Faglige aktioner og tvister i Grækenland

Strejkeretten er beskyttet af den græske forfatning (artikel 23, stk. 1). En lovlig strejke kan kun indkaldes af »lovligt oprettede« fagforeninger. I henhold til lov nr. 1264/1982 kan en primær fagforening kun indkalde til strejke ved en beslutning truffet af generalforsamlingen. I henhold til en ny lov (lov nr. 4808/2021, artikel 86), som ændrede den tidligere lov (lov nr. 4152/2018), kræver beslutningen om at indkalde strejke i en virksomhed/fabrik en naturlig stemme eller fjernafstemning fra 50 % af de "økonomisk bosatte fagforeningsmedlemmer" (dvs. dem, der har betalt medlemskontingent). Ved korte arbejdsnedlæggelser på få timer, som ikke må gentages oftere end en gang om ugen, er en beslutning truffet af fagforeningens bestyrelse imidlertid tilstrækkelig, medmindre andet er fastsat i dens forretningsorden.

Lov nr. 1264/1982 bestemte, at når der er tale om fagforeninger på sekundært niveau (forbund) og konføderationsniveau (GSEE), indkaldes der til strejke ved en beslutning truffet af deres eksekutivråd, medmindre andet er fastsat i deres forretningsorden. Der er pligt til at give arbejdsgiveren mindst 24 timers varsel om strejkens hensigt og kravene. For så vidt angår offentlige service- og forsyningsvirksomheder kræves der fire dages varsel. Den fagforeningsorganisation, der indkalder til strejke, skal sikre, at der i strejkens varighed er tilstrækkeligt personale til rådighed til at garantere anlæggenes og udstyrets sikkerhed og forebygge katastrofer eller ulykker. Det er ikke tilladt at rekruttere strejkebrydere under en strejke, mens en lockout udtrykkeligt er forbudt ved lov.

En ny lov (lov nr. 4808/2021) gjorde den sammenhæng, hvori en strejke kan gennemføres, strengere. Den siger følgende.

• Arbejdsgiveren skal underrettes mindst 24 timer før forekomsten af selv korte arbejdsnedlæggelser.

• Offentlige eller offentlige forsyningsselskaber må ikke strejke, før der er gået mindst fire dage efter meddelelsen om deres krav. Denne underretning skal gives i et dokument, som fogeden indgiver til arbejdsgiveren, det ministerium, der udøver det relevante tilsyn, og arbejdsministeriet. Derudover skal fagforeningerne inden strejken eller en kortvarig arbejdsnedlæggelse indsende en anmodning til OMED om en offentlig dialog. Så længe den offentlige debat varer, suspenderes udøvelsen af strejkeretten, og det er forbudt at anlægge sag ved de kompetente domstole om spørgsmål vedrørende den pågældende strejke.

• Fagforeninger, der erklærer strejke, skal under strejken råde over det nødvendige sikkerhedspersonale til sikring af virksomhedens lokaler og forebyggelse af katastrofer og ulykker.

• Ud over sikkerhedspersonale er der en forpligtelse, især for offentlige virksomheder eller forsyningsselskaber, til at stille det garanterede minimumsservicepersonale til rådighed for at imødekomme de basale behov i samfundet som helhed under strejken, defineret som mindst en tredjedel af den service, der normalt leveres. Procentdelen af det garanterede minimumspersonale (dvs. sikkerhedspersonalet og om nødvendigt det mindste garanterede servicepersonale) aftales derfor mellem virksomhedens mest repræsentative fagforening og arbejdsgiveren og meddeles arbejdsministeriet senest den 25. november hvert år.

Hvis noget af ovenstående ikke er tilfældet, erklæres strejken ulovlig.

Andre former for faglige aktioner uden for de juridiske rammer, såsom blokeringer og uofficielle strejker, er ulovlige.

I henhold til en nylig lov (lov nr. 4325/2015) er "politisk værnepligt for strejkende" (forpligtelsen til at afslutte strejken og udføre obligatorisk arbejde eller tjenester) generelt forbudt og er kun tilladt og strengt i tilfælde af krig, nationalt forsvar eller fysisk katastrofe, eller når folkesundheden er truet.

De vigtigste/hyppigste typer strejker i Grækenland er:

• generalstrejker (Γενική απεργία), som indkaldes af konføderationen (GSEE) i alle sektorer af økonomien; alle arbejdstagere har ret til at nedlægge arbejdet, og denne type strejke tager normalt form af en 24-timers strejke

• Arbejdsnedlæggelser (Στάσηεργασίας), som indkaldes af fagforeningen på det relevante niveau (nationalt, sektorielt/fagligt eller selskab) for færre timer end en hel arbejdsdag

• Sektorstrejker (Κλαδική απεργία), som indkaldes af en sektorsammenslutning eller af en sektor-/erhvervsmæssig fagforening på primærniveau mod arbejdsgiveren eller mod regeringen, når der er tale om fagforeninger i den offentlige sektor

Andre faglige aktioner omfatter demonstrationer, marcher, tilbagetrækning af arbejdskraft, blokader og demonstrationer.

Udviklingen i faglige aktioner, 2012-2021

Kilde: INE-GSEE, 2022

Tvistbilæggelsesmekanismer

Kollektive tvistbilæggelsesordninger

De kollektive tvistbilæggelsesmekanismer i Grækenland er som følger.

