i virksomheden eller betalinger baseret på virksomhedens resultater, bliver mere almindelige. Disse lønkomponenter stiger hurtigere blandt mænd end kvinder, hvilket kan øge lønforskellen mellem kønnene (på 14,1 % i 2019).
Enklere versioner af indberetninger af lønforskellen mellem kønnene udgør ikke særlige hindringer for virksomhederne. Men krav til indberetning og revision bliver mere meningsfulde, når de omfatter mere komplekse og grundige data og analyser, herunder forskellige lønkomponenter ud over grundløn og ekstra information såsom længden af erhvervserfaring eller ansættelse af medarbejdere.
For ikke at gøre indberetninger eller revisioner til en øvelse i bureaukratisk bogholderi er fælles opstilling, diskussion og aftalt opfølgning mellem ledelse og medarbejderrepræsentanter en opskrift på succes. Alligevel kan dette stadig forbedres i forhold til at inddrage medarbejderrepræsentanter i processen.
Arbejdsvilkår
Kønsbetingede uligheder på arbejdsmarkederne, i beskæftigelsen og på arbejde rækker langt ud over arbejdsmarkedssegmentering og lønforskelle mellem kønnene og er også en del af de arbejdsvilkår og den jobkvalitet, som kvinder og mænd oplever i deres job på tværs af lande, sektorer og erhverv.
Mænd melder om større grad af kvantitative krav på arbejdet, hvorimod kvinder er meget mere tilbøjelige til at melde om udsættelse for følelsesmæssige krav, såsom håndtering af vrede kunder, patienter eller elever, eller at være i situationer, der er følelsesmæssigt ubehagelige.
Kvinder er underrepræsenteret som ledere i næsten alle økonomiske sektorer. Den offentlige sektor har den mest ligelige kønsfordeling, selv om mænd også dominerer her.
Livskvalitet
Kvinders og mænds velbefindende er subjektivt set det samme i hele Europa. Men når der undersøges andre faktorer (især indkomst), er kvinder mere tilfredse med livet end mænd, og det formodes, at lavere gennemsnitsindkomst bidrager til at reducere kvinders gennemsnitlige trivsel.
De fleste kernefamilier har dobbeltindtjening og har den skæveste fordeling af ulønnet arbejde: Kvinder udfører størstedelen af husholdningsarbejdet, og mange har problemer med balancen mellem arbejds- og privatliv.
Kvinder er dobbelt så tilbøjelige som mænd til på daglig basis at yde langtidsomsorg. Forskellen er størst i alderen 50-64 år.
Ud over det klare økonomiske mål at fjerne lønforskellen mellem kønnene er der også et socialt krav på grund af dens konsekvenser for kvinders liv, herunder deres økonomiske sikkerhed og livskvalitet.
Infographic: Gender equality in the EU
Two out of three net new jobs in the EU over the last two decades have been taken up by women. While the gender employment gap has narrowed in recent decades, women continue to participate less than men in the labour market.
The gender pay gap means that women, on average, earn 14.1% less per hour than men. The pay gap has reduced in around two-thirds of Member States.
The COVID-19 pandemic risks rolling back years of progress on gender equality. Eurofound’s e-survey Living, working and COVID-19 offers an insight into the impact of the pandemic on the lives of EU citizens. Conducted in five rounds during 2020, 2021 and 2022, it allows for comparison of the challenges that arose during the different stages of living through the pandemic. Findings show that COVID-19 has impacted gender equality at home. The pandemic has significantly increased the number of teleworkers in Europe, and women were more likely to work from home during the pandemic than men. Furthermore, the closure of schools and childcare facilities during confinement disproportionately impacted women, who generally assumed greater domestic and care responsibilities.
The findings also reveal a general deterioration of work–life balance among workers in the EU with more women and men reporting work–life conflicts, but women who have to telework and care for small children appear to be struggling most. The percentage of women reporting difficulties was higher in April 2020 than in previous Eurofound surveys. Women are also reporting greater financial strain than men during the pandemic. The COVID-19 survey questionnaire drew on questions used in Eurofound’s pan-European surveys, the European Quality of Life Survey (EQLS) and the European Working Conditions Survey (EWCS).
