Eurofound logo

Mindsteløn

Udtrykket "mindsteløn" henviser til den lovgivningsmæssige begrænsning af den laveste sats, som arbejdsgiverne skal betale til arbejdstagerne. Lovbestemte mindstelønninger er reguleret af formelle love eller vedtægter. Kollektivt aftalte mindstelønninger er fastsat i kollektive overenskomster mellem fagforeninger og arbejdsgivere. Udtrykket "nationale mindstelønninger" bruges, når lande har en (eller flere) grundsatser, der dækker arbejdstagere i hele landet. De kan enten være lovbestemte eller kollektivt aftalte.

Young barista preparing coffee using a professional coffee machine in a coffee shop

Nyt og kommende

Find det nyeste indhold om dette emne nedenfor.

Forskningsrapport

21 July 2025

Mindstelønninger i 2025: Årlig gennemgang
Felix Applerand 2 other authors

Dette års rapport præsenterer mindstelønssatserne for 2025, og hvordan de blev fastsat og opjusteret i løbet af 2024. Den indeholder oplysninger om lande med og uden nationale mindstelønninger. Desuden giver den den første sammenlignende oversigt over, hvordan medlemsstaterne har gennemført mindstelønsdirektivet, og præsenterer nye skøn over andelen af mindstelønsmodtagere og deres evne til at have råd til en bolig. Endelig opsummerer den forskning om mindstelønninger, der er offentliggjort i løbet af 2024.

Artikel

23 June 2025

Mindstelønninger har en betydelig indvirkning på forhandlede og faktiske lønninger
Christine Aumayr-Pintar,
Carlos Vacas‑Soriano
I de senere år er de nationale mindstelønninger steget kraftigt i EU-landene, hvilket gør deres indflydelse på kollektive lønforhandlinger og den generelle lønudvikling stadig mere relevant. Resultaterne viser, at nationale mindstelønninger har en positiv indvirkning på at hæve de forhandlede lønniveauer. Der er imidlertid behov for en omhyggelig udformning af politikker for at undgå fortrængning af kollektive overenskomstforhandlinger, navnlig i lavtlønnede sektorer. Mindstelønninger spiller også en central rolle med hensyn til at forbedre lønniveauet blandt de lavest lønnede arbejdstagere, selv om der forekommer afsmittende virkninger på tværs af den bredere lønfordeling.
Forskningsrapport

23 June 2025

Nationale mindstelønningers indvirkning på kollektive overenskomstforhandlinger og lønninger for lavtlønnede arbejdstagere
+2
Enrique López-Bazoand 5 other authors

Stigninger i de nationale mindstelønninger kan have forskellige afsmittende virkninger – de kan f.eks. føre til lønstigninger mere generelt og kan påvirke arbejdsmarkedets parters råderum i kollektive forhandlinger. Denne rapport undersøger, hvordan ændringer i nationale mindstelønninger påvirker kollektivt aftalte og faktiske lønninger i udvalgte lavtlønnede job og sektorer. En kvantitativ analyse anvender Eurofounds database om mindstelønninger for lavtlønnede arbejdstagere i kollektive overenskomster til at analysere virkningen af nationale mindstelønninger på kollektivt aftalte mindstelønninger. Data fra EU's statistikker over indkomstforhold og levevilkår bruges til at analysere de nationale mindstelønningers indvirkning på de faktiske lønninger.

En kvalitativ analyse er baseret på nationale casestudier af bolig- og socialplejesektoren og fremstillingen af føde- og drikkevarer i seks medlemsstater: Frankrig, Tyskland, Portugal, Rumænien, Slovenien og Spanien. Disse medlemsstater blev udvalgt, fordi de adskiller sig fra hinanden med hensyn til samspillet mellem nationale mindstelønninger og kollektivt aftalte lønninger. Analysen viser, at der generelt er en positiv sammenhæng mellem nationale mindstelønsstigninger og ændringer i både faktiske og forhandlede lønninger i lavtlønnede sektorer, selv om der er forskelle mellem landene.

Om Mindsteløn

Få mere at vide om dette emne og dets relevans for EU's politikudformning.

Højdepunkter for Mindsteløn

Dette er et udvalg af de vigtigste resultater for dette emne.

21 July 2025

Forskningsrapport

Mindstelønninger i 2025: Årlig gennemgang

Dette års rapport præsenterer mindstelønssatserne for 2025, og hvordan de blev fastsat og opjusteret i løbet af 2024. Den indeholder oplysninger om lande med og uden nationale mindstelønninger. Desuden giver den den første sammenlignende oversigt over, hvordan medlemsstaterne har gennemført mindstelønsdirektivet, og præsenterer nye skøn over andelen af mindstelønsmodtagere og deres evne til at have råd til en bolig. Endelig opsummerer den forskning om mindstelønninger, der er offentliggjort i løbet af 2024.

26 January 2024

Forskningsrapport

Minimum wages for low-paid workers in collective agreements

In this pilot project, Eurofound successfully established the feasibility of, and piloted, an EU-wide database of minimum pay rates contained in collective agreements related to low-paid workers. A conceptual and measurement framework was devised, a total of 692 collective agreements – related to 24 low-paid sectors of interest – were selected to be ‘fully coded’ and representative data on negotiated minimum pay were compiled for 24 EU Member States. Based on more than 3,202 renewal texts, time series of collectively agreed minimum rates were created from 2015 to 2022 for 19 countries. This is the first time that an EU-wide data collection has provided comparative time series on negotiated pay. Key findings are is that in some countries outdated agreements contain rates below the applicable statutory minima, and that the potential of collective agreements to regulate pay generally or for employees earning higher wages than the minimum pay is not always fully capitalised on.

