Aktører og institutioner i Grækenland

Om fagforeningsrepræsentation

Lov nr. 1264/1982 er den grundlæggende lovgivning, der regulerer fagbevægelsens bredere funktion og anerkender fagforeningsrettigheder. Ifølge loven har mindst 21 medarbejdere ret til at oprette en fagforening og blive godkendt af retten. Denne form for forening er en "primær fagforening" (den mest grundlæggende form for fagforeningsorganisation); Den organiserer enkeltpersoner inden for et bestemt erhverv, en bestemt sektor, en bestemt tjenesteydelse eller en bestemt virksomhed/virksomhed.

Fagforeninger i den private sektor er organiseret på tre separate niveauer: primært niveau (som diskuteret ovenfor); sekundært niveau, hvor der er to typer organisationer (forbundene, som består af to eller flere primære fagforeninger inden for en sektor eller et erhverv, og arbejdscentrene, som repræsenterer fagforeninger på lokalt plan) og videregående niveau (de nationale sammenslutninger).

Der er to sammenslutninger, en for arbejdstagere og ansatte i den private sektor (GSEE) og en for arbejdstagere og ansatte i den offentlige sektor (ADEDY). Begge sammenslutninger er medlemmer af Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (EFS).
The GSEE represents private sector workers and employees, including those working in the public utility services and in private bodies in which the state has a majority stake (such as the Public Power Corporation (Δημόσια Επιχείρηση Ηλεκτρισμού, DEI) and Hellenic Post (Ελληνικά Ταχυδρομεία, ΕLΤΑ).

ADEDY er den nationale fagforening for offentligt ansatte. Fagforeningerne repræsenterer ansatte i regeringen, i lokale myndigheder og i juridiske organer, der udelukkende er underlagt statslig eller lokal kontrol (offentlige juridiske enheder).
Two professional categories are excluded from the specific provisions of Law No. 1264/1982: journalists who can organise pensions, and ships’ workers/crews. These groups are covered under a special trade union law.

Der findes også en særlig ordning med hensyn til fagforeningsrettigheder for visse kategorier af arbejdstagere, f.eks. uniformeret personale (politi, kystvagt og væbnede styrker), præsteskabet og retsvæsenet. Disse kategorier har i princippet ret til at danne en fagforening eller en faglig sammenslutning, men de kan ikke fuldt ud udøve visse rettigheder som f.eks. strejkeretten.

Generelt findes der ingen nationale data om de vigtigste tendenser med hensyn til fagforeningstæthed. En undersøgelse foretaget af Arbejdsmarkedsinstituttet i GSEE (INE-GSE, december 2013) anslog, at fagforeningstætheden var ca. 28,1 % i den private sektor. Af de 2.454.266 medarbejdere (Elstat, 2011), der potentielt kunne dækkes og repræsenteres af GSEE og ADEDY, stemte 690.247 medarbejdere for at vælge repræsentanter til GSEE- og ADEDY-kongresserne (marts og november 2013).

Ifølge data fra 2016 stemte 612.325 medarbejdere for at vælge repræsentanter til GSEE- og ADEDY-kongresserne (marts og november 2016) ud af de 2.371.929 medarbejdere (Elstat, 2016a), der potentielt kunne være dækket og repræsenteret af GSEE og ADEDY.

Endelig er fagforeninger generelt ikke involveret i pensioner, arbejdsløshedsordninger eller lukkede systemer.

For nylig indførte lov nr. 4808/2021 oprettelsen af registret over fagforeninger og registret over arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer i Erganis elektroniske system. En nødvendig forudsætning for indgåelse af en kollektiv overenskomst er, at hver fagforening og arbejdsgiverorganisation er registreret i det respektive elektroniske register under arbejdsministeriet, som indeholder grundlæggende oplysninger om organisationerne, herunder antallet af medlemmer, de har.

Fagforeningsmedlemskab og fagforeningstæthed, 2012-2020

Anm.: * Andel af lønmodtagere, der er medlem af en fagforening. ** Fagforeningsmedlemskab for lønmodtagere er afledt af det samlede fagforeningsmedlemskab og om nødvendigt justeret for fagforeningsmedlemmer uden for den erhvervsaktive, afhængige og beskæftigede arbejdsstyrke (dvs. pensionerede, selvstændige, studerende, arbejdsløse).

