Aktører og institutioner i Østrig

Med hensyn til arbejdsmarkedsforhold og arbejdsvilkår er de to vigtigste offentlige myndigheder forbundsministeriet for sociale anliggender, sundhed, pleje og forbrugerbeskyttelse (Bundesministerium für Soziales, Gesundheit, Pflege und Konsumentenschutz, BMSGPK) og navnlig forbundsministeriet for arbejde og økonomi (Bundesministerium für Arbeit und Wirtschaft_,_BMAW). Sammenlægningen af dagsordenerne for arbejdskraft og økonomi i sidstnævnte fandt sted i maj 2022 og blev udløst af en ministers fratræden og omlægningen af ministeriernes ansvarsfordeling. Sammenlægningen blev stærkt kritiseret af den organiserede arbejdskraft, der frygtede, at arbejdstagernes interesser ville blive negligeret (dagsordenerne for arbejde og økonomi var tidligere blevet slået sammen til et enkelt ministerium af den konservativ-populistiske regering mellem 2000 og 2006). BMAW's vifte af aktiviteter omfatter bl.a. gennemførelse af den økonomiske politik og dele af beskæftigelsespolitikken. Det er også ansvarligt for at føre tilsyn med den offentlige arbejdsformidling (Arbeitsmarktservice , AMS) og dermed arbejdsløshedsforsikringen og for at organisere arbejdstilsynet (Arbeitsinspektorat); det er også ansvarligt for arbejdsret. Den føderale voldgiftsdomstol (Bundeseinigungsamt , BEA), som er et blandet organ oprettet inden for rammerne af BMAW, spiller en afgørende rolle i Østrigs arbejdsmarkedsordning, idet den har ret til at anerkende frivillige kollektive interesseorganisationer som kollektive forhandlingsparter (eller til at tilbagekalde denne anerkendelse). Dette organ fremmer således den sociale dialog. BMSGPK er ansvarlig for den generelle socialpolitik og for politikken vedrørende handicappede, pleje og velfærdsydelser. AMS, som er et offentligt serviceorgan med særskilt juridisk person, er ansvarligt for jobformidling og rådgivning til jobsøgende og arbejdsgivere om udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Arbejdstilsynet er en del af BMAW og overvåger ansættelsesforholdene, herunder sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. AMS, BEA og arbejdstilsynet hører alle under BMAW's ansvar og kan ligeledes betragtes som offentlige myndigheder af betydning for Østrigs arbejdsmarkedssystem. Med hensyn til individuelle arbejdsretlige tvister har arbejds- og socialsikringsdomstolene (i tre instanser) kompetence til at træffe afgørelse i alle tvister, der udspringer af arbejdsretten, og alle krav om ydelser, der udspringer af socialsikringslovgivningen, mens tvister vedrørende social sikring henvises til administrative myndigheder i BMSGPK's regi.

Der findes ikke noget eksplicit repræsentativitetsbegreb for kollektive interesseorganisationer, der repræsenterer arbejdstagere og virksomheder i Østrig. I forbindelse med frivillige organisationers evne til at indgå kollektive overenskomster identificerer ArbVG imidlertid nogle generelle forudsætninger, som en frivillig kollektiv interesseorganisation skal opfylde: (økonomisk) uafhængighed (den skal navnlig være uafhængig af den anden side af arbejdsmarkedet); omfattende erhvervsmæssig og territorial dækning med hensyn til medlemsområde, hvilket betyder, at den skal være operativ som minimum over virksomhedsniveau og stor økonomisk betydning i form af det absolutte antal medlemmer og forretningsaktiviteter for at være i stand til at udøve en effektiv forhandlingsstyrke. Repræsentativitet er knyttet til kollektive interesseorganisationers evne til at indgå kollektive aftaler (retten til at indgå kollektive aftaler tildeles af BEA) og dermed til deres anerkendelse som relevante arbejdsmarkedsorganisationer.

