Skuespillere og institutioner i Tjekkiet

Reguleringen af arbejdsvilkår og arbejdsmarkedsforhold henhører under Tjekkiets arbejds- og socialministerium (Ministerstvo práce a sociálních věcí, MPSV). MPSV's primære rolle inden for arbejdsmarkedsforhold og arbejdsvilkår er at etablere en retlig ramme for både individuelle og kollektive ansættelsesforhold og at kontrollere anvendelsen af disse rammer. MPSV samarbejder også med Tjekkiets råd for økonomisk og social overenskomst (Rada hospodářské a sociální dohody České republiky, RHSD ČR), som er et trepartsorgan.

Håndhævelsen af arbejdstagernes rettigheder varetages navnlig af det nationale arbejdstilsyn (Státní úřad inspekce práce, SÚIP), som er et af MPSV's underordnede organer, samt af MPSV's otte distriktsarbejdstilsyn og lokalt kompetente domstole. Der er ingen særlige arbejdsdomstole i Tjekkiet. Arbejdsmarkedslovgivningen, herunder arbejdsretlige tvister, henhører under de almindelige domstole. Det nationale arbejdstilsyn og de regionale arbejdstilsyn fører tilsyn med, at arbejdsgivere og arbejdstagere overholder arbejdsretten, navnlig i spørgsmål som sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, arbejdsvilkår, arbejdsformidlinger, ulovlig beskæftigelse af både tjekkiske statsborgere og udlændinge og proformaselvstændighed. Disse organer fremmer også sundhed og sikkerhed og yder rådgivning på relevante områder. Det nationale arbejdstilsyn kan pålægge arbejdsgivere og arbejdstagere bøder for eventuelle overtrædelser, der opdages.

Sikkerhed på arbejdspladsen, teknisk udstyr og overholdelse af sundhedsmæssige og epidemiologiske bestemmelser er områder, der inspiceres af specialiserede tilsynsorganer såsom det tekniske inspektoratet i Tjekkiet (Technická inspekce České republiky, TIČR), den tjekkiske minemyndighed (Český báňský úřad, ČBÚ) og regionale folkesundhedsmyndigheder.

MPSV og dets underordnede organ Tjekkiets arbejdskontor (Úřad práce ČR, ÚP ČR) er ansvarlige for den nationale beskæftigelsespolitik. Tjekkiets arbejdsformidling fungerer som mellemmand på arbejdsmarkedet, yder rådgivning, gennemfører aktive beskæftigelsespolitiske foranstaltninger, udbetaler arbejdsløshedsunderstøttelse og fører registret over jobsøgende, udenlandske arbejdstagere og ledige stillinger.

Kriteriet om arbejdsmarkedets parters repræsentativitet i Tjekkiet er kun påkrævet i følgende tilfælde:

• Kollektive forhandlinger på arbejdspladsen. En fagforening kan indgå kollektive forhandlinger på arbejdspladsen, hvis den har mindst tre fagforeningsmedlemmer i et ansættelsesforhold (arbejdslovens § 286).

• Medlemskab af RHSD ČR, et trepartsorgan. Repræsentative kriterier for deltagelse i RHSD ČR er fastsat i vedtægterne for RHSD ČR: Fagforeninger skal have mindst 150 000 medlemmer, mens arbejdsgiverorganisationer skal repræsentere virksomheder med mindst 400 000 ansatte.

• Udvidelse af HLCA'er (selv om dette kun anvendes sjældent). Anmodninger om forlængelse af HLCA skal sendes til MPSV af den største fagforening eller den største arbejdsgiverorganisation i den sektor, som HLCA skal udvides til at omfatte (lov nr. 2/1991 Coll. om kollektive forhandlinger).

Om fagforeningsrepræsentation

Grundlæggende lovbestemmelser om social dialog for fagforeninger (og arbejdsgivere) er forankret i chartret om grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder (lov nr. 23/1991 Sml.), som er en del af Tjekkiets forfatningsmæssige orden. Chartrets artikel 27 indeholder bestemmelser om retten til at organisere sig og organisere sig.

Oprettelse og eksistens af fagforeninger og sammenslutninger er fastsat i civillovbogen, som regulerer fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer i underafdeling 2 om foreninger/foreninger (artikel 214-302) og i artikel 3025 og 3046.

Der er ingen omfattende lovbestemmelser i Tjekkiet om fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer og kollektive forhandlinger. Disse retsforhold er fastsat i flere love, nemlig arbejdsloven og lov nr. 2/1991 Coll. om kollektive forhandlinger.

