Mindsteløn
Udtrykket "mindsteløn" henviser til den lovgivningsmæssige begrænsning af den laveste sats, som arbejdsgiverne skal betale til arbejdstagerne. Lovbestemte mindstelønninger er reguleret af formelle love eller vedtægter. Kollektivt aftalte mindstelønninger er fastsat i kollektive overenskomster mellem fagforeninger og arbejdsgivere. Udtrykket "nationale mindstelønninger" bruges, når lande har en (eller flere) grundsatser, der dækker arbejdstagere i hele landet. De kan enten være lovbestemte eller kollektivt aftalte.

Nyt og kommende
Find det nyeste indhold om dette emne nedenfor.
21 July 2025
Dette års rapport præsenterer mindstelønssatserne for 2025, og hvordan de blev fastsat og opjusteret i løbet af 2024. Den indeholder oplysninger om lande med og uden nationale mindstelønninger. Desuden giver den den første sammenlignende oversigt over, hvordan medlemsstaterne har gennemført mindstelønsdirektivet, og præsenterer nye skøn over andelen af mindstelønsmodtagere og deres evne til at have råd til en bolig. Endelig opsummerer den forskning om mindstelønninger, der er offentliggjort i løbet af 2024.
23 June 2025
23 June 2025
Stigninger i de nationale mindstelønninger kan have forskellige afsmittende virkninger – de kan f.eks. føre til lønstigninger mere generelt og kan påvirke arbejdsmarkedets parters råderum i kollektive forhandlinger. Denne rapport undersøger, hvordan ændringer i nationale mindstelønninger påvirker kollektivt aftalte og faktiske lønninger i udvalgte lavtlønnede job og sektorer. En kvantitativ analyse anvender Eurofounds database om mindstelønninger for lavtlønnede arbejdstagere i kollektive overenskomster til at analysere virkningen af nationale mindstelønninger på kollektivt aftalte mindstelønninger. Data fra EU's statistikker over indkomstforhold og levevilkår bruges til at analysere de nationale mindstelønningers indvirkning på de faktiske lønninger.
En kvalitativ analyse er baseret på nationale casestudier af bolig- og socialplejesektoren og fremstillingen af føde- og drikkevarer i seks medlemsstater: Frankrig, Tyskland, Portugal, Rumænien, Slovenien og Spanien. Disse medlemsstater blev udvalgt, fordi de adskiller sig fra hinanden med hensyn til samspillet mellem nationale mindstelønninger og kollektivt aftalte lønninger. Analysen viser, at der generelt er en positiv sammenhæng mellem nationale mindstelønsstigninger og ændringer i både faktiske og forhandlede lønninger i lavtlønnede sektorer, selv om der er forskelle mellem landene.
Om Mindsteløn
Få mere at vide om dette emne og dets relevans for EU's politikudformning.
Højdepunkter for Mindsteløn
Dette er et udvalg af de vigtigste resultater for dette emne.
21 July 2025
Mindstelønninger i 2025: Årlig gennemgang
Dette års rapport præsenterer mindstelønssatserne for 2025, og hvordan de blev fastsat og opjusteret i løbet af 2024. Den indeholder oplysninger om lande med og uden nationale mindstelønninger. Desuden giver den den første sammenlignende oversigt over, hvordan medlemsstaterne har gennemført mindstelønsdirektivet, og præsenterer nye skøn over andelen af mindstelønsmodtagere og deres evne til at have råd til en bolig. Endelig opsummerer den forskning om mindstelønninger, der er offentliggjort i løbet af 2024.
29 January 2025
National minimum wages, 2025
26 January 2024
Minimum wages for low-paid workers in collective agreements
In this pilot project, Eurofound successfully established the feasibility of, and piloted, an EU-wide database of minimum pay rates contained in collective agreements related to low-paid workers. A conceptual and measurement framework was devised, a total of 692 collective agreements – related to 24 low-paid sectors of interest – were selected to be ‘fully coded’ and representative data on negotiated minimum pay were compiled for 24 EU Member States. Based on more than 3,202 renewal texts, time series of collectively agreed minimum rates were created from 2015 to 2022 for 19 countries. This is the first time that an EU-wide data collection has provided comparative time series on negotiated pay. Key findings are is that in some countries outdated agreements contain rates below the applicable statutory minima, and that the potential of collective agreements to regulate pay generally or for employees earning higher wages than the minimum pay is not always fully capitalised on.