• Forlig (lov nr. 4808/2021): Mekanismen finder sted under OMED's myndighed. Forligsprocessen undersøger kollektive tvister om gennemførelsen af arbejdsmarkedslovgivningen på arbejdspladsen, gennemførelsen af de kollektive overenskomster og spørgsmål, der ikke er omfattet af kollektive overenskomster. Forlig er frivilligt, og det adskiller sig fra mæglings- og voldgiftsmekanismer.

• Mægling (lov nr. 1876/1990, 3899/2010, 4046/2012, 4303/2014 og 4549/2018): Mekanismen finder sted under OMED's myndighed og starter, når forhandlingerne om indgåelse af en kollektiv overenskomst mislykkes. Mæglingsproceduren kan anmodes af enhver part ensidigt eller i fællesskab. Mægling gennemføres af en uafhængig mediator, som hjælper parterne med at nå til enighed. Ved afslutningen af processen har mægleren ret til at fremsætte et forslag til løsning, medmindre parterne er enige om at gå videre til den kollektive overenskomst.

• Voldgift (lov nr. 1876/1990, 3899/2010, 4046/2012, 4303/2014 og 4549/2018): Mekanismen finder sted under OMED's myndighed og starter på et hvilket som helst tidspunkt i forhandlingerne, hvis voldgiften er aftalt mellem parterne (arbejdsgivere og fagforeninger) eller ensidigt i følgende tilfælde: af en part, når den anden part har afvist mæglingen, eller når mæglerens forslag er blevet accepteret af den ene part og er blevet afvist af den anden part. Voldgift udføres af en uafhængig person (voldgiftsmand) eller af et voldgiftsudvalg bestående af tre medlemmer. Afgørelsen er lige så bindende som den kollektive overenskomst.

• Revision af voldgiftssystemet (lov nr. 4635/2019): Denne lov ændrede fuldstændigt den tidligere lovgivning om retten til ensidig voldgift. I henhold til denne lov kan ensidig voldgift kun finde sted som en sidste udvej til bilæggelse af kollektive arbejdsretlige tvister og udelukkende i følgende tilfælde: hvis den kollektive tvist vedrører virksomheder/virksomheder af social eller offentlig interesse, hvis funktion er af afgørende betydning for samfundets grundlæggende behov, eller; hvis den kollektive tvist vedrører indgåelse af en kollektiv overenskomst, og forhandlingerne mellem parterne mislykkes endeligt, men der er behov for en aftale af hensyn til den generelle sociale eller offentlige interesse i forbindelse med den græske økonomis funktion.

Individuelle tvistbilæggelsesmekanismer

De individuelle tvistbilæggelsesmekanismer i Grækenland er beskrevet i dette afsnit.

Lov nr. 4808/2021 (artikel 122) afskaffede forligsproceduren, som var fastsat i lov nr. 3996/2011, og fastsatte nye regler om processen for bilæggelse af arbejdskonflikter.

• Forlig: Lov nr. 4808/2021 (artikel 98), som ændrede lov nr. 3996/2011, fastsætter, at mekanismen finder sted under OMED's myndighed med henblik på at løse kollektive tvister eller individuelle tvister af kollektiv interesse mellem en arbejdsgiverorganisation eller en enkelt arbejdsgiver og en fagforening eller arbejdstagerrepræsentanter. Det har en frivillig karakter. Ved afslutningen af forligsprocessen kan forligsmanden komme med forslag, og problemet registreres i referater, hvor det fremgår, om der er enighed eller uenighed mellem parterne. Før lov nr. 4808/2021 henhørte forligsproceduren under SEPE's kompetence.

• Bilæggelse af arbejdsretlige tvister: Lov nr. 4808/2021 (artikel 122), som ændrede lov nr. 3996/2011, fastsætter, at mekanismen finder sted under SEPE's myndighed. En arbejdskonflikt anses for at være enhver form for uenighed mellem en arbejdstager eller gruppe af arbejdstagere og arbejdsgiveren, der opstår som følge af ansættelsesforholdet vedrørende gennemførelsen og håndhævelsen af arbejdsretlige bestemmelser. For at løse arbejdskonflikter har arbejdsgiveren og de relevante arbejdstagere eller fagforeninger ret til at anmode om indgriben fra inspektøren for arbejdsmarkedsforhold (Επιθεωρητής Εργασιακών Σχεσεων του). Under behandlingen af arbejdskonflikter kan parterne lade sig repræsentere personligt eller af en juridisk repræsentant eller en anden bemyndiget person. Efter drøftelsen registreres problemet i referater og underskrives af parterne og arbejdsmarkedsinspektøren, som skal udtale sig om tvisten. Samtidig kan arbejdsmarkedsinspektøren pålægge enhver af de administrative sanktioner, der er fastsat i loven, efter at have afgivet skriftlige forklaringer. Hvis overtrædelser af arbejdsretten er strafbare, kan inspektøren for arbejdsmarkedsforhold anlægge sag eller indgive en klage til den kompetente anklager.

Anvendelse af tvistbilæggelsesmekanismer, 2012-2019

Kilder: SEPE, 2014 (for data for 2012 og 2013); data for 2014-2019 indhentet af SEPE via e-mails og interviews