Landeprofil for arbejdsliv for Bulgarien
Denne profil beskriver de vigtigste karakteristika ved arbejdslivet i Bulgarien. Den har til formål at give relevant baggrundsinformation om strukturer, institutioner, aktører og relevante regler vedrørende arbejdslivet.
Dette omfatter indikatorer, data og reguleringssystemer om følgende aspekter: aktører og institutioner, kollektive og individuelle ansættelsesforhold, sundhed og trivsel, løn, arbejdstid, færdigheder og uddannelse samt ligestilling og ikke-forskelsbehandling på arbejdspladsen. Profilerne opdateres systematisk hvert andet år.
Ved »individuelle ansættelsesforhold« forstås forholdet mellem den enkelte arbejdstager og dennes arbejdsgiver. Dette forhold er formet af lovregulering og af resultaterne af arbejdsmarkedets parters forhandlinger om vilkår og betingelser. I dette afsnit ser vi på ansættelsesforholdets begyndelse og ophør samt rettigheder og forpligtelser i Bulgarien.
Krav til en ansættelseskontrakt
Ansættelsesforholdets begyndelse bør markeres ved underskrivelse af en skriftlig ansættelseskontrakt (artikel 61 i arbejdsloven).
Den arbejdsdygtige minimumsalder er 18 år. For personer på 16 eller 17 år skal en ansættelseskontrakt godkendes af det almindelige arbejdstilsyn. Der skal ansøges om arbejdstilladelse til en mindreårig (under 18 år) hos det almindelige arbejdstilsyn. De formelle krav (dokumenter og attester) for indgåelse af et ansættelsesforhold er opregnet i bekendtgørelse nr. 4 (SG nr. 44 af 25. maj 1993, ændret og suppleret SG 99 af 12. december 2017) og vedrører de dokumenter, der kræves for at indgå en ansættelseskontrakt.
Ansættelseskontrakten skal udstedes inden ansættelsesforholdets begyndelse. Senest tre dage efter indgåelsen eller ændringen af ansættelseskontrakten og senest syv dage efter dens ophør er arbejdsgiveren eller den bemyndigede person forpligtet til at underrette det relevante territoriale direktorat for det nationale skatteagentur. Ved indgåelse af ansættelseskontrakten informerer arbejdsgiveren medarbejderen om de specifikke forpligtelser, der følger af deres arbejdssted eller udførte arbejde.
Kortvarige ansættelseskontrakter for kortvarigt sæsonarbejde i landbruget blev indført i arbejdsloven i juli 2015 (artikel 114a, stk. 1), navnlig for sæsonarbejde i landbruget på daglig basis som aftalt mellem arbejdstageren og den registrerede landmand for arbejde, der ikke kan betragtes som erhvervserfaring.
Afskedigelses- og opsigelsesprocedurer
Arbejdsloven giver mulighed for opsigelse af ansættelseskontrakten efter gensidig aftale uden varsel og uden kompensation (arbejdslovens artikel 325:1, stk. 1), opsigelse iværksat af arbejdstageren med opsigelsesvarsel (artikel 326:2, stk. 1), opsigelse iværksat af arbejdsgiveren i prøvetiden (artikel 71:1), opsigelse iværksat af arbejdsgiveren med aftalt godtgørelse (artikel 331) og nedlæggelse af arbejdspladser. Årsagerne til at bringe arbejdsforholdet til ophør kan være udløbet af den aftalte periode eller afslutningen af det arbejde, der er angivet i kontrakten (arbejdslovens artikel 325:4). En ansættelseskontrakt kan også opsiges, hvis et job skal overdrages til en person, der har ret til at tage det, såsom en person, der vender tilbage fra forældreorlov, eller hvis en medarbejder ikke er i stand til at udføre tildelt arbejde på grund af sygdom, der resulterer i varig invaliditet, eller på grund af medicinske kontraindikationer baseret på konklusionen fra et ekspertmedicinsk udvalg. Opsigelse er dog ikke tilladt på baggrund af sidstnævnte kriterium, hvis arbejdsgiveren har andet arbejde, der passer til medarbejderens helbred, og medarbejderen er villig til at tage det.
