Aktører og institutioner på Cypern

Anm.: * Andel af ansatte, der er medlem af en fagforening. ** Arbejdstagernes fagforeningsmedlemskab er afledt for det samlede (arbejds)medlemskab og om nødvendigt justeret for fagforeningsmedlemmer uden for den aktive, afhængige og beskæftigede arbejdsstyrke (dvs. pensionerede, selvstændige, studerende og arbejdsløse). OECD/AIAS ICTWSS, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling/Amsterdam Institute for Advanced Labour Studies Fagforeningernes institutionelle karakteristika, lønfastsættelse, statslig indgriben og sociale pagter.

Kilder: Eurostat [lfsa_eegaed_custom_766159]; OECD og AIAS (2021)

Vigtigste faglige sammenslutninger og -forbund

I Cypern betragtes antallet af medlemmer af en fagforening ikke som et element af repræsentativitet. I denne forbindelse omfatter tabellen »De vigtigste fagforeningssammenslutninger og -forbund« fagforeningsorganisationer, der er forholdsvis små med hensyn til medlemstal, men som anses for at have indflydelse på kollektive forhandlinger.

Ud over de tre øverste nationale organisationer – Cyperns Demokratiske Arbejderforbund (Δημοκρατική Εργατική Ομοσπονδία Κύπρου, DEOK), Pancyprian Federation of Labour (Παγκύπρια Εργατ) ική Ομοσπονδία, PEO) og Cyperns Lønmodtagersammenslutning (Συνομοσπονδία Εργαζομένων Κύπρου, SEK) – og på trods af bemærkelsesværdige forskelle mellem den private og den offentlige sektor omfatter tabellen også tre fagforeninger, der er aktive i den offentlige sektor: Organisationen af græske lærere på sekundærtrinnet (Οργάνωση Ελλήνων Λειτουργών μέσης Εκπαίδευσης Κύπρου, OELMEK), den pancypriske sammenslutning af offentligt ansatte (Παγκύπρια) , Συντεχνία Δημοσίων Υπαλλήλων, PASYDY) og den pancypriske organisation af græske lærere (Παγκύπρια οργάνωση ελλήνων δασκάλων, POED). Grunden til at medtage disse tre organisationer er, at de i vid udstrækning svarer til klassificeringen af centrale organisationer, hovedsagelig i forhold til deres evne til at påvirke resultaterne af kollektive forhandlinger. Af samme grund er sammenslutningen af cypriotiske bankansatte (Ενωση Τραπεζικών Υπαλλήλων Κύπρου, ETYK) også omfattet.

Endelig omfatter tabellen også Pancyprian Federation of Independent Trade Unions (Παγκύπρια Ομοσπονδία Ανεξάρτητων Συνδικαλιστικών Οργανώσεων, POASO; tidligere POAS – den skiftede navn i 2020). POAS blev etableret i 1956. Sammenslutningen forener uafhængige arbejdstagerorganisationer, hovedsagelig dem, der er aktive i statsejede virksomheder, og har observatørstatus i LAB. Indtil midten af 2000'erne kæmpede POAS for at overleve. Men i 2007, efter at otte uafhængige fagforeninger – der opererer i offentlige virksomheder – tilsluttede sig føderationen, dukkede POAS igen op som en nøglespiller. Den styrkede sin position yderligere i 2020, da Pancyprian Nurse Trade Union (Παγκύπρια Συντεχνία Νοσηλευτών, PASYNO) og den uafhængige fagforening for cypriotiske offentligt ansatte (Ανεξάρτητη Συντεχνία Δημοσίων Υπαλλήλων Κύπρου, ASDYK) også tilsluttede sig føderationen. POASO's medlemsfagforeninger er underskrivere af forskellige kollektive overenskomster i den bredere offentlige sektor.

Vigtigste faglige sammenslutninger og -forbund

Kilde: Fagforeningsregistrator

På organisatorisk plan er der siden 2011 ikke sket nogen nævneværdig udvikling med hensyn til fagforeningernes organisation og rolle. I samme periode var der ingen lovgivningsmæssige udviklinger, der havde direkte indflydelse på arbejdsmarkedets parters rolle i den sociale dialog, kollektive overenskomstforhandlinger og arbejdskonflikter.

