Aktører og institutioner i Belgien

Den føderale regering er ansvarlig for arbejdsret og social sikring. Den belgiske føderale offentlige tjeneste (FPS) for beskæftigelse, arbejdsmarked og social dialog er ansvarlig for de føderale administrative tjenester på arbejdsmarkedet og den sociale dialog, f.eks. regulering af arbejdsmarkedet. Arbejdstilsynet er en del af denne føderale offentlige tjeneste og fører tilsyn med gennemførelsen af sociallovgivning og velfærd på arbejdspladsen. Ydelser, såsom arbejdsløshedsunderstøttelse eller karriereafbrydelsespræmier, er underlagt det nationale arbejdsformidlingskontor.

Efter den sjette statsreform (2011-2012) er ansvaret for erhvervsuddannelse, arbejdsmarkedspolitikker for målgrupper og størstedelen af jobaktiverende foranstaltninger for arbejdsløse blevet overført til de belgiske regioner. De ansvarlige offentlige tjenester er den flamske offentlige arbejdsformidling (Vlaamse Dienst voor Arbeidsbemiddeling en Beroepsopleiding, VDAB) for regionen Flandern, det regionale kontor for erhvervsuddannelse og arbejdsformidling (Office communautaire et régional de la formation professionnelle et de l'emploi, FOREM) for regionen Vallonien og Actiris for regionen Bruxelles.

Arbejdsretterne er de vigtigste institutioner, der sikrer håndhævelsen af arbejdstagernes rettigheder. Afhængigt af typen af tvist kan mægling dog finde sted inden for en virksomhed.

Den vigtigste institution, der overvåger og fremmer sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, er det høje råd for forebyggelse og beskyttelse på arbejdspladsen (Conseil supérieur pour la prevention et la protection au travail/Hoge Raad voor Preventie en Bescherming op het Werk).

• FPS Beskæftigelse, Arbejdsmarked og Social Dialog, Conseil supérieur pour la prévention et la protection au travail

Loven om kollektive overenskomster af 1968 (ændret ved lov af 30. december 2009) fastsætter kriterierne for repræsentativitet. For at være repræsentativ skal en fagforening eller en arbejdsgiverorganisation have mindst 125.000 medlemmer, være en tværfaglig organisation (eller være en del af en tværfaglig organisation) af arbejdstagere eller arbejdsgivere og repræsentere et absolut flertal af sektorer og aktiviteter i den private og offentlige sektor.

Disse kriterier er afgørende for fagforeningernes repræsentativitet udadtil. Når en fagforening opfylder disse kriterier, kan den indgå kollektive overenskomster, ansøge om repræsentation i et fælles udvalg og være repræsenteret i Det Centrale Økonomiske Råd og Det Nationale Arbejdsråd.

I øjeblikket har tre fagforeninger og deres medlemsforbund repræsentativ status: den belgiske generelle arbejdssammenslutning (Fédération Générale du Travail de Belgique/Algemeen Belgisch Vakverbond, FGTB/ABVV), sammenslutningen af kristne fagforeninger (Confédération des Syndicats Chrétiens/Algemeen Christelijk Vakverbond, CSC/ACV) og sammenslutningen af liberale fagforeninger i Belgien (Centrale Générale des Syndicats Libéraux de Belgique/Algemene Centrale der Liberale Vakbonden van België, CGSLB/ACLVB).

Yderligere oplysninger om repræsentativiteten af de vigtigste arbejdsmarkedsorganisationer kan findes i Eurofounds repræsentativitetsundersøgelse af arbejdsmarkedets parter på tværs af brancher eller i Eurofounds sektorspecifikke repræsentativitetsundersøgelser.

Fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer og offentlige institutioner spiller en central rolle i forvaltningen af ansættelsesforholdet, arbejdsvilkårene og strukturerne for arbejdsmarkedsrelationer. De er indbyrdes forbundne dele af et forvaltningssystem på flere niveauer, der omfatter europæisk, nationalt, sektorielt, regionalt (provinsielt eller lokalt) og virksomhedsniveau. I dette afsnit ser vi på de vigtigste aktører og institutioner og deres rolle i Belgien.