Om fagforeningsrepræsentation

Østrigsk forfatningsret beskytter retten til at organisere sig inden for rammerne af den generelle foreningsfrihed (Vereinsfreiheit), som er garanteret alle borgere i artikel 12 i grundloven af 1867 (Staatsgrundgesetz). Forfatningsretten garanterer også retten til at danne foreninger til beskyttelse af beskæftigelsesrelaterede interesser i overensstemmelse med foreningsloven (Vereinsgesetz), som gennemfører princippet om foreningsfrihed. Retten til at organisere sig er desuden sikret som en selvstændig grundlæggende rettighed i artikel 11, stk. 1, i den europæiske menneskerettighedskonvention af 1950, der er en del af forfatningsretten i Østrig. Som følge heraf har enkeltpersoner i Østrig ret til at melde sig ind i fagforeninger og deltage i deres aktiviteter. Ingen kategori af arbejdstagere eller sektorer er udelukket fra denne ret.

Fagforeningstætheden har været faldende siden 1960'erne i Østrig. Denne tendens skyldes hovedsagelig den langsigtede strukturelle omstilling af økonomien og beskæftigelsen. I fagforeningsdannelsens højborge – nemlig i fremstillingsindustrien og den offentlige sektor – er beskæftigelsen faldet til fordel for den private sektor, som har en tendens til at registrere lave fagforeningstætheder, især blandt kvinder, funktionærer og atypiske arbejdere. I 2000'erne tog denne tendens fart, især i kølvandet på afsløringen af den østrigske faglige sammenslutnings ( Österreichischer Gewerkschaftsbund, ÖGB) involvering i en finansiel fiasko vedrørende dens tidligere bank BAWAG PSK. Mellem 2016 og 2019 blev der imidlertid registreret en stigning i medlemstallet, hvilket kunne tilskrives en forholdsvis stor stigning i antallet af medlemmer af fagforeningen for offentlige tjenester (Gewerkschaft Öffentlicher Dienst, GÖD). Denne tendens blev vendt igen med begyndelsen af COVID-19-pandemien, hvor fagforeningen mistede omkring 20.000 medlemmer mellem 2019 og 2021. Fagforeningernes inddragelse i den offentlige politiske beslutningsproces er i høj grad institutionaliseret i Østrig, idet ÖGB og dets syv medlemsorganisationer deltager i en række organer og udvalg, om end på et uformelt snarere end et formelt (juridisk) grundlag. De udfører således ikke suveræne opgaver såsom administration af pensioner eller arbejdsløshedsordninger. "Gule fagforeninger" (fagforeninger, der er oprettet af en regering eller arbejdsgiver, eller som er domineret eller stærkt påvirket af en arbejdsgiver) er overhovedet ikke et problem i Østrig på grund af den strenge procedure for anerkendelse af interesseorganisationer som arbejdsmarkedets parter med kapacitet til at indgå kollektive overenskomster.

Fagforeningsmedlemskab og fagforeningstæthed, 2011-2019

Noter : * Andel af ansatte, der er medlem af en fagforening. ** Fagforeningsmedlemskab for lønmodtagere afledt af det samlede fagforeningsmedlemskab og om nødvendigt justeret for fagforeningsmedlemmer uden for den aktive, afhængige og beskæftigede arbejdsstyrke (dvs. pensionerede arbejdere, selvstændige, studerende, arbejdsløse).

Kilde : Databasen fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling/Amsterdam Institute for Advanced Labour Studies 2021 (OECD/AIAS ICTWSS-database)

Vigtigste faglige sammenslutninger og -forbund

I Østrig er der kun én fagforeningssammenslutning, nemlig ÖGB.