Vigtigste faglige sammenslutninger og -forbund

De største forbund inden for GSEE er:

• Den græske sammenslutning af bankansattes fagforeninger (Ομοσπονδία Τραπεζοϋπαλληλικών Οργανώσεων Ελλάδας, ΟΤΟΕ)

• Sammenslutningen af Privatansatte (Ομοσπονδία Ιδιωτικών Υπαλλήλων Ελλάδος, ΟΙΥΕ)

• Sammenslutningen af ansatte i det offentlige elselskab (Γενική Ομοσπονδία Προσωπικού Κλάδου Ηλεκτρικής Ενέργειας, GENOP/DEI)

• den græske sammenslutning af bygningsarbejdere og beslægtede erhverv (Ομοσπονδία Οικοδόμων και Συναφών Επαγγελμάτων Ελλάδος, OOSEE)

Vigtigste faglige sammenslutninger og -forbund

Det største arbejdscenter er Athens arbejdscenter (Εργατικό Κέντρο Αθήνας, EKA) efterfulgt af Thessaloniki arbejdscenter (Εργατικό Κέντρο Θεσσαλονίκης, ΕΚΘ) og Piræus arbejdscenter (Εργατικό Κέντρο Πειραιά, EKP).

De største forbund inden for ADEDY er:

• det græske lærerforbund (Διδασκαλική Ομοσπονδία Ελλάδος, DOE)

• Den Panhellenske Sammenslutning af Ansatte ved Offentlige Hospitaler (Πανελλήνια Ομοσπονδία Εργαζομένων Δημόσιων Νοσοκομείων, POEDIN)

• den græske sammenslutning af lærere på sekundærtrinnet (Ομοσπονδία Λειτουργών Μέσης Εκπαίδευσης, OLME)

• Den Panhellenske Sammenslutning af Arbejdstagersammenslutninger i Lokalforvaltningen (Πανελλήνια Ομοσπονδία Εργαζομένων Οργανισμών Τοπικής Αυτοδιοίκησης, POE-OTA)

Der er ikke sket nogen større organisatoriske udviklinger i fagforeningerne i den senere tid.

Om repræsentation af arbejdsgivere

En virksomhed eller en enkelt arbejdsgiver bliver medlem af en arbejdsgiverorganisation på helt frivillig basis. Der findes ingen specifik lov om, hvordan arbejdsgiverorganisationerne fungerer. En arbejdsgiverorganisations vedtægter fastsætter reglerne for medlemskab, rettigheder og pligter.
There are various ways in which employer organisations are organised, either horizontally or vertically, according to the sector, the size of the company and the locality. Other employer organisations organise only individual companies, some organise and represent organisations or federations of employers and some do both.

Der er mangel på data om arbejdsgiverorganisationstæthed.

Arbejdsgiverorganisationens tilhørsforhold og tæthed, 2012-2019

Bemærk: * Procentdel af ansatte, der arbejder i en virksomhed, der er medlem af en arbejdsgiverorganisation, der er involveret i kollektive overenskomstforhandlinger.

Den vigtigste organisatoriske tendens i de senere år har været, at de eksisterende (nationale) arbejdsgiverorganisationer på topniveau har forsøgt at udvide omfanget af deres organisatoriske kapacitet/domæne og styrke deres repræsentativitet.

Det er tilfældet for SEV, som i 2007 ændrede sin vedtægt i et forsøg på at repræsentere store virksomheder og omdøbte sig selv (det var tidligere Federation of Greek Industries (Σύνδεσμος Ελληνικών Επιχειρήσεων). Desuden blev ESEE også omdøbt (det var tidligere den nationale sammenslutning af græske handelsorganisationer (Εθνική Συνομοσπονδία Ελληνικού Εμπορίου) og ændrede sin vedtægt (2014) for at repræsentere hele handelssektoren og SMV'er generelt. SBE, den senest anerkendte arbejdsgiverorganisation, ændrede også navn (fra SVVE) for at udvide sit anvendelsesområde.

