Landeprofil for arbejdsliv for Irland
Denne profil beskriver de vigtigste karakteristika ved arbejdslivet i Irland. Den har til formål at give relevant baggrundsinformation om strukturer, institutioner, aktører og relevante regler vedrørende arbejdslivet.
Dette omfatter indikatorer, data og reguleringssystemer om følgende aspekter: aktører og institutioner, kollektive og individuelle ansættelsesforhold, sundhed og trivsel, løn, arbejdstid, færdigheder og uddannelse samt ligestilling og ikke-forskelsbehandling på arbejdspladsen. Profilerne opdateres systematisk hvert andet år.
Ved »individuelle ansættelsesforhold« forstås forholdet mellem den enkelte arbejdstager og dennes arbejdsgiver. Dette forhold er formet af lovregulering og af resultaterne af arbejdsmarkedets parters forhandlinger om vilkår og betingelser. I dette afsnit ser vi på ansættelsesforholdets begyndelse og ophør samt rettigheder og forpligtelser i Irland.
Krav til en ansættelseskontrakt
Loven om ansættelsesvilkår (information) fra 1994-2012 kræver, at arbejdsgivere giver skriftlige vilkår og betingelser for en medarbejder inden for to måneder efter ansættelsesforholdets begyndelse. Der er ingen lovbestemt forpligtelse til at fremlægge en skriftlig ansættelseskontrakt.
Employment (Miscellaneous Provisions) Act 2018 bestemmer, at centrale ansættelsesvilkår skal gives til medarbejderne inden for fem dage efter påbegyndelse af arbejdet, herunder navn og adresse på deres arbejdsgiver, deres lønsats og deres arbejdstid. Hvis en arbejdsgiver undlader at angive disse centrale ansættelsesvilkår skriftligt til en medarbejder inden for en måned efter ansættelsesforholdets påbegyndelse, kan en arbejdsgiver ved summarisk domfældelse (i distriktsdomstolen) blive idømt en bøde på op til 5.000 EUR eller op til 12 måneders fængsel.
Afskedigelses- og opsigelsesprocedurer
Loven om minimumsopsigelsesvarsel og ansættelsesvilkår, 1973, giver en minimumsopsigelsesperiode for medarbejdere afhængigt af deres anciennitet.
Fratrædelsesgodtgørelseslovene 1967-2012 indeholder lovbestemte forpligtelser i forbindelse med fratrædelsesscenarier, f.eks. en minimumsfratrædelsesgodtgørelse på to ugers løn pr. ansættelsesår plus en uges løn. Afskedigelse gælder for medarbejdere med to års anciennitet hos arbejdsgiveren, som er over 16 år.
Lovene om beskyttelse af beskæftigelse fra 1977-2007 forpligter arbejdsgivere til at indgå en høringsperiode på 30 dage i forbindelse med afskedigelser.
Employees (Providing of Information and Consultation) Act 2006 kræver, at arbejdsgivere rådfører sig med medarbejderne om væsentlige ændringer på arbejdspladsen (i virksomheder med 50 ansatte eller mere).
Loven om uretfærdige afskedigelser fra 1977 er den centrale beskyttelseslovgivning for arbejdstagere mod uberettigede afskedigelser.
Fædreorlov, barselsorlov og fædreorlov
Forældreorlovslovene fra 1998-2019 indeholder bestemmelser om forældreorlov uden løn for forældre, herunder en begrænset ret til orlov med løn i tilfælde af alvorlig sygdom i familien (force majeure).
Forældreorlov og -benefit Act 2019 giver syv ugers betalt forældreorlov inden for to år efter, at et barn er født eller adopteret. Orlovs- og dagpengebeløbene vil blive forhøjet til ni uger senest i 2024 i henhold til kravene i direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Barselsorlov omfatter 26 ugers orlov med løn og yderligere 16 ugers orlov uden løn (dvs. at en mor kan tage mindst 10 måneders orlov fra arbejde efter fødslen af sit barn). Fædreorlov omfatter to ugers orlov med løn til fædre. Forældreorlov omfatter syv ugers ikke-overdragelig betalt orlov, som kan tages af mødre og fædre inden for to år efter barnets fødsel/adoption. Forældreorlov forlænges til ni uger i 2024. Forældreorlov er orlov uden løn, der kan tages inden for de første 12 år af et barns liv.