Eurofound's EU PolicyWatch database collates and maps the national-level policy responses across Europe to the COVID-19 crisis, the war in Ukraine and rising inflation. Some of these measures have a gender dimension.
Eurofound research explores the characteristics and consequences of gender gaps in labour market participation, as well as policies and measures aimed at fostering female labour market participation. Women’s employment and participation rates are still lower than those of men in almost all EU Member States. Eurofound has estimated the cost of this gender employment gap in the EU at more than €320 billion in 2018. Although the cost of the gap is falling, the economic loss is still significantly high. Research also looks at upward convergence in the gender employment gap, assessing which are the best and worst-performing Member States in this regard.
The European Jobs Monitor (EJM) tracks structural change in European labour markets in terms of occupation and sector, giving a qualitative assessment of these shifts using various proxies of job quality. This monitoring includes analysis of patterns of employment change by gender and by job-wage quintile, as well as labour market segregation.
Wages and gender
Eurofound research covers a range of topics linking wages and gender, such as variable pay, performance-related pay, low pay and the gender pay gap. Survey research looks at earnings as one of seven indicators of job quality for men and women at work. On minimum wages, an annual review monitors the level of minimum wages across Europe, also measuring coverage rates of workers by gender in 2019 and the link with the gender pay gap. Furthermore, the EJM analyses the extent to which different jobs, occupations and sectors contribute to the gender pay gap. This will be useful for the interpretation of the Commission’s social scoreboard’s indicator on the gender pay gap and for the implementation of the gender-equality principle of the European Pillar of Social Rights.
Eurofound reviewed the first experiences of countries with gender pay transparency measures in 2018. At the Commission’s request, Eurofound has initiated an ad hoc study on measures to promote gender pay transparency in companies, looking at how much they cost and whether companies can see any opportunities. This will feed into the Commission’s impact assessment.
Eurofound’s European Working Conditions Survey (EWCS) covers a range of aspects of working conditions from a gender perspective. In recent questionnaires, gender mainstreaming has been an important topic. The survey monitors occupational, sectoral, time and pay gaps, as well as working time patterns, work–life balance, violence and harassment at work, and health and well-being, including what all this means for sustainable work. The European Working Conditions Telephone Survey (EWCTS) 2021 analysed the multiple dimensions of job quality, comparing the situation in the Member States also by gender.
EWCS analysis will help to inform policies aimed at closing gender gaps in the area of job and employment quality. The knowledge provided is relevant for the principle of gender equality and initiatives to improve work–life balance, as well as those included in the context of the European Pillar of Social Rights and implementation of the European Gender Equality Strategy.
Research also looks at the experience of women in management roles and how their underrepresentation in management can be addressed. It analyses the job quality of both male and female managers, and the impact a management job has on personal life.
Other research analyses the level of female entrepreneurship in Europe and the market gap when it comes to investing in women-led enterprises. It examines the financial hurdles facing female entrepreneurs and the use of private or public funds to invest in this group. In addition, it investigates the prevalence of public finance tools and public support schemes that effectively remove barriers and enable women to become competent entrepreneurs.
The higher participation of women in the labour market has prompted changes in the way European social partner organisations tackle gender issues. Research has also assessed the role of the EU social partners in advancing gender equality, exploring actions taken within the different national frameworks of industrial relations and against the ranking of Member States on EIGE’s Gender Equality Index.
Moreover, Eurofound has worked on a joint project with the International Labour Organization (ILO) to look at working conditions in a global perspective. It expands on gender gaps across the world (1.2 billion workers) and provides evidence on the gendered differences in job quality and on higher risk of women to be exposed to sexual violence; the latter is also identified in EWCS 2015.
