&w=3840&q=90)
Kunstig intelligens
Kunstig intelligens (AI) refererer til maskinbaserede systemer designet til at operere med varierende grad af autonomi, som ud fra det input de modtager, udleder, hvordan man genererer output såsom forudsigelser, indhold, anbefalinger eller beslutninger, der kan påvirke fysiske eller virtuelle miljøer (AI Act, artikel 3(1)). Hurtige fremskridt inden for AI, især inden for maskinlæring, store sprogmodeller og generativ AI, transformerer arbejdspladser, arbejdsmarkeder og offentlige tjenester. AI forventes bredt at øge produktiviteten, men størrelsen af disse gevinster, hvor hurtigt de materialiserer sig, og hvordan de deles mellem virksomheder, arbejdstagere og forbrugere, forbliver åbne spørgsmål. AI kan understøtte eller automatisere beslutningstagning, styre arbejdsprocesser, analysere information, generere indhold og assistere menneskelige arbejdere, hvilket rejser vigtige spørgsmål om beskæftigelse, arbejdsvilkår, jobkvalitet, færdigheder, social dialog, ulighed og livskvalitet. At forstå både de potentielle fordele og risici ved AI er afgørende for at udvikle politikker, der understøtter innovation samtidig med at sikre retfærdige og inkluderende resultater for arbejdstagere og borgere.
Find det nyeste indhold om dette emne nedenfor.
Algoritmisk styring på europæiske arbejdspladser - Digital fortælling
Denne digitale historie præsenterer hovedresultater om indførelsen af algoritmisk ledelse på europæiske arbejdspladser og dens forhold til arbejdsvilkår og medarbejdertrivsel.Algoritmisk styring på europæiske arbejdspladser
Det stigende antal medarbejdere er underlagt algoritmisk styring – brugen af computerprogrammer til at overvåge præstationer, fordele opgaver og planlægge arbejde. Hvordan omformer dette arbejdet og påvirker arbejdsvilkårene og medarbejdernes trivsel?At indfri løftet om ikke at efterlade nogen: At sikre en retfærdig grøn omstilling for EU-borgere
Denne forskningsrapport undersøger europæernes erfaringer med den grønne omstilling på et tidspunkt, hvor konkurrenceevne er blevet en central EU-politisk prioritet. Ved hjælp af kvantitativ analyse af EU-dækkende data identificerer den, hvem der støtter grønne politikker, hvem der ændrer adfærd, og hvem der risikerer at blive efterladt. Ved at kombinere dette med en komparativ politisk analyse på tværs af alle 27 medlemsstater, herunder refleksioner over brugen af adfærdsindsigter i grøn offentlig politik, fremhæver rapporten kritiske mangler og giver evidensbaseret vejledning til at tilpasse konkurrenceevne til en effektiv og retfærdig grøn omstilling.Eurofound undersøger AI's implikationer på tværs af sine fire forskningsområder: arbejdsvilkår og bæredygtigt arbejde, beskæftigelse og arbejdsmarkeder, arbejdsmarkedsrelationer og social dialog samt levevilkår og livskvalitet. Med udgangspunkt i sit mangeårige arbejde med digitalisering, automatisering og platformarbejde undersøger Eurofounds forskning, hvordan AI transformerer arbejde, beskæftigelse og samfund med det formål at informere evidensbaseret politikudvikling. Det igangværende arbejde under den nuværende programmeringsperiode fokuserer på AI's indvirkning på beskæftigelsesproduktivitet og lønninger samt på, hvordan AI-drevet erhvervsændring påvirker arbejdsvilkår og arbejdsorganisation.
Senest opdateret: 16 September 2026
Kunstig intelligens er blevet en vigtig politisk prioritet for EU som en del af den digitale omstilling og bredere bestræbelser på at styrke konkurrenceevne, innovation og social modstandsdygtighed.
