Aktører og institutioner i Finland

Økonomi- og beskæftigelsesministeriet (Työ- ja elinkeinoministeriö) er ansvarligt for at sikre arbejdsmarkedets funktion ved at skabe et gunstigt miljø for industrielle aktiviteter og beskæftigelse. Den udarbejder og overvåger arbejdsmarkedslovgivningen. Social- og sundhedsministeriet (Sosiaali- ja terveysministeriö) er ansvarligt for lovgivningen om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og ligestillingsspørgsmål. Regionernes forvaltningsorganer (Aluehallintovirasto) har ansvaret for det regionale tilsyn med arbejdsmiljøet.

Forligsmanden (Valtakunnansovittelija) bistår arbejdsmarkedets parter i tvister om kollektive overenskomster ved at lette gensidige aftaler, mens arbejdsretten (Työtuomioistuin) behandler sager mellem arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer vedrørende påståede overtrædelser af kollektive overenskomster og kan pålægge bøder. Retssager vedrørende arbejdsret, der ikke er relateret til de kollektive overenskomster, afgøres ved almindelige domstole. Samarbejdsombudsmanden (Yhteistoiminta-asiamies) overvåger, at lovgivningen om personalerepræsentation overholdes, f.eks. loven om samarbejde inden for virksomheder.

Der er ingen lovbestemmelser om repræsentativitet, bortset fra de centrale principper for kollektive forhandlinger i overenskomstloven. Loven fastsætter principperne som følger:

En kollektiv overenskomst i denne lovs forstand er enhver aftale, der er indgået mellem en eller flere arbejdsgivere eller registrerede arbejdsgiversammenslutninger og en eller flere registrerede sammenslutninger af arbejdstagere om de vilkår, der skal opfyldes i ansættelseskontrakter eller i ansættelsesforhold i almindelighed.

I denne lov forstås ved »arbejdsgiversammenslutning« enhver sammenslutning, hvis særlige formål omfatter at varetage arbejdsgivernes interesser i beskæftigelsesspørgsmålet; og "sammenslutning af arbejdstagere" betyder enhver sammenslutning, hvis specifikke formål omfatter at beskytte arbejdstagernes interesser i ansættelsesforholdet.

Om fagforeningsrepræsentation

Ifølge ansættelseskontraktloven har alle arbejdstagere, uanset hvilken branche de er ansat i, ret til at melde sig ind i fagforeninger. Medlemskabet af fagforeninger i Finland er højt, og fagforeningstætheden har ligget på omkring 70 % siden 2011. Forklaringen på fagforeningernes popularitet er bl.a. fagforeningernes deltagelse i pensions- og arbejdsløshedsordninger, som gør dem til en leverandør af individuel sikkerhed, selv om der findes andre institutioner, der tilbyder lignende tjenester, og som bliver stadig mere populære. Den finske historie med fagforeningsmæssig fremtrædende plads i arbejdslivet og politikken kan også være en årsag til normaliseringen af medlemskabet af fagforeninger.

Fagforeningsmedlemskab og -tæthed, 2011-2022

Anm.: * Andel af lønmodtagere, der er medlemmer af en fagforening. ** Fagforeningsmedlemskab for lønmodtagere er beregnet på grundlag af det samlede fagforeningsmedlemskab og om nødvendigt justeret for fagforeningsmedlemmer uden for den erhvervsaktive, afhængige og beskæftigede arbejdsstyrke (dvs. pensionerede arbejdstagere, selvstændige, studerende og arbejdsløse).

Vigtigste faglige sammenslutninger og -forbund

De tre øverste fagforeninger er Finlands Faglige Centralorganisation (FFC) (Suomen Ammattiliittojen Keskusjärjestö), Den finske Faglige Sammenslutning (STTK) og Sammenslutningen af Faglige og Ledende Personaleforbund i Finland (Akava). FFC repræsenterer hovedsagelig arbejdererhverv, mens STTK repræsenterer embedsmænd og kontorfolk (for det meste funktionærer), og Akava er fagforeningssammenslutningen for dem med en universitets-, erhvervs- eller anden uddannelse på højt niveau.

Vigtigste faglige sammenslutninger og -forbund

I 2014 indledte de to største fagforeninger, SAK og STTK, en proces mod fusion. Fusionen var planlagt til 2016. Formålet var at øge arbejdstagerorganisationernes centralisering og potentielle forhandlingsstyrke. Projektet blev dog opgivet i juni 2016, efter at flere STTK-medlemsfagforeninger og nogle SAK-medlemsfagforeninger besluttede at trække sig ud af det.