Lovbestemte orlovsordninger
| Maternity leave | |
| Maximum duration | Total of 42 weeks. Two weeks of leave have to be taken before the end of the week of the baby’s expected birth and four of the weeks have to be taken after the birth. |
| Reimbursement | 26 weeks’ paid leave, plus a further 16 weeks’ unpaid (if certain social insurance contribution conditions are met). |
| Who pays? | Maternity benefit is paid by the state if the worker has made sufficient social insurance contributions. Employers are not obliged to pay employees who are on maternity leave but some may do so. |
| Legal basis | 1994–2004 Maternity Protection Acts. |
| Parental leave | |
| Maximum duration | 26 weeks’ unpaid leave. Both parents have an equal and separate entitlement to 26 weeks’ unpaid parental leave per child (for a child up to the age of 12). |
| Reimbursement | Unpaid. |
| Who pays? | Unpaid. |
| Legal basis | 1998–2006 Parental Leave Acts. |
| Paternity leave | |
| Maximum duration | 7 weeks. |
| Reimbursement | A worker may qualify for paternity benefit from the Department of Social Protection if they have made sufficient pay-related social insurance contributions. |
| Who pays? | The state pays paternity benefit if the worker has made sufficient social insurance contributions. Employers are not obliged to pay employees who are on paternity leave but some may do so. |
| Legal basis | Paternity Leave and Benefit Act 2019 (as amended). |
Sygeorlov
Lovpligtig sygeorlov og løn blev vedtaget i 2022 og indført den 1. januar 2023. Sygedagpengenes varighed og størrelse er fastsat i regler. I 2023 blev den fastsat til 3 dage om året til 70 % af den normale løn (med et loft på 110 € pr. dag). I 2024 er den steget til 5 dage om året. I 2025 vil det være 7 dage om året, og i 2026 vil det stige til 10 dage om året.
Ansatte i den offentlige sektor har adgang til statens sygedagpengeordning, der er skitseret i Public Service Management (Sick Leave) Regulations 2014. Disse regler giver sygeorlov med fuld løn i tre måneder, efterfulgt af orlov med halv løn i yderligere tre måneder over en fireårig rullende periode. I reglerne er der fastsat en protokol om kritisk sygdom, der gør det muligt for dem, der lider af alvorlig sygdom/skade (efter visse kriterier), at modtage seks måneders fuld løn og seks måneders halv løn.
Pensionsalderen
Der er ingen generel automatisk pensionsalder i Irland. Folkepensionsalderen udbetales nu ved 66 år, og den var planlagt til at stige til 67 år i 2021 og til 68 år i 2028 for både kvinder og mænd. Stigningen til 67 er dog blevet suspenderet på grund af stærk politisk modreaktion. En ny pensionskommission undersøgte en række spørgsmål omkring statspensioner og anbefalede en vej til at hæve folkepensionsalderen over tid. Denne vej er endnu ikke blevet vedtaget af regeringen. Nogle erhverv har fastsat pensionsalder, såsom Garda Síochána (60 år) og brandmænd. Den lovbestemte minimumspensionsalder i den offentlige sektor (for dem, der er tiltrådt siden 2004) er 65 år (undtagen for Garda Síochána og brandmænd). Dommere skal gå på pension som 70- eller 72-årige, afhængigt af hvor længe de har siddet.
Public Service Superannuation (Age of Retirement) Act 2018 blev vedtaget i december 2018. Loven fastsætter en forhøjelse af den obligatoriske pensionsalder for de fleste offentligt ansatte, der er ansat før den 1. april 2004, fra 65 til 70 år. I henhold til loven har enhver offentligt ansat, der ikke havde nået den tvungne pensionsalder før den 26. december 2018, en ny tvungen pensionsalder på 70 år.
De fleste offentligt ansatte, der blev ansat før den 1. april 2004, havde tidligere en obligatorisk pensionsalder på 65 år. Tjenestemænd, der blev ansat mellem den 1. april 2004 og den 31. december 2012 (»nytilkomne«), har ingen obligatorisk pensionsalder og er ikke omfattet af denne lovgivning. Tjenestemænd, der blev ansat den 1. januar 2013 eller senere, er medlemmer af den fælles pensionsordning og havde allerede en obligatorisk pensionsalder på 70 år. Med vedtagelsen af Public Service Superannuation (Age of Retirement) Act 2018 har ingen offentligt ansatte, bortset fra et medlem af den uniformerede fast-accent-gruppe, en obligatorisk pensionsalder på under 70 år.
Følgende grupper er ikke omfattet:
Ensartet pensionsgruppe med hurtig optjening: Der er visse grupper af ansatte i den offentlige sektor, som af driftsmæssige årsager er forpligtet til at gå på førtidspension. Denne gruppe består af medlemmer af Garda Síochána, medlemmer af den permanente forsvarsstyrke, brandmænd og fængselsbetjente.
Grupper, der ifølge konvention ikke har nogen obligatorisk pensionsalder: Irlands præsident, medlemmer af enten Oireachtas eller Europa-Parlamentet, indehavere af kvalificerede embeder som defineret i Public Service Superannuation (Miscellaneous Provisions) Act 2004 (f.eks. medlemmer af regeringen, ministre, Ceann Comhairle, Attorney General).
Medlemmer af retsvæsenet og andre, hvis obligatoriske pensionsalder er ministeren for retfærdighed og ligestilling i henhold til lovgivningen om domstole og retsembedsmænd: Dette omfatter dommere, Master of the High Court og amtsregistratorer.
Offentligt ansatte, der er gået på pension og er blevet genansat på kontrakt: Deres tidsbegrænsede kontraktvilkår gælder fortsat.