See also the national country reports (Eurofound papers), providing meta-data for the data collection, at the end of this web page.
27 November 2023
Minimum wages: Non-compliance and enforcement across EU Member States – Comparative report
In the EU, non-compliance with statutory or negotiated minimum wages averages 6.93% or 1.3%, depending on the statistics used. The lowest national estimate is 0.01% in Belgium and the highest is 11.59% in Hungary. It mostly affects young workers, those on fixed-term or part-time contracts and those working for small companies. It is more common in services than in manufacturing, and is characterised by shorter working time. Member States monitor, enforce and promote compliance in similar ways, although with some differences. This report identifies hindering and enabling factors. Some countries focus on specific economic sectors, such as construction, domestic work, platform work, agriculture and meat processing. National authorities often enforce minimum wages indirectly by helping employers comply, raising workers’ awareness, and helping stakeholders increase cooperation and develop faster procedures. Combining these soft initiatives with tougher measures increases the effectiveness of inspectorates’ actions in enforcing compliance with minimum wages.
30 November 2022
Regulating minimum wage and other forms of pay for the self-employed
This report is carried out in the context of the three-year pilot project (2021–2023), ‘Role of the minimum wage in establishing the Universal Labour Guarantee’, mandated to Eurofound by the European Commission. Its focus is module 3 of the project, investigating minimum wages and other forms of pay for the self-employed. Out of concern for the challenging conditions faced by certain groups of self-employed workers, some Member States have established or are in discussions about proposing some statutory forms of minimum pay for selected categories of the self-employed. The main objective of the report is to understand how minimum wages, wage rates, tariffs, fees and other forms of pay could be fixed for specific jobs or professions in sectors having a high level of ‘vulnerable’ workers, as well as ‘concealed’ self-employed. While the majority of Member States allow trade union representation, the right to collective bargaining for the self-employed is much more limited. Only a small number of Member States provide examples of collectively agreed minimum wages or other forms of pay for the self-employed.
15 June 2022
How to ensure adequate minimum wages in an age of inflation
22 January 2020
Minimum wages in the EU
Eksperter om Mindsteløn
Eurofounds forskere leverer ekspertindsigt og kan kontaktes med spørgsmål eller mediehenvendelser.
Carlos Vacas‑Soriano
Senior research managerCarlos Vacas Soriano er seniorforskningsleder i Eurofounds beskæftigelsesenhed. Han arbejder med emner relateret til løn- og indkomstuligheder, mindsteløn, lav løn, jobkvalitet, midlertidig ansættelse og segmentering samt jobkvalitet. Før han kom til Eurofound i 2010, arbejdede han som makroøkonomisk analytiker for Europa-Kommissionen og som forsker i europæiske arbejdsmarkeder i den spanske centralbank. Han har en MA i europæiske økonomiske studier fra College of Europe i Brugge og en ph.d. i arbejdsmarkedsøkonomi fra universitetet i Salamanca (Doctor Europaeus).
Christine Aumayr-Pintar
Senior research managerChristine Aumayr-Pintar er seniorforskningsleder i Eurofounds arbejdslivsenhed. Hun koordinerer Eurofounds forskning i social dialog og arbejdsmarkedsrelationer og fører tilsyn med netværket af Eurofounds korrespondenter (NEC). Hendes primære forskningsekspertise – anskuet fra et komparativt EU-synspunkt – er centreret om mindstelønninger, kollektivt forhandlet løn og løngennemsigtighed mellem kønnene. Før hun kom til Eurofound i 2009, var hun arbejdsmarkeds- og regionaløkonomiforsker ved Joanneum Research i Østrig. Hun har en kandidatgrad i økonomi og en ph.d. i samfundsvidenskab/økonomi efter at have studeret økonomi i Graz, Wien og Jönköping.
Alt indhold for Mindsteløn
Dette afsnit giver adgang til alt det indhold, der er blevet offentliggjort om emnet.