Den største faglige sammenslutning

I 2000'erne blev de østrigske fagforeninger i stigende grad konfronteret med behovet for at fusionere på grund af en kombination af faktorer – især medlemsfald og økonomisk svaghed, især i kølvandet på afsløringen af ÖGB's involvering i den økonomiske fiasko vedrørende BAWAG PSK. Som følge af BAWAG-krisen blev ÖGB i 2006 tvunget til at sælge alle sine aktier i banken. Siden da har den eneste indtægtskilde for ÖGB og dets medlemsforeninger været de kontingenter, der betales af fagforeningsmedlemmerne. Med de seneste omstrukturerings- og fusionsprocesser blev Østrigs fagforeningsstruktur under ÖGB's paraply strømlinet betydeligt sammenlignet med slutningen af 1990'erne. Inden for en 10-årig periode blev antallet af fagforeninger tilknyttet ÖGB reduceret fra 14 til 7. Siden 2009 er der ikke sket nogen nævneværdig udvikling.

Om repræsentation af arbejdsgivere

Der findes to vigtigste tværfaglige arbejdsgiverorganisationer i Østrig: det østrigske forbundsøkonomiske kammer (Wirtschaftskammer Österreich, WKÖ), som er obligatorisk medlemskab af, og den østrigske industrisammenslutning (Industriellenvereinigung, IV), som er frivilligt medlem af. IV organiserer store virksomheder hovedsagelig inden for fremstillingsindustrien. Alle virksomheder og iværksættere, der har en erhvervstilladelse, skal registrere sig hos WKÖ (og de tilsvarende underenheder), som er organiseret i geografiske underafdelinger (delstater, kendt som delstater) og sektorafsnit, som yderligere er opdelt i sektorunderenheder. Virksomheder, der har mere end én erhvervslicens, skal registreres hos alle tilsvarende WKÖ-sektorgrupper. Da mange arbejdsgivere har mere end én erhvervslicens, er der flere medlemmer end virksomheder tilknyttet WKÖ.

For IV og alle andre (sektorielle) arbejdsgiverorganisationer, for hvilke medlemskab er frivilligt, gælder princippet om generel foreningsfrihed, som beskrevet i afsnittet »Om fagforeningsrepræsentation« i forbindelse med fagforeninger.

Da medlemskab af WKÖ og dets underenheder er obligatorisk for alle Østrigs virksomheder (undtagen virksomheder inden for landbruget, de liberale erhverv og den ikke-erhvervsmæssige offentlige sektor), er WKÖ's tæthed med hensyn til både virksomheder og ansatte 100%. Der foreligger ingen oplysninger om IV's medlemstæthed.

Arbejdsgiverorganisationer – medlemskab og tæthed, 2012-2019

Anm.: *__Values er 100%, fordi alle virksomheder i den private sektor (except__in landbruget og de liberale erhverv) __must være medlemmer af WK__Ö. **__Percentage af de ansatte, der arbejder i en establishment__that, er medlem af en arbejdsgiverorganisation, der er involveret i kollektive bargaining._ikke til rådighed.

Vigtigste arbejdsgiverorganisationer

Ud over WKÖ er IV den vigtigste arbejdsgiverorganisation i Østrig. Dets medlemsdomæne omfatter fremstillingsvirksomhed, ledende personale i fremstillingsindustrien og virksomheder med tilknytning til fremstillingsindustrien.

Vigtigste arbejdsgiverorganisationer og -forbund

For så vidt angår de generelle økonomiske og sociale spørgsmål, er den nationale trepartspolitiske samordning i høj grad formelt institutionaliseret i Paritetskommissionen (Paritätische Kommission). Denne kommission bestod oprindeligt af højtstående repræsentanter for regeringen og de fire store arbejdsmarkedsorganisationer. Kommissionen har nedsat fire underudvalg: Det Rådgivende Råd for Økonomiske og Sociale Anliggender (Beirat für Wirtschafts- und Sozialfragen), Underudvalget for Internationale Anliggender (Unterausschuss für Internationale Fragen), Underudvalget for Lønninger (Lohnunterausschuss) og Underudvalget for Konkurrence og Priser (Wettbewerbs- und Preisunterausschuss)). Siden Bad Ischl-erklæringen blev underskrevet af arbejdsmarkedets parter i 2006, har Paritetskommissionen kun haft ét underudvalg, nemlig Det Rådgivende Råd for Økonomiske og Sociale Anliggender. Paritetskommissionen var omdrejningspunktet for den sociale trepartsdialog, hvor spørgsmål af særlig betydning, fælles strategier og samordnede aktioner og nye konflikter blev drøftet, og det rådgivende råds henstillinger blev behandlet. Kommissionens rolle er imidlertid blevet mindre siden Østrigs tiltrædelse af EU i 1995, og den trådte sidst sammen i 1998.