Quality of life and gender
The European Quality of Life Survey (EQLS) also covers the gender dimension, in relation to issues such as employment, income, risk of poverty, household composition and well-being, education, family and care responsibilities, health and work–life balance.
Both the EWCS and EQLS data contribute to the policy debate on reconciliation issues and work–life balance for men and women. The EQLS looks at the difference between men and women in their levels of life satisfaction or happiness. The gendered division of unpaid work, in relation to for example childcare or caring for elderly relatives, is also covered in the EQLS.
Research on patterns of social mobility for men and women across the EU looks at barriers to equal opportunities and policies to promote it. It highlights the increasingly important gendered patterns of social mobility in different countries.
Eurofound collaboration with EIGE
Eurofound cooperates with the European Institute for Gender Equality (EIGE) on gender-related topics. Eurofound is a key data provider for EIGE’s Gender Equality Index and is involved in the working group for this indicator. Following on for a number of collaborations in 2022, other areas for cooperation between the two Agencies in 2023 include research related to the impact of the transition to a carbon neutral economy, as well as that on care, the working life of essential workers, the impact of the war against Ukraine from a gender perspective and in relation to integration of refugees, the socioeconomic impact of COVID-19 on women and gender equality, and platform work.
Gender equality is a core value of the EU, a fundamental right, a critical component of economic growth and a key principle of the European Pillar of Social Rights. In this light, the EU has been making progress in the gender equality field over the past decades, albeit at a slow pace. The Gender Equality Index score for the EU in 2023 is 70.2 points out of 100, surpassing 70 points for the first time. This is an improvement of 1.6 points since the 2022 edition and the highest year-on-year increase since 2013. Two decades into the 21st century, gender inequalities persist in many areas, including in employment, working conditions and quality of life. As part of the European Commission’s work programme, gender equality remains an important policy priority, with the goal being to roll out the European Gender Equality Strategy.
On 5 March 2020, the Commission launched a new Gender Equality Strategy 2020–2025. The Strategy’s main topics are: violence against women; pay transparency and the gender pay gap; gender balance on company boards; and work–life balance. It is also guided by the vision of ‘a Europe where women and men are free to pursue their chosen path in life, where they have equal opportunities to thrive, and where they can equally participate in and lead our European society’. As one of the first deliverables of the Strategy, the Commission presented a proposal for a pay transparency directive on 4 March 2021, which was backed by the European Parliament on 5 April 2022. The Parliament, EU Council and Commission reached a provisional agreement on the directive on 30 November 2022. The Council adopted the directive on 24 April 2023.
In October 2023, the European Parliament holds its fourth European Gender Equality Week, at the initiative of the Women’s Rights and Gender Equality Committee (FEMM). During the week, the European Institute for Gender Equality (EIGE) also publishes the findings of its Gender Equality Index 2023.
The COVID-19 pandemic has had vast implications on health, well-being, quality of life, the labour market and the economy. It has also had a multifaceted impact on gender equality at work and at home. Promoting gender equality is at the heart of the EU policy response to the crisis, in line with the Gender Equality Strategy.
Eurofound’s work on gender equality links in with the Commission’s 2019–2024 priorities on an economy that works for people and a new push for European democracy. Eurofound has contributed in the recent past to the EU initiative on work–life balance and on the pay transparency initiative.
The rise of the platform economy during the last decade is one of the main disrupting forces for European labour markets. While standard employment remains the norm, platforms are expanding...
Covid-19-pandemien har forstærket ulighederne i mange dimensioner af de europæiske samfund, herunder uligheder mellem kvinder og mænd på forskellige centrale områder. Denne rapport ser på de kønsbestemte uligheder, der fandtes...
En af de mest slående udviklinger i det seneste halve århundrede har været den enorme stigning i kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse. Netto er to ud af tre nye job i EU i...
Despite the increasing participation of women in the labour market and a higher share of women than men being hired into well-paid jobs in recent years, a gender pay gap...
Over the last decade, the EU has made slow progress towards gender equality. As achievements in gender equality vary considerably by Member State, it is important to understand the evolution...
