Kunstig intelligens

AI på arbejdspladsen

AI integreres i stigende grad i arbejdspladsstyring, opgavefordeling, præstationsovervågning og beslutningstagningsprocesser. Eurofound-forskning undersøger, hvordan AI og AI-drevne teknologier påvirker arbejdsvilkår og arbejdsorganisation, jobkvalitet, kompetencekrav, medarbejderautonomi, ledelseskontrol samt arbejdsmiljø og sikkerhed. Et centralt spørgsmål er, om de produktivitetsgevinster, der forventes af AI på arbejdspladsniveau, omsættes til bedre jobkvalitet eller til højere arbejdsintensitet og tættere overvågning af medarbejderne.

Forskning igangsat under programmet 2025–2028 undersøger brugen af AI-baserede arbejdsstyringssystemer og deres konsekvenser for beskæftigelse, arbejdsvilkår og social dialog. Særlig opmærksomhed er rettet mod algoritmisk styring, herunder automatiseret beslutningstagning og medarbejderovervågning, samt det ændrede arbejdsindhold.

Dette arbejde bygger på Eurofounds egen undersøgelse. European Working Conditions Survey 2024 spørger arbejdstagere i hele EU, om de bruger generativ AI, robotter og andre digitale værktøjer på arbejdet, og om teknologien fordeler deres opgaver, fastsætter deres arbejdstider eller overvåger deres præstation, hvilket gør det muligt at måle spredningen af AI og algoritmisk styring og forbinde dem med jobkvalitetsresultater.

AI, beskæftigelse og arbejdsmarkeder

AI forventes at påvirke efterspørgslen efter arbejdskraft, erhvervsstrukturer, kompetencebehov og nye former for arbejde. Eurofound analyserer, hvordan AI bidrager til omdannelse af arbejdsmarkedet, herunder dens indvirkning på jobskabelse, jobforskydning, erhvervsændring og kompetenceudvikling. Dette inkluderer arbejde om, hvordan erhvervsmæssig eksponering for AI relaterer sig til beskæftigelses- og lønudviklinger i hele EU.

• Artikel (kommer): AI og ungdomsbeskæftigelse i Europa: ansættelser er faldet, men ikke kun for unge

Forskningen undersøger også, hvordan digitale teknologier og AI påvirker nye former for arbejde, herunder platformarbejde, IKT-baseret mobilt arbejde og fjernarbejde, og undersøger, hvordan teknologiske forandringer påvirker arbejdsmarkedsdeltagelse og beskæftigelsesmuligheder på tværs af forskellige grupper af arbejdstagere.

AI, arbejdsmarkedsrelationer og social dialog

Den stigende brug af AI på arbejdspladser rejser vigtige spørgsmål vedrørende arbejdstagerrepræsentation, kollektive forhandlinger og medarbejderdeltagelse. Eurofound undersøger, hvordan sociale partnere håndterer AI-relaterede spørgsmål gennem kollektive forhandlinger, social dialog og konsultation på arbejdspladsen.

Forskningen undersøger emner som gennemsigtighed i algoritmiske ledelsessystemer, arbejdstageres rettigheder på AI-styrede arbejdspladser, medarbejderrepræsentanters rolle i teknologiadoption og udvikling af styringsrammer, der understøtter ansvarlig og menneskecentreret AI-implementering.

• Artikel: Kollektive forhandlinger om kunstig intelligens på arbejde

• Rapport (kommer): Kollektive forhandlinger og social dialog om AI og algoritmisk styring i EU og kandidatlande: Oversigtsrapport (som output fra Europa-Kommissionens Social Dialogue Network)

AI og levevilkår

AI har konsekvenser, der rækker ud over arbejdspladsen. Eurofound undersøger, hvordan teknologisk forandring og AI påvirker levevilkår, social sammenhængskraft og livskvalitet i hele Europa.

Forskningen fokuserer på emner som digitale uligheder og adgang til teknologi, ændrede mønstre for servicelevering, de sociale konsekvenser af arbejdsmarkedstransformation og AI's bredere samfundsmæssige påvirkning. Den undersøger også, hvordan AI former tillid til institutioner, til information og til teknologien selv, og hvad dette betyder for social sammenhængskraft og demokratisk deltagelse, samt dens indvirkning på mental sundhed og trivsel. Særlig opmærksomhed rettes mod, i hvilket omfang AI bidrager til eller afbøder sociale uligheder, herunder efter alder, køn, uddannelse og geografi, samt til e-sundhedspleje og levevilkårene for platform- og IKT-baserede mobile arbejdere.