Landeprofil for arbejdsliv for Østrig
Denne profil beskriver de vigtigste kendetegn ved arbejdslivet i Østrig. Den har til formål at give relevant baggrundsinformation om strukturer, institutioner, aktører og relevante regler vedrørende arbejdslivet.
Dette omfatter indikatorer, data og reguleringssystemer om følgende aspekter: aktører og institutioner, kollektive og individuelle ansættelsesforhold, sundhed og trivsel, løn, arbejdstid, færdigheder og uddannelse samt ligestilling og ikke-forskelsbehandling på arbejdspladsen. Profilerne opdateres systematisk hvert andet år.
Juridisk set er der ikke fastsat klare principper for vurdering af tvisters lovlighed og konsekvenser, og der findes ingen højesteretsretspraksis på området. Legitimiteten af strejker som en form for arbejdskonflikt (Kampfmittel) kan udledes af ikke mindst de lovbestemmelser, der sikrer statens upartiskhed. Ikke desto mindre gælder denne legitimitet kun for strejker, der opfattes som kollektive aktioner (Gesamtaktion) af ansatte. Generelt omfatter dette enhver form for kontradiktorisk konfrontation om løn eller andre arbejds- og ansættelsesvilkår mellem individuelle arbejdsgivere eller arbejdsgiverorganisationer på den ene side og fagforeninger eller grupper af arbejdstagere på den anden side. Former for faglige aktioner, der anvendes i sådanne konflikter, omfatter strejker, lockout og boykot. I tilfælde af strejke skelnes der i juridisk teori mellem en økonomisk strejke (wirtschaftlicher Streik), en politisk strejke (politischer Streik), en uofficiel strejke (vildere Streik), en selektiv strejke (Schwerpunktstreik), en symbolsk strejke brugt som en advarsel (Warnstreik) og en delvis strejke (Teilstreik). I tilfælde af lockout skelnes der mellem en offensiv lockout, der indleder en konflikt (Angriffsaussperrung), og en defensiv lockout som reaktion på en strejke (Abwehraussperrung). Det skal dog bemærkes, at da der kun er så få arbejdskonflikter i Østrig, er selv eksperttilgangen i det væsentlige teoretisk.
Mellem 2011 og 2014 var der mindre strejker (hvoraf den største fandt sted i 2011), mens der fra 2015 til 2017 ikke var nogen strejker (som det også var tilfældet mellem 2005 og 2010). Siden 2018 har der været strejker årligt. Den største fandt sted i 2018 med 37.923 deltagende medarbejdere og 71.468 tabte timer. I 2021 var 5.032 mennesker involveret i strejker, hvilket bidrog til de 11.368 timer, der gik tabt på grund af faglige aktioner.
Udviklingen i faglige aktioner, 2011-2021
2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | |
Total number of working days lost | 56,670 | 563 | 3,277 | 3,309 | 0 | 0 | 0 | 8,934 | 1,973 | 3,687 | 1,421 |
Strike minutes per employee | 7.9 | 0.1 | 0.5 | 0.5 | 0 | 0 | 0 | 1.1 | 0.2 | 0.5 | 0.2 |
Kilder : WKÖ, 2023; ÖGB, udateret
Kollektive tvistbilæggelsesordninger
På virksomhedsniveau skal samarbejdsudvalget inden for rammerne af sin medbestemmelsesret på det sociale område deltage i reguleringen af alle sociale spørgsmål inden for virksomheden; i nogle sager har rådet ret til "paritet" – dvs. medbestemmelse med arbejdsgiverne – og for andre kan det anmode om et mæglings- og voldgiftsnævn (Schlichtungsstelle), hvis der ikke kan opnås enighed med arbejdsgiveren. Dette råd, der består af lige mange repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter og med en dommer, der fører neutral kontrol, nedsættes af den kompetente arbejds- og socialdomstol. Nævnet har til opgave at indgå en aftale mellem parterne om det pågældende spørgsmål og, hvis det ikke lykkes, selv træffe afgørelse i sagen.
Individuelle tvistbilæggelsesmekanismer
I Østrig henhører individuelle arbejdsretlige og arbejdsretlige tvister under de almindelige domstoles kompetenceområde. Sammenlignet med disse specifikke jurisdiktionsmekanismer er alternative tvistbilæggelsesmetoder ikke et fremtrædende træk ved landets retssystem for individuel tvistbilæggelse. Dette kan til en vis grad skyldes landets udprægede "korporatistiske" struktur for arbejdsmarkedsrelationer. I tilfælde af en individuel arbejdskonflikt skal den pågældende arbejdstager – navnlig hvis der ikke er noget samarbejdsudvalg i deres virksomhed – normalt henvende sig til enten den relevante fagforening (hvis vedkommende er medlem) eller arbejdskammeret (Arbeiterkammer, AK) (medlemskab er obligatorisk for alle ansatte i den private sektor) for at få oplysninger. rådgivning og bistand i retssager. I de fleste individuelle ansættelsestvister forsøger enten AK eller fagforeningen at gribe ind (ved at kontakte arbejdsgiveren) for at omgå formelle retssager ved domstolene.
Anvendelse af alternative tvistbilæggelsesmekanismer
Der foreligger ingen officielle data om brugen af alternative tvistbilæggelsesmekanismer (se det foregående afsnit). AK offentliggør en årlig resultatrapport, hvori den rapporterer om antallet og arten af de høringer, som den har gennemført for sine medlemmer, og om de midler, den kan kræve tilbage for sine medlemmer i retslige og udenretslige sager.