Den seneste relevante udvikling er følgende:

1. ASDYK blev etableret i november 2014 som følge af en udskillelse fra PASYDY. ASDYK blev registreret som fagforening i januar 2015. I modsætning til PASYDYs organisationsstruktur har den nye fagforenings ledelse en treårig periode og en grænse på to perioder. Derudover vil enhver ledelsesfunktionær, der får en forfremmelse, automatisk fratræde deres stilling i fagforeningen, mens fagforeningsfunktionærer ikke vil modtage nogen betaling. I marts 2017 havde fagforeningen 240 medlemmer, for det meste offentligt ansatte i en yngre alder.

2. Cyperns fagforeningslighed (Παγκύπρια Συντεχνία Ισότητα) blev registreret i december 2017. Fagforeningen har til formål at organisere personer med ikke-faste ansættelsesforhold i den bredere offentlige sektor og havde ved udgangen af 2017 360 medlemmer.

3. To fagforeninger, Cyprus Building, Wood, Mine and General Workers Trade Union (Συντεχνία Οικοδόμων, Ξυλουργών, Μεταλλωρύχων και Γενικών Εργατών Κύπρου) og Cyprus Metal Workers , fagforeningen for mekanikere og elektrikere (Συντεχνία Εργατών Μετάλλου, Μηχανοτεχνιτών και Ηλεκτροτεχνιτών Κύρου) (begge tilhørende PEO), afsluttede deres fusion i 2022; Processen begyndte i slutningen af 2021.

4. Den uafhængige fagforening for teknisk og arbejdsmæssigt personale under Cyperns elektricitetsmyndighed (Ανεξάρτητη Συντεχνία Τεχνικού και Εργατικού Προσωπικού Αρχής Κύπρου) blev dannet i 2021, mens Cyperns sammenslutning af brandmænd (Σύνδεσμος Πυροσβεστών Κύπρου, fagforening) blev dannet i 2022.

5. Pancyprians fagforening for statslige farmaceuter (Παγκύπρια Συντεχνία Κυβερνητικών Φαρμακοποιών) blev opløst i 2021, og fagforeningen for frie arbejdstagere og ansatte i Cyprus Petroleum Storage Company (Ελεύθερη Συ) blev opløst i 2021, og fagforeningen for frie arbejdstagere og arbejdstagere i Cyprus Petroleum Storage Company (Ελεύθερη Συ ντεχνία Εργατουπαλλήλων Κυπριακής Εταιρείας Αποθήκευσης Πετρελαιοειδών, medlem af SEK) opløst i 2022.

Medlemsdata for 2016-2019, som præsenteret i den foregående tabel, indikerer, at landets to største fagforeningsforbund, SEK og PEO, er ved at komme sig efter det betydelige medlemstab under den seneste økonomiske krise. Deres medlemstal ligger dog stadig langt under niveauet før krisen i 2008. Selv om dataene fra 2020 og fremefter er ufuldstændige, ser det ud til, at fagforeningsmedlemskabet generelt forbliver relativt stabilt.

Arbejdsgiverorganisationer

Om repræsentation af arbejdsgivere

Hvad angår arbejdsgiverorganisationerne, er arbejdsgiverorganisationernes struktur, organisation og funktion i Cypern hidtil ikke blevet undersøgt og undersøgt på en systematisk måde.

De fleste referencer i denne henseende findes i litteratur, der enten undersøger spørgsmål om arbejdsret og arbejdsmarkedsforhold generelt eller nærmer sig spørgsmålet om arbejdsgiverorganisationers funktion historisk.

