Mindstelønninger

27 juni 2022

Image of young female worker in a café

Udtrykket "mindstelønninger" betegner forskellige lovbestemte grænser for, hvor lav en løn arbejdsgivere må betale arbejdstagere. Lovbestemte mindstelønninger reguleres af formelle love eller vedtægtRead more

Udtrykket "mindstelønninger" betegner forskellige lovbestemte grænser for, hvor lav en løn arbejdsgivere må betale arbejdstagere. Lovbestemte mindstelønninger reguleres af formelle love eller vedtægter. Overenskomstmæssige mindstelønninger fastsættes i overenskomster mellem fagforeninger og arbejdsgivere.

Read less

Seneste opdateringer

Minimum wages pilot project

Following a request from the European Parliament and decision from the European Commission, Eurofound is carrying out a...

How to ensure adequate minimum wages in an age of inflation

Minimum wages have risen significantly in 2022, as the EU Member States leave behind the cautious mood of the pandemic...

EU-kontekst

Top

Minimum wages infographic
Infografik

De fleste EU-medlemsstater har indført en lovbestemt national mindsteløn, men niveau, tilpasningsmekanismer og dækning er forskelligt. Østrig, Danmark, Finland, Italien og Sverige har mindstelønninger, der er fastsat i overenskomster, mens Cypern har lovbestemte satser for forskellige erhverv.

EU-institutionerne proklamerede i fællesskab den europæiske søjle for sociale rettigheder i november 2017, som fastsætter EU's forpligtelse til at arbejde for rimelige lønninger til arbejdstagere. Dette omfatter at sikre passende lønninger til arbejdstagere, der giver dem og deres familie mulighed for at have en rimelig levestandard og at sikre lavtuddannedes og unge arbejdstageres muligheder for at finde beskæftigelse, samtidig med at det gøres økonomisk attraktivt at arbejde.

Den nye Kommission, der tiltrådte i december 2019, gentog denne forpligtelse og satte et reforminitiativ om en EU-mindsteløn på dagsordenen. Kommissionens vision for et stærkt socialt Europa baner vej for en handlingsplan for gennemførelsen af den sociale søjle . Den 28. oktober 2020 fremsatte Kommissionen et forslag til et EU-direktiv om passende mindstelønninger efter to høringsrunder med arbejdsmarkedets parter i februar og juni. Målet er, at alle arbejdstagere i EU senest i 2024 skal have en rimelig og passende løn, uanset hvor de bor.

Eurofounds arbejde med mindstelønninger hænger sammen med Kommissionens prioritet for 2019-2024 om en økonomi, der tjener alle.

Read less

Forskning

Top

Eurofound udsender løbende opdateringer om lønninger i EU, herunder en årlig gennemgang af, hvordan mindstelønssatserne har udviklet sig i EU (samt Norge og Det Forenede Kongerige), og redegør for, hvordan nationale regeringer og arbejdsmarkedets parter arbejder med at fastsætte nye satser.Read more

Eurofound udsender løbende opdateringer om lønninger i EU, herunder en årlig gennemgang af, hvordan mindstelønssatserne har udviklet sig i EU (samt Norge og Det Forenede Kongerige), og redegør for, hvordan nationale regeringer og arbejdsmarkedets parter arbejder med at fastsætte nye satser. Eurofound ser også på begrebet "løn, der muliggør et eksistensminimum", som har til formål at sikre arbejdstagere og deres familier en rimelig levestandard og deltagelse i samfundslivet som en løsning på problemet med en utilstrækkelig indkomst for mange erhvervsaktive husstande, der er afhængige af eksisterende lovbestemte mindstelønssatser.

