Migranter står over for en lang vej til integration på Europas arbejdsmarked
Flygtningekrisen har skabt betydelige udfordringer for Europa – vi har ikke set en så omfattende migration af mennesker siden Anden Verdenskrig. Udvandringen fra krigshærgede regioner udgjorde oprindeligt en humanitær udfordring for frontlinjelande som Grækenland og Italien. Den langsigtede udfordring i forbindelse med en vellykket integration af nyankomne er imidlertid et problem for Europa som helhed. Integrationen af disse nye migranter på arbejdsmarkedet er afgørende, ikke kun for deres sociale integration, men også for Europas økonomiske og politiske samhørighed.
Effektiv og rettidig integration af nye migranter på arbejdsmarkedet er blevet et fremtrædende emne på den politiske dagsorden i mange EU-medlemsstater. Dette er ikke overraskende, da integration på arbejdsmarkedet ud over at fremme social integration er vigtig for at lette presset på de sociale systemer, er en økonomisk rationel reaktion (på flygtningekrisen) og på lang sigt kan lette Europas problemer med en aldrende befolkning og en faldende arbejdsstyrke. Desuden kan effektiv og bæredygtig integration på arbejdsmarkedet forbedre den sociale samhørighed både lokalt og i samfundet som helhed – f.eks. kan de nyankomne flygtninge og asylansøgere gennem deres arbejdspladskolleger blive mere involveret på samfundsniveau og i andre sociale aktiviteter.
Alle EU-lande er blevet berørt af flygtningekrisen, mange direkte. Det er ikke et spørgsmål, der er begrænset til nationale grænser, og det kan heller ikke betragtes isoleret. Eurofounds rapport om tilgange til integration af flygtninge og asylansøgere på arbejdsmarkedet ser på de praktiske foranstaltninger, der er truffet i forskellige EU-medlemsstater. Det er klart, at integrationen af disse nye indvandrere på arbejdsmarkedet ikke kun er et spørgsmål om færdigheder eller juridiske procedurer, men også om levevilkår, geografisk fordeling, incitamenter for arbejdsgivere og uddannelse.
F.eks. er levevilkårene i modtagelsescentrene ofte utilstrækkelige til at forberede folk på at komme ind på arbejdsmarkedet. Der rapporteres om overbelægning og dårlige forhold samt mangel på indkvartering. Og selv om den geografiske fordeling af asylansøgere og flygtninge inden for de enkelte lande er ved at blive planlagt, er der ingen garanti for jobmuligheder i nærheden af modtagelsescentrene og de steder, hvor migranterne indkvarteres.
Forskellige situationer for flygtninge og asylansøgere
Der kan også være store forskelle i situationen for flygtninge (dem med officielt anerkendt international beskyttelse) og asylansøgere (dem, der har ansøgt om international beskyttelse og afventer en afgørelse). Finansieringen af arbejdsformidlinger for asylansøgere er ofte mindre veletableret end for flygtninge, og adgangen til disse tjenester er ikke så ligetil. Ligeledes varierer socialsikringsrettighederne for erhvervsaktive asylansøgere betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat, og ofte er reglerne mindre gunstige end for andre migrantgrupper, herunder flygtninge.
Et andet vigtigt spørgsmål er uddannelse. Der er ikke altid garanti for særlige ordninger for børn af flygtninge og asylansøgere i skolealderen, idet nogle lande rapporterer om kapacitetsproblemer og siger, at skolerne er dårligt forberedt på at modtage denne specifikke gruppe elever. Dette kan skabe problemer med social mobilitet i fremtiden og forstærke fattigdommens og den sociale udstødelses cykliske karakter.
Antallet af nyankomne asylansøgere siden 2015 har resulteret i en øget brug af midlertidigt asyl. Dette kan svække flygtninges position på arbejdsmarkedet, da det kan afskrække arbejdsgivere fra at ansætte dem eller tilbyde dem længerevarende kontrakter, da de er tilbageholdende med at investere i uddannelse.
Et spørgsmål om adgang, ikke om motivation
På trods af disse hindringer for adgang til arbejdsmarkedet er der i flere lande en opfattelse af, at manglende motivation til at arbejde er det fremherskende problem, der skal løses, og en række medlemsstater har for nylig reduceret visse ikke-beskæftigelsesrelaterede sociale ydelser og ydelser til asylansøgere og/eller flygtninge. Disse foranstaltninger risikerer imidlertid at isolere folk yderligere fra arbejdsmarkedet, da det gør det vanskeligere for de berørte at leve under anstændige forhold. Restriktioner for familiesammenføring kan have en lignende virkning og yderligere udskyde social (og arbejdsmarkeds-) inklusion.
Flygtninge og asylansøgere står også over for særlige udfordringer og administrative begrænsninger i forbindelse med at blive selvstændige, og i en række lande er foranstaltninger, der har til formål at lette flygtninges selvstændige virksomhed, enten almindelige initiativer eller er rettet mod indvandrere generelt og tager derfor ikke hensyn til flygtninges særlige behov.
På trods af disse vedvarende problemer må det erkendes, at der i de vigtigste destinationslande er en stærk politisk vilje til at integrere flygtninge og asylansøgere på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. Der er ved at udvikle sig en bredere konsensus om, at en effektiv integration af flygtninge og asylansøgere bør være en prioritet for Europa som helhed. Vi er imidlertid langt fra dette mål, og der er behov for en samordnet indsats med inddragelse af arbejdsmarkedets parter for at gøre en effektiv social og økonomisk integration af flygtninge og asylansøgere til en realitet.
Denne artikel blev oprindeligt udgivet den Det sociale Europa
Relaterede links
Publikation: Tilgange til integration af flygtninge og asylansøgere på arbejdsmarkedet:
Forfatter
Related content
14 December 2016
This report expands on existing research on the labour market integration of refugees and asylum seekers as a response to the refugee crisis. It updates information on legislation and practical arrangements in the first half of 2016, examines labour market integration in the broader context of receiving asylum seekers and supporting both them and refugees, and explores the role of the social partners. The study finds that the main countries affected made many efforts to provide faster and easier access to their labour markets for asylum seekers. In some, the social partners have been active in designing more effective labour market integration policies and have launched some promising initiatives. The sudden and large inflow of asylum seekers, however, posed many challenges, and it remains to be seen how those obstacles can be overcome.