En medarbejder kan frit melde sig ind eller ikke melde sig ind i en fagforening, som de ønsker. Det er derfor urimeligt at afskedige en arbejdstager, fordi vedkommende er eller ikke er medlem af en fagforening. Fagforeningsmedlemskab er frivilligt; Man kan til enhver tid tilbagekalde medlemskabet. Fagforeninger har ret til at deltage i arbejdsretlige forhold, herunder kollektive forhandlinger, på de betingelser, der er fastsat i loven. De eneste, der er udelukket fra denne lov, er medlemmer af de væbnede styrker.

Fagforeningsmedlemskab og fagforeningstæthed, 2010-2021

Anm.: * National kilde (se kilderne nedenfor). ** Fagforeningsmedlemskab for lønmodtagere er beregnet på grundlag af det samlede fagforeningsmedlemskab og om nødvendigt justeret for fagforeningsmedlemmer uden for den erhvervsaktive, afhængige og beskæftigede arbejdsstyrke (dvs. pensionerede arbejdstagere, selvstændige, studerende og arbejdsløse).

Kilder: RILSA Prag (forfatternes egne beregninger baseret på data fra fagforeninger). Andre data om fagforeningsmedlemskab og -tæthed kommer fra de tre største fagforeningssammenslutninger – den tjekkisk-herrnhutiske sammenslutning af fagforeninger (Českomoravská konfederace odborových svazů, ČMKOS), sammenslutningen af autonome fagforeninger i Tjekkiet (Asociace samostatných odborů, ASO) og sammenslutningen af kunst og kultur (Konfederace umění a kultury, KUK) – og fra 29 uafhængige fagforeninger (forfatternes egne beregninger).

Vigtigste faglige sammenslutninger og -forbund

Der er tre største fagforeningssammenslutninger i Tjekkiet: ČMKOS, ASO og KUK. Disse sammenslutninger repræsenterer omkring 79 % af fagforeningsmedlemmerne i Tjekkiet.

Vigtigste faglige sammenslutninger og -forbund

Nogle af de største fagforeninger i Tjekkiet er medlemmer af ČMKOS. Fra oktober 2022 er disse:

• Det tjekkiske metalarbejderforbund (Odborový svaz KOVO, OS KOVO)

• Tjekkiets fagforening for sundheds- og socialpleje (Odborový svaz zdravotnictví a sociální péče České republiky, OSZSP ČR)

• Tjekkisk-Mähriske Fagforening for Arbejdstagere inden for Uddannelse (Českomoravský odborový svaz pracovníků školství, ČMOS PŠ)

• Fagforening for statslige organer og organisationer (Odborový svaz státních orgánů a organizací, OSSOO)

Fagforeningen ECHO (Odborový svaz ECHO) samler arbejdstagere fra energi- og kemikalieindustrien. Den tredjestørste faglige sammenslutning målt på medlemmer og betydning er KUK, som var medlem af RHSD ČR indtil 2000.

Der er en vis grad af koordinering mellem ČMKOS og ASO. Dette indebærer udveksling af synspunkter og høringer om fælles skridt, navnlig med hensyn til forberedelsen af plenarforsamlingen i RHSD. Bortset fra dette er begge forbund autonome, og deres samarbejde kan ikke betegnes som særligt intensivt.

Om repræsentation af arbejdsgivere

Arbejdsgivernes interesser i den sociale dialog på nationalt plan i Tjekkiet repræsenteres af de to største arbejdsgiversammenslutninger – Tjekkiets industrisammenslutning (Svaz průmyslu a dopravy České republiky, SP ČR) og Sammenslutningen af Arbejdsgiver- og Iværksættersammenslutninger i Tjekkiet (Konfederace zaměstnavatelských a podnikatelských svazů České republiky, KZPS ČR) – som begge er en del af trepartsorganet RHSD ČR. Begge disse arbejdsmarkedsparter fører drøftelser på en trepartsplatform inden for RHSD ČR, hvor RHSD ČR's plenarmøde deltager af den tjekkiske premierminister, syv regeringsmedlemmer, syv fagforeningsfolk og syv arbejdsgiverrepræsentanter.

Medlemskab af disse to arbejdsgiverorganisationer er frivilligt, og medlemmerne skal betale kontingent. Arbejdsgiverorganisationer varetager deres medlemmers interesser inden for erhvervssektoren generelt og repræsenterer arbejdsgivere inden for rammerne af RHSD ČR. Arbejdsgiverorganisationerne kommenterer lovforslag, deltager i høring eller repræsentation i kollektive forhandlinger, påvirker den økonomiske politik og socialpolitikken som en del af ekspertgrupper, deltager i handelsdelegationer ved at ledsage de højeste regeringsrepræsentanter på statslige og officielle besøg i udlandet og er aktive medlemmer af arbejdsgrupper i internationale organisationer.