Lønudvikling

Den årlige gennemgang af mindstelønninger for 2021 sammenfatter, hvordan mindstelønningerne blev fastsat i 2020 — et år præget af covid-19-pandemien. I gennemgangen beskrives de vanskeligheder, nationale beslutningstagere stod over for, og hvordan de reagerede på de udfordringer, der opstod som følge af pandemiens økonomiske og sociale konsekvenser, da de skulle træffe beslutning om mindstelønninger. Gennemgangen kortlægger, i hvilket omfang mindstelønninger blev nævnt i covid-19-relaterede støtteforanstaltninger. I gennemgangen drøftes de fremskridt, der er gjort med hensyn til EU-initiativet om passende mindstelønninger, og reaktionerne fra arbejdsmarkedets sociale partnere på EU-plan og fra nationale beslutningstagere kortlægges.

I en tidligere undersøgelse om lønninger i Europa i det 21. århundrede så Eurofound nærmere på konsekvenserne af et hypotetisk scenarie med en mindsteløn, der koordineres på EU-plan og fastsættes til 60 % af den nationale medianløn.

Konsekvenser af covid-19 for lavtlønnede

Covid-19 ventes at påvirke den igangværende debat om mindstelønninger, da mange arbejdstagere, der leverer væsentlige tjenester under pandemien, befinder sig nederst på lønskalaen, såsom arbejdstagere i detailhandel, fødevareforsyningskæder og plejefunktioner. Andre lavtlønnede arbejdstagere, såsom arbejdstagere i hotel- og restaurationsbranchen eller inden for fritids- og underholdningstjenester, er som de første blevet ramt af ledighed. Med den stigende ledighed er det vigtigt at se på, hvordan mindstelønninger kan bidrage til det policy-mix, som regeringer og arbejdsmarkedets parter i øjeblikket anvender for at afbøde de økonomiske og sociale konsekvenser. Eurofounds e-undersøgelse Living, working and COVID-19 (Liv, arbejde og covid-19) viser, at næsten halvdelen af husholdningerne allerede kæmper for at få enderne til at mødes. Mindstelønninger kan spille en politisk rolle, hvad angår en stabilisering af indkomster.

Mindsteløn i forhold til løn, der muliggør et eksistensminimum

De fleste EU-lande har en lovbestemt mindsteløn. Et dermed forbundet, men særskilt begreb er "løn, som muliggør et eksistensminimum". Det handler om en løn, der skal kunne sikre en grundlæggende, men acceptabel levestandard for den, der oppebærer lønnen (og i nogle tilfælde forsørgelsesberettigede personer). En eksistenssikrende løn er baseret på en detaljeret, løbende opdateret beregning af omkostningerne for de grundlæggende tjenesteydelser og varer, der er nødvendige for en sådan levestandard, og den skal til dels afspejle utilstrækkeligheden af de gældende lovbestemte minimumssatser. Kampagner om eksistenssikrende lønninger er generelt frivillige og er baseret på et samarbejde mellem interessegrupper, fagforeninger og arbejdsgivere. Sådanne kampagner kan have en fortalerrolle (Irland) såvel som en akkrediteringsrolle (Det Forenede Kongerige), hvor virksomheder formelt akkrediteres som arbejdsgivere, der forpligter sig til at betale eksistenssikrende lønninger. Eurofounds analyser har, i overensstemmelse med bestemmelserne om rimelige lønninger i den sociale søjle, til formål at give politiske beslutningstagere en praktisk vejledning i begrebet "løn, som muliggør et eksistensminimum".

Pilotprojekt om ændringer i mindstelønninger

På anmodning af Europa-Parlamentet og Kommissionen vil Eurofound gennemføre et pilotprojekt om ændringer i mindstelønninger i EU fra 2021 til 2023. Yderligere oplysninger findes i afsnittet "Igangværende arbejde" nedenfor.

Read less

Key outputs over the years

Show more (12)

Hovedkonklusioner

Top

· Kvinder er overrepræsenteret blandt modtagere af mindstelønninger i næsten alle medlemsstater, uanset hvordan modtagere af mindstelønninger defineres.

Read more

· Kvinder er overrepræsenteret blandt modtagere af mindstelønninger i næsten alle medlemsstater, uanset hvordan modtagere af mindstelønninger defineres.

· Én ud af 10 arbejdstagere i EU tjente omkring mindstelønnen (± 10 %) i 2017.

