Faglige aktioner og tvister i Finland

Den finske forfatning garanterer strejkeretten, men i henhold til lovgivningen i arbejdsaftaleloven og loven om mægling i arbejdskonflikter er strejker kun tilladt, når en kollektiv overenskomst er udløbet, og en ny kontrakt endnu ikke er indgået, eller når årsagen til strejken er noget, der ikke har noget med ansættelsesforholdene at gøre. Som det er tilfældet med politiske strejker og solidaritetsaktioner. Strejkeretten er også begrænset i nogle sektorer, f.eks. sundhedssektoren, hvis funktion er afgørende for samfundets sikkerhed. For at være lovlig skal en strejke også annonceres til landsforligsmanden på forhånd. De juridiske typer af faglige aktioner er derfor strejker, der finder sted i en periode, hvor der ikke er indgået en aftale, og strejker af politiske og solidariske grunde. Blandt de mest almindelige former for faglige aktioner er strejker (lakko) eller helt eller delvist nægtelse af at arbejde, arbejdsnedlæggelser (ulosmarssi) og overarbejdsforbud (ylityökielto).

Udviklingen i faglige aktioner, 2012-2022

Bemærk: De angivne tal omfatter alle typer faglige aktioner, herunder ikke kun strejker (den mest almindelige form for faglige aktioner), men også trusler, embargoer og lignende aktioner.

Kilde: Finlands Statistik, 2020a

Kollektive tvistbilæggelsesordninger

Mæglingssystemet er baseret på den finske lov om mægling i arbejdskonflikter. Landsforligsmanden bistår sammen med andre deltidsforligsmænd på landsforligskontoret forhandlingspartnerne, hvis en kollektiv overenskomst ikke kan indgås uden hjælp udefra. Parterne kan frivilligt inddrage forligskontoret i kollektive forhandlingsrunder, uden at der er tale om kollektive skridt. De centrale arbejdsmarkedsorganisationer kan også bistås af landsforligsmanden ved udarbejdelsen af omfattende indkomstpolitiske aftaler. Det er obligatorisk at deltage i mægling i arbejdskonflikter, men de forskellige parter behøver ikke at acceptere landsforligsmandens forslag. Arbejdsretten behandler sager om overtrædelse af overenskomsterne og kan idømme bøder i tilfælde af ulovlige faglige aktioner. Den nye samarbejdslov skal styrke den sociale dialog på arbejdspladsen.

Individuelle tvistbilæggelsesmekanismer

Individuelle arbejdsretlige tvister, der udspringer af individuelle ansættelseskontrakter indgået mellem en enkelt arbejdsgiver og en enkelt arbejdstager, eller som udspringer af lovgivningen om ansættelsesforhold – og alle arbejdsretlige tvister, der ikke falder ind under arbejdsrettens kompetenceområde – behandles som almindelige civile sager, i første instans af distriktsdomstolene (alioikeus). Distriktsdomstolene består af professionelle dommere og i visse tilfælde lægdommere. En distriktsdomstols afgørelse kan normalt appelleres til en appeldomstol (hovioikeus), og en afgørelse fra sidstnævnte kan appelleres til højesteret (korkein oikeus). De enkelte ansættelsesretlige tvister, der indbringes for byretterne, vedrører typisk forhold som løn og opsigelse af ansættelseskontrakter. I individuelle arbejdsretlige sager ved de civile domstole er der ikke tale om direkte inddragelse af fagforeninger, og sådanne sager kan ikke anlægges af fagforeninger uden arbejdstagerens samtykke. Distriktsdomstolene og appeldomstolene kan pålægge bøder i ansættelsesretlige sager.

Anvendelse af alternative tvistbilæggelsesmekanismer

Tvister, der løses i arbejdsretten, er langt mere almindelige end dem, der mægles af landsforligsmanden. Af de 82 domme i Arbejdsretten i løbet af 2022 var 29 knyttet til strejker, strejketrusler eller andre faglige aktioner.

Anvendelse af tvistbilæggelsesmekanismer: antal arbejdskonflikter, der er mæglet af den nationale forligsmand, 2012-2022

Bemærk: ikke tilgængelig.

Kilde: Den nationale forligsmands kontor, 2022; udateret; Arbejdsretten, udateret