Baggrund for Bulgarien

Mellem 2012 og 2022 oplevede Bulgarien en robust vækst i bruttonationalproduktet på 42,49 %, hvilket er et godt stykke over EU-gennemsnittet på 15,29 %. Fra 2012 til 2022 faldt arbejdsløsheden i Belgien med 9 procentpoint, og den forblev under EU-gennemsnittet på 6,2 % i 2022. Selv om ungdomsarbejdsløsheden (arbejdsløsheden blandt personer op til 25 år) var faldende, lå den på 10,7 % i 2022 og var stadig højere end den samlede arbejdsløshed på 4,3 %. Beskæftigelsesfrekvensen steg i de betragtede 10 år, fra 67 % i 2012 til 73,6 % i 2022. Beskæftigelsen blandt de 15-24-årige faldt med 7,4 procentpoint mellem 2012 og 2022.

De største udfordringer, som den bulgarske økonomi og det bulgarske arbejdsmarked stod over for mellem 2012 og 2022, omfattede håndtering af pandemien og inflationen og mindskelse af uligheder. I midten af 2021 var erhvervsklimaet i bedring som følge af regeringens politik og foranstaltninger, der blev gennemført for at begrænse virkningerne af COVID-19. I juni-december 2021 håndterede den bulgarske økonomi imidlertid en betydelig stigning i energipriserne og en ny bølge af covid-19. Intensiveringen af krigen i Ukraine øgede sandsynligheden for stagflation, da højere energipriser gjorde produktionen dyrere og konkurrencedygtig, mens eksterne markeder skrumpede. For andet år i træk registrerede Bulgarien i 2021 et fald i antallet af beskæftigede og en stigning i arbejdsløsheden (Economic Research Institute, Bulgarian Academy of Sciences, 2022).

Arbejdsloven (Кодекс на труда) regulerer arbejdsforholdene mellem arbejdstagere og arbejdsgivere, arbejdsmarkedsforhold, kollektive forhandlinger og kontrol med overholdelse af arbejdsmarkedsreglerne.

I 2022 havde ændringer af arbejdsloven (gennemført ved lov nr. 217 af 5. august 2022 om ændring og supplering af arbejdsloven) til formål at fremme sikkerheden og forudsigeligheden i ansættelsesforhold og forbedre mulighederne for at forene arbejds- og familiemæssige forpligtelser ved at gennemføre direktiv (EU) 2019/1152 om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i EU og direktiv (EU) 2019/1158 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner (KPMG Bulgaria, 2022).

Arbejdstagerrepræsentation og kollektive overenskomstforhandlinger samt kriterierne for den nationale repræsentation af arbejdsmarkedets parter er reguleret af arbejdsloven. Loven om bilæggelse af kollektive arbejdstvister omhandler bilæggelse af tvister mellem arbejdstagere og arbejdsgivere om spørgsmål vedrørende arbejds- og socialsikring og levestandard. De nuværende betingelser for etablering af arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentation gennem organisationer er fastsat i en bekendtgørelse (ministerrådets dekret nr. 152 af 11. juli 2003).

Det generelle arbejdstilsyn har den overordnede kontrol med overholdelsen af arbejdsmarkedslovgivningen i alle økonomiske sektorer. Inspektoratet er en del af Ministeriet for Arbejde og Socialpolitik. Det nationale arbejdstilsynssystems funktion er fastlagt i loven om arbejdstilsyn (2009).

Bulgariens arbejdsmarkedssystem er decentraliseret og fungerer gennem forskellige trepartsstrukturer for national og sektoriel social dialog og kollektive forhandlingsorganer på sektor-, industri-, virksomheds- og territorialt niveau (råd for socialt samarbejde i kommuner). Det nationale trepartssamarbejde har fundet sted i det nationale trepartssamarbejdsråd (NTCC) siden 1993 og Det Økonomiske og Sociale Råd siden 2001 og foregår også gennem forskellige trepartsstyrende og tilsynsorganer inden for arbejds- og socialforvaltningen. Industrielt trepartssamarbejde organiseres også gennem (under)industriråd under de respektive ministeriers paraply (i ca. 50 råd). Selvom fagforeningstætheden og virkningen af kollektive forhandlinger er faldet siden 1990'erne, er kollektive forhandlingsdækninger stadig betydelige i flere brancher og virksomheder (Kirov, 2019). En national trepartsaftale blev underskrevet i juni 2020, kun den fjerde af sin slags i de 30 års overgangsperiode. Den omfatter foranstaltninger på fem områder: erhvervsklima og økonomi; energi; den europæiske grønne pagt demografi, uddannelse, arbejdsmarkedet og arbejdskraftmigration og politikker for social beskyttelse (Dimitrov, 2021).

Siden 2011 har den sociale dialog og arbejdsmarkedsrelationerne i Bulgarien fungeret i et komplekst politisk og økonomisk klima og er fortsat på trods af regeringens tilsidesættelse af trepartssamarbejde i forbindelse med beslutningstagningen af national betydning. Der har f.eks. været spændinger mellem arbejdsgivere, fagforeninger og offentlige organer om den ikke-traditionelle overgangsordnings funktion i forbindelse med arbejdsmarkedsrelaterede lovgivningsmæssige ændringer, pensionsreform, lovbestemte mindstelønstigninger og Bulgariens genopretnings- og resiliensplan.

I 2020-2021 var arbejdsmarkedets parter aktive med hensyn til at støtte foranstaltninger og social dialog vedrørende covid-19 og flygtningekrisen som følge af krigen i Ukraine.

For at tackle de mange udfordringer, som pandemien har medført (Dimitrov, 2021), har Bulgariens sammenslutning af uafhængige fagforeninger (CITUB) og de tre arbejdsgiverorganisationer – sammenslutningen af arbejdsgivere og industrifolk i Bulgarien (CEIBG), den bulgarske industrisammenslutning (BIA) og den bulgarske sammenslutning af industrikapital (BICA) – indledt undertegnelsen af topartsmemoranda fra arbejdsmarkedets parter til forebyggelse af covid-19 — bevarelse af arbejdspladser og tilpasning af arbejdsstyrkens færdigheder til det digitaliserede arbejdsmarked. De involverede industrier/sektorer er den kemiske industri, minedrift, metallurgi, maskin- og elektroindustrien, energi, vandforsyning og kloakering, byggeri, tekstiler og beklædning, fødevareindustrien, bryggerivirksomhed, landbrug og kultur.

I 2020-2021 deltog arbejdsmarkedets parter aktivt i drøftelser med regeringen om udformningen af covid-19-relaterede økonomiske og sociale foranstaltninger og deres bæredygtighed og om udtalelser om lovændringer og lovforslag. Der var spændinger mellem arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne under drøftelserne om ændringen af arbejdsloven vedrørende tidsgennemsnit, vagt- og vagtordninger og overarbejde samt den lovbestemte mindstelønstigning og socioøkonomiske foranstaltninger på grund af inflationen. Den endelige udgave af den nationale genopretnings- og resiliensplan er også genstand for spændinger mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen. Ifølge CITUB (Atanasov, 2023) indeholder planen væsentlige ændringer (f.eks. en reduktion på 40 % af energiemissionerne inden 2026), som ikke har været genstand for drøftelser med arbejdsmarkedets parter eller en bredere offentlig høring.