See also the national country reports (Eurofound papers), providing meta-data for the data collection, at the end of this web page.

27 November 2023

Forskningsrapport

Minimum wages: Non-compliance and enforcement across EU Member States – Comparative report

In the EU, non-compliance with statutory or negotiated minimum wages averages 6.93% or 1.3%, depending on the statistics used. The lowest national estimate is 0.01% in Belgium and the highest is 11.59% in Hungary. It mostly affects young workers, those on fixed-term or part-time contracts and those working for small companies. It is more common in services than in manufacturing, and is characterised by shorter working time. Member States monitor, enforce and promote compliance in similar ways, although with some differences. This report identifies hindering and enabling factors. Some countries focus on specific economic sectors, such as construction, domestic work, platform work, agriculture and meat processing. National authorities often enforce minimum wages indirectly by helping employers comply, raising workers’ awareness, and helping stakeholders increase cooperation and develop faster procedures. Combining these soft initiatives with tougher measures increases the effectiveness of inspectorates’ actions in enforcing compliance with minimum wages.

30 November 2022

Forskningsrapport

Regulating minimum wage and other forms of pay for the self-employed

This report is carried out in the context of the three-year pilot project (2021–2023), ‘Role of the minimum wage in establishing the Universal Labour Guarantee’, mandated to Eurofound by the European Commission. Its focus is module 3 of the project, investigating minimum wages and other forms of pay for the self-employed. Out of concern for the challenging conditions faced by certain groups of self-employed workers, some Member States have established or are in discussions about proposing some statutory forms of minimum pay for selected categories of the self-employed. The main objective of the report is to understand how minimum wages, wage rates, tariffs, fees and other forms of pay could be fixed for specific jobs or professions in sectors having a high level of ‘vulnerable’ workers, as well as ‘concealed’ self-employed. While the majority of Member States allow trade union representation, the right to collective bargaining for the self-employed is much more limited. Only a small number of Member States provide examples of collectively agreed minimum wages or other forms of pay for the self-employed.

15 June 2022

Blogindlæg

How to ensure adequate minimum wages in an age of inflation

Minimum wages have risen significantly in 2022, as the EU Member States leave behind the cautious mood of the pandemic. However, rising inflation is eating up these wage increases, and only flexibility in the regular minimum wage setting processes may avoid generalised losses in purchasing power among minimum wage earners. On 6 June 2022, the Council of the EU and the European Parliament reached a political agreement on the Directive on adequate minimum wages proposed by the Commission in October 2020. Once formally approved, EU Member States will have to transpose it into national law within two years.

22 January 2020

Publikationsserier

Minimum wages in the EU

This series reports on developments in minimum wage rates across the EU, including how they are set and how they have developed over time in nominal and real terms. The series explores where there are statutory minimum wages or collectively agreed minimum wages in the Member States, as well as minimum wage coverage rates by gender.  eurofound.link/efs027

Eksperter om Mindsteløn

Eurofounds forskere leverer ekspertindsigt og kan kontaktes med spørgsmål eller mediehenvendelser.

Carlos Vacas‑Soriano

Senior research manager
Employment research

Carlos Vacas Soriano er seniorforskningsleder i Eurofounds beskæftigelsesenhed. Han arbejder med emner relateret til løn- og indkomstuligheder, mindsteløn, lav løn, jobkvalitet, midlertidig ansættelse og segmentering samt jobkvalitet. Før han kom til Eurofound i 2010, arbejdede han som makroøkonomisk analytiker for Europa-Kommissionen og som forsker i europæiske arbejdsmarkeder i den spanske centralbank. Han har en MA i europæiske økonomiske studier fra College of Europe i Brugge og en ph.d. i arbejdsmarkedsøkonomi fra universitetet i Salamanca (Doctor Europaeus).

Christine Aumayr-Pintar

Senior research manager
Working life research

Christine Aumayr-Pintar er seniorforskningsleder i Eurofounds arbejdslivsenhed. Hun koordinerer Eurofounds forskning i social dialog og arbejdsmarkedsrelationer og fører tilsyn med netværket af Eurofounds korrespondenter (NEC). Hendes primære forskningsekspertise – anskuet fra et komparativt EU-synspunkt – er centreret om mindstelønninger, kollektivt forhandlet løn og løngennemsigtighed mellem kønnene. Før hun kom til Eurofound i 2009, var hun arbejdsmarkeds- og regionaløkonomiforsker ved Joanneum Research i Østrig. Hun har en kandidatgrad i økonomi og en ph.d. i samfundsvidenskab/økonomi efter at have studeret økonomi i Graz, Wien og Jönköping.

Alt indhold for Mindsteløn

Dette afsnit giver adgang til alt det indhold, der er blevet offentliggjort om emnet.

Flag of the European UnionThis website is an official website of the European Union.
How do I know?
European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions
The tripartite EU agency providing knowledge to assist in the development of better social, employment and work-related policies