Vigtigste arbejdsgiverorganisationer

Der er fem vigtigste arbejdsgiverorganisationer. De er organisationer på nationalt plan og anerkendes som de nationale arbejdsmarkedsparter (med hensyn til kollektive forhandlinger og social dialog). Det er bredt accepteret, at de dækker det meste af den økonomiske aktivitet i landet.

SEV blev grundlagt i 1907 og repræsenterede i første omgang store industrivirksomheder; Men i årenes løb har det udviklet sig og repræsenterer nu store virksomheder, uanset sektor. Mens nogle af SEV's medlemmer er individuelle virksomheder, er andre lokale og sektorielle arbejdsgiverorganisationer. SEV består af over 600 direkte medlemsvirksomheder, 6 regionale forbund og 45 brancheforbund og -organisationer (2019-data). Det er medlem af Confederation of European Business (BusinessEurope) og Den Internationale Arbejdsgiverorganisation.

GSEVEE blev grundlagt i 1919 og er en organisation på nationalt plan, der repræsenterer SMV'er, hovedsageligt inden for mindre industri, men også inden for handel. Det omfatter 87 sammenslutninger (56 lokale og 30 sammenslutninger på sektorniveau og 1 sammenslutning for pensionister) med 140.000 individuelle virksomheder som medlemmer (data fra oktober 2019). GSEVEE er medlem af European Association of Craft, Small and Medium-sized Enterprises (SMEUnited).

ESEE blev grundlagt i 1994 og er en organisation på nationalt plan, der hovedsagelig repræsenterer SMV'er inden for handel. ESEE repræsenterer 14 sammenslutninger af erhvervsdrivendesammenslutninger, hvoraf de fleste er på lokalt plan, og 308 lokale sammenslutninger af erhvervsdrivende med næsten 100 000 medlemsvirksomheder (data fra 2016). ESEE er tilknyttet både SMEUnited og EuroCommerce.

SETE blev grundlagt i 1991 af iværksættere i turistsektoren. SETE består af 13 nationale sektorsammenslutninger (med 49.476 medlemsvirksomheder) og 485 separate turistenheder (data fra 2019). SETE blev for nylig anerkendt som en national arbejdsmarkedspart, der er ligestillet med de andre repræsentative arbejdsgiverorganisationer efter vedtagelsen af lov nr. 4144/2013.

SBE (tidligere SVVE) blev etableret i 1915. Siden grundlæggelsen har den været aktiv i bestræbelserne på at fremme ikke blot den industrielle udvikling, men også de økonomiske og sociale fremskridt i det nordlige Grækenland. Forbundets medlemmer består af produktionsvirksomheder og industriorganisationer. SVVE blev anerkendt som en ny og ligeværdig national arbejdsmarkedspart den 17. juli 2018.

Vigtigste arbejdsgiverorganisationer og -sammenslutninger

Bemærk: * Det nøjagtige antal direkte medlemmer kan ikke beregnes, da medlemmerne af sektor- og regionalforbundene ikke kan beregnes nøjagtigt.

Der foreligger ingen data om de vigtigste tendenser med hensyn til arbejdsgiverorganisationstæthed.

Treparts- og topartsorganer samt samråd

De vigtigste treparts- og topartsorganer i Grækenland er beskrevet i dette afsnit.