STTK har i de senere år mistet medlemsforeninger til Akava. I 2016 skiftede den finske politifagforening SPJL (Suomen Poliisijärjestöjen liitto) med omkring 11.000 medlemmer fra STTK til Akava, og i 2017 gjorde yderligere tre fagforeninger i den offentlige sektor med et samlet medlemsantal på 5.700 det samme. Mellem 2018 og 2022 skete der flere fusioner mellem fagforeninger inden for STTK; Alle omfattede et af dens største medlemmer, fagforeningen Pro (Ammattiliitto PRO). Fagforeningsfusioner skete også under SAK's paraply, for eksempel da tre industrifagforeninger fusionerede i 2018 og dannede en af de største fagforeninger i landet (RAU, 2018; ETUI, 2020; PRO, 2020; Nousu, udateret). Under den kollektive forhandlingsrunde i 2022 intensiverede fagforeninger tilknyttet FFC deres samarbejde på grund af et dødvande i den private sektors kollektive forhandlinger (Trade Union News from Finland, 2022).

Om repræsentation af arbejdsgivere

Alle arbejdsgivere har ret til foreningsfrihed, og medlemskab af arbejdsgiverorganisationer er frivilligt i den private sektor. Arbejdsgiverorganisationstætheden var stabil i 2010'erne og lå på omkring 65 % i 2017. Der har været en markant tendens til, at organisationer fusionerer, og det forventes at fortsætte. Den relativt høje arbejdsgiverorganisationstæthed hænger sandsynligvis sammen med den magt, som arbejdstagerorganisationerne har i de kollektive overenskomster.

Arbejdsgiverorganisationens tilhørsforhold og -tæthed, 2012-2022

Bemærk: * Procentdel af ansatte, der arbejder i en virksomhed, der er medlem af en arbejdsgiverorganisation, der er involveret i kollektive forhandlinger.

Vigtigste arbejdsgiverorganisationer

EK er den førende erhvervsorganisation og repræsenterer hele den private sektor og virksomheder i alle størrelser. I de senere år har EK mistet to bemærkelsesværdige medlemsorganisationer: Den finske skovindustrisammenslutning (Metsäteollisuus) forlod i 2016 og hævdede at have brug for mere målrettet interessefremme, og Arbejdsgiverforeningen for vejtransport ALT (Autoliikenteen työnantajaliitto) forlod i 2017, fordi EK ikke længere deltog i kollektive forhandlinger. ALT har ca. 660 medlemsvirksomheder med 26.000 ansatte, og Metsäteollisuus har 62 medlemsvirksomheder med 42.000 ansatte.

Kommun- og amtsarbejdsgivere KT (Kuntatyönantajat) er en interesseorganisation for kommunale arbejdsgivere, der repræsenterer alle finske lokale, regionale og fælles myndigheder. Den forhandler og indgår kollektive aftaler for kommuner, velfærdsregioner og sammenslutninger af kommuner og velfærdsregioner, der beskæftiger ca. 434.000 personer (2021) i alt (KT, udateret).

Kontoret for regeringen som arbejdsgiver VTML (Valtion työmarkkinalaitos) forhandler og indgår kollektive aftaler for de ca. 80.000 (2022) ansatte, der arbejder for staten (Udforsk administrationen, udateret).

Kirkens arbejdsgivere (KiT) repræsenterer den evangelisk-lutherske kirke i Finland (Evankelis-luterilainen kirkko) som arbejdsgiver og forhandler en kollektiv overenskomst for omkring 20.000 medarbejdere, der arbejder for sognene (JUKO, 2023).

Sammenslutningen af finske virksomheder SY (Suomen Yrittäjät) har det største medlemskab af alle erhvervsrelaterede sammenslutninger i Finland. Dens medlemmer består af mere end 115.000 virksomheder af alle størrelser (selvom halvdelen af medlemmerne er solo-iværksættere), fra hele landet og omfatter hele forretningsspektret. SY blev grundlagt i 1996. Det er ikke en forhandlingspart i kollektive forhandlinger.

Vigtigste arbejdsgiverorganisationer og -sammenslutninger

Bemærk: * Efter EK's regelændring skulle der ikke længere forekomme centraliserede aftaler, og i 2017-2018 blev der ikke underskrevet en central aftale. Traditionelt har centralorganisationerne dog været dybt involveret i kollektive forhandlinger, og i 2017-2018 og 2019-2020 støttede og koordinerede centralorganisationerne deres medlemsfagforeninger i sektorforhandlingerne.