Closing gender gaps in the labour market by achieving the equal participation of women is among the key objectives of the new Gender Equality Strategy 2020–2025. Despite significant progress in...
Covid-19 -pandemien risikerer at rulle mange års fremskridt inden for ligestilling tilbage. Eurofounds onlineundersøgelse Liv, arbejde og covid-19 giver et indblik i pandemiens indvirkning på EU-borgernes liv. Gennemført ad flere omgange i løbet af 2020 og 2021 giver den mulighed for at sammenligne de udfordringer, der opstod på de forskellige stadier undervejs gennem pandemien. Resultaterne viser, at covid-19 påvirker ligestillingen i hjemmet. Pandemien har øget antallet af hjemmearbejdende i Europa markant, især blandt kvinder. Desuden påvirkede lukningen af skoler og børnepasningsfaciliteter under nedlukningen uforholdsmæssigt kvinder, som generelt påtog sig større husholdnings- og omsorgsansvar.
Resultaterne afslører også en generel forringelse af balancen mellem arbejds- og privatliv blandt arbejdstagerne i EU, hvor flere kvinder og mænd melder om konflikter mellem arbejds- og privatlivet, men kvinder, der skal arbejde hjemmefra og passe små børn, ser ud til at have haft det hårdest. Kvinder har også meldt om større økonomisk belastning end mænd under pandemien. Spørgeskemaet til onlineundersøgelsen om covid-19 byggede på spørgsmål, der blev brugt i Eurofounds paneuropæiske undersøgelser, EQLS og EWCS.
I maj 2020 lancerede Eurofound for hele Europa COVID-19 EU PolicyWatch, en database, der samler og kortlægger politiktiltagene på nationalt plan under pandemien. Nogle af disse tiltag har en kønsdimension.
Eurofounds forskning undersøger karakteristika og konsekvenser af kønsforskelle i arbejdsmarkedsdeltagelsen samt politikker og foranstaltninger, der sigter mod at fremme kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet. Kvindernes beskæftigelses- og deltagelsesfrekvens er fortsat lavere end mænds i næsten alle medlemsstater. Eurofound har anslået de årlige omkostninger ved denne forskel i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens i EU til mere end 320 mia. EUR i 2018. Selv om omkostningerne ved denne forskel falder, er det økonomiske tab stadig ret højt. Forskningen ser også på den opadgående konvergens i kønsbetinget forskel i beskæftigelsesfrekvens og vurderer, hvilke medlemsstater der klarer sig bedst og dårligst i denne henseende.
European Jobs Monitor (EJM) registrerer strukturelle ændringer på de europæiske arbejdsmarkeder med hensyn til erhverv og sektor, og giver en kvalitativ vurdering af disse ændringer ved hjælp af forskellige indikatorer for jobkvalitet. Denne overvågning omfatter analyse af mønstre for ændringer i beskæftigelsen efter køn og efter job-løn-kvintil samt arbejdsmarkedssegregering.
Løn og køn
Eurofounds forskning dækker en række emner, der knytter løn og køn sammen, såsom variabel løn, præstationsbaseret løn, lav løn og lønforskellen mellem kønnene. Rundspørgeundersøgelserne ser på indtjening som en af syv indikatorer for jobkvalitet for mænd og kvinder i arbejde. Med hensyn til mindstelønninger overvåger en årlig gennemgang niveauet for mindstelønninger i hele Europa og måler også dækningsgraden for arbejdere efter køn i 2019 og sammenhængen med lønforskellen mellem kønnene. Ydermere vil EJM analysere, i hvilket omfang forskellige job, erhverv og sektorer bidrager til lønforskellen mellem kønnene. Dette vil være nyttigt ved fortolkningen af indikatoren for lønforskel mellem kønnene i Kommissionens sociale resultattavle og til gennemførelse af princippet om ligestilling af kvinder og mænd i den europæiske søjle for sociale rettigheder .