Grækenlands Økonomiske og Sociale Råd (Οικονομική και Κοινωνική Επιτροπή της Ελλάδος, ΟΚΕ) blev oprettet i 1994 og har fulgt Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs model, der er baseret på trepartsstrukturen af de repræsenterede interesser, dvs. arbejdsgivergruppen, arbejdstagergruppen og de forskellige interessegrupper. Den sidste gruppe repræsenterer landmænd, freelancefagfolk, lokale myndigheder, forbrugere, miljøbeskyttelsesorganisationer, personer med handicap og organisationer, der fokuserer på ligestilling mellem kønnene. OKE's vigtigste rolle er at afgive formelle udtalelser om sociale og økonomiske spørgsmål, enten inden et lovforslag forelægges parlamentet eller på eget initiativ. OKE's organer er generalforsamlingen, forretningsudvalget, formandsrådet, præsidenten og de tre næstformænd. Forretningsudvalget udpeger arbejdsudvalg og en ordfører med henblik på at indsamle oplysninger og udarbejde et forslag til udtalelse fra OKE. Arbejdsudvalget udarbejder et udkast til udtalelse og forelægger det for forretningsudvalget til godkendelse. Den endelige beslutning om udtalelsen træffes af generalforsamlingen. I mange tilfælde deltager den pågældende minister i generalforsamlingens drøftelser. OKE er et permanent høringsorgan og er ved lov bemyndiget til at afgive udtalelser til regeringen.
OMED, established under Law No. 1876/1990 (as amended by later legislation), is an independent institution that services the social partners when they fail to conclude a collective agreement. OMED is a bipartite body that is administered by the social partners (Presidential Decree No. 98/2014). Since the SBE was recognised as a national social partner (Law No. 4554/2018, Article 41), the governing board has consisted of 11 members: 5 members appointed by the GSEE, 5 members appointed by the employer organisations (the SEV, ESEE, the GSEVEE, SETE and the SBE) and 1 independent president elected unanimously by the parties. In addition, one representative of the Ministry of Labour participates as an observer on OMED’s administrative board; they do not have the right to vote. OMED’s mission is to provide mediation and arbitration services on collective bargaining according to the existing legislation.

Forslag fra mæglerne er ikke bindende, men voldgiftsmændenes afgørelser er det. I henhold til lov nr. 1876/1990 har fagforeninger traditionelt ensidigt benyttet sig af mæglings- og voldgiftsprocedurer for at få en voldgiftsafgørelse (som ifølge loven svarer til en kollektiv overenskomst). Denne ensidige anvendelse af voldgift blev afskaffet i 2010 ved lov nr. 3899/2010, men den blev delvist ophævet i 2014, efter at Conseil d'État udstedte en afgørelse (nr. 2307/2014), der igen gjorde retten til ensidig appel til voldgiftsprocedurer lovlig. Den nye forordning (lov nr. 4303/2014) opstillede imidlertid en række nye forudsætninger for brugen af voldgiftssystemet, som i praksis gør det vanskeligt for voldgift at finde sted.

I 2018 opretholdt lov nr. 4549/2018 det tidligere voldgifts- og mæglingssystem under hensyntagen til højesterets afgørelse (øverste domstol i forvaltningsretlige sager). I denne afgørelse blev det fastslået, at mægling og voldgift i kollektive arbejdsretlige tvister skulle undersøge den økonomiske situation og konkurrenceevnen på produktionsområdet for den kollektive tvist (en bestemmelse, der allerede fandtes) og status for lønnens købekraft (et tillæg). Loven tilføjede også muligheden for ensidig brug af voldgift:
• når mæglerens forslag er blevet accepteret af den ene part og er blevet afvist af den anden part.
•    when the mediator’s suggestion has been accepted by one party and has been rejected by the other party.

I 2021 gav den nye lov (lov nr. 4808/2021, artikel 98) OMED beføjelse til at lette mægling mellem arbejdstagere og arbejdsgivere.

ASE har en rådgivende rolle baseret på præsidentielle dekret nr. 184/69 og 368/89. Mødehyppigheden afhænger af, at arbejdsministeriets sekretær anmoder om en udtalelse fra ASΕ. ASE mødes normalt to gange om året. ASE har syv medlemmer: formanden (generalsekretæren for arbejdsministeriet) og seks faste medlemmer, der består af en særlig rådgiver eller særlig medarbejder fra arbejdsministeriet, en ekspert i arbejdsmarkedspolitik, en repræsentant for ministeriet for national økonomi, en repræsentant for arbejdsministeriet, en repræsentant for arbejdsgiveren og en repræsentant for arbejdstagerne.

