Kollektive overenskomstforhandlinger i Bulgarien

I henhold til arbejdsloven (artikel 51) indgås kollektive overenskomster i Bulgarien på virksomheds-, branche- eller sektor- og kommunalt niveau. På de to første niveauer kan der kun indgås én CLA. Normalt fastsætter branche- eller sektoraftalerne de generelle og minimale elementer af arbejdets kvalitet, som i de fleste tilfælde ikke må være højere end dem, der er fastsat i arbejdslovgivningen. De arbejdsmarkedsparter, der er involveret i den kollektive overenskomst på virksomhedsniveau, kan forhandle sig frem til gunstigere klausuler for bedre arbejdsvilkår. På kommuneniveau indgås de kollektive aftaler om aktiviteter, der finansieres over kommunernes budgetter, f.eks. uddannelse, sundhed og sociale ydelser (kommunal CLA).

Der er ingen koordinering af lønforhandlingerne. Decentralisering af lønforhandlinger har været en typisk tendens for Bulgarien siden 1989, og dette blev forstærket under finanskrisen i 2007-2008".

CLA'er gælder for arbejdsmarkedets parter, der har underskrevet aftalen, men også for ikke-fagforeningsmedlemmer, som kan tilslutte sig den kollektive overenskomst på visse betingelser i overensstemmelse med arbejdsloven.

NICA vedligeholder en integreret database for CLA'er og CLD'er. Den tjener som reference og gør det muligt at give oplysninger om kollektive overenskomster og kollektive arbejdskonflikter. De nationale statistikker for 2010-2021 fra NICA dækker også den offentlige sektor, uddannelse og sundhed. I 2010-2014 var næsten halvdelen af CLA'erne på virksomhedsniveau under uddannelse. De andre sektorer, der hver især havde mere end 6 % af CLA'erne, er sundhed, produktion og statsadministration. Ifølge NICA var over 80 % af de indgåede cost-benefit-analyser og deres bilag i 2021 i servicesektoren, over 15 % i industrisektoren og 4 % i landbrugs-, skovbrugs- og fiskerisektoren. I 2010-2021 var 14,1 % af cost-benefit-analyser og bilag i den private sektor, mens 85,9 % var i den offentlige sektor.

NICA's rapport fra 2016 om CLA'er viser, at ca. 290.000 ansatte i 2016 var omfattet af CLA'er, hvoraf 38.701 arbejdede i statsadministrationen, 88.000 var ansat i industrien og 155.000 var ansat i servicesektoren (62,6 % af alle CLA'er). Ved udgangen af 2021 var der i forhold til referenceåret 2011 en stigning på mere end 10 procentpoint i antallet af medarbejdere, der er omfattet af de kollektive overenskomster, der er gældende på virksomhedsniveau. Der var en betydelig stigning på 245,1 procentpoint fra 2017 til 2018 for statsansatte som følge af en overenskomst for ansatte i Indenrigsministeriet (NICA, 2021a).

I henhold til reglerne for tilvejebringelse og udveksling af oplysninger mellem NICA og Arbejdstilsynets forvaltningsorgan har NICA adgang til det generelle arbejdstilsyns register over kollektive overenskomster.

Statistikker på europæisk plan peger på, at kollektive lønforhandlinger dækker mellem 17 % (2019) og 34 % (2010) i virksomheder i den private sektor og tyder på et fald i dækningen siden 2010.

Kollektive lønforhandlinger dækning af lønmodtagere

Bemærkninger: * Virksomheder i den private sektor med >10 ansatte (NACE B-S); mulighed for flere svar. ** Virksomheder med >10 ansatte (NACE B-S, ekskl. O); et enkelt svar for hver lokal enhed; mere end 50% af de ansatte, der er omfattet af en sådan aftale; procentdel af ansatte, der arbejder i lokale enheder, hvor mere end 50% af de ansatte er omfattet af en kollektiv lønaftale, ud af det samlede antal ansatte, der er omfattet af undersøgelsen.
: Online datasætkoder: [earn_ses10_01], [earn_ses14_01], [earn_ses18_01].: Online dataset codes: [earn_ses10_01], [earn_ses14_01], [earn_ses18_01].

Løn, der er højere end mindstelønnen, er aftalt i 29 % af de kollektive overenskomster på virksomhedsniveau, der dækker 29 % af arbejdstagerne. Ud af de i alt 1.515 cost-benefit-analyser på virksomhedsniveau, der var i kraft pr. 31. december 2021, indebærer 508 – eller 33,5 % (der dækker 102.895 ansatte eller 29,2 % af alle ansatte i Bulgarien) – forhandling om en mindsteløn for virksomheder, der er højere end den nuværende lovbestemte mindsteløn (BGN 650). Hovedobservationen er, at antallet af CLA'er siden 2017 har været stigende, men antallet af omfattede medarbejdere har været faldende.

