Aktører og institutioner i Kroatien

Tjenesten for socialt partnerskab under ministeriet for arbejde, pensionssystem, familie- og socialpolitik (Ministarstvo rada, mirovinskoga sustava, obitelji i socijalne politike) er efterfølgeren til det tidligere regeringskontor for socialt partnerskab (Ured za socijalno partnerstvo u Republici Hrvatskoj), som senere blev indlemmet i ministeriet for arbejde, pensionssystem, familie og socialpolitik.

Det organ, der er ansvarligt for den sociale dialog og arbejdsvilkårene, er ministeriet for arbejde, pensionssystem, familie- og socialpolitik, mens alle organer i statsforvaltningen er ansvarlige for den sociale dialog mellem to parter inden for deres aktivitetsområde.

Tjenesten for Socialt Partnerskab støtter en bred vifte af aktiviteter til fremme af kommunikationen mellem ansvarlige centrale og lokale regeringsinstitutioner, arbejdsmarkedets parter og internationale organisationer for at hjælpe dem med at nå deres mål i fællesskab og effektivt inden for arbejdsmarkedspolitik, socialpolitik og økonomisk politik. Sociale partnerskaber har vist sig at være en stabilisator for sociale relationer, en høringsmodel, en central informations- og meningsudvekslingsplatform og afgørende for at opnå bredere social konsensus om alle relevante spørgsmål.

I overensstemmelse med loven om arbejdstilsynet (Zakon o Inspektoratu rada - OG 19/14), der var i kraft indtil den 31. marts 2019, fungerede arbejdstilsynet (Inspektorat rada) som en del af ministeriet for arbejde og pensionssystem. Siden den 1. april 2019 har den nye lov om arbejdstilsynet (OG 115/18 og 117/21) været i kraft. Ministeriet for Arbejde, Pensionssystem, Familie- og Socialpolitik er ansvarligt for at udarbejde og overvåge forskrifter om sikkerhed på arbejdspladsen og for at foreslå foranstaltninger og tilskynde til aktiviteter til fremme af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Arbejdstilsynet under ministeriet for arbejde, pensionssystem, familie- og socialpolitik udfører inspektioner og andre faglige opgaver inden for arbejds- og arbejdsmiljøområdet, medmindre andet er foreskrevet i en særlig lov, dvs. det kontrollerer gennemførelsen af love og andre bestemmelser om arbejdsforhold og sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Arbejdstilsynet har beføjelse til at indlede administrative procedurer, fjerne konstaterede mangler og forbyde arbejdsgiverpraksis, der bringer arbejdstagernes liv og sundhed i fare.

Loven om kriterier for deltagelse i trepartsorganer og repræsentativitet i forbindelse med kollektive forhandlinger (Zakon o kriterijima za sudjelovanje u tripartitnim tijelima i reprezentativnosti za kolektivno pregovaranje, OG 82/12 og 88/12) indførte nye kriterier for arbejdsmarkedets parters repræsentativitet i forbindelse med trepartshøringer. For arbejdstagere indførte lovgivningen om fagforeningernes repræsentativitet detaljerede bestemmelser om, hvilke fagforeninger der har ret til at indgå kollektive overenskomster. Den nye lov om arbejdsgiverforeningers og fagforeningers repræsentativitet, der blev vedtaget i 2014 (OG 93/14) og ændret i 2015 (OG 26/15), regulerer kriterierne og procedurerne for at fastslå, at arbejdsgiversammenslutninger og fagforeninger på højere niveau er repræsentative for deres deltagelse i trepartsorganer på nationalt plan. Den fastsætter også kriterier og procedurer for fagforeningernes repræsentativitet i forbindelse med kollektive forhandlinger og repræsentative sammenslutningers/fagforeningers rettigheder.

