Faglige aktioner og tvister i Kroatien

Retten til at strejke (štrajk) og/eller til at iværksætte en solidaritetsstrejke (štrajk solidarnosti) eksisterer for arbejdstagere, mens arbejdsgivere kun kan låse arbejdstagere ude som en reaktion på en strejke, der allerede er i gang. En lockout må først begynde otte dage efter, at en strejke er begyndt. Arbejdslovens artikel 205 fastsætter, at fagforeninger har ret til at indkalde til og gennemføre strejke for at beskytte og fremme deres medlemmers økonomiske og sociale interesser, eller fordi der ikke er udbetalt løn og kompensation. I enhver tvist i forbindelse med indgåelse, ændring eller fornyelse af en kollektiv overenskomst har fagforeninger, der er blevet erklæret repræsentative for kollektive forhandlinger, retten til at indkalde til og iværksætte strejke.

En strejke skal varsles til arbejdsgiveren eller til den arbejdsgiverforening, som den er rettet imod, mens en solidaritetsstrejke skal varsles til den arbejdsgiver, i hvis lokaler den er organiseret. Et brev, der annoncerer strejken, skal angive årsagerne til strejken; sted, dato og klokkeslæt for dens begyndelse og metoden til dens udførelse. I henhold til arbejdslovens artikel 206 skal der i tilfælde af en tvist, der kan føre til strejke eller anden form for kollektive kampskridt, gennemføres en mæglingsprocedure, medmindre parterne er nået til enighed om en alternativ metode til løsning. Mæglingen gennemføres af en uafhængig mægler, der vælges af parterne i en tvist, og som vælges enten fra den liste, som GSV har udarbejdet, eller efter fælles aftale.

Kollektive tvistbilæggelsesordninger

Arbejdslovens artikel 205 fastsætter, at en strejke ikke må påbegyndes, før mæglingsproceduren er afsluttet, når en sådan procedure er fastsat i denne lov, eller før afslutningen af andre mindelige tvistbilæggelsesprocedurer, som parterne er blevet enige om.

Løsning af tvister ved mægling

Den tidligere nævnte obligatoriske mægling varetages af en mægler, der vælges af parterne i en tvist fra den liste, der er udarbejdet af GSV eller fastlagt efter fælles aftale. Mæglerhonorarer fastsættes ved en afgørelse truffet af arbejdsministeren på grundlag af en forudgående udtalelse fra GSV og med finansministerens samtykke. Ministeren skal sammen med en forudgående udtalelse fra GSV vedtage en bekendtgørelse, der regulerer metoderne til udvælgelse af mæglere, afviklingen af mæglingsproceduren og udførelsen af det administrative arbejde, der er nødvendigt for denne procedure. I artikel 208 fastsættes fristen for afslutning af mæglingsproceduren. Medmindre parterne i en tvist har aftalt andet, skal den obligatoriske mægling i henhold til arbejdsloven være afsluttet senest fem dage efter, at oplysningerne om tvisten er indgivet til GSV eller til et statsligt kontor i et amt med ansvar for arbejdsretlige anliggender.

Løsning af tvister ved voldgift

Arbejdsloven, artikel 210-212, indeholder bestemmelser om bilæggelse af tvister ved voldgift. Parterne i en tvist kan aftale at indbringe deres kollektive arbejdskonflikt for en voldgiftsinstans. Udpegelsen af en individuel voldgiftsmand eller et voldgiftsorgan og andre spørgsmål i forbindelse med voldgiftsproceduren kan reguleres ved en kollektiv overenskomst eller ved en aftale mellem parterne, der indgås, efter at tvisten er opstået. De spørgsmål, der kan afgøres ved voldgift, er fastsat i artikel 211. Denne artikel fastsætter, hvordan parterne i deres aftale om at indbringe en tvist for en voldgiftsinstans skal afgrænse det spørgsmål, der skal løses. Voldgiftsinstansen kan kun træffe afgørelse om de spørgsmål, som parterne i en tvist har forelagt den. Hvis en tvist vedrører anvendelsen af love og administrative bestemmelser eller en kollektiv overenskomst, baserer voldgiftsinstansen sin afgørelse på den relevante lovgivning, forskrift eller kollektive overenskomst. Hvis en tvist vedrører indgåelse, ændring eller fornyelse af en kollektiv overenskomst, baserer voldgiftsinstansen sin afgørelse på rimelige grunde. Medmindre parterne i en tvist bestemmer andet i en kollektiv overenskomst eller en aftale om at indbringe en tvist for en voldgiftsinstans, skal en voldgiftskendelse indeholde begrundelsen for kendelsen. En voldgiftskendelse kan ikke appelleres. Hvis en tvist vedrører indgåelse, ændring eller fornyelse af en kollektiv overenskomst, har voldgiftskendelsen retskraft og virkning som en sådan aftale.

Individuelle tvistbilæggelsesmekanismer

Artikel 209 i arbejdsloven regulerer parternes beslutninger og deres virkninger og fastsætter, at parterne kan afslutte mæglingsproceduren med en aftale. En aftale, der indgås i tilfælde af en tvist i forbindelse med indgåelse, ændring eller fornyelse af en kollektiv overenskomst, har retskraft og virkning som en kollektiv overenskomst. En aftale, der indgås i tilfælde af en tvist om vederlag og kompensation, kan bruges til at aftale betalingsmetoden og betalingsdynamikken.

Data fra det tidligere regeringskontor for socialt partnerskab viser, at 100 sager blev behandlet i 2012 (45 afgjorte eller betingede), og 137 blev behandlet i 2013 (70 afgjorte) – en betydelig stigning i forhold til 2011-tallene på 100 sager (46 afgjorte). Både antallet af sager og andelen af vellykkede sager faldt i 2014, og mens det absolutte antal sager også faldt i 2015 og 2016, steg andelen af vellykkede sager i begge disse år. I 2017 steg det absolutte antal mæglinger i kollektive arbejdskonflikter betydeligt, mens andelen af vellykkede sager steg med et procentpoint. Antallet af sager steg i 2018 og 2019, men andelen af vellykkede sager faldt. I 2020 faldt antallet af sager markant, mens andelen af vellykkede sager faldt en smule.

Brug af tvistbilæggelsesmekanismer, 2012-2020

Bemærk: Data er kun tilgængelige indtil 2020.

Kilde: GSV, udateret