Tjekkiets handelskammer (Hospodářská komora ČR, HK ČR) spiller en lignende rolle og beskytter i mange henseender arbejdsgivernes og erhvervslivets interesser generelt. Den er imidlertid ikke en arbejdsgiverorganisation som sådan og deltager ikke i den nationale sociale dialog. HK ČR består af næsten 16 000 medlemmer (juridiske og fysiske enheder) i form af 60 regionale og 127 sektorsammenslutninger.

Arbejdsgiverorganisationens tilhørsforhold og -tæthed, 2012-2021

Anm.: Nationale data for 2012-2019: data fra de tre største arbejdsgiverorganisationer, SP ČR, KZPS ČR og SOCR ČR.

Vigtigste arbejdsgiverorganisationer

Vigtigste arbejdsgiverorganisationer og -sammenslutninger

Kilder: SP ČR og KZPS ČR.

Trepartsforummet på nationalt plan, RHSD ČR, er landets vigtigste institution for social dialog. Dets rolle er strengt rådgivende. Formålet med denne trepartsorganisation er at nå til enighed gennem gensidigt respekterede former for dialog på grundlæggende områder af økonomisk og social udvikling. Frem for alt søger den at fastholde social konsensus som en forudsætning for en positiv udvikling af økonomien og borgernes levestandard.

Det vigtigste forhandlingsforum for trepartsorganisationen er plenarmødet. På dette møde er regeringsdelegationen repræsenteret af otte medlemmer, arbejdsgiverorganisationerne har syv repræsentanter – nemlig fra SP ČR og KZPS ČR – og fagforeningssammenslutningerne har syv repræsentanter – nemlig fra ČMKOS og ASO. Kriterierne for deltagelse er fastsat i RHSD ČR's vedtægter.

Set i et europæisk perspektiv er Tjekkiet et af de lande, hvor den nationale trepartsorganisation dækker den bredeste vifte af aktiviteter. De områder, som RHSD kan udtale sig om, er defineret i dens egne vedtægter: økonomisk politik, arbejdsmarkedsforhold, kollektive overenskomstforhandlinger og beskæftigelse, sociale spørgsmål, lønninger i den offentlige sektor, offentlig forvaltning, sikkerhed på arbejdspladsen, beskæftigelse af udenlandske arbejdstagere, udvikling af menneskelige ressourcer og uddannelse samt Tjekkiets stilling i EU.

Der er også 13 regionale trepartsorganer, der beskæftiger sig med områder, der ligner dem, der behandles af det nationale organ. De spørgsmål, de beskæftiger sig med, er defineret af deres vedtægter.

Der er ikke noget tværpolitisk organ i Tjekkiet.

De vigtigste trepartsorganer

Medarbejderrepræsentanter – fagforeninger, samarbejdsudvalg og arbejdsmiljørepræsentanter – er ved lov forpligtet til at holde arbejdstagerne på alle arbejdspladser informeret om deres aktiviteter og om indholdet og konklusionerne af alle oplysninger og forhandlinger med arbejdsgiverne. Arbejdstagerrepræsentanter må hverken drage fordel af eller blive diskrimineret på grund af deres medlemskab af samarbejdsudvalget.

Fagforeningerne spiller langt den vigtigste rolle i arbejdstagerrepræsentationen, ikke kun med hensyn til kompetence, men også på grund af deres tilstedeværelse på arbejdspladsen og deres funktion i den sociale dialog, især kollektive overenskomstforhandlinger. Kun fagforeninger kan repræsentere arbejdstagerne i arbejdsforhold, i kollektive forhandlinger ved indgåelse af kollektive overenskomster og i trepartsforhandlinger i RHSD ČR.

Arbejdstagerne kan være repræsenteret af et samarbejdsudvalg, som ikke har nogen juridisk subjektivitet, og som kun kan fungere som mægler mellem arbejdsgivere og arbejdstagere for at lette informations- og høringsstrømmen i en virksomhed (samarbejdsudvalg er faktisk meget sjældne i praksis). Mandatperioden for et medlem af et samarbejdsudvalg eller for en arbejdsmiljørepræsentant er op til tre år.

Repræsentativ organernes forordning, sammensætning og beføjelser