Om fagforeningsrepræsentation

Alle belgiske statsborgere har ret til at være medlem af en fagforening uanset deres erhvervsmæssige status (lønmodtagere, arbejdere, funktionærer, tjenestemænd, arbejdsløse, pensionister). Belgiske fagforeninger dækker alle arbejdstagere (og derudover) gennem mange afdelinger, der er organiseret efter sektorer, erhverv eller erhvervsmæssig status.

Belgien har en af de højeste fagforeningstæthedsrater i Europa, sammenlignelig med raterne i de skandinaviske lande. Mellem 2010 og 2019 forblev denne sats ret stabil (mellem 50 % og 56 %).

Fagforeningsmedlemskab og -tæthed, 2010-2019

Anm.: * Andel af ansatte, der er medlem af en fagforening. ** Fagforeningsmedlemskab for arbejdstagere afledt af det samlede fagforeningsmedlemskab og om nødvendigt justeret for fagforeningsmedlemmer uden for den aktive, afhængige og beskæftigede arbejdsstyrke (dvs. pensionerede arbejdstagere, selvstændige, studerende, arbejdsløse).
: Forfatterens egne data.: Author’s own data.

Vigtigste faglige sammenslutninger og -forbund

De tre største fagforeninger er CSC/ACV (1,5 millioner medlemmer), FGTB/ABVV (1,5 millioner medlemmer) og CGSLB/ACLVB (295.000 medlemmer).

Vigtigste faglige sammenslutninger og -forbund

Bemærk: Medlemsdata inkluderer gratis fagforeningsmedlemskab for studerende.
: Forfatterens egne data rapporteret af fagforeninger.: Author’s own data reported by trade unions.

Situationen har ikke ændret sig grundlæggende i de seneste år: Der har ikke været nye fagforeninger eller fusioner, og magtbalancen har ikke ændret sig. Efter det sociale valg i 2012, der blev afholdt for at måle fagforeningernes repræsentativitet, nåede CGSLB/ACLVB imidlertid for første gang spærregrænsen på 10 %.

Om repræsentation af arbejdsgivere

Alle virksomheder i Belgien og selvstændige erhvervsdrivende har ret til at blive medlem af arbejdsgiverorganisationen. Ligesom fagforeninger har arbejdsgiverorganisationerne nationale og/eller sektorspecifikke afdelinger. Virksomheder og/eller selvstændige kan frit melde sig ind i en (eller flere) af disse brancher. Ifølge den største nationale arbejdsgiverorganisation i Belgien, den belgiske arbejdsgiversammenslutning (Fédération des Entreprises de Belgique/Verbond van Belgische Ondernemingen, FEB/VBO), udgør arbejdsgiverorganisationerne 75% af alle belgiske virksomheder. Der findes imidlertid ingen nøjagtige data om tætheden af alle arbejdsgiverorganisationer.

Arbejdsgiverorganisationer, der er involveret i kollektive forhandlinger på både nationalt og sektorielt plan, forhandler på lande- eller sektorniveau. Derfor er alle virksomheder i landet eller sektoren omfattet af overenskomsten uanset tilhørsforhold til en arbejdsgiverorganisation.

Arbejdsgiverorganisationens tilhørsforhold og tæthed, 2012-2019

Bemærk:* Procentdel af ansatte, der arbejder i en virksomhed, der er medlem af en arbejdsgiverorganisation, der er involveret i kollektive forhandlinger.
: Forfatterens egne data.: Author’s own data.

Vigtigste arbejdsgiverorganisationer

FEB/VBO er den vigtigste nationale arbejdsgiverorganisation i Belgien. Den repræsenterer 50 branchearbejdsgiverorganisationer. I alt repræsenterer det 50.000 virksomheder, herunder 25.000 små og mellemstore virksomheder.

Andre arbejdsgiverorganisationer er sammenslutningen af belgiske landbrugere (Fédération des Agriculteurs Belges/Belgische Boerenbond), sammenslutningen af virksomheder med social profit, den flamske sammenslutning af selvstændige iværksættere (Unie van Zelfstandige Ondernemers, UNIZO) og den fransktalende sammenslutning af middelklasser (Union des Classes Moyennes, UCM).

