Mindsteløn
Begrebet 'mindsteløn' henviser til den regulatoriske begrænsning på den laveste sats, som arbejdsgivere skal betale til arbejdstagere. Lovbestemte mindstelønninger reguleres af formelle love eller love. Kollektivt aftalte mindstelønninger fastsættes i kollektive overenskomster mellem fagforeninger og arbejdsgivere. Udtrykket 'nationale mindstelønninger' bruges, når lande har én (eller flere) grundsatser, der dækker arbejdstagere på landsplan. De kan være enten lovbestemte eller kollektivt aftalte.
Find det nyeste indhold om dette emne nedenfor.
Mindsteløn i 2026: Årlig gennemgang
Fastsættelse af mindsteløn i hele EU er blevet et stadig mere dynamisk og nøje overvåget politikområde, formet af implementeringen af EU's mindstelønsdirektiv og et årti med vedvarende reel vækst i lovbestemte satser. Denne rapport undersøger de lønfastsættelsesdiskussioner, der fandt sted i medlemsstaterne og Norge i 2025, med fokus på lande med og uden national mindsteløn, samspillet mellem mindsteløn og kollektive forhandlinger i lavtlønnede sektorer samt den voksende rolle af vejledende referenceværdier i udformningen af nationale beslutninger.Nationale mindstelønninger i EU: politikdrevet vækst, fortsat konvergens og øget nærhed til forhandlede lønninger
I løbet af det seneste år fortsatte de nationale mindstelønninger med at stige betydeligt i hele EU, især i central- og østeuropæiske lande, hvilket fortsætter med at indsnævre de regionale uligheder. EU's mindstelønsdirektiv er blevet en væsentlig drivkraft bag mindstelønsforhøjelser i mange lande, overstiger inflationsniveauerne og stiger hurtigere end de kollektivt aftalte løngulve i mange lavtlønnede sektorer.Lavtlønnede jobs: Beskæftigelsestendenser og virkning af mindstelønspolitikker
Denne rapport undersøger de langsigtede effekter af mindstelønspolitikker på beskæftigelsesstrukturer i hele EU-27 over de seneste to årtier. Den analyserer systematisk, hvordan ændringer i sektor- og erhvervsbeskæftigelsesmønstre er forbundet med disse politikker.Senest opdateret: 4 September 2026
Vores infografik giver yderligere detaljer om situationen pr. 2020.
Afsnit 32Hvordan ændrer mindstelønsniveauerne sig i Europa?
I denne episode sætter Mary McCaughey sig ned med Eurofound-ekspert Carlos Vacas Soriano for at undersøge, hvordan mindstelønningerne har ændret sig i Europa i løbet af det seneste år, samt konsekvenserne af disse ændringer. Lytterne opfordres til at dykke ned i de indviklede detaljer i Europas mindstelønsdynamik og de faktorer, der driver disse ændringer. Samtalen kaster også lys over de bredere implikationer af ændringer i mindstelønnen for indkomstuligheder og ligestilling mellem kønnene.Eurofound giver regelmæssige opdateringer om lønninger i EU, herunder en årlig undersøgelse af, hvordan mindstelønsniveauerne har udviklet sig i hele EU (samt Norge), hvor man gennemgår, hvordan nationale regeringer og sociale partnere engagerer sig i fastsættelsen af nye satser. Agenturet ser også på konceptet om en levevejsløn, der har til formål at garantere arbejdstagere og deres familier et anstændigt niveau af levevilkår og social deltagelse som svar på utilstrækkelig indkomst for mange arbejdende husstande, der er afhængige af eksisterende nationale mindstelønssatser.
De fleste EU-medlemsstater har en national (lovbestemt) mindsteløn, selvom dens niveau, tilpasningsmekanismer og dækning varierer. Østrig, Danmark, Finland, Italien og Sverige har mindstelønninger fastsat i kollektive overenskomster.
Den europæiske søjle for sociale rettigheder, proklameret i 2017, fastlægger EU's forpligtelse til retfærdige lønninger for arbejdstagere. Dette omfatter at sikre tilstrækkelige lønninger for arbejdstagere, så de og deres familier kan få en anstændig levestandard, sikre muligheden for lavtuddannede og unge arbejdere for at finde arbejde, samtidig med at arbejdet bliver økonomisk attraktivt. Handlingsplanen for implementering af søjlen, offentliggjort i marts 2021, har banet vejen for en reforminitiativ for en EU-mindsteløn.
Den 28. oktober 2020 fremsatte Kommissionen et forslag til et EU-direktiv om tilstrækkelige mindstelønninger. Dette blev fulgt op af en politisk aftale mellem Europa-Parlamentet og medlemsstaterne den 7. juni 2022. Direktivet om mindsteløner blev vedtaget i oktober 2022. Det har til formål at forbedre levestandarden med henblik på at opnå opadgående konvergens og reducere arbejdsfattighed, lønuligheder og løngabet mellem kønnene. Medlemsstaterne skulle implementere direktivet i national lovgivning senest november 2024 (artikel 17). I 2023 anmodede Danmark EU-Domstolen om fuld eller alternativt delvis annullering af direktivet (C-19/23). Den 11. november 2025 traf EU-Domstolen sin afgørelse, der bekræftede dens juridiske gyldighed, dog med delvis annullering.