De to nationale arbejdsgiverorganisationer er Cyperns handels- og industrikammer (Κυπριακό Βιομηχανικό και Εμπορικό Επιμελητήριο, CCCI) og Cyperns arbejdsgiver- og industrisammenslutning (Ομοσπονδία Εργοδοτών και Βιομηχάνων, OEB). Der foreligger ingen systematiske data om arbejdsgiverorganisationstæthed. Ikke desto mindre har både CCCI og OEB rapporteret, at der er en klar tendens til et stigende antal medlemmer og en unik samling af medlemmer. Efter OEB's opfattelse har den nye økonomiske situation, der er opstået som følge af den økonomiske krise, virksomhedernes usikkerhed i dette nye miljø og det presserende behov for at finde løsninger, fået flere virksomheder til at søge midler til at repræsentere og beskytte deres interesser. I denne sammenhæng er tabet af medlemmer blevet opvejet af nye medlemmer, der er kommet til. En bemærkelsesværdig udvikling i de senere år er opløsningen i december 2015 af den cypriotiske bankarbejdsgiverforening (Κυπριακός Εργοδοτικός Σύνδεσμος Τραπεζών, KEST). KEST blev opløst efter beslutning fra de sidste tilbageværende medlemmer kort efter, at store banker, såsom Bank of Cyprus og Cooperative Central Bank, forlod foreningen. Nu skal ETYK forhandle kollektive overenskomster med hver bank separat.

Fagforeningsregistratoren (som også er ansvarlig for arbejdsgiverorganisationer og erhvervsorganisationer) vidnede, at der i 2022 var en stigning i interessen og mobiliseringen af arbejdsgivere til at danne nye organisationer; faktisk var den mest betydningsfulde udvikling indledningen af en proces for at genindføre KEST i 2022, en proces, der blev afsluttet i december 2022, otte år efter dens opløsning.

Arbejdsgiverorganisationens tilhørsforhold og -tæthed, 2012-2022

Bemærk: * Procentdel af medarbejdere, der arbejder i en virksomhed, der er medlem af en arbejdsgiverorganisation, der er involveret i kollektive forhandlinger.

Kilder: Eurofound og Cedefop (2020); OECD og AIAS (2021)

Vigtigste arbejdsgiverorganisationer

Ud over CCCI og OEB omfatter tabellen »Vigtigste arbejdsgiverorganisationer og sammenslutninger« også to sektorspecifikke arbejdsgiversammenslutninger, der har indflydelse på kollektive overenskomstforhandlinger: Sammenslutningen af sammenslutninger af entreprenører på Cypern (Ομοσπονδία Συνδέσμων Εργολάβων Οικοδομών Κύπρου, OSEOK), som er medlem af OEB, og Cyperns hotelsammenslutning (Παγκύύπριος Σύνδεσμος Ξενοδόχων PASYXE), som er medlem af CCCI. Det omfatter også sammenslutningen af cypriotiske turistvirksomheder (Σύνδεσμος Τουριστικών Επιχειρήσεων Κύπρου, STEK), som er medlem af OEB.

Vigtigste arbejdsgiverorganisationer og -sammenslutninger

Treparts- og topartsorganer samt samråd

Selv om loven i Cypern ikke institutionaliserer organer for social dialog, er der en lang tradition for social dialog. Gennemførelsen af næsten alle forslag og politikker vedrørende arbejdsmarkedsrelationer er resultatet af en social dialog mellem regeringen, arbejdsgiverorganisationerne og fagforeningerne. Arbejdsmarkedets parter har imidlertid i de seneste år givet udtryk for flere klager over ensidige beslutninger og initiativer fra regeringens side.

På det praktiske plan opnås samarbejdet mellem de tre parter dels gennem tekniske udvalg og andre trepartsrepræsentationsorganer, men hovedsagelig gennem repræsentation af interessenterne i laboratoriet inden for MLSI, som anses for at være den vigtigste mekanisme for trepartsrepræsentation. Tidligere har alle regeringsinitiativer været genstand for udtømmende høringer i LAB, men i de senere år er et større antal juridiske foranstaltninger blevet behandlet ensidigt af regeringen uden trepartsforhandlinger.

