Arbejdslivs landeprofil for Tjekkiet

Denne profil beskriver de vigtigste karakteristika ved arbejdslivet i Tjekkiet. Den har til formål at give relevant baggrundsinformation om strukturer, institutioner og relevante regler vedrørende arbejdslivet.

Dette omfatter indikatorer, data og reguleringssystemer om følgende aspekter: aktører og institutioner, kollektive og individuelle ansættelsesforhold, sundhed og trivsel, løn, arbejdstid, færdigheder og uddannelse samt ligestilling og ikke-forskelsbehandling på arbejdspladsen. Profilerne opdateres systematisk hvert andet år.

I dette afsnit beskrives den aktuelle situation med hensyn til økonomi, arbejdsmarked og arbejdsmarkedsforhold. Den sammenfatter udviklingen i de seneste år, herunder ny og ændret lovgivning, ændringer i erhvervsstrukturerne og tendenser i arbejdsmarkedsforholdene.

Som mange andre lande led Tjekkiet som følge af COVID-19-pandemien i 2020-2021.Regeringens kompensationsprogrammer og ekspansive finanspolitik hjalp mange virksomheder med at holde sig oven vande; Disse foranstaltninger resulterede imidlertid i en betydelig forværring af budgetsaldoen og den offentlige gæld. På grund af den russiske krig mod Ukraine og energikrisen var der en kraftig stigning i inflationsraten i 2022, hvor den gennemsnitlige inflationsrate steg til 15,1 % i 2022 (sammenlignet med 3,8 % i 2021).

Arbejdsløsheden var fortsat lav i 2021 og 2022 (2,8 % i 2021 og 2,2 % i 4. kvartal 2022), og selv den hidtil usete tilstrømning af indvandrere fra Ukraine i 2022 ændrede ikke situationen på arbejdsmarkedet. I 2023 lå arbejdsløsheden på 2,6 %, 2,5 % og 2,6 % i henholdsvis 1., 2. og 3. kvartal.

Grundlæggende lovgivning om arbejdsforhold findes i arbejdsloven (lov nr. 262/2006 saml.), lov nr. 435/2004 saml. om beskæftigelse (som ændret) og lov nr. 2/1991 saml. om kollektive forhandlinger (som ændret). De områder, der reguleres af arbejdsloven, omfatter ansættelsesforholdets start, varighed og ophør, arbejdsdisciplin, arbejdsforhold, arbejdstid, pauser på arbejdet, overarbejde, natarbejde og sygefravær. Andre områder omfatter løn og refusion af løn, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, pleje af arbejdstagere, kvinders og unge arbejdstageres arbejdsvilkår, arbejdskonflikter og skadeserstatning. Arbejdsloven er tæt knyttet til lov nr. 309/2006 Coll om sikring af yderligere krav til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Den regulerer kravene til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i arbejdsretlige forhold. De sidste omfattende ændringer, der harmoniserede arbejdsmarkedsreglerne med EU-lovgivningen, blev gennemført i 2000 og 2006.

Lov nr. 435/2004 Coll. om beskæftigelse regulerer gennemførelsen af statens beskæftigelsespolitik, hvis mål er at opnå fuld beskæftigelse, at beskytte mod arbejdsløshed, at sikre retfærdig behandling og at forbyde diskrimination af mennesker, der hævder deres ret til beskæftigelse. Den regulerer også arbejdsformidlingernes beføjelser og de aktiviteter, de udfører.

Den civile lovbog (lov nr. 89/2012 saml.) indeholder ikke direkte regler om ansættelsesforhold (som i stedet findes i arbejdsloven); Den dækker dog alle forhold, der ikke er omfattet af arbejdsmarkedsloven. Tidligere blev den civile lovbog kun anvendt på arbejdsret, når arbejdsloven udtrykkeligt henviste til den.

Der er ingen omfattende lovbestemmelser i Tjekkiet om fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer og kollektive forhandlinger. Disse retsforhold er fastsat i flere love:

  • arbejdsloven, som udgør retsgrundlaget for forhandling af kollektive overenskomster på virksomhedsniveau og højere niveauer

  • Lov nr. 435/2004 Lovtidende om beskæftigelse

  • Lov nr. 2/1991 Lovtidende om kollektive overenskomstforhandlinger, som blev ændret væsentligt pr. 1. januar 2007 i forbindelse med vedtagelsen af den nye arbejdsmarkedslov, og som fortsat regulerer den kollektive forhandlingsproces på virksomhedsniveau og højere (sektorielt) niveau, bilæggelse af kollektive tvister og udvidelse af kollektive overenskomster på højere niveau

Lov nr. 2/1991 Lovtiden om kollektive forhandlinger regulerer de kollektive forhandlinger mellem fagforeninger og arbejdsgivere og regulerer statens deltagelse, hvis det er relevant, med henblik på indgåelse af en kollektiv overenskomst. Den regulerer bl.a. vilkårene i den kollektive overenskomst, proceduren for indgåelse af kollektive overenskomster, kollektive tvister, en strejke i forbindelse med indgåelse af en kollektiv overenskomst og lockout.

Flag of the European UnionThis website is an official website of the European Union.
How do I know?
European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions
The tripartite EU agency providing knowledge to assist in the development of better social, employment and work-related policies