Senest opdateret: 3 June 2026
Eurofounds landprofiler for mindsteløn beskriver, hvordan mindstelønninger reguleres og fastsættes i lande i EU og Norge. De kan læses som baggrundsinformation for Eurofounds årlige gennemgang af mindstelønsfastsættelsesserie.
Dette er et udvalg af de vigtigste resultater for dette emne.
1 September 2026
Mindsteløn i 2026: Årlig gennemgang
&w=3840&q=75)
29 January 2026
Nationale mindstelønninger, 2026 (diagram)
30 January 2026
Reel vækst i mindstelønnen i 2026, både i takt med fremskridt og tilbagetrækning af medlemsstaternes ambitioner
26 January 2024
Minimum wages for low-paid workers in collective agreements
In this pilot project, Eurofound successfully established the feasibility of, and piloted, an EU-wide database of minimum pay rates contained in collective agreements related to low-paid workers. A conceptual and measurement framework was devised, a total of 692 collective agreements – related to 24 low-paid sectors of interest – were selected to be ‘fully coded’ and representative data on negotiated minimum pay were compiled for 24 EU Member States. Based on more than 3,202 renewal texts, time series of collectively agreed minimum rates were created from 2015 to 2022 for 19 countries. This is the first time that an EU-wide data collection has provided comparative time series on negotiated pay. Key findings are is that in some countries outdated agreements contain rates below the applicable statutory minima, and that the potential of collective agreements to regulate pay generally or for employees earning higher wages than the minimum pay is not always fully capitalised on.
See also the national country reports (Eurofound papers), providing meta-data for the data collection, at the end of this web page.
27 November 2023
Minimum wages: Non-compliance and enforcement across EU Member States – Comparative report
In the EU, non-compliance with statutory or negotiated minimum wages averages 6.93% or 1.3%, depending on the statistics used. The lowest national estimate is 0.01% in Belgium and the highest is 11.59% in Hungary. It mostly affects young workers, those on fixed-term or part-time contracts and those working for small companies. It is more common in services than in manufacturing, and is characterised by shorter working time. Member States monitor, enforce and promote compliance in similar ways, although with some differences. This report identifies hindering and enabling factors. Some countries focus on specific economic sectors, such as construction, domestic work, platform work, agriculture and meat processing. National authorities often enforce minimum wages indirectly by helping employers comply, raising workers’ awareness, and helping stakeholders increase cooperation and develop faster procedures. Combining these soft initiatives with tougher measures increases the effectiveness of inspectorates’ actions in enforcing compliance with minimum wages.
30 November 2022
Regulating minimum wage and other forms of pay for the self-employed
This report is carried out in the context of the three-year pilot project (2021–2023), ‘Role of the minimum wage in establishing the Universal Labour Guarantee’, mandated to Eurofound by the European Commission. Its focus is module 3 of the project, investigating minimum wages and other forms of pay for the self-employed. Out of concern for the challenging conditions faced by certain groups of self-employed workers, some Member States have established or are in discussions about proposing some statutory forms of minimum pay for selected categories of the self-employed. The main objective of the report is to understand how minimum wages, wage rates, tariffs, fees and other forms of pay could be fixed for specific jobs or professions in sectors having a high level of ‘vulnerable’ workers, as well as ‘concealed’ self-employed. While the majority of Member States allow trade union representation, the right to collective bargaining for the self-employed is much more limited. Only a small number of Member States provide examples of collectively agreed minimum wages or other forms of pay for the self-employed.
15 June 2022
How to ensure adequate minimum wages in an age of inflation
22 January 2020
Minimum wages in the EU
Eurofounds forskere leverer ekspertindsigt og kan kontaktes med spørgsmål eller mediehenvendelser.
Carlos Vacas‑Soriano
Senior research managerCarlos Vacas Soriano er senior forskningsleder i beskæftigelsesenheden hos Eurofound. Han arbejder med emner relateret til løn- og indkomstuligheder, mindsteløn, lav løn, jobkvalitet, midlertidig beskæftigelse og segmentering samt jobkvalitet. Før han tiltrådte Eurofound i 2010, arbejdede han som makroøkonomisk analytiker for Europa-Kommissionen og som forsker i europæiske arbejdsmarkeder ved den spanske centralbank. Han har en MA i Europæiske Økonomiske Studier fra College of Europe i Brugge og en ph.d. i arbejdsøkonomi fra University of Salamanca (Doctor Europaeus).
Christine Aumayr-Pintar
Senior research managerChristine Aumayr-Pintar er seniorforskningsleder i Eurofounds arbejdslivsenhed. Hun koordinerer Eurofounds forskning i social dialog og arbejdsmarkedsrelationer og fører tilsyn med netværket af Eurofounds korrespondenter (NEC). Hendes primære forskningsekspertise – anskuet fra et komparativt EU-synspunkt – er centreret om mindstelønninger, kollektivt forhandlet løn og løngennemsigtighed mellem kønnene. Før hun kom til Eurofound i 2009, var hun arbejdsmarkeds- og regionaløkonomiforsker ved Joanneum Research i Østrig. Hun har en kandidatgrad i økonomi og en ph.d. i samfundsvidenskab/økonomi efter at have studeret økonomi i Graz, Wien og Jönköping.
Dette afsnit giver adgang til alt det indhold, der er blevet offentliggjort om emnet.