EU's lov om kunstig intelligens (AI-loven) trådte i kraft den 1. august 2024 som den første omfattende juridiske ramme for AI på verdensplan. Ved at bruge en risikobaseret ramme pålægger loven strengere regler for højrisiko AI-systemer, såsom dem, der bruges til rekruttering, medarbejderledelse og adgang til selvstændig uddannelse og erhvervsuddannelse. Disse systemer klassificeres som højrisiko, fordi de kan have en betydelig indvirkning på arbejdstageres karrieremuligheder og levebrød, opretholde mønstre af diskrimination og underminere rettighederne til databeskyttelse og privatliv. Brugere af højrisiko AI-systemer på arbejdspladsen skal informere arbejdstagerrepræsentanter og berørte arbejdstagere, før de implementerer sådanne systemer. Loven søger at sikre, at AI-systemer på EU-markedet er sikre, gennemsigtige, ikke-diskriminerende og respekterer grundlæggende rettigheder. Loven gælder i etaper: forbud, herunder et forbud mod følelsesgenkendelsessystemer på arbejdspladsen (med begrænsede undtagelser), trådte i kraft den 2. februar 2025, mens forpligtelser for højrisikosystemer, herunder beskæftigelsesrelaterede systemer, nu gælder fra 2. december 2027 efter den digitale omnibus om AI 2026.
Europa-Kommissionens handlingsplan for AI-kontinentet , lanceret i april 2025, har til formål at styrke Europas globale AI-konkurrenceevne ved at udvide AI-infrastruktur og dataadgang, støtte AI-adoption på tværs af sektorer, udvikle færdigheder og talenter samt fremme menneskecentreret innovation inden for teknologisk udvikling. Den blev fulgt op i oktober 2025 af Apply AI-strategien, som fremmer AI-adoption i strategiske sektorer og den offentlige sektor og inkluderer tiltag til at forberede arbejdsstyrken på AI.
AI på arbejdspladsen behandles også gennem EU-arbejdsretten. Platform Work Directive (Direktiv (EU) 2024/2831), som medlemsstaterne skal implementere inden 2. december 2026, indeholder de første EU-regler specifikt om algoritmisk styring, der dækker gennemsigtighed, menneskelig overvågning af automatiserede beslutninger samt information og konsultation af arbejdstagerrepræsentanter. Initiativet Quality Jobs Act identificerer også algoritmisk styring og AI på arbejdspladsen blandt de prioriterede områder, der skal adresseres for at forbedre arbejdsforholdene samtidig med at udnytte de effektivitetsgevinster, som digitale teknologier medfører. Forslaget om en Quality Jobs Act forventes inden udgangen af 2026.
Disse udviklinger har direkte konsekvenser for arbejdsmarkedet. Efterhånden som AI-brugen intensiveres i rekruttering, præstationsstyring, arbejdsstyrkeplanlægning og overvågning af arbejdspladsen, er politiske diskussioner om gennemsigtighed, ansvarlighed, kompetenceudvikling og arbejdstagerrettigheder steget. AI bliver derfor et centralt prioriteret område for beskæftigelses-, social- og arbejdsmarkedspolitik både på EU- og nationalt niveau.
Europa-Kommissionen: AI-lovenopens in new tab
Europa-Kommissionen: AI-kontinentets handlingsplanopens in new tab og anvendelse af AI-strategiopens in new tab
Europa-Kommissionen: Kommissionen indleder anden fase af konsultation om Quality Jobs Actopens in new tab
EUR-Lex: Direktiv (EU) 2024/2831 om forbedring af arbejdsvilkårene i platformarbejdeopens in new tab
Dette er et udvalg af de vigtigste resultater for dette emne.
29 October 2026
Algoritmisk styring på europæiske arbejdspladser
20 July 2026
IT-sektoren i fokus: Udviklingen af EU's digitale arbejdsstyrke
30 April 2026
AI, algoritmisk styring og transformation af samfund, arbejde og beskæftigelse – udforskning af begreberne
27 February 2026
Hvem bruger generativ AI? Mønstre og uligheder på tværs af EU
12 February 2026
Algoritmisk kontrol: Hvordan digital overvågning former onlineplatformens arbejde i Europa
26 September 2025
Kollektive forhandlinger om kunstig intelligens i praksis
Eurofounds forskere leverer ekspertindsigt og kan kontaktes med spørgsmål eller mediehenvendelser.
