Faglige aktioner og tvister i Tjekkiet

Arbejdslivs landeprofil for Tjekkiet

Denne profil beskriver de vigtigste karakteristika ved arbejdslivet i Tjekkiet. Den har til formål at give relevant baggrundsinformation om strukturer, institutioner og relevante regler vedrørende arbejdslivet.

Dette omfatter indikatorer, data og reguleringssystemer om følgende aspekter: aktører og institutioner, kollektive og individuelle ansættelsesforhold, sundhed og trivsel, løn, arbejdstid, færdigheder og uddannelse samt ligestilling og ikke-forskelsbehandling på arbejdspladsen. Profilerne opdateres systematisk hvert andet år.

Dette afsnit undersøger den seneste udvikling inden for faglige aktioner med angivelse af antallet af tabte arbejdsdage på grund af strejker. Den diskuterer de juridiske og institutionelle – både kollektive og individuelle – mekanismer, der anvendes til at løse tvister, og under hvilke omstændigheder de kan anvendes.

Published: November 2024

Juridiske aspekter

Tjekkisk lovgivning anerkender kun to typer faglige aktioner: strejker (stávka) og lockout (výluka). En lockout er de facto et modangreb fra arbejdsgiverens side i en tvist om indgåelse af en kollektiv overenskomst.

Ud over disse to typer, der er defineret i lov nr. 2/1991 Coll. om kollektive forhandlinger, kan der i praksis anvendes et strejkevarsel (stávková pohotovost).

Begreberne "blokade" (blokáda) eller "besættelse" (okupační stávka) er ikke fastsat i lovgivningen, og disse handlinger forekommer derfor ikke i praksis.

Strejker

Strejkeretten som en grundlæggende menneskerettighed er garanteret i chartret om grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, som er en del af Tjekkiets forfatning. Chartrets artikel 27, afsnit IV, bestemmer, at strejkeretten er sikret i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat ved lov. Denne ret indehaves ikke af dommere, medlemmer af de væbnede styrker eller medlemmer af sikkerhedsstyrker.

Lovligheden af en strejke er også begrænset af lov nr. 2/1991 Coll. om kollektive forhandlinger, som dækker strejker i forbindelse med kollektive forhandlinger. Det betyder, at strejker kan opdeles i to grupper.

Strejker i forbindelse med lov nr. 2/1991 Coll. om kollektive forhandlinger: Disse strejker er sammen med deres krav og deres procedurer nøje reguleret ved lov. En strejke er i lovens forstand et retligt instrument til bilæggelse af kollektive tvister vedrørende forhandling og indgåelse af en kollektiv overenskomst. En tvist om en ændring af en allerede gældende overenskomst betragtes også som en kollektiv tvist, hvis muligheden for og omfanget af ændringerne er aftalt i en kollektiv overenskomst. Kollektive tvister er tvister, der ikke giver anledning til rettigheder for den enkelte arbejdstager. En forudsætning for en strejke er imidlertid, at alle regler fastsat i loven overholdes.
Strejker uden for anvendelsesområdet for lov nr. 2/1991 saml. om kollektive overenskomstforhandlinger: Der er ingen lov i lovbogen til gennemførelse af artikel 27 i chartret om grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder vedrørende andre strejker end strejker, der er omhandlet i lov nr. 2/1991 saml. om kollektive forhandlinger. Dette betyder dog ikke, at alle andre typer strejker end dem, der er omfattet af denne lov, er forbudt – retten afgør, om en bestemt strejke er lovlig eller ej.

Lov nr. 2/1991 Coll. om kollektive overenskomstforhandlinger anerkender også solidaritetsstrejker til støtte for arbejdstagere, der strejker for at indgå en kollektiv overenskomst.

Lockout

En lockout er den anden type faglige aktioner, der er omfattet af lov nr. 2/1991 Coll. om kollektive forhandlinger (§ 27). Definitionen af lockout er en arbejdsgivers delvise eller fuldstændige arbejdsstandsning. Arbejdsgiveren kan som en endelig løsning til løsning af en tvist om indgåelse af en kollektiv overenskomst erklære lockout, hvis en aftale ikke kan indgås, selv efter en retssag under tilstedeværelse af en mægler, og hvis aftaleparterne ikke anmoder en voldgiftsmand om at løse tvisten. Datoen for lockoutens begyndelse, dens omfang, årsagerne hertil og en liste over navnene på de arbejdstagere, der er omfattet af lockouten, skal af arbejdsgiveren sendes til det kompetente fagforeningsorgan mindst tre arbejdsdage i forvejen. Arbejdsgiveren er forpligtet til at give de pågældende arbejdstagere samme opsigelsesvarsel. Loven specificerer situationer, hvor en lockout er ulovlig. Generelt gælder dette for situationer, hvor en lockout vil påvirke de ansatte i medicinske faciliteter, hvilket kan bringe offentlighedens helbred eller liv i fare, samt lockout, der påvirker dommere eller statsrepræsentanter.