Eurofound gennemgik i 2018 de første erfaringer fra lande med løngennemsigtighedstiltag. På Kommissionens anmodning har Eurofound iværksat en undersøgelse af tiltag til fremme af løngennemsigtighed i virksomheder, hvor man ser på, hvor meget de koster, og om virksomhederne ser nogle muligheder. Dette vil indgå i Kommissionens konsekvensanalyse.
Eurofounds undersøgelse af arbejdsvilkårene (EWCS) dækker en række arbejdsvilkårsaspekter ud fra et kønsperspektiv. I de seneste spørgeskemaer har integration af ligestillingsaspektet været et vigtigt tema. Undersøgelsen overvåger erhvervsmæssige, sektorspecifikke, tids- og lønmæssige forskelle samt arbejdstidsmønstre, balance mellem arbejde og privatliv, vold og chikane på arbejdspladsen samt sundhed og trivsel, herunder hvad alt dette betyder for bæredygtigt arbejde.
EWCS-analysen vil bidrage til viden om politikker, der tager sigte på at fjerne kønsforskelle i job- og beskæftigelseskvalitet. Den tilvejebragte viden er relevant for ligestillingsprincippet og initiativer, der kan forbedre balancen mellem arbejds- og privatliv, såvel som initiativer i forbindelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder.
Forskningen ser også på kvinder i ledende roller, deres erfaringer og oplevelser, samt hvordan deres underrepræsentation på ledelsesplan kan afhjælpes. Den analyserer jobkvaliteten for både mandlige og kvindelige ledere, og hvilken indflydelse et lederjob har på privatlivet.
Anden forskning analyserer graden af kvindeligt iværksætteri i Europa og den forskel, der er på markedet, når det drejer sig om at investere i virksomheder ledet af kvinder. Den undersøger de økonomiske forhindringer, som kvindelige iværksættere står over for, og brugen af private eller offentlige midler til at investere i denne gruppe. Derudover undersøger den udbredelsen af offentlige finansieringsværktøjer og offentlige støtteordninger, der effektivt fjerner forhindringerne og gør det muligt for kvinder at blive kompetente iværksættere.
Kvindernes stigende deltagelse på arbejdsmarkedet har ført til ændringer i den måde, hvorpå de europæiske arbejdsmarkedsorganisationer håndterer kønsspørgsmål. Forskning har også vurderet den rolle, som EU's arbejdsmarkedsparter spiller for at fremme ligestilling, ved at undersøge tiltag, der er truffet inden for de forskellige nationale rammer for arbejdsmarkedsrelationer og i forhold til medlemsstaternes indrangering på EIGE's ligestillingsindeks.
Desuden har Eurofound arbejdet på et fælles projekt med Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) for at se på arbejdsvilkår i et globalt perspektiv. Projektet går ud og ser på kønsforskelle i hele verden (1,2 milliarder arbejdstagere) og leverer beviser på de kønsbestemte forskelle i jobkvalitet og på kvinders højere risiko for at blive udsat for seksuel vold; sidstnævnte så man også på i EWCS 2015.
Livskvalitet og køn
Europæiske undersøgelser af livskvalitet (EQLS) dækker ligeledes kønsdimensionen med hensyn til beskæftigelse, indkomst, risiko for fattigdom, husstandenes sammensætning og trivsel, uddannelse, familie- og omsorgsansvar, sundhed og balancen mellem arbejds- og privatliv.
Dataene fra såvel EWCS og EQLS bidrager til den orienterende debat om problemer omkring forening af og balancen mellem arbejds- og privatliv for mænd og kvinder. EQLS ser på forskellen mellem mænd og kvinder i deres grader af tilfredshed med livet eller lykke. Den kønsbetingede opdeling af ulønnet arbejde, i forhold til f.eks. børnepasning eller pasning af ældre pårørende, er også omfattet af EQLS.
Forskning i mønstrene for mænds og kvinders sociale mobilitet i hele EU ser på barrierer for lige muligheder og politikker for at fremme den. Den fremhæver de stadig vigtigere kønsbetingede mønstre for social mobilitet i forskellige lande.