LAB, som er det eneste organ for social dialog, er lejlighedsvis genstand for kritik. Den væsentligste kritik er, at den sociale dialog er begrænset til et meget lille antal fagforeninger, kun på konføderationsniveau, men uden deltagelse af alle sammenslutninger. I denne sammenhæng er alle andre fagforeninger praktisk talt udelukket fra de officielle trepartsrepræsentationsorganer og især LAB. Konkret er der på vegne af arbejdsgiverne tre repræsentanter fra CCCI og tre fra OEB, mens der på vegne af fagforeningerne er en repræsentant fra DEOK, tre repræsentanter fra PEO og tre repræsentanter fra SEK. Afhængigt af det pågældende spørgsmål kan repræsentanter for andre fagforeninger eller arbejdsgiverorganisationer dog indbydes på ad hoc-basis, men hovedsagelig deltage som observatører. LAB blev ikke indkaldt regelmæssigt under den seneste økonomiske krise (2012-2015). Siden 2018 har ministeren for arbejde, velfærd og social sikring oftere benyttet sig af høringer af arbejdsmarkedets parter inden for rammerne af LAB.

Med hensyn til de emner, der er dækket, er der en forholdsvis begrænset dagsorden for den sociale dialog, og der mangler initiativ fra arbejdsmarkedets parters side til at udvide til nye områder, såsom økonomiske og monetære spørgsmål. I forbindelse med det europæiske semester forberedes Cyperns nationale reformprogram f.eks. hovedsagelig af ministerierne og andre involverede offentlige organer. Inddragelsen af arbejdsmarkedets parter er minimal og begrænset til den indledende fase af forberedelsesprocessen. Især fagforeninger har under den seneste økonomiske krise (2012-2015) også kritiseret regeringen for at forpligte sig til forskellige vidtrækkende aftaler med sine internationale kreditorer (Den Internationale Valutafond, Europa-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank) uden at have gennemført nogen konsultationer med landets arbejdsmarkedsparter. Fagforeningerne betragter en sådan praksis som et direkte angreb på det eksisterende system for arbejdsmarkedsrelationer, der er baseret på princippet om trepartssamarbejde.

Efter Cyperns tiltrædelse af Den Europæiske Union blev det nationale beskæftigelsesudvalg (NEC) oprettet. NEC har en trepartssammensætning og ledes af ministeren for arbejde, velfærd og socialforsikring. NEC spillede en rådgivende rolle i spørgsmål vedrørende gennemførelsen af den europæiske beskæftigelsespolitik, arbejdsmarkedets resultater, moderniseringen af den offentlige arbejdsformidling, overvågningen af den nationale handlingsplan for beskæftigelse og reformen af beskæftigelsesrammerne for tredjelandsstatsborgere. NEC har angiveligt ikke været aktiv siden sommeren 2015.

Det skal bemærkes, at arbejdsmarkedets parter deltager i næsten alle politiske organisationer, såsom Human Resources Development Authority (HRDA) og forskellige andre udvalg og råd af mindre betydning.

De vigtigste trepartsorganer

Medarbejderrepræsentation på arbejdspladsniveau

Cypern har en svag tradition med hensyn til de eksisterende strukturer for medarbejderrepræsentation på virksomhedsniveau. I denne sammenhæng er de vigtigste repræsentationsstrukturer til dato fagforeningernes repræsentations- og sikkerhedsudvalg, mens nyligt etablerede strukturer som f.eks. de europæiske samarbejdsudvalg ikke synes at være særlig levedygtige.

Inden for rammerne af sin mæglerrolle opfordrer MLSI arbejdsmarkedets parter til at fremme oprettelsen af informations- og høringsorganer. Som følge heraf har en række kollektive overenskomster på både sektor- og virksomhedsniveau nu indarbejdet en særlig bestemmelse, der henviser til arbejdsmarkedets parters hensigt om at oprette I&C-organer i overensstemmelse med bestemmelserne i lov 78(I)/2005 om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne. Indtil videre har det imidlertid ikke resulteret i nogen praktiske og meningsfulde foranstaltninger. Selv om arbejdsmarkedets parter er enige om, at vedtagelsen af lov 78(I)/2005 er vigtig, for så vidt som den fastlægger arbejdstagernes ret til information og høring om en lang række vigtige spørgsmål, er de ikke motiverede til at indføre I&C-ordninger, da I&C-rettigheder efter deres opfattelse sikres af selve arbejdsmarkedssystemet.

Det skal bemærkes, at der findes sikkerhedsudvalg i virksomheder med 10 eller flere ansatte, som fastsat i lovgivningen om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (lov 89(I)/1996) og de relevante forskrifter om sikkerhedsudvalg (Regulatory Administrative Act 134/1997).