Migration og mobilitet
Den interne frie bevægelighed for arbejdskraft har været en hjørnesten i EU's politiske dagsorden i nogle år, og det underliggende mål er at tilskynde til udveksling på tværs af landene og udligne forskelle i forbindelse med specifikke nationale systemer. Både migration og mobilitet er nødvendige for at afhjælpe ubalancer i kvalifikationer og imødekomme arbejdsmarkedets behov. Mobilitet giver EU-borgerne muligheder.
Find det nyeste indhold om dette emne nedenfor.
What does Europe need: walls or workers? Recent national developments in managing labour migration in Europe
Recent developments in Europe’s labour migration policies reveal a picture of countries trying to balance security and resources concerns with finding solutions for labour shortages.Migration and mobility unpacked
Migration is a multifaceted and emotive phenomenon and, due to its complexity, also often a subject prone to misinformation. Moreover, it can be the target of disinformation. What is the reality?Role of human capital inequalities in social cohesion and convergence
This report examines convergence in human capital – specifically that of individuals with tertiary education – in the EU, analysing three phases: creation, utilisation in the labour market and mobility. The analysis finds that Member States are performing better in creating human capital through education but finds disparities in the other two phases, with differences in labour market opportunities resulting in different mobility flows. A cost estimate exercise reveals that a country’s lack of attractiveness to talented individuals has economic repercussions, and that loss of human capital through emigration is not balanced by returning or incoming talent. If the imbalance in human capital circulation in the EU is not addressed, this may hurt convergence, leaving Member States and regions without the skills to negotiate the twin transition successfully. An examination of policies to attract talent illuminates the need for long-term initiatives and to link them with labour market opportunities.
I betragtning af kompleksiteten omkring migration og mobilitet er socioøkonomisk forskning afgørende for at informere om politiske reaktioner. Eurofounds omfattende forskning i forskellige aspekter af migranter og mobile arbejdstagere fokuserer primært på geografisk mobilitet. Den beskæftiger sig hovedsagelig med EU-borgernes arbejdsmarkedssituation med hensyn til mobilitet inden for EU eller intern migration på den ene side og tredjelandsstatsborgeres migration til EU på den anden side.
Modtagelse og integration af migranter
Analysen i 2023 fokuserer på de sociale konsekvenser af migrationog ser på de udfordringer, der er forbundet med tilstrømningen af over fem millioner fordrevne som følge af Ruslands invasion af Ukraine siden februar 2022.
Publikation: Hindringer for beskæftigelse af fordrevne ukrainere
Der vil blive påbegyndt anden forskning om mangel på arbejdskraft og underudnyttet potentiale hos arbejdstagereved at undersøge politiske indgreb og virksomheders praksis. Dette vil have et særligt fokus på sektorer, hvor manglen på arbejdskraft blev forværret af covid-19-krisen. Casestudier vil også blive integreret om virksomhedsinitiativer til integration af migranter fra Ukraine.
Arbejdskraftens mobilitet og integrationspolitikker
Eurofound har set på tendenser og politikker i forbindelse med arbejdskraftmobilitet i EU samt situationen for udstationerede arbejdstagere i medlemsstaterne.
Efter den massive tilstrømning af asylansøgere til EU i perioden 2015-2017 har Eurofounds forskning undersøgt den rolle, som offentlige tjenester spiller i den sociale og økonomiske integration af flygtninge og asylansøgere, med særligt fokus på integration på arbejdsmarkedet, boliger, sociale tjenester, sundheds- og uddannelsestjenester.
Dette fulgte efter forskning i tilgange til integration af flygtninge og asylansøgere på arbejdsmarkedet, der blev gennemført som en umiddelbar reaktion på flygtningekrisen i 2015, ajourførte oplysninger om lovgivning, undersøgte integration på arbejdsmarkedet og undersøgte arbejdsmarkedets parters rolle.
Forskning i migration, arbejdsmarkedspolitikker og effektiv integration af tredjelandsstatsborgere har undersøgt den politiske koordinering mellem medlemsstaterne og også den vigtige rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller i forbindelse med migration fra tredjelande.