Eurofounds samarbejde med EIGE
Eurofound samarbejder med Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) om kønsrelaterede emner. Eurofound leverer centrale data til EIGE's ligestillingsindeks og er involveret i arbejdsgruppen for denne indikator. De to agenturer samarbejdede om et fælles projekt om opadgående konvergens inden for forskellige områder af ligestillingsindekset. Andre områder for samarbejde omfatter den socioøkonomiske indvirkning af covid-19 på kvinder og ligestilling, den tematiske EJM-analyse om køn og alder samt forskning i platformsarbejde.
Carlos Vacas Soriano is a research manager in the Employment unit at Eurofound. He works on topics related to wage and income inequalities, minimum wages, low pay, job quality...
Sanna Nivakoski is a research officer in the Social Policies unit at Eurofound. Before joining Eurofound in 2021, she worked as a post-doctoral researcher at University College...
Employment levels in the EU27 recovered from the effects of the COVID-19 pandemic in 2020–2021 much faster than they did after the global financial crisis in 2008–2010. This was despite the immediate job loss effects of the two crises being of comparable scale. Demographic change is affecting labour
The rise of the platform economy during the last decade is one of the main disrupting forces for European labour markets. While standard employment remains the norm, platforms are expanding their reach and diversifying into novel business models. In doing so, they are also attracting an increasing n
Covid-19-pandemien havde forskellige konsekvenser for sociale grupper, afhængigt af hvilke ugunstige omstændigheder der gjorde sig gældende. Der var bred enighed om, at pandemien udløste en stigning i uligheder på tværs af forskellige områder af tilværelsen. Ved hjælp af indikatorer fra EU's
De europæiske arbejdsmarkeder er i høj grad kommet sig efter covid-19. Ved udgangen af 2021, kun 18 måneder efter pandemiens begyndelse, var beskæftigelsesfrekvensen i EU næsten oppe på niveauet før krisen igen. Denne rapport opsummerer udviklingen på arbejdsmarkedet i 2020 og 2021 ved hjælp af
Covid-19-pandemien har forstærket ulighederne i mange dimensioner af de europæiske samfund, herunder uligheder mellem kvinder og mænd på forskellige centrale områder. Denne rapport ser på de kønsbestemte uligheder, der fandtes før covid-19-krisen, og beskriver, hvordan pandemien har påvirket dem
The European Union Agencies Network on Scientific Advice (EU-ANSA) consists of technical and regulatory agencies that provide scientific advice to EU policymakers. This report demonstrates how EU-ANSA member Agencies are addressing the socioeconomic effects of sustainable development. It is based on
En af de mest slående udviklinger i det seneste halve århundrede har været den enorme stigning i kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse. Netto er to ud af tre nye job i EU i løbet af de seneste to årtier blevet besat af kvinder. Samtidig har stærkt stigende beskæftigelsesfrekvenser blandt ældre
Despite the increasing participation of women in the labour market and a higher share of women than men being hired into well-paid jobs in recent years, a gender pay gap exists across all EU Member States. Pay differentials between women and men have been shown to be significantly influenced by the
Over the last decade, the EU has made slow progress towards gender equality. As achievements in gender equality vary considerably by Member State, it is important to understand the evolution of disparities between the Member States and the implications this has for upward economic and social
Denne flagskibsrapport sammenfatter de væsentlige konklusioner i Eurofounds undersøgelse af arbejdsvilkår, som er udført i programmeringsperioden 2017-2020. Den kortlægger den fremgang, der er opnået siden 2000 med hensyn til forbedring af arbejdsvilkårene, og undersøger, om de positive forandringer
In this special episode of Eurofound Talks for International Women's Day 2024, Mary McCaughey speaks with Eurofound researchers Carlos Vacas and Barbara Gerstenberger about the gender pay and employment gaps in Europe.