På regionalt plan er de vigtigste arbejdsgiverorganisationer Voka, UWE og Brussels Enterprises Commerce and Industry foruden UNIZO og UCM. Nonprofitsektorer repræsenteres af sammenslutningen af socialtavursvirksomheder (Vereniging voor social profit ondernemingen), Unipso og Bruxelles Confederation of Social Profit Ondernemingen.

Vigtigste arbejdsgiverorganisationer og -sammenslutninger

Kilde: Forfatterens egne data

Hvert andet år forhandler de tre største fagforeninger og arbejdsgiverrepræsentanterne om en tværfaglig aftale, der fastlægger foranstaltninger vedrørende det økonomiske og sociale område for de næste to år. Hvis der ikke kan opnås enighed, må regeringen træde til. To nationale topartsråd, Det Centrale Økonomiske Råd og Det Nationale Arbejdsråd, høres af regeringen om økonomiske og sociale spørgsmål vedrørende arbejdsret, ansættelsesforhold og social sikring. Desuden har arbejdsmarkedets parter ret til at indgå tværsektorielle aftaler inden for det nationale arbejdsråd. I hver af de tre belgiske regioner er der et tilsvarende råd: Det Socialøkonomiske Råd i Flandern (Sociaal Economische Raad van Vlaanderen, SERV), Det Økonomiske og Sociale Råd i Wallonia_ (Conseil économique et social de Wallonie_, CESW) og Det Økonomiske og Sociale Råd i hovedstaden Bruxelles Region_ (Conseil économique et social de la région de Bruxelles capitale/Economische og Sociale Raad voor het Brussels Hoofstedelijk Gewest)._A nationalt trepartsråd). Det Høje Råd for Forebyggelse og Beskyttelse på Arbejdspladsen blev oprettet for at rådgive regeringen om de ansattes trivsel på arbejdspladsen.

De vigtigste treparts- og topartsorganer

Kilde: Forfatterens egne data.

et samarbejdsudvalg (Conseil d'entreprise/Ondernemingsraad, CE/OR), så snart tærsklen på 100 ansatte i en virksomhed er nået. Det er sammensat af arbejdstagerrepræsentanter, der vælges ved sociale valg, og af arbejdsgiverrepræsentanter. Den skal indkaldes mindst en gang om måneden af arbejdsgiveren i virksomhedens lokaler. CE/OR-medlemmerne informeres af arbejdsgiveren om virksomhedens økonomiske situation, dens produktivitet, dens fremtidige udvikling i beskæftigelsen og dens mål. Inden for det centrale kontor/operationsområdet skal arbejdsgiveren give oplysninger om væsentlige planlagte ændringer i personalets organisation, f.eks. omstrukturering, lukning af byggepladser, fusion eller indførelse af natskift, og om uddannelsesforanstaltninger.

Udvalget for forebyggelse og beskyttelse af arbejdspladsen (Comité pour la prévention et protection au travail/Comité voor preventie en bescherming op het werk) består af arbejdstagerrepræsentanter, der er valgt ved sociale valg, forebyggelsesrådgivere og medlemmer af virksomhedens ledelse, der er ansvarlige for sundhed og sikkerhed. Udvalget fører tilsyn med alle spørgsmål vedrørende arbejdstagernes sundhed, arbejdsmiljø og arbejdsvilkår.

En fagforeningsdelegation (délégation syndicale/vakbondsafvaardiging) har ret til at være til stede i enhver virksomhed, der har det minimumsantal arbejdstagere, der er fastsat i den relevante sektorspecifikke kollektive overenskomst. Medlemmerne af delegationen udpeges af deres fagforeninger eller vælges af personalet. En fagforeningsdelegation repræsenterer i modsætning til de to andre organer kun de fagforeningsorganiserede arbejdstagere i virksomheden og ikke hele personalet. Den kan forhandle kollektive overenskomster i virksomheden og gribe ind i eventuelle konflikter, som medarbejderne måtte have med arbejdsgiveren. Endvidere har fagforeningsdelegationen ret til at blive informeret om eventuelle ændringer i arbejdsvilkårene. Når der hverken er en CE/OR eller et forebyggelses- og beskyttelsesudvalg på arbejdspladsen til stede i virksomheden, er fagforeningsdelegationen i stand til at udfylde disse to organers rolle.

Repræsentationsorganernes forordning, sammensætning og beføjelser

Kilde: Forfatterens egne data.