Aktører og institutioner i Estland

Socialministeriet (Sotsiaalministeerium) beskæftiger sig med beskæftigelsespolitikken generelt ved at udarbejde lovgivning og samarbejde med arbejdsmarkedets parter.

Den vigtigste institution, der er ansvarlig for håndhævelsen af arbejdstagernes rettigheder, er arbejdstilsynet (Tööinspektsioon), hvis rolle er at overvåge overholdelsen af kravene i lovgivningen om arbejdsmarkedsforhold. Arbejdstilsynet informerer arbejdstagere og arbejdsgivere, undersøger alvorlige arbejdsulykker og analyserer årsagerne hertil samt fører tilsyn. Arbejdstilsynet overvåger også arbejdsmiljøet og gør en indsats for at forebygge dårligt helbred. Inden for de lokale inspektorater findes der arbejdskonfliktudvalg (töövaidluskomisjonid, LDC), som løser individuelle arbejdskonflikter (mægling forud for domstolene). Medarbejdere har også ret til at henvende sig til domstolene, når deres rettigheder er blevet krænket.

I tilfælde af forskelsbehandling på arbejdspladsen kan en person henvende sig til kommissæren for ligestilling og ligebehandling (Soolise võrdõiguslikkuse ja võrdse kohtlemise volinik), hvis rolle er at overvåge overholdelsen af kravene i ligestillingsloven og ligebehandlingsloven.

I tilfælde af kollektive arbejdskonflikter kan parterne, hvis de ikke kan nå til enighed ved forhandling, henvende sig til den nationale forligsmand (Riiklik Lepitaja).

Der findes ingen officielle regler om arbejdsmarkedets parters repræsentativitet på nationalt plan. Ifølge fagforeningsloven skal en fagforening stiftes af mindst fem medarbejdere, og en sammenslutning af fagforeninger skal stiftes af mindst fem fagforeninger. Der findes ingen sådanne kriterier for arbejdsgiverorganisationer. Kollektive overenskomster kan forlænges for så vidt angår løn, arbejdstid og hviletid, hvis der er tale om aftaler med flere arbejdsgivere – det vil sige, hvis aftalen er indgået mellem en arbejdsgiverforening eller en arbejdsgiversammenslutning og en sammenslutning af arbejdstagere eller en arbejdsgiversammenslutning og en arbejdstagersammenslutning. I januar 2018 indgik EAKL og ETKL imidlertid en aftale om god praksis om udvidelse af kollektive overenskomster, som fastsætter repræsentativitetskriterier for arbejdsmarkedets parter. Ifølge aftalen kan kun aftaler med flere arbejdsgivere, der er indgået mellem de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter, forlænges. De mest repræsentative arbejdsmarkedsparter er dem, der har det højeste antal medlemmer. Hvis de har lignende medlemsniveauer, anses den organisation, der er medlem af EAKL eller ETKL, for at være den mest repræsentative. Den udvidede kollektive overenskomst kan ikke dække mere end én sektor eller ét aktivitetsområde. Aftalen om god praksis er ikke officielt bindende, men det anbefales kraftigt, at den følges. I november 2021 trådte ændringer i overenskomstloven i kraft, der fastsætter kriterier for udvidelse af kollektive overenskomster. Se afsnittet "Udvidelsesmekanismer".

Om fagforeningsrepræsentation

Fagforeninger opererer i henhold til lov om fagforeninger og overenskomstloven. Den første lov indeholder bestemmelser om fagforeningernes generelle rettigheder og grundlag for deres aktiviteter og deres forhold til statslige og lokale myndigheder og arbejdsgivere. Den anden fastlægger retsgrundlaget for indgåelse og gennemførelse af de kollektive overenskomster.

Alle i Estland har ret til frit at stifte, melde sig ind i eller ikke at melde sig ind i fagforeninger, undtagen medlemmer af de estiske forsvarsstyrker (Kaitsevägi), som er i aktiv tjeneste.

Både fagforeningsmedlemskab og fagforeningstæthed har været faldende i løbet af de sidste 10 år. Andelen af ansatte, der er medlem af en fagforening, er højere blandt ansatte i den ikke-statslige, almennyttige sektor (17 % i 2015) og i den offentlige sektor (12 %) end i organisationer i den private sektor (5 %).