Nogle kategorier af arbejdstagere er beskyttet mod afskedigelse (arbejdslovens artikel 333), f.eks. mødre til børn under tre år, omplacerede medarbejdere, arbejdstagere, der lider af en sygdom, der er specificeret af sundhedsministeren, arbejdstagere, der har påbegyndt en periode med tilladt orlov, arbejdstagere, der er valgte medarbejderrepræsentanter, arbejdstagere, der er valgt til at repræsentere arbejdstagerne i forbindelse med sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, og arbejdstagere, der er medlemmer af det særlige forhandlingsorgan i et europæisk samarbejdsudvalg eller et repræsentativt organ i den europæiske handels- eller andelssektor, mens de udfører sine funktioner.
Fædreorlov, barselsorlov og fædreorlov
Beregningen af barselsorlovskompensationen blev ændret den 1. januar 2015 med indførelsen af lov om budgettet for den offentlige sociale sikring for 2015. Barselsgodtgørelsen beregnes på grundlag af 90 % af gennemsnitsindkomsten i de 24 kalendermåneder før barselsorlovens begyndelse (18 måneder før 1. januar 2015). Personer, der er berettiget til disse bidrag, bør have en 12-måneders samlet forsikringsrekord for denne socialsikringsrisiko.
National Social Security Institute (NSSI) offentliggør kvartalsvise og årlige data om kortvarige kontantydelser, herunder barsels- og fædreorlov/forældreorlov. Data om orlov til fædre er blevet indsamlet siden 2008. Udnyttelsen offentliggøres kun som et forhold mellem antallet af ydelser (pr. person pr. måned) for mænd og kvinder. De seneste data (2019) viser et fald i faderskabsydelser efter en lille stigning i 2015 og 2016. Det kan skyldes, at både barsels- og fædreorlovsydelserne for at opdrage et barn er 380 BGN om måneden, og mænd stadig generelt har højere lønninger end kvinder, hvilket gør det mere logisk for kvinden at opdrage barnet.
Antal børnepasningsydelser efter køn, 2012-2021
| 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 |
Number of childcare benefits* | 91,678 | 86,463 | 85,420 | 88,212 | 90,773 | 92,048 | 92,976 | 92,569 | 87,833 | 86,083 |
Women | 90,547 | 85,370 | 84,246 | 87,011 | 89,623 | 90,933 | 92,037 | 91,750 | 87,098 | 85,356 |
Men | 1,131 | 1,093 | 1,174 | 1,201 | 1,150 | 1,115 | 939 | 819 | 735 | 727 |
Women (% of total) | 98.8 | 98.6 | 98.6 | 98.6 | 98.7 | 98.8 | 99.0 | 99.1 | 99.2 | 99.2 |
Men (% of total) | 1.2 | 1.4 | 1.4 | 1.4 | 1.3 | 1.2 | 1.0 | 0.9 | 0.8 | 0.8 |
Bemærk: * Dataene refererer til antallet af personer med betalte ydelser fra National Social Security Institute for forældreskab til et barn op til to år.
Kilde: NSSI, 2021a.