In this episode of Eurofound Talks, recorded for International Women's Day 2023, Mary McCaughey speaks with Eurofound Working Life researchers Jorge Cabrita and Viginta Ivaškaitė-Tamošiūnė about how, when paid and unpaid work are combined, women do eight full-time weeks more work than men per year
The COVID-19 pandemic prompted a surge in telework, with dramatic increases in the number of employees working from home (teleworking) in many European countries. What for many employees started out as a mandatory move seems to have transformed into a preference among the majority for part-time or
Living, working and COVID-19: Impact on gender equality 11 March 2021, European Economic and Social Committee (EESC) virtual meeting Presentation by Maria Jepsen, Acting Executive Director, Eurofound
The gender pay gap in gross hourly earnings in the EU was 14.8% in 2018. To help combat discriminatory pay practices by employers, the European Commission recommended in 2014 the introduction of pay transparency measures in all Member States. But more than half still have not implemented any such
A modern agenda for work–life balance 16 October 2018, Brussels, Belgium Presentation by Mathijn Wilkens, Research Officer, Christine Aumayr-Pintar, Research Manager, Anna Ludwinek, Research Manager, Eurofound
Concern about the rise in the number of foreign workers and a widening gender pay gap are the main topics of interest in this article. This country update reports on the latest developments in working life in Malta in the second quarter of 2018.
A historic agreement on industrial action regulations and a narrowing gender pay gap are the main topics of interest in this article. This country update reports on the latest developments in working life in Sweden in the second quarter of 2018.
The ending of Estonia’s longest ever strike, the re-establishment of tripartite social dialogue, and changes in legislation to tackle the gender pay gap are the topics of interest in this article. This country update reports on the latest developments in working life in Estonia in the second quarter
Studies in 2010 and 2012 of measures brought in by Finland to ensure pay transparency have shown that employers were initially reluctant to close the gender pay gap. The results highlighted the need for improvement in the implementation of pay auditing measures, which led to amendments in the law.
Inequalities have become more apparent in many areas: between men and women; between rich and poor; between young and old; and between rural and urban areas. What are the implications of these inequalities across the EU?
The jury is still out on the question whether men and women are from distinct planets. When it comes to the world of work, however, they are worlds apart.
Europe Day is a celebration of unity, solidarity and harmony. While we may not have had much to celebrate this past year, one thing we can be proud of is how Europe has come together in the face of large-scale challenges and threats, showing that solidarity is the key to resilience and resolve.
The European Commission declared 2023 as the European Year of Skills, stating ‘Helping people get the right skills for quality jobs and helping companies, in particular small and medium enterprises, address skills shortages in the EU is what this year is all about.’
'Women belong in all the places where decisions are made', to borrow from the late Ruth Bader Ginsburg. These decisions are made everywhere and at every level: in the home and at the workplace; in the boardroom and on the shop floor. Which is why it is of such serious concern to see the ongoing deep
The dawn of 2022 brought muted optimism to a Europe beginning to emerge from the COVID-19 pandemic, and the progress of vaccination programmes worldwide brought hope. Government and EU support during the pandemic had kept unemployment at bay, averting the widescale collapse of businesses. In step wi
One of the most striking developments of the last half-century has been the huge rise in female labour market participation in advanced economies. More than two out of every three net new jobs created over the last two decades in the EU have been taken up by women, who now account for 46% of the wor
While the number of employees earning the minimum wage has increased across Europe over the last decade, spurred by significant minimum wage hikes, a clear gender divide emerges, with minimum wage earners more likely to be women. Minimum wage earners are also more likely to live in materially depriv
With its proposed directive on gender pay transparency, the European Commission has significantly bolstered the set of tools for delivering its objectives compared to those presented in its 2014 Recommendation. The proposed portfolio of measures addresses many shortcomings of the instruments that na
On 9 May, the Conference on the Future of Europe will get underway. Floated well before the COVID-19 outbreak, its timing in the wake of the seismic shifts precipitated by the pandemic, and its implementation alongside the European Pillar of Social Rights Action Plan, means that the outcomes could b