Fagforeningsmedlemskab og fagforeningstæthed, 2012-2019

Anm.: * Andel af ansatte, der er medlem af en fagforening. ** Fagforeningsmedlemskab for arbejdstagere afledt af det samlede fagforeningsmedlemskab og om nødvendigt justeret for fagforeningsmedlemmer uden for den aktive, afhængige og beskæftigede arbejdsstyrke (dvs. pensionerede arbejdstagere, selvstændige, studerende, arbejdsløse).

Kilde: Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling/Amsterdam Institute for Advanced Labour Studies Institutional Characteristics of Trade Unions, Wage Setting, State Intervention and Social Pacts database 2021.

Vigtigste faglige sammenslutninger og -forbund

EAKL er den største fagforening i Estland og den største fagforening på nationalt plan. Det er også en partner i nationale mindstelønsforhandlinger.

Den næststørste fagforeningsorganisation er TALO, som hovedsageligt repræsenterer kulturarbejdere og offentligt ansatte.

De vigtigste faglige sammenslutninger

Kilde: Fagforeningsrepræsentanter

Der er ikke sket nogen større udvikling i fagforeningsmedlemskabet i de sidste fem år. Den generelle tendens er faldende fagforeningsmedlemskab.

Om repræsentation af arbejdsgivere

Arbejdsgivernes rettigheder og forpligtelser til at oprette eller tilslutte sig arbejdsgiverorganisationer er ikke specifikt reguleret i lovgivningen. Forfatningen (Põhiseadus) fastsætter imidlertid retten til frit at tilslutte sig sådanne organisationer. Kun få arbejdsgiverorganisationer er involveret i kollektive forhandlinger. Der er mange erhvervsorganisationer, som ikke er involveret i kollektive forhandlinger.

I de senere år er der ikke sket væsentlige ændringer eller udviklinger på arbejdsgiversiden, og arbejdsgiverorganisationstætheden har været stabil.

Arbejdsgiverorganisationens tilhørsforhold og tæthed, 2012-2019

Anm.: * Procentdel af ansatte, der arbejder i en virksomhed, og som var medlemmer af en arbejdsgiverorganisation i 2013, og som var involveret i kollektive overenskomstforhandlinger i 2019. OECD/AIAS ICTWSS, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling/Amsterdam Institute for Advanced Labour Studies Fagforeningernes institutionelle karakteristika, lønfastsættelse, statslig indgriben og sociale pagter.

Vigtigste arbejdsgiverorganisationer

Den eneste arbejdsgiverorganisation, der er anerkendt som en social partner på nationalt plan, er ETKL. Medlemmerne omfatter både foreninger og virksomheder. Selv om der ikke er fastsat nogen repræsentativitetskriterier i Estland, er ETKL den største arbejdsgiverorganisation, der er involveret i kollektive overenskomstforhandlinger, og den eneste arbejdsgiverorganisation, der er involveret i kollektive overenskomstforhandlinger på nationalt plan. Det anses derfor for at være en social partner på nationalt plan.

De mest fremtrædende erhvervssammenslutninger i Estland er det estiske handels- og industrikammer (Eesti Kaubandus-Tööstuskoda) og den estiske sammenslutning af SMV'er (Eesti Väike- ja Keskmiste Ettevõtjate Assotsiatsioon). Ingen af dem deltager i kollektive forhandlinger, og de koncentrerer sig begge om at udvikle iværksætterånden og økonomien som helhed.

Vigtigste arbejdsgiverorganisationer og -sammenslutninger

Kilde: Repræsentanter for organisationerne

Dataene om arbejdsgiverorganisationstæthed er sparsomme. Der har dog været en generel opadgående tendens i medlemsniveauet for disse organisationer i de senere år. Ikke desto mindre er andelen af arbejdsgiverorganisationer, der er involveret i kollektive overenskomstforhandlinger, fortsat meget lav, da der kun er få sådanne organisationer.