Lovbestemte orlovsordninger
Maternity leave | |
Maximum duration | 410 calendar days, of which 45 days should be taken before the child’s birth. The father, instead of the mother, could use the remainder of the 410 days parental leave with the consent of the mother after the child is over six months of age |
Reimbursement | 90% of the average gross salary or the average daily insurance contribution on which contributions are paid or payable to insurance; or, for self-employed people, fully paid insurance contributions for a period of 24 calendar months (as of 2015) |
Who pays? | Social security contributions are paid by the employer and the insured person to the General Illness and Maternity Fund (ratio of 60/40). Maternity leave compensation is paid by the fund |
Legal basis | Labour Code, Social Security Code |
Parental leave | |
Maximum duration | Leave for children up to two years old (two years and six months for every additional child). It can be transferred to the father, grandmother or grandfather |
Reimbursement | The cash benefit for raising a child up to two years is fixed annually in the state budget. For 2022, it was fixed at BGN 650 (January–March 2022; €332), then increased to BGN 710 (April–December 2022; €363) |
Who pays? | Social Security Fund |
Legal basis | Labour Code, Social Security Code |
Paternity leave | |
Maximum duration | (1) Where the mother and the father are married or living in the same household, the father of a newborn child acquires the right to use 15 calendar days of leave immediately after the birth of the baby and leaving the hospital (2) The father can use the rest of the 410 days of parental leave with the consent of the mother after the child is over six months |
Reimbursement | (1) 90% of the average gross wage or average daily contributory income for up to 15 calendar days if there are 12 months of social security contributions (2) 90% of the average gross salary |
Who pays? | Social Security Fund |
Legal basis | Labour Code, Social Security Code |
Sygeorlov
I henhold til artikel 40, stk. 5, og artikel 41 i lov om social sikring er det generelle princip for personer, der er forsikret ved almindelig sygdom og moderskab, at dagpengene ved midlertidig invaliditet på grund af sygdom beregnes til 80% af den gennemsnitlige bruttoløn. Ved midlertidig invaliditet som følge af ulykke eller erhvervssygdom beregnes den til 90% af den gennemsnitlige bruttoløn eller den gennemsnitlige daglige forsikringsindkomst, som der er betalt eller skal betales socialsikringsbidrag af.
For de første tre dage af den midlertidige invaliditet betaler forsikringsselskabet (arbejdsgiveren) den forsikrede 70% af den gennemsnitlige daglige bruttoløn for den måned, hvor den midlertidige invaliditet indtraf, dog mindst 70% af den aftalte gennemsnitlige dagløn.
Hvis almindelig sygdom, erhvervssygdom eller arbejdsulykke indtræffer 30 kalenderdage efter opsigelsen af en ansættelseskontrakt eller socialsikringsbidrag, kan der udbetales erstatning for midlertidig invaliditet, men ikke længere end 30 kalenderdage (lov om social sikring, artikel 42, stk. 3).
Pensionsalderen
Betingelserne for pensionering på grundlag af bidrag til sociale sikringsordninger og alder er reguleret i lov om social sikring (artikel 68, stk. 1 og 2, som trådte i kraft i 2000). Pensionsalderen er 60 år og 10 måneder for kvinder og 63 år og 10 måneder for mænd, med en pensionsgivende tjeneste på 35 år og 2 måneder for kvinder og 38 år og 2 måneder for mænd.
Fra den 31. december 2016 stiger pensionsalderen fra den første dag i hvert kalenderår som følger.
Indtil den 31. december 2029 vil pensionsalderen for kvinder stige med to måneder hvert kalenderår; fra den 1. januar 2030 vil den stige med tre måneder for hvert kalenderår, indtil det fylder 65 år.
Indtil den 31. december 2017 vil pensionsalderen for mænd stige med to måneder hvert kalenderår. Fra 1. januar 2018 vil den stige med en måned for hvert kalenderår, indtil det fylder 65 år.
Fra den 31. december 2016 forlænges den pensionsgivende anciennitet i henhold til artikel 68 i lov om social sikring (jf. ovenfor) fra den første dag i hvert kalenderår med to måneder op til en pensionsgivende anciennitet på 37 år for kvinder og 40 år for mænd. Efter den 31. december 2037 skal pensionsalderen være knyttet til stigningen i den gennemsnitlige forventede levetid.
For personer, der ikke var berettiget til pension efter ovennævnte bestemmelser, havde de før den 31. december 2016 ret til pension i en alder af 65 år og 10 måneder for kvinder og mænd, hvis de havde mindst 15 års faktisk pensionsgivende tjeneste. Fra den 31. december 2016 stiger alderen fra den første dag i hvert kalenderår med to måneder op til det fyldte 67. år. I 2021 steg vægten af et års bidragspligtig tjeneste i pensionsformlen fra 1,169 % til 1,35 %. Siden den 1. juli 2019 er denne procentsats blevet anvendt (for hvert anciennitet) ved beregningen af pensionsbeløbet for anciennitet og alder og andre arbejdsmarkedspensioner, der tildeles med en startdato efter den 31. december 2018 (lov om social sikring, artikel 70).