Om fagforeningsrepræsentation

Foreningsfrihed og retten til at organisere sig er fastsat i forfatningen (artikel 43 og 60), arbejdsloven, Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konventioner nr. 98 og 87 og andre internationale traktater, som Republikken Kroatien er part i. Alle ansatte, undtagen aktivt militærpersonale, har ret til at oprette og melde sig ind i fagforeninger. I henhold til arbejdsloven (OG 93/14, 127/17, 98/19 og 151/22), artikel 165, har arbejdstagere ret til efter eget frit valg at oprette og melde sig ind i en fagforening, kun med forbehold af de krav, der måtte være foreskrevet i denne fagforenings vedtægter eller interne regler.

I Kroatien findes der ingen databaser og/eller pålidelige kilder om fagforeningsmedlemskab. Ifølge Milićević Pezelj (2013) var der 320.000 fagforeningsmedlemmer i Kroatien i 2012, hvilket svarer til en fagforeningsdækning på omkring 17 %. Bagić (2014) vurderede den arbejdsstyrke, der er omfattet af kollektive overenskomster, pr. sektor ved hjælp af listen over gældende kollektive overenskomster, der er registreret hos ministeriet for arbejde, pensionssystem, familie- og socialpolitik (kollektive overenskomster gennemført i to eller flere amter) og kollektive overenskomster, der er registreret hos statslige forvaltningskontorer i amter (kollektive overenskomster gennemført i ét amt). Undersøgelsen viste, at størstedelen (ca. 64 %) af de 570 kollektive overenskomster vedrørte den private sektor, mens resten vedrørte nationale og lokale myndigheder og tjenesteydelser (13 %) eller offentlige virksomheder (23 %). Dækningsgraden var direkte proportional med antallet af kollektive overenskomster. Den største forhandlingsdækning blev registreret for ansatte i administration og offentlig service, efterfulgt af offentlige virksomheder, mens dækningen var betydeligt lavere i private virksomheder. Omkring 88 % af de ansatte i organer, der benytter sig af statsbudgettet (både centrale og lokale myndigheder), har deres rettigheder reguleret af kollektive overenskomster. Rettighederne for ca. tre fjerdedele af arbejdstagerne i offentlige virksomheder er reguleret af kollektive overenskomster sammenlignet med kun 35 % af arbejdstagerne i private virksomheder. Ifølge Bagićs skøn var den samlede dækningsgrad for kollektive overenskomster i Kroatien i 2013 således 52,8%. Denne dækningsgrad var omkring otte procentpoint lavere end i begyndelsen af den økonomiske krise i Kroatien i 2009, hvor den var 61 %. Ifølge data fra 2018 (SSSH, 2018) var fagforeningstætheden målt i aktive medarbejdere omkring 21 %, mens fagforeninger tilknyttet repræsentative fagforeninger havde 263.000 medlemmer. Schirmbeck og Šeperić (2022) anslog, at fagforeningstætheden i 2021 med hensyn til aktive medarbejdere var ca. 20 %, mens Glas radnika (2023) fandt, at der i Kroatien er omkring 580 kollektive overenskomster, der dækker omkring 670 000 arbejdstagere, nemlig ca. 47 % af alle ansatte. Som regel er virksomheder, der er etableret efter 1990, betydeligt mindre tilbøjelige til at blive organiseret i fagforeninger (Schirmbeck og Šeperić, 2022).

Fagforeningsmedlemskab og -tæthed, 2011-2021

Anm.: * Andel af ansatte, der er medlem af en fagforening. ** Mindre ændringer i metoden. *** Kun medlemmer af fagforeninger, der er tilsluttet repræsentative fagforeningssammenslutninger, bortset fra medlemmer af den kroatiske sammenslutning af fagforeninger (Hrvatska udruga radnickih sindikata, HUS). **** Arbejdstagernes fagforeningsmæssige (arbejds)medlemskab afledt af det samlede (arbejds)fagforeningsmedlemskab afledt af det samlede (arbejds)fagforeningsmedlemskab og justeret om nødvendigt for fagforeningsmedlemmer uden for den aktive, afhængige og beskæftigede arbejdsstyrke (dvs. pensionerede arbejdstagere, selvstændige, studerende og arbejdsløse). Omfatter også medlemmer af HUS, som fusionerede med Sammenslutningen af Autonome Fagforeninger i Kroatien (Savez samostalnih sindikata Hrvatske). n.a., ikke relevant. Der foreligger ingen data for 2020.