Trepartssamrådsordningen er ikke specifikt reguleret i Estland. Arbejdsmarkedets parter deltager i høringsfasen i forbindelse med udarbejdelsen af lovgivning. Arbejdsmarkedets parter er desuden medlemmer af bestyrelsen for den estiske sygekasse (Eesti Tervisekassa, EHIF),som er ansvarlig for at forvalte sygeforsikringer, dække udgifter til sundhedsydelser, udbetale sygedagpenge og deltage i planlægningen af sundhedsydelser, den estiske arbejdsløshedsforsikringskasse (Eesti Töötukassa, EUIF), som er ansvarlig for offentlige arbejdsformidlinger og for gennemførelse af aktive arbejdsmarkedspolitikker og den estiske kvalifikationsmyndighed (Kutsekoda),som er ansvarlig for at udvikle det erhvervsmæssige kvalifikationssystem i Estland. I EUIF's tilfælde fremsætter arbejdsmarkedets parter f.eks. forslag om arbejdsløshedsforsikringspræmiens sats og godkender midlertidige beskæftigelsesprogrammer.

Der er også ofte mange midlertidige trepartsarbejdsgrupper, udvalg eller andre grupper, der er dannet for at drøfte specifikke emner eller problemstillinger (f.eks. indvandring og indvandringskvote, pleje af afhængige pårørende, velfærdsudviklingsplanen 2016-2023).

Desuden har arbejdsmarkedets parter (EAKL og ETKL) og regeringen siden 2018 genetableret trepartsmøder. Disse finder sted to eller tre gange om året. Disse møder bruges til at drøfte relevante emner på det pågældende tidspunkt og som en platform for arbejdsmarkedets parter til at rejse de vigtigste emner på deres dagsordener.

De vigtigste treparts- og topartsorganer

Siden 2007 har Estland haft en dobbelt kanal for medarbejderrepræsentation: Medarbejderne kan repræsenteres af en fagforening og/eller en medarbejderbestyrelsesmedlem. Medarbejderrepræsentationen er reguleret af fagforeningsloven og medarbejdertillidsloven, hvor tillidsrepræsentanter vælges blandt fagforeningsmedlemmerne, og medarbejdertillidsmænd vælges af medarbejderne på en generalforsamling i virksomheden. Begge kan være til stede i en given virksomhed på samme tid; Fagforeningen har dog automatisk ret til at deltage i kollektive forhandlinger og kollektiv tvistbilæggelse. Hvis der ikke findes en fagforening i virksomheden, har kurator ret til at indgå aftaler eller repræsentere medarbejdere i kollektiv tvistbilæggelse. Medarbejderbestyrelsesmedlemmer arbejder hovedsagelig inden for informations- og høringsprocedurer. Fagforeningsrepræsentanter har også lov til at deltage i denne proces, uanset om der er en generalrepræsentant til stede.

Medarbejderne repræsenteres også af en arbejdsmiljørepræsentant, som er repræsentant for arbejdsmiljøspørgsmål: De overvåger gennemførelsen af arbejdsmiljøforanstaltninger, deltager i undersøgelsen af arbejdsulykker eller erhvervssygdomme, informerer medarbejderne osv. I en virksomhed med 10 eller flere ansatte vælger medarbejderne en arbejdsmiljørepræsentant blandt sig selv. Hvis en virksomhed beskæftiger færre end 10 ansatte, er arbejdsgiveren forpligtet til at rådføre sig med arbejdstagerne om arbejdsmiljøspørgsmål. I virksomheder med 150 eller flere ansatte er arbejdsgiveren desuden forpligtet til at oprette et arbejdsmiljøråd, som skal bestå af lige mange repræsentanter udpeget af arbejdsgiveren og repræsentanter valgt af arbejdstagerne (i alt mindst fire medlemmer). Arbejdstilsynet har ret til at kræve, at der også oprettes et arbejdsmiljøråd i en virksomhed med færre end 150 ansatte afhængigt af de farer, der er til stede, og antallet af arbejdsulykker og tilfælde af erhvervssygdomme i virksomheden. Rådet analyserer regelmæssigt arbejdsforholdene i virksomheden, deltager i udarbejdelsen af virksomhedens arbejdsmiljøudviklingsplan og undersøger arbejdsulykker. Arbejdsmiljørepræsentantens og -rådets rettigheder og pligter er fastsat i arbejdsmiljøloven (Töötervishoiu ja tööohutuse seadus).

Repræsentativ organernes forordning, sammensætning og beføjelser