Strejker er relativt sjældne i Tjekkiet (se tabellen "Udviklingen i faglige aktioner, 2015-2022"). Strejkevarsler bruges dog oftere, men denne type faglige aktioner er ikke defineret ved lov. Disse to former for faglige aktioner er de vigtigste og mest anvendte i praksis (især med hensyn til strejkevarsler).

Strejker og strejkevarsler overvåges regelmæssigt af ČMKOS, den største fagforeningssammenslutning i Tjekkiet. Data fra ČMKOS dækker kun faglige aktioner inden for ČMKOS; Det samlede antal faglige aktioner i hele Tjekkiet er ikke tilgængeligt.

Lockout som en form for strejke er ikke blevet registreret i mange år.

Udviklingen i faglige aktioner, 2015-2022

	2015	2016	2017	2018	2019	2020	2021	2022
Working days lost per 1,000 employees	n.a.	n.a.	n.a.	n.a.	n.a.	n.a.	n.a.	n.a.
Number of strikes (sectoral level/company level)	0/3	0/0	0/1	0/0	0/0	0/0	0/1	0/0
Number of strike alerts (sectoral level/company level)	0/10	0/5	0/11	1/10	0/8	0/2	0/5	0/6

Bemærk: Der er ingen juridisk defineret rapporteringstjeneste på dette område. Det gennemsnitlige antal tabte arbejdsdage på grund af strejke pr. år pr. 1.000 ansatte har ikke været centralt overvåget siden midten af 1990'erne.

Kilde: ČMKOS (2022) (data kun for ČMKOS-medlemmer).

Kollektive tvistbilæggelsesordninger

Proceduren for bilæggelse af kollektive arbejdsretlige tvister er reguleret i lov nr. 2/1991 Coll. om kollektive forhandlinger. Loven bestemmer, at kollektive tvister er tvister vedrørende indgåelse af en kollektiv overenskomst eller tvister om opfyldelse af forpligtelser i en kollektiv overenskomst (virksomhedsniveau eller højere niveau), der ikke gør krav gældende for den enkelte medarbejder. Parterne i kollektive tvister er parterne i en kollektiv overenskomst. Kollektive tvister, uanset om det drejer sig om indgåelse af en kollektiv overenskomst eller opfyldelse af forpligtelser, der er fastsat i en kollektiv overenskomst, og som ikke gør krav gældende for de enkelte arbejdstagere, afgøres i sager med en mægler eller en voldgiftsmand. Det betyder bl.a., at Tjekkiet kun har et todelt koncept for løsning af kollektive arbejdskonflikter (hvor mægling og mægling smelter sammen til ét).

Individuelle tvistbilæggelsesmekanismer

Tvister mellem arbejdsgivere og arbejdstagere om de rettigheder, der følger af ansættelsesforholdet, behandles og afgøres normalt af domstolene i Tjekkiet. Sammenlignet med retslig bilæggelse af arbejdskonflikter er andre procedurer såsom mægling, mægling og voldgift af mindre betydning i denne retlige sammenhæng.

Anvendelse af alternative tvistbilæggelsesmekanismer

Generelt har Tjekkiet kun et todelt begreb med hensyn til bilæggelse af kollektive arbejdskonflikter (hvor mægling og mægling smelter sammen). Disse to muligheder er de eneste alternative former for tvistbilæggelse. Der findes ingen arbejdsdomstole i Tjekkiet.

Brug af tvistbilæggelsesmekanismer, 2015-2022

	2015	2016	2017	2018	2019	2020	2021	2022
Collective disputes settled though mediator in terms of concluding HLCA	0	4	1	3	2	1	1	0
Collective disputes settled though arbiter in terms of concluding HLCA	0	0	0	0	0	0	0	0
Collective disputes settled though mediator in terms of concluding CLCA	11	17	16	28	17	18	19	15
Collective disputes settled though arbiter in terms of concluding CLCA	1	0	0	0	0	0	0	0

Kilde: ČMKOS, 2022 (data er kun for ČMKOS-medlemmer)