Eurofound har også gennemført en undersøgelse af reguleringen af arbejdsmarkedsformidlere og arbejdsmarkedets parters rolle i forebyggelsen af menneskehandel. Anden forskning har fokuseret på virkningen af mobilitet og migration af sundhedspersonale i central- og østeuropæiske lande.
Lokale integrationspolitikker for migranter
Eurofound gennemførte en tidligere undersøgelse fra 2006 til 2010 med et netværk af over 30 europæiske byer, der arbejdede sammen om at støtte den sociale og økonomiske integration af migranter fra tredjelande. Det europæiske netværk af byer for lokale integrationspolitikker for migranter (CLIP) tilskyndede til struktureret udveksling af erfaringer gennem separate byrapporter og workshopper, der dækkede fire forskningsmoduler om boliger, mangfoldighed, interkulturelle politikker og etnisk iværksætteri. De indhøstede erfaringer og konklusionerne af resultaterne af hvert forskningsmodul har også bidraget til den nationale og europæiske debat om integration.
EU, regeringerne og arbejdsmarkedets parter står over for mange udfordringer i forbindelse med intern mobilitet i praksis. Europa-Parlamentets beslutning af 20. maj 2021 fokuserer på EU-reglernes indvirkning på den frie bevægelighed for arbejdstagere og tjenesteydelser og fremmer mobilitet inden for EU som et redskab til at matche udbuddet af arbejdskraft med efterspørgslen samt matcher arbejdsmarkedets behov og migranternes færdigheder. Dette er blevet forværret af Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 og endnu en flygtningekrise i et omfang, der ikke er set siden Anden Verdenskrig.
Samtidig har den store tilstrømning af flygtninge i 2015 (ofte kaldet "den syriske flygtningekrise") haft en dybtgående indvirkning i og uden for EU. Migration er en af Europa-Kommissionens vigtigste politiske prioriteter. Kommissionens nye pagt om migration og asyl, der blev vedtaget den 23. september 2020, fastlægger en mere retfærdig og integreret tilgang til forvaltning af migration og asyl. Den har til formål at mindske incitamenterne til irregulær migration, udvikle lovlige migrationsveje og genopbygge tilliden mellem medlemsstaterne til forvaltning af migration. Blandt initiativerne i pakken er en handlingsplan for integration og inklusion for 2021-2027, en færdigheds- og talentpakke for at tiltrække kvalificerede talenter på forskellige arbejdsmarkeder samt en politik for lovlig migration. I juni 2022 nåede EU's medlemsstater til enighed om en række reformaspekter vedrørende screening og registrering af migranter, der ankommer til EU's ydre grænser.
Som reaktion på krigen i Ukraine og tilstrømningen af flygtninge til EU påberåbte Det Europæiske Råd sig direktivet om midlertidig beskyttelse for første gang i sin historie og forlængede det indtil 4. marts 2024. Det giver midlertidig beskyttelse til fordrevne personer og omfatter særlig beskyttelse af børn, adgang til uddannelse og sundhedspleje samt adgang til job, bolig og bolig.
I april 2022 fremlagde Kommissionen en ambitiøs og bæredygtig politik for lovlig migration, som omfatter specifikke foranstaltninger til støtte for integrationen af dem, der flygter fra krigen i Ukraine, på EU's arbejdsmarked. Efterfølgende offentliggjorde Kommissionen i juni 2022 resultaterne af en særlig Eurobarometerundersøgelse, der blev gennemført i 2021 om den offentlige mening om integrationen af indvandrere i EU.
Europa-Kommissionen: Migration og asylopens in new tab
EUR-Lex: Handlingsplan for integration og inklusion 2021-2027opens in new tab
Europa-Kommissionen: Lovlige veje til Den Europæiske Unionopens in new tab
EUR-Lex: Tiltrækning af færdigheder og talenter til EUopens in new tab
Europa-Kommissionen: Særlig Eurobarometerundersøgelse juni 2022: integration af indvandrere i Den Europæiske Unionopens in new tab
Det Europæiske Råd: Flygtningetilstrømning fra Ukraineopens in new tab
Dette er et udvalg af de vigtigste resultater for dette emne.