Kilde: NICA, 2021a.

De vigtigste spørgsmål i forhandlingerne, der dækkes af alle niveauer af kollektive overenskomster, vedrører beskæftigelse, løn og arbejdsvilkår.

CLA'er på brancheniveau (sektorniveau) omfatter generelle sektorspecifikke spørgsmål såsom detaljer om bonusser for produktivitet, arbejdets kvalitet, farlige arbejdsvilkår, arbejdstid, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, afskedigelsesprocedurer, beskyttelse mod forskelsbehandling, balance mellem arbejdsliv og privatliv samt informations- og høringsspørgsmål.

CLA'er på kommunalt plan vedrører aktiviteter som f.eks. inden for uddannelse, sundhedspleje og kultur, der finansieres over kommunernes budgetter. Kommunale kollektive overenskomster kan ikke fastsætte mindre gunstige beskæftigelses- og arbejdsvilkår end de sektorspecifikke kollektive overenskomster.

Kollektive overenskomster på virksomhedsniveau er mere detaljerede og dækker kvalifikationskrav, specifik arbejdstid og ferie, lønsatser, sundhed og sikkerhed, socialforsikring, fagforeningsaktiviteter, tvistprocedurer og sociale ydelser.

Der er ingen kollektive forhandlinger på nationalt plan, selv om den sociale dialog på nationalt plan er repræsenteret i NTCC, hvor alle arbejdsmarkedsrelaterede lovgivningsmæssige ændringer og politikker drøftes. Bulgarien har en mindsteløn, som fastsættes af regeringen efter høring af arbejdsgivere og fagforeninger i NTCC.

Det samlede antal effektive CLA'er for virksomheder har været støt faldende siden 2012, fra 2.084 i basisåret 2011 til 1.820 i 2017 (fald på ca. 13 %) og 1.682 i 2019 (fald på ca. 23 %). I løbet af de seneste tre år er antallet af effektive CLA'er på virksomhedsniveau faldet. På kommune- og sektor-/brancheniveau er antallet stort set uændret.

Effektive CLA'er efter forhandlingsniveau ved årets udgang, 2011-2022

Kilde: NICA, 2022.

Niveauer for kollektive forhandlinger, 2022

Anm.: Den lovbestemte mindsteløn er fastsat i lovgivningen. CLA'er kan fastsætte mindstelønnen på sektor-/virksomhedsniveau, men ikke lavere end den lovbestemte mindsteløn for landet. Arbejdstiden fastsættes også i overensstemmelse med lovgivningen. CLA'er på virksomhedsniveau kan undertiden fastsætte arbejdstider og skift inden for lovbestemmelser.
: Forfatternes egen uddybning.: Authors’ own elaboration.

Der findes ingen sammenlignelige oplysninger eller specialiseret lovgivning, der foreskriver, hvordan niveauerne er forbundet med hinanden. En af de mulige praksisser kunne være, at hvis en virksomhed er inden for en sektor med en CLA, vil virksomhedsaftalen anvende de fleste eller alle de bestemmelser, der er aftalt for sektoren, og vil forsøge at opgradere i det mindste nogle af dem. Der er dog virksomheder med meget detaljerede og omfattende CLA'er. I 2017 i sektorerne K, L, N, O og S (i 2014 sektorerne J, K, L, M, N, O og S). Se NACE-koder i afsnittet »Løn«), var der ingen sektorspecifikke kollektive aftaler, men der var kollektive aftaler på virksomhedsniveau (ifølge NICA).

Arbejdsloven foreskriver den maksimale varighed af kollektive overenskomster til to år, og denne varighed vedtages normalt. Derfor er der ingen specifik måned eller tidspunkt på året, hvor forhandlingerne generelt begynder. Forhandlingerne indledes normalt tre måneder før udløbet af den tidligere kollektive overenskomsts gyldighedsperiode. Dette gælder for sektor-/branche- og virksomhedskollektive overenskomster på betingelse af, at virksomhedskontrakter overholder de eksisterende minimumsniveauer på sektor-/brancheniveau.

De sektorspecifikke kollektive overenskomster fastsætter mindstelønnen for sektoren (med individuelle variationer afhængigt af uddannelsesniveau, arbejdets art og arbejdstid). Arbejdsgiveren kan vedtage eller forhøje den (eller nedsætte den i tilfælde af undtagelser) under hensyntagen til virksomhedens økonomiske situation, men lønnen må ikke være lavere end den lovbestemte mindsteløn.