ASE har beføjelse til at undersøge, undersøge og rådgive om ethvert spørgsmål vedrørende planlægning og gennemførelse af arbejds- og socialpolitikken. ASE arbejder inden for forskellige områder, herunder aflønning og arbejdsvilkår i den private sektor, aflønning og arbejdsvilkår i den offentlige sektor, ligestilling mellem kønnene samt sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

Efter genindførelsen af den obligatoriske udvidelse af sektorspecifikke kollektive overenskomster med ajourførte vilkår og procedurer udvidede ASE sit ansvar ved at deltage i denne proces. Ifølge arbejdsministeriet (cirkulære nr. 32921/2175/2018) sender arbejdsministeren sektoraftalen til ASE. ASE beder derefter den arbejdsgiverorganisation, der har underskrevet aftalen, om at indsende sit medlemsregister. Dette videresendes derefter til SEPE, som kontrollerer, om medlemmerne af arbejdsgiverorganisationen beskæftiger 51% af arbejdstagerne i den pågældende sektor. Efter SEPE's rapport om beskæftigelsestallene foreslår ASE arbejdsministeren, om betingelserne er opfyldt for at forlænge den underskrevne sektoraftale og erklære den obligatorisk. Hvis arbejdsgiverorganisationen nægter at indsende sit medlemsregister, er det ikke muligt at foretage en forlængelse.

I forbindelse med ASE's operation blev afdelingen for bekæmpelse af sort arbejde (Τμήμα για την αντιμετώπιση της αδήλωτης Εργασίας) oprettet i 2017. Det blev oprettet ved lov nr. 4468/2017. Med bred inddragelse af arbejdsmarkedets parter fremmer den trepartsdialog og trepartssamarbejde med henblik på at bekæmpe sort arbejde. Afdelingen tiltrådte den 25. september 2017. De vigtigste emner på møderne har hidtil vedrørt gennemførelsen af køreplanen for sort arbejde for 2017-2019. undersøgelse af kvantitative og kvalitative karakteristika og forebyggelse af sort arbejde og vurdering af administrative sanktions- og sanktioner generelt og etablering af alternative måder at overholde reglerne på. Denne afdeling er i øjeblikket inaktiv.

Det nationale beskæftigelsesudvalg (Εθνική Επιτροπή Απασχόλησης) blev oprettet ved lov nr. 3144/2003, artikel 1, stk. 1 (Statstidende 111). Den blev oprettet i arbejdsministeriet med deltagelse af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter.

Formålet med udvalget er at fremme den sociale dialog med henblik på at udforme politikker, der tager sigte på at øge beskæftigelsen og bekæmpe arbejdsløsheden, og at rådgive om udformning, overvågning og evaluering af den nationale handlingsplan for beskæftigelse (Εθνικό Σχέδιο Δράσης για την Απασχόληση) og generelt om beskæftigelsespolitik og arbejdsret.

I henhold til artikel 85, stk. 5, i lov nr. 4368/2016 (statstidende nr. 21) forelægger koordinationsudvalget desuden årsrapporten fra det nationale institut for arbejdskraft og menneskelige ressourcer (Εθνικό Ινστιτούτο Εργασίας και Ανθρώπινου Δυναμικού) om resultaterne af mekanismen til diagnosticering af arbejdsmarkedets behov for det nationale beskæftigelsesudvalg via arbejdsministeren — med henblik på at formulere en bredere strategi for udvikling af menneskelige ressourcer i landet og især udformning og gennemførelse af uddannelsesprogrammer.

Udvalgets møder og dets igangværende foranstaltninger styrker arbejdsmarkedets parters rolle med hensyn til at omforme og forbedre effektiviteten af eksisterende foranstaltninger og styrke de synergier, der vil gavne de langsigtede udviklingsperspektiver på beskæftigelsesområdet. Ikke desto mindre har dette udvalg været inaktivt siden 2013.

En anden institution i Grækenland, der fremmer dialogen om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen mellem repræsentanter for arbejdsgivere og arbejdstagere på nationalt og sektorielt plan, er Rådet for Sundhed og Sikkerhed på Arbejdspladsen (Συμβούλιο Υγείας και Ασφάλειας στην Εργασία, SYAE). Det er et repræsentativt trepartsråd, der blev oprettet i 1985. Ved lov (lov nr. 3850/2010, artikel 26) afgiver SYAE udtalelser om alle arbejdsmiljøspørgsmål, herunder lovforslag. Det består af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter (GSEE, SEV, GEVEE, ESEE og SETE) og repræsentanter for ministeriet for udvikling, konkurrenceevne og søfart, ministeriet for sundhed og social solidaritet, arbejdsministeriet og finansministeriet. Det omfatter også repræsentanter for Grækenlands tekniske kammer (Τεχνικό Επιμελητήριο Ελλάδος), den pangræske lægeforening (Πανελλήνιος Ιατρικός Σύβικός Σύβικός Σύβιος Σύβμ �λογος), den græske kemikerforening (Ένωση Ελλήνων Χημικών) og den nationale sammenslutning af lokale myndigheder (Εθνική ένωση τοπικών αρχών).