28 March 2024
Social impact of migration: Addressing the challenges of receiving and integrating Ukrainian refugees
This report focuses on the challenges that the EU Member States and Norway face when receiving and integrating refugees who fled Ukraine after Russia’s invasion in February 2022. It investigates their labour market integration and access to and experiences with public services that are crucial for societal inclusion. The main aim is to explore and highlight the interplay between different areas of integration: employment, housing arrangements, healthcare (including mental health care), access to childcare and social assistance. The report uses information collected by Eurofound from the Member States and Norway and covers developments up to mid-2023. It examines the following issues: employment levels and barriers to labour market access for Ukrainian refugees; support measures for labour market integration; and the ways in which the Member States and Norway facilitate access to key services (housing, education, healthcare and social assistance) and the challenges that have to be overcome in this regard.
14 June 2023
Barriers to employment of displaced Ukrainians
In responding to Russia’s war against Ukraine, the EU activated its Temporary Protection Directive (TPD) for people who fled the country, allowing them to settle in the EU and to access basic public services and the labour market. By spring 2023, more than 4.5 million people had made use of the TPD or similar national protection schemes in the EU. In 2022, the European Union Agency for Fundamental Rights conducted an online survey among people displaced from Ukraine. Eurofound has analysed the survey results on their experiences when seeking to access employment. This paper highlights the main barriers that displaced people encountered and suggests ways to facilitate their inclusion.
Watch the video - Joint webinar: Equality and inclusion in a post-pandemic EU
25 June 2020
Racial discrimination is not a thing of the past in the EU
27 November 2019
How your birthplace affects your workplace
Employment statistics consistently show that having a foreign background has an influence on people’s employment prospects. Less is known about the types of jobs workers with foreign backgrounds hold and their working conditions. This policy brief contributes to filling this gap. It compares the experience of workers with a foreign background to that of native workers; it also distinguishes between the experiences of first-generation and second-generation migrants and between those of women and men.
The evidence shows that having a foreign background can have a negative impact both on labour market integration and working conditions. However, significant differences emerge between different groups of migrants. The findings highlight the clear need for a nuanced approach to policymaking to ensure a level playing field in the labour market for workers with a foreign background.
19 June 2019
Role of public services in integrating refugees and asylum seekers
Following the influx of over three million asylum seekers into the European Union in the three-year period 2015–2017, Member States faced a number of challenges related to integrating the newly arrived into their country. This report explores the role of public services – specifically housing, social services, health and education services – in the social and economic integration of refugees and asylum seekers. It aims to identify the factors that hinder this process and the elements that contribute to successful integration. The overall focus is on destination countries, particularly the three countries most affected by the inflow of refugees and asylum seekers: Austria, Germany and Sweden.
Eurofounds forskere leverer ekspertindsigt og kan kontaktes med spørgsmål eller mediehenvendelser.
Eleonora Peruffo
Research officerEleonora Peruffo er forskningsmedarbejder i Eurofounds enhed for socialpolitik. Hun arbejder med emner relateret til opadgående konvergens og social samhørighed i Europa. I løbet af 2021-2022 leverede hun dataanalyse til den europæiske telefonundersøgelse om arbejdsvilkår (EWCTS). Hun kom til Eurofound i 2014 og har arbejdet med emner relateret til omstrukturering, beskæftigelse og digitalisering. Hun har en MA i diplomatiske videnskaber og internationale relationer tildelt af University of Trieste og en MSc i datalogi - dataanalyse fra National College of Ireland.
Karel Fric
Research officerKarel Fric er forskningsmedarbejder i Eurofounds enhed for socialpolitik. Hans arbejde involverer undersøgelsesforskning, dataanalyse og projektledelse med særligt fokus på arbejds- og levevilkår, ligestilling og diskrimination. Han har tidligere arbejdet som forsker ved Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder i Wien, Østrig, og hos Panteia, en forsknings- og konsulentorganisation med base i Zoetermeer, Holland. Karel har en ph.d. i samfundsvidenskab fra Erasmus University Rotterdam og en kandidatgrad i økonomi fra Utrecht University.
Dette afsnit giver adgang til alt det indhold, der er blevet offentliggjort om emnet.