Vigtigste faglige sammenslutninger og -forbund

Kilder: SSSH (2018, s. 28) og Schirmbeck og Šeperić (2022)

Med den nye lov om repræsentativitet for arbejdsgiverforeninger og fagforeninger, der blev indført i 2014 (OG 93/14 og 26/15), ønskede regeringen, at repræsentativitetsprocessen skulle baseres på præcise og objektive kriterier for at undgå enhver mulighed for partiskhed eller misbrug. Med hensyn til udviklingen i medlemskab og repræsentativitet er andelen af offentligt ansatte af det samlede medlemstal stigende (eller i det mindste stabil), mens medlemskabet af fagforeninger i den private sektor er støt faldende. Loven om arbejdsgiverforeningers og fagforeningers repræsentativitet fastsætter, at en repræsentativ fagforeningsorganisation på højere niveau, der deltager i trepartsorganer på nationalt plan, skal opfylde følgende betingelser kumulativt. For det første skal den have været i registret over fagforeninger på et højere niveau i mindst seks måneder, før der ansøges om anerkendelse af repræsentativ status. For det andet skal medlemsfagforeningerne repræsentere mindst 50.000 fagforeninger. For det tredje skal den have mindst fem fagforeninger som medlemmer, og den skal være aktiv inden for forskellige aktivitetsområder som fastsat i den nationale klassifikation af aktiviteter (Nacionalna klasifikacija aktivnosti). For det fjerde skal den repræsentative fagforeningsorganisation på højere niveau eller dens medlemsfagforeninger have regionale kontorer i mindst fire amter (ud af de 21 amter i Kroatien). For det femte skal den råde over de lokaler og andre materielle betingelser, der er nødvendige for at udøve sin virksomhed, og den skal beskæftige mindst fem arbejdstagere med en tidsubegrænset fuldtidsansættelseskontrakt.

Indtil 2018 var der tilknyttet fire repræsentative fagforeninger med 367.000 medlemmer. Alle sammenslutninger konkurrerer om medlemmer, da ingen af dem er specialiseret i bestemte sektorer af økonomien eller erhverv (Samardžija et al., 2017). I sommeren 2018 vedtog Udvalget for Beslutsomhed i Repræsentationen (Povjerenstvo za utvrđivanje reprezentativnosti) en afgørelse om repræsentativiteten af de højere fagforeninger (OG 59/18). I henhold til denne afgørelse er de repræsentative fagforeninger Kroatiens uafhængige fagforeninger (Nezavisni hrvatski sindikati, NHS), Sammenslutningen af Autonome Fagforeninger i Kroatien (Savez samostalnih sindikata Hrvatske, SSSH) og Sammenslutningen af Kroatiske Fagforeninger (Matica hrvatskih sindikata, Matica), mens den kroatiske sammenslutning af fagforeninger (Hrvatske udruge radničkih sindikata, HUS) mistede denne status, fordi den ikke opfyldte de retlige krav. HUS fusionerede med SSSH i februar 2020 (SSSH, 2022). Den 15. juli 2022 blev Preporod (fagforeningen for ansatte i det kroatiske uddannelsessystem) medlem af SSSH. Preporod i 2022 har næsten 10.000 medlemmer fra 419 grundskoler og gymnasier i hele Kroatien. Derudover blev der etableret nye fagforeninger i to hidtil helt uorganiserede sektorer. For det første blev fagforeningen for arbejdstagere på digitale platforme (Sindikat radnika digitalnih platformi Hrvatske, SRDP) oprettet som en fagforening for Uber-chauffører, men den stræber efter at organisere alle, der arbejder for digitale platforme, uanset deres formelle ansættelsesstatus. For det andet er fagforeningen SKUPA (som betyder 'Sammen') fokuseret på den almennyttige sektor, men stræber på lang sigt også efter at repræsentere forskellige atypiske og usikre arbejdstagere.