Den 18. april 2022 blev der gennemført en ny lov (lov nr. 4921/2022, artikel 27), der indeholdt bestemmelser om oprettelse af det nationale råd for færdigheder (Εθνικό Συμβούλιο Δεξιοτήτων). Rådets mål er som følger: at udarbejde og implementere strategien for arbejdsstyrkens færdigheder; at overvåge spørgsmål vedrørende efter- og videreuddannelse, omskoling og opgradering af arbejdsstyrkens færdigheder og deres forbindelse med arbejdsmarkedet og beskæftigelsen og at fremsætte forslag til udformning af relevant politik for arbejdsministeren eller andre kompetente organer i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Det nationale kompetenceråd udpeges af arbejdsministeriet og ledes af guvernøren for DYPA. Den består af 15 medlemmer, herunder 1 medlem, der repræsenterer de arbejdsgivere, der er udpeget af deres organisationer med fælles beslutning.

De vigtigste treparts- og topartsorganer

Medarbejderrepræsentation på arbejdspladsniveau

På arbejdspladsniveau er arbejdstagerne repræsenteret af følgende organer:
• sammenslutninger
• arbejdsmiljørepræsentanter og -udvalg
•    works councils
•    health and safety delegates and committees

Virksomhedsbaserede fagforeninger kan oprettes af mindst 21 arbejdstagere i virksomheder eller virksomheder med mere end 50 ansatte (lov nr. 1264/1982). En virksomhedsbaseret fagforening har fulde rettigheder til at indgå kollektive overenskomster og til hørings- og informationsprocesser.

En sammenslutning af mennesker er ikke en officielt anerkendt fagforening. Begrebet sådant organ blev indført med lov nr. 4024/2011 for at lette kollektive forhandlinger i små virksomheder, hvor fagforeninger ikke eksisterer. En sammenslutning af mennesker kan oprettes af tre femtedele af medarbejderne; Der er ingen begrænsning på, hvor længe disse foreninger er aktive, og de kan indgå kollektive overenskomster for virksomheder af enhver størrelse.

Samarbejdsudvalg kan eksistere ved siden af virksomhedsbaserede råd i henhold til lov nr. 1767/1988. De har alle rettigheder til information og høring, men ingen rettigheder i forbindelse med kollektive forhandlinger. Samarbejdsudvalg kan kun oprettes på større arbejdspladser, nemlig med 50 ansatte eller derover, eller på arbejdspladser med mellem 20 og 49 ansatte, hvis der ikke er nogen fagforening. I praksis forekommer sidstnævnte dog ikke. Anmodningen om at oprette et samarbejdsudvalg skal enten fremsættes af fagforeningen på primærniveau eller af 10% af arbejdsstyrken. Medlemmerne af samarbejdsudvalget vælges af hele arbejdsstyrken og består kun af ansatte. I virkeligheden er det kun få virksomheder, der har samarbejdsudvalg, og hvis der ikke er nogen fagforening, vil der ikke være et samarbejdsudvalg. Samarbejdsudvalgenes stilling er klart mindre magtfuld end fagforeningernes, og de er ikke blevet oprettet i stor udstrækning, bortset fra i større virksomheder.

Arbejdsmiljørepræsentanter kan vælges på arbejdspladser med mere end 20 ansatte, og der kan oprettes et arbejdsmiljøudvalg på arbejdspladser med mere end 50 medarbejdere. Sundheds- og sikkerhedsrepræsentanter/-udvalg har en rådgivende rolle i de pågældende spørgsmål (lov nr. 1568/1985).

Regulering, sammensætning og organer