IT-sektoren i fokus: Udviklingen af EU's digitale arbejdsstyrke

Digitale færdigheder bliver et tværgående krav i de fleste erhverv og sektorer og en forudsætning for at kunne arbejde i næsten alle hurtigvoksende, vidensintensive sektorer. I spidsen for vores digitale transformation står dem med avancerede IT-kompetencer og kvalifikationer. Disse personer udvikler software, administrerer netværkssikkerhed og forsker i og udvikler nye løsninger inden for kunstig intelligens (AI), kvantecomputing og andre nye teknologier. EU-27 vokser sine rækker af sådanne specialister, men ikke i den nødvendige hastighed. Derfor har IT-aktiviteternes bidrag til økonomisk vækst i EU-27 været skuffende i forhold til andre avancerede økonomier. Denne rapport tager fat på udfordringerne for den digitale arbejdsstyrke omkring beskæftigelse og arbejdskvalitet som skal håndteres, hvis EU-27 skal realisere sine ambitiøse digitaliseringsmål.

Der investeres enormt meget i EU's digitale transformation. Der er generøse EU- og nationale tilskud tilgængelige på tværs af et væld af ordninger og initiativer, især inden for højkvalificerede områder. Store initiativer på EU-niveau omfatter netværket af europæiske digitale innovationshubs, Cybersecurity Skills Academy og udviklingen af EU's AI-gigafabrikker. Digital Decade-politikprogrammet 2030 har fastlagt den politiske ramme for disse investeringer.

Hvad angår arbejdsmarkedet, har dette program sat målet om at have 20 millioner specialister i informations- og kommunikationsteknologi (IKT) – en gruppe, der dækker flere IT-relaterede erhverv – i beskæftigelse i EU inden 2030. IT-beskæftigelsen vokser hurtigt, men dette meget ambitiøse mål vil sandsynligvis ikke blive nået med de nuværende vækstrater. Mobilisering af ekstra kilder til digital talent bliver derfor mere presserende. Dette forstærkes af ændrede teknologiske og geopolitiske forhold, især de voksende muligheder for AI, stigende cybersikkerhedstrusler og vigtigheden af, at EU udvikler sin digitale uafhængighed og 'suverænitet'.

De kompetencekrav, der er forbundet med disse udfordringer, er skævt til fordel for højere niveau-kvalifikationer. At opnå disse færdigheder kræver mange års efterskoleuddannelse suppleret med videreuddannelse og praktisk læring. Udbuddet af disse færdigheder er begrænset.

Antallet af unge, der vælger at studere naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik, er stadig ikke tilstrækkeligt, selvom det stiger, og nogle af dem, der vælger sådanne studier, tiltrækker højere løn i andre sektorer eller lande. Kvinder er fortsat underrepræsenterede i IKT-sektoren. Ifølge de fleste beretninger overstiger væksten i efterspørgslen efter IT-arbejdsstyrken, kombineret med hurtig teknologisk forandring, uddannelsessystemernes evne til at udstyre tilstrækkeligt mange personer med de nødvendige færdigheder.

• IT-beskæftigelsen vokser hurtigt i EU (med en årlig vækstrate på 7–8 % sammenlignet med en samlet beskæftigelsesvækst på lidt over 1 %), men fra et beskedent grundlag. IKT-specialister stod for 3 % af EU-27 beskæftigelsen i 2011 og 5 % i 2024. Der er meget store forskelle i andelen af IKT-specialister i den samlede beskæftigelse på tværs af EU-medlemslande – fra 2,5 % i Grækenland til 8,6 % i Sverige.

• Stigende efterspørgsel betyder udbredte mangler på IKT-specialister. I 2024 rapporterede 57 % blandt virksomheder med ledige IT-stillinger vanskeligheder med at besætte stillingerne. Mangel på arbejdskraft er særligt akut for seniorstillinger og højt specialiserede stillinger inden for cybersikkerhed, AI / generativ AI og cloud computing.

• Uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer formår ikke at imødekomme den nuværende og forventede beskæftigelsesefterspørgsel i de fleste medlemsstater, ifølge EU-niveau arbejdsgiverundersøgelser og nationale korrespondenters input.

• Arbejdsmigration fra ikke-EU-lande er blevet en primær og stadig vigtigere drivkraft for at imødekomme den høje arbejdsgivers efterspørgsel efter IKT-specialister i EU, hvilket overstiger bidraget fra arbejdsmobilitet inden for EU.

• Kvaliteten af arbejde og beskæftigelse inden for IT er højere end gennemsnittet på næsten alle områder, især indkomst og kompetencer, ifølge data fra European Working Conditions Survey (EWCS).

• Store kønsforskelle i IT-beskæftigelsen er vedvarende og lukker sig langsomt. Færre end én ud af fem (19 %) ICT-specialister i EU-27 var kvinder i 2024. Kønslønneforskelle i den bredere informations- og kommunikationssektor var lige under 20 % i 2022, sammenlignet med 13 % for arbejdsstyrken generelt.

• Skarpe forskelle efter køn observeres også på tværs af forskellige jobkvalitetsdimensioner. Kvindelige IT-specialister anser sig langt mindre for retfærdigt betalt for deres arbejde, har mindre adgang til betalt træning, udsættes for højere arbejdsintensitet og negative sociale adfærdsmønstre og har mindre indflydelse på, hvordan deres arbejde organiseres. Resultater som disse kan afskrække kvinder fra at gå ind i feltet.

• Digital Decade-beskæftigelsesmålet på 20 millioner IKT-specialister inden 2030 forventes ikke at blive nået. Med den nuværende vækstrate vil EU ikke nå op til omkring 5 millioner arbejdere.

• Forklaringen på mangel på arbejdskraft og kompetencer i IT ligger på udbudssiden (dvs. uddannelse, herunder videregående og kandidatuddannelse, samt træning, herunder oplæring på arbejdspladsen) og er ikke relateret til arbejds- eller ansættelsesforhold. Ifølge EWCS-data rapporterer IKT-specialister i EU bedre end gennemsnitlig job- og beskæftigelseskvalitet på alle områder, men især løn og færdigheder.

• Restriktiv immigrationspolitik andre steder har sandsynligvis gjort Europa til et mere attraktivt sted for eksperter fra ikke-EU-lande, herunder inden for IKT-specialiseringer med høj global efterspørgsel. Der er tyvende beviser for, at dette måske allerede sker. Samtidig viser den begrænsede intra-EU mobilitet af IKT-specialister, at der er potentiale for at mobilisere eksisterende EU-værktøjer som EURopean Employment Services (EURES) og Erasmus+ til at imødekomme mangel på kompetencer.

• At lukke jobgabet mellem kønnene i IT er ikke kun et spørgsmål om lighed, men også om økonomisk nødvendighed. I en kontekst med mangel på arbejdskraft betyder manglende tiltrækning af kvinder, at EU opererer med mindre end tre fjerdedele af sin potentielle talentpulje af IKT-specialister. Det begrænser også mangfoldigheden af perspektiver i formningen af teknologier, der i stigende grad påvirker alle aspekter af samfundet, både inden for og uden for arbejdet.