Om repræsentation af arbejdsgivere

Foreningsfrihed og retten til at organisere sig er fastsat i forfatningen (artikel 43 og 60), arbejdsloven, ILO-konventioner nr. 98 og 87 og andre internationale traktater, som Republikken Kroatien er part i. Arbejdsgivere har ret til uden nogen form for forskel og efter eget frit valg at oprette og tilslutte sig arbejdsgiverforeninger. Arbejdsgivere kan frit beslutte, om de er medlemmer af en forening, og om de skal forlade en sådan forening. Foreninger kan oprette sammenslutninger eller andre former for sammenslutninger for at forfølge deres interesser sammen på et højere niveau. Foreninger på højere niveau nyder alle de rettigheder og friheder, som foreninger tildeles. De har alle ret til frit at tilslutte sig føderationer. I artikel 2 i lov om arbejdsgiverforeningers og fagforeningers repræsentativitet hedder det, at en arbejdsgiverorganisation for at blive anerkendt som repræsentant for deltagelse i trepartsorganer på nationalt plan skal 1) have været opført i registret over arbejdsgiverforeninger på højere niveau i mindst seks måneder, 2) repræsentere mindst 3 000 arbejdsgivere eller have tilsluttede arbejdsgivere med mindst 100 000 arbejdstagere, 3) repræsentere mindst fem arbejdsgiverforeninger, der opererer i forskellige områder, 4) have regionale kontorer i mindst fire amter, 5) have lokaler og andre nødvendige materielle arbejdsforhold og 6) beskæftige mindst fem medarbejdere på faste fuldtidsansættelseskontrakter. Siden 1993 har der faktisk kun eksisteret én arbejdsgiversammenslutning, nemlig HUP, som repræsenterer både sektor- og arbejdsgiverorganisationers interesser. HUP har lidt færre end 6.000 medlemmer, som beskæftiger omkring 400.000 arbejdere, det vil sige ca. 46 % af medarbejderne i virksomheder i Kroatien. Antallet af medlemmer og medlemstætheden har været stabil i løbet af de sidste 10 år. HUP forener som arbejdsgiversammenslutning 30 brancheforeninger. Medlemskab er ikke obligatorisk.

Arbejdsgiverorganisationens tilhørsforhold og tæthed, 2012-2019

Bemærk: * Procentdel af medarbejdere, der arbejder i en virksomhed, der er medlem af en arbejdsgiverorganisation, der er involveret i kollektive forhandlinger.

Vigtigste arbejdsgiverorganisationer

Ifølge afgørelsen om arbejdsgiverorganisationernes repræsentativitet i Kroatien var det fra juli 2007 kun HUP'en, der opfyldte kriterierne for repræsentativitet, mens sammenslutningen af kroatiske industri- og iværksætterorganisationer (Konfederacija hrvatske industrije i poduzetnika) ikke opfyldte. Loven af 2014 om repræsentativitet fastsætter i artikel 2 kravene til arbejdsgiverforeningens repræsentativitet. Således er HUP i øjeblikket den eneste arbejdsgiverrepræsentant i det nationale økonomiske og sociale råd (Gospodarsko-socijalno vijeće, GSV), det højeste trepartsorgan for social dialog i Kroatien. HUP har fire regionale kontorer, mens 30 sektorsammenslutninger under HUP er fortalere for de forskellige sektorers specifikke økonomiske interesser. HUP er en frivillig, uafhængig og legitim sammenslutning med legitim ret til at forhandle i forbindelse med kollektive forhandlinger og til at underskrive kollektive overenskomster. HUP's medlemmer kan også deltage aktivt i alle lokale og/eller regionale økonomiske og sociale råd (ØSU) for at forbedre vilkårene for deres virksomheder.