Dragoș Adăscăliței
Research managerDragoș Adăscăliței er forskningsleder i beskæftigelsesenheden hos Eurofound. Hans nuværende forskning fokuserer på emner relateret til fremtidens arbejde, herunder kunstig intelligens' indvirkning på job, konsekvenserne af automatisering for beskæftigelse og regulatoriske spørgsmål omkring platformarbejde. Han bidrager også regelmæssigt til komparative projekter, der overvåger strukturelle ændringer på europæiske arbejdsmarkeder. Før han kom til Eurofound, var han lektor i ansættelsesforhold ved University of Sheffield, Management School. Han har en kandidatgrad i statskundskab fra Central European University og en ph.d. i sociologi fra University of Mannheim.
Tina Weber
Senior research managerTina Weber er senior forskningsleder i Eurofounds Working Life-enhed. Hendes arbejde har fokuseret på mangel på arbejdskraft, virkningen af hybridt arbejde og en 'altid på'-kultur samt retten til at koble fra, arbejdsvilkår og sociale beskyttelsesforanstaltninger for selvstændige samt virkningen af de to overgange på beskæftigelse, arbejdsvilkår og arbejdsmarkedsforhold. Hun har ansvaret for studier, der vurderer repræsentativiteten af europæiske sociale partnerorganisationer. Hun har også udført forskning om europæiske arbejdsråd og udviklingen af arbejdsmarkedsrelationer og social dialog i Den Europæiske Union. Før hun tiltrådte Eurofound i 2019, arbejdede hun for et privat forskningsinstitut, hvor hun primært udførte konsekvensvurderinger og evalueringer af EU's arbejdsret og arbejdsmarkedspolitikker. Tina har en ph.d. i statskundskab fra University of Edinburgh, som fokuserede på nationale fagforeningers og arbejdsgiverorganisationers rolle i den europæiske sociale dialog.
Sara Riso
Senior research managerSara Riso tiltrådte Eurofound i 2006 og er i øjeblikket senior forskningsleder i Working Life-enheden. Hun arbejder med forskningsprojekter med fokus på digitalisering og arbejdsvilkår. Før hun kom til Eurofound, ledede Sara forskningsprojekter for store europæiske foreninger og netværk baseret i Bruxelles. Hendes akademiske baggrund er inden for psykologi, kommunikation og sprog. Hendes primære forskningsinteresse ligger i at udforske nye stressfaktorer på arbejdspladsen, der opstår som følge af øget digitalisering af arbejdet, udviklende organisatoriske praksisser og forandringsledelsesstrategier for at imødekomme de udfordringer, digitalisering i moderne arbejdsmiljøer medfører.
Marianna Baggio
Research officerMarianna Baggio er forskningsmedarbejder i Social Policies-enheden hos Eurofound og arbejder med aspekter af European Quality of Life Survey (EQLS), ligestilling mellem kønnene, den grønne omstilling og europæernes digitale liv, herunder AI's indvirkning ud over arbejdspladsen. Før hun kom til Eurofound, var hun policyanalytiker ved Competence Centre for Behavioural Insights under Europa-Kommissionens Joint Research Centre. Hun har arbejdet som postdoc ved University Vita-Salute San Raffaele (Milano) og University of Trento. Hun bringer også omfattende erfaring fra en tidligere rolle som ansvarlig for virksomheders samfundsansvar (CSR) i Sydafrika. Marianna har en ph.d. i økonomi og ledelse fra University of Trento med speciale i adfærdsøkonomi.
Dette afsnit giver adgang til alt det indhold, der er blevet offentliggjort om emnet.