· I 2019 var der mange EU-lande, der drøftede en yderligere væsentlig stigning i mindstelønnen efter 2020, dels i forhold til et relativt mål, dels i absolutte tal.

· De lovbestemte mindstelønninger er blevet mere rimelige i forhold til andre arbejdstageres lønninger siden begyndelsen af dette årtusind, når man sammenligner de lovbestemte mindstelønninger med medianlønnen for alle arbejdstagere.

· På trods af denne opadgående tendens ligger mindstelønnen i de fleste lande fortsat under 60 % eller endda under 50 % af medianlønnen. Dette gælder især i de central- og østeuropæiske medlemsstater, som startede på et meget lavt niveau i begyndelsen af årtusindet, og som fortsat har mål på omkring eller under 50 % i deres mindstelønslovgivning.

· Samlet set oplyser 7 ud af 10 arbejdstagere, der oppebærer mindsteløn, at det til en vis grad er vanskeligt at få enderne til at mødes, sammenlignet med mindre end 5 ud af 10 andre arbejdstagere. Disse tal varierer dog betydeligt på tværs af landene. F.eks. finder mindre end 10 % af arbejdstagerne på mindsteløn i Danmark, Finland, Tyskland og Sverige det vanskeligt til meget vanskeligt sammenlignet med 50 % til 60 % i Bulgarien, Kroatien og Cypern, og 80 % i Grækenland.

· Regeringerne i Europa reagerer med foranstaltninger til stabilisering af indkomster for dem, der er berørt af covid-19-krisen. Mindstelønninger kan spille en rolle i policy-mixet til stabilisering af indkomster og dermed bidrage til at modvirke en nedadgående spiral mod økonomisk tilbagegang eller økonomisk krise.

· Eurofounds EU PolicyWatch-database viser også, at regeringer ofte har henvist til de lovbestemte mindstelønninger, når de fastsætter øvre eller nedre tærskler for niveauet for indkomststøtte, f.eks. i forbindelse med arbejdsfordeling.

· Især sektorer og erhverv med en større andel af mindstelønsmodtagere er stærkt påvirket af covid-19-pandemien: Arbejdstagere i landbruget (15 % minimumslønmodtagere i sektoren og ca. 20 % inden for visse landbrugsjob), detailhandel (13 %) og rengøringspersonale og omsorgspersoner (25 %) er blandt dem, der holder et samfund i gang i en tid med fysisk afstand og nedlukning.

Andre sektorer og erhverv med en større andel af mindstelønsmodtagere — navnlig arbejdstagere inden for hotel- og restaurationsbranchen (16 %), kunst og kultur, underholdning, fritidsaktiviteter og husholdningsarbejde (14 %) og social- og sundhedsmedarbejdere (16 %) — var blandt de sektorer, der hurtigt oplevede virkningerne af de folkesundhedsmæssige foranstaltninger ved covid-19-pandemiens udbrud.

Read less
  • Publikationer (153)
  • Data
  • Igangværende arbejde (1)

Eurofound publications come in a variety of formats, including reports, policy briefs, blogs, articles and presentations. 

Igangværende arbejde

Research continues in this topic on a variety of themes, which are outlined below with links to forthcoming titles. 

Pilot project on minimum wages

Following a request from the European Parliament and decision from the European Commission, Eurofound will carry out a pilot project on the 'Role of the minimum wage in establishing the Universal Labour Guarantee' in the EU from 2021 to 2023. The purpose of this pilot project is to provide data and research evidence that will feed into the monitoring of the European Commission’s initiative on adequate minimum wages. The main objectives will be examined in three distinct modules:

  • Module 1: Enforcement of minimum wages and compliance – providing a measurement of compliance with minimum wage regulation and discussing the methodological and policy issues related to this measurement
  • Module 2: Database on minimum wage rates applicable to low-paid jobs – building a database on minimum wages in collective agreements
  • Module 3: Minimum tariffs in collective agreements – to verify the presence of minimum tariffs for self-employed in collective agreements