Vigtigste arbejdsgiverorganisationer og -sammenslutninger

Kilde: HUP, 2016

De vigtigste treparts- og topartsorganer

Kroatien har etableret en institutionel ramme til fremme af den sociale dialog, der omfatter trepartsgruppen GSV og dens arbejdsorganer, der tilsammen fungerer som et rådgivende organ for den kroatiske regering. GSV indledte sit arbejde i januar 1994 og består af lige mange repræsentanter for regeringen, fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer. GSV-udvalgene beskæftiger sig med lønpolitik, skattesystem, socialpolitik, beskæftigelse, uddannelse og lovgivning, der vedrører arbejds-, beskæftigelses- og industrispørgsmål. Den sociale trepartsdialog, der blev indledt på nationalt plan, er siden blevet udviklet på regionalt plan ved at oprette regionale økonomiske og sociale råd på hvert amtsniveau. Kriterierne for deltagelse i et regionalt ESC er de samme som for GSV.

Det foreslåede sociale partnerskab på regionalt plan var udformet med henblik på at engagere og støtte det regionale erhvervsklima ved at forbedre kommunikationen og samarbejdet mellem regeringen, den regionale og lokale forvaltning, erhvervslivet og arbejdsmarkedet. Der er dog betydelige forskelle i deres aktivitets- og effektivitetsniveau. På virksomheds-, institutions- og erhvervsniveau udvikles den sociale topartsdialog gennem de fagforeninger og arbejdsgiverforeninger, der indgår kollektive overenskomster og fremmer fagforeningsaktiviteter i virksomheder, samarbejdsudvalg og bestyrelser. Desuden er arbejdsmarkedets parter repræsenteret i arbejdsorganer i det kroatiske parlament, det nationale råd for beskyttelse på arbejdspladsen (Nacionalno vijeće za zaštitu na radu), det nationale råd for konkurrenceevne (Nacionalno vijeće za konkurentnost), det nationale udvalg for overvågning af forhandlingerne med EU (Nacionalni odbor za praćenje pregovora o pristupanju RH Europskoj uniji), bestyrelserne for det kroatiske pensionsforsikringsinstitut (Hrvatsko zavod za mirovinsko osiguranje) og andre offentlige institutioner.

GSV var inaktiv i en lang periode, nemlig fra det 221. møde den 26. juni 2018 til det 222. møde den 27. marts 2020. Årsagerne til dette var nogle alvorlige stridigheder mellem fagforeningerne og regeringen om GSV's funktion sammen med andre spørgsmål relateret til dens rolle i pensionsreformen, som resulterede i, at fagforeningerne annullerede deres deltagelse i GSV. Med henblik på at genoplive GSV undertegnede regeringen og arbejdsmarkedets parter den 11. marts 2020 en aftale om oprettelse af GSV. Dette organ repræsenterer den højeste (institutionelle) form for trepartsdialog mellem arbejdsmarkedets parter på nationalt plan og giver arbejdsmarkedets parter mulighed for at spille en vigtig og aktiv rolle i udformningen og gennemførelsen af offentlige politikker. Siden da har GSV regelmæssigt afholdt møder og diskuteret forskellige emner, lige fra reformer af det videregående uddannelsessystem til regeringens tiltag til at mindske energipriserne og inflationspresset.

De vigtigste treparts- og topartsorganer

I henhold til arbejdsloven er fagforeninger de eneste aktører, der har ret til at indgå kollektive overenskomster i Kroatien på vegne af arbejdstagere, mens en part i en kollektiv overenskomst på arbejdsgiversiden kan være en individuel arbejdsgiver eller en arbejdsgiverforening. Samarbejdsudvalgene har også ret til at indgå visse aftaler med arbejdsgiveren, men disse aftaler må ikke regulere forhold vedrørende løn, arbejdstidens længde eller andre forhold, som arbejdsloven foreskriver, der kan reguleres ved en kollektiv overenskomst. På den måde sikres fagforeningerne ud over forenings- og aktivitetsfriheden et kollektivt forhandlingsmonopol. Samarbejdsudvalg i Kroatien er relativt sjældne, og de er for det meste stærkt påvirket af fagforeninger.

Repræsentationsorganernes forordning, sammensætning og beføjelser