Den vertikale kollektive overenskomst (kapitel 4, arbejdsloven 1986) er blevet erstattet af vedtagelsen af den traditionelle form for kollektive forhandlinger med forhandlinger mellem ligeværdige parter eller deres repræsentanter. Den vigtigste type kollektive aftaler i Bulgarien er på virksomhedsniveau, efterfulgt af branche-/sektor-kollektive aftaler.

I henhold til arbejdsloven (artikel 54b:4):

Når der indgås en kollektiv overenskomst på sektor- eller brancheniveau mellem alle de repræsentative organisationer for arbejdstagere og arbejdsgivere i sektoren eller branchen, kan ministeren for arbejds- og socialpolitik efter anmodning fra disse i fællesskab udvide anvendelsen af kontrakten eller de enkelte bestemmelser herom til at omfatte alle virksomheder inden for sektoren eller industrien.

De sektorspecifikke kollektive overenskomster har fået større betydning siden 2010-2011, hvor klausulen, der udvidede dem til at omfatte alle virksomheder i den respektive sektor, trådte i kraft. Arbejds- og socialministeren forlængede efter høring af arbejdsmarkedets parter gyldigheden af kollektive overenskomster inden for vandforsyning (februar 2010) og kloakering (september 2012), brygning (maj 2010, november 2011, september 2013, maj 2022), cellulosepapir (august 2010, juli 2012), træforarbejdning og møbler (2010), minedrift (maj 2011), metallurgi (2011) og efterforskning, udvinding og forarbejdning af mineralressourcer (maj 2011). juni 2018). Kollektive overenskomstregistre under det almindelige arbejdstilsyn indeholder oplysninger om udvidede, igangværende og udløbne kollektive overenskomster. Beslutningerne om at udvide sektorspecifikke kollektive aftaler findes også i dette register. Udvidelsesmekanismen har været i brug siden 2012-2014. F.eks. er den kollektive overenskomst for industrien »efterforskning, produktion og forarbejdning af mineralressourcer« for 2011-2018 blevet udvidet til at omfatte alle virksomheder, der er aktive i NACE-sektorerne B5, B6, B7, B8, B9, C19.2, C20.51, C23.52, C23.62, C23.7, F42, F43.13, H49.41 og M72.

Arbejdslovens bestemmelser om kollektive overenskomstforhandlinger blev ændret i 2020 for at omfatte en forenklet procedure for forlængelse af kollektive overenskomster for sektorer/brancher (artikel 51b, stk. 4) og for at indføre retfærdige mekanismer for tilslutning til en kollektiv overenskomst (artikel 57, stk. 2).

Hvis der er økonomiske vanskeligheder i virksomheder (herunder i datterselskaber af multinationale selskaber), kan de sektor-/filial- eller virksomhedskollektive overenskomster fastsætte lavere lønninger end dem, der er forhandlet i kollektive overenskomster for en begrænset periode, men de må ikke være lavere end den nationale lovbestemte månedlige mindsteløn. F.eks. indeholder bilaget fra 2015 til den kollektive overenskomst for metalindustrien bestemmelser om en lavere løn, hvis der er færre arbejdsmængder eller indskrænkede markedsandele.

En kollektiv overenskomst bør indgås for en periode på mindst et år. Hvis det ikke er specificeret, kan det vare op til to år. Parterne kan aftale en kortere varighed for nogle af dens bestemmelser (arbejdslovens artikel 54:2). Forhandlingerne om en ny overenskomst bør indledes senest tre måneder før udløbet af den nuværende kollektive overenskomst.

Der findes fredsklausuler i bulgarske kollektive aftaler. Fra 2017 til 2021 er antallet af CLA'er med fredsklausuler steget.

CLA'er med fredsklausul for perioden 2017-2021

Kilde: NICA, 2021a.

Siden 2019 har NICA overholdt fredsklausuler i aktive CLA'er, som vist i nedenstående tabel. Bemærk, at en CLA kan indeholde mere end én fredsklausul.

Kilde: NICA, 2021a.

I næsten alle sektor-/branche- og virksomhedsoverenskomster er der klausuler om uddannelse, men sjældent livslang læring. Som led i den sektorspecifikke kollektive overenskomst er arbejdsmarkedets parter inden for metalindustrien blevet enige om at oprette regionale uddannelsescentre. I tekstilsektoren er der afsat branchemidler til arbejdere for at få kvalifikationer. Inden for byggeriet er arbejdsgiverne blevet enige om at oprette en særlig uddannelsesfond. Normalt indeholder kollektive overenskomster klausuler, der dækker næsten hele spektret af beskæftigelsesaspekter: løn og goder, arbejdstid og ferie samt sundhed og sikkerhed.

Næsten alle kollektive overenskomster indeholder en generel bestemmelse om ligestilling og ikke-diskrimination på arbejdspladsen.