På grund af en stærk tradition for trepartssamarbejde findes der forskellige toparts- og især trepartsarbejdsgrupper i Finland. Mens nogle er af mere permanent karakter, oprettes andre ad hoc, af regeringen eller baseret på aftaler på nationalt plan, for at undersøge et bestemt spørgsmål. De vigtigste er de nationale trepartsorganer, der er anført i tabellen »Hovedtreparts- og topartsorganer«, selv om der også findes mindre diskussionsgrupper og regionale trepartsfora. De nationale arbejdsgrupper har stor indflydelse, da de deltager i politikudformningen på forskellige områder i samarbejde med regeringen eller andre offentlige aktører. Disse områder omfatter spørgsmål i forbindelse med kollektive forhandlinger, såsom løn- og omkostningsudvikling, hvor regeringen ønsker kontrakter, der passer til den overordnede situation i økonomien. Andre vigtige spørgsmål omfatter konkurrenceevne og beskæftigelse samt arbejdsløsheds- og pensionsordninger. For permanente organer er der ofte faste høringsmekanismer, mens ad hoc-gruppernes processer varierer fra sag til sag.

Ud over de politiske forhandlinger er treparts- og topartsorganerne diskussionsfora for udvikling af det finske arbejdsliv og styrkelse af den internationale konkurrenceevne.

De vigtigste treparts- og topartsorganer

Finland har en høj andel af medarbejderrepræsentation på arbejdspladsen, og der er en andel af medarbejderrepræsentationen som helhed på 56 % af virksomhederne (European Company Survey, 2019). Medarbejderrepræsentation er hovedsagelig kendetegnet ved en enkelt kanalrepræsentation af tillidsmænd (luottamusmies), som er folkevalgte, tilsluttet fagforeninger, og hvis stilling er reguleret af sektorspecifikke kollektive overenskomster. Tillidsmænd er normalt tilknyttet SAK eller STTK. Akava har ofte en lavere grad af medarbejderrepræsentation på arbejdspladsniveau, f.eks. kontaktpersoner (yhdyshenkilö eller yhteyshenkilö). Tillidsmændene er de vigtigste partnere i informations- og høringsprocedurerne samt i forbindelse med kollektive forhandlinger på virksomhedsniveau. Kollektive overenskomster fastsætter, at tillidsmænd skal være til stede på arbejdspladser i alle sektorer af økonomien. Valg af tillidsmænd og deres embedsperiode er reguleret af fagforeningernes interne vedtægter.

På arbejdspladser, hvor der ikke er nogen tillidsmand, eller i tilfælde, hvor en bestemt personalegruppe ikke har en tillidsmand, kan der i stedet vælges en tillidsmand uden fagforeningstilknytning (luottamusvaltuutettu). Tillidsmændenes stilling er reguleret ved lov, og deres opgaver svarer til tillidsmænds tilknytningsopgaver.

Hvis der ikke er valgt nogen af tillidsmændene, kan medarbejderne vælge en samarbejdsrepræsentant (yhteistoimintaedustaja) til at repræsentere dem i forhandlinger og aktiviteter med arbejdsgiveren vedrørende arbejde, arbejdsforhold og medarbejdernes stilling på arbejdspladsen. I forhandlinger om arbejdsgiver-arbejdstager-samarbejde og aktiviteter, der involverer mere end én personalegruppe, kan arbejdsgiveren og arbejdstagerne aftale at oprette et samarbejdsudvalg (yhteistoimintaneuvottelukunta) med repræsentanter for alle parter for at lette forhandlingerne. Samarbejdsrepræsentanternes og samarbejdsudvalgenes holdninger er fastlagt i lovgivningen. Lov om virksomhedssamarbejde præciserer emner, som medarbejderrepræsentanter skal informeres om og høres om, herunder spørgsmål som virksomhedens økonomiske situation og udsigterne for produktion og beskæftigelse, lønstatistik for forskellige kategorier af arbejdstagere samt høring om ændringer i arbejdets tilrettelæggelse og tilfælde af omstruktureringer.

En arbejdsmiljørepræsentant (työsuojeluvaltuutettu)overvåger arbejdsmiljøspørgsmål på arbejdspladser med 10 eller flere ansatte. På arbejdspladser med 20 eller flere ansatte skal der også være et arbejdsmiljøudvalg (työsuojelutoimikunta), hvor både arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter, herunder den valgte arbejdsmiljørepræsentant, inddrages.

I private virksomheder med 150 ansatte eller derover har medarbejderne ret til at blive repræsenteret i virksomhedens relevante styrende organer (henkilöstön edustaja).

Fagforeningsdelegationer (ammattiosasto) er afdelinger på kommunalt eller arbejdspladsniveau af fagforeninger, der er tilknyttet FFC og STTK. De tilbyder information, støtte, træning og fritidsaktiviteter til deres medlemmer. Akavas modstykke i fagforeningsdelegationen på store arbejdspladser er virksomhedsfagforeningen (yritysyhdistys).

Repræsentativ organernes forordning, sammensætning og beføjelser