Høringen af arbejdsmarkedets parter i Østrig er baseret på en praksis med permanent, men uformelt samarbejde snarere end på lovbestemmelser. Trepartsdialogen er omfattende og omhandler en række spørgsmål på tværs af alle økonomiske sektorer. Den sociale dialog er stærkt udviklet og har stor indflydelse på den politiske beslutningstagning.

Ud over paritetskommissionen har (regionale) regering(er) i tæt samarbejde med de nationale og regionale arbejdsmarkedsparter oprettet en række nationale og regionale beskæftigelsespagter (såkaldte territoriale beskæftigelsespagter) med henblik på at gennemføre skræddersyede beskæftigelsespolitikker på nationalt og regionalt plan. Arbejdsmarkedets parters deltagelse i regeringens beskæftigelsespolitikker er stærkest institutionaliseret i AMS (hvis bestyrelse består af repræsentanter for både regeringen og arbejdsmarkedets parter). AMS er det centrale instrument til at realisere arbejdsmarkedsmålene på nationalt og regionalt plan. Desuden er arbejdsmarkedets parter repræsenteret i socialforsikringsinstitutionerne, BEA og en lang række andre organer.

Med hensyn til topartssamråd er der en lang tradition for frivilligt, uformelt samarbejde og forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter på både nationalt og sektorielt plan snarere end formaliserede topartsorganer.

De vigtigste treparts- og topartsorganer

Samarbejdsudvalgene (Betriebsräte) er de eneste organer i den private sektor, der repræsenterer arbejdstagerne på arbejdspladsniveau. I juridisk henseende er et samarbejdsudvalg et organ, der kan oprettes i virksomheder, der konsekvent beskæftiger fem eller flere arbejdstagere. Den udøver hørings- og medbestemmelsesret på arbejdspladsniveau for arbejdsstyrken som helhed. Samarbejdsudvalg kan enten oprettes særskilt for arbejdere og funktionærer eller repræsentere begge kategorier. Et samarbejdsudvalg vælges af arbejdsstyrken – stort set af alle medarbejdere i virksomheden på 16 år eller derover (minimumsalderen faldt fra 18 til 16 år i 2021) – for en periode på fem år. Dette gælder for alle samarbejdsudvalg, der er oprettet fra 2017 og fremefter; Den tidligere periode på fire år gælder for samarbejdsudvalg, der eksisterede før denne dato. Samarbejdsudvalget vælges på grundlag af forholdstalsvalg, hvor antallet af rådsmedlemmer bestemmes af arbejdsstyrkens størrelse. Med hensyn til samarbejdsudvalgets ret til information, høring og medbestemmelse er arbejdsgiveren forpligtet til at føre regelmæssige drøftelser med rådet og holde det orienteret om forhold, der er relevante for arbejdsstyrken. Det vigtigste instrument for samarbejdsudvalgets medbestemmelsesret på et bestemt område på det sociale område er indgåelsen af en samarbejdsaftale (Betriebsvereinbarung) mellem ledelsen og samarbejdsudvalget.

I den offentlige sektor findes der en række særlige regler for medarbejderrepræsentationsorganer (Personalvertretung) for hver af de store arbejdsgivere – dvs. forbundsregeringen,delstater, lokale myndigheder og offentlige virksomheder. Reglerne er fastsat i særlige lovbestemmelser. Disse organer svarer stort set til samarbejdsudvalg i den private sektor.

Repræsentationsorganets forordning, sammensætning og beføjelser