Aktører og institutioner i Ungarn

Siden opløsningen af ministeriet for innovation og teknologi (Innovációs és Technológiai Minisztérium, ITM) ved udgangen af 2022 har de vigtigste offentlige myndigheder, der regulerer arbejdslivet, været statssekretariatet for beskæftigelsespolitik under ministeriet for økonomisk udvikling (Gazdaságfejlesztési Minisztérium, GFM), som fra den 1. januar 2024 blev omdøbt til ministeriet for national økonomi (Nemzetgazdasági Minisztérium, NGM), vicestatssekretariatet for erhvervsuddannelse under Kultur- og Innovationsministeriet (Kulturális és Innovációs Minisztérium, KIM) og vicestatssekretariatet for programmer for offentlige arbejder og vandforvaltning under indenrigsministeriet (Belügyminisztérium, BM).

Økonomiministeriet har i dag det overordnede ansvar for beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik og -strategi. Den udarbejder lovforslag vedrørende arbejdslivet generelt (herunder arbejdsmarkedslovgivning og de retlige rammer for arbejdsmarkedsrelationer og social dialog). Det repræsenterer regeringen i den nationale treparts- og flerpartsdialog. Desuden har økonomiministeren ret til at træffe afgørelser om udvidelse af kollektive overenskomster til økonomiske sektorer, hvis sektorudvalg for social dialog (ágazati párbeszéd bizottság) anmoder herom (se lov LXXIV af 2009, artikel 4, stk. 2, litra b)).

Indenrigsministeriet har en særlig rolle med hensyn til at fastlægge de retlige og finansielle rammer for offentlige arbejdsprogrammer og forvalte dem gennem lokale myndigheder. Ansvaret for arbejdsrelaterede sundhedsspørgsmål henhører under direktoratet for arbejdshygiejne og arbejdsmiljø i det nationale folkesundhedscenter (Munkahigiénés és Foglalkozás-egészségügyi Főosztály, Országos Közegészségügyi Intézet), der føres under tilsyn af indenrigsministeriet.

Forvaltnings- og arbejdsretterne var domstole i første instans, indtil de blev afskaffet den 31. marts 2020 ved lov CXXVII af 2019. De almindelige efterfølgere er de domstole, der har samme stedlige kompetence som arbejdsretterne. Tjenesten for arbejdsmarkedsrådgivning og -tvistbilæggelse (Munkaügyi Tanácsadó és Vitarendező Szolgálat, MTVSZ) har siden 2016 stillet en alternativ tvistbilæggelsesvej til rådighed. I modsætning til sin forgænger – Munkaügyi Közvetítői és Döntőbírói Szolgálat) – har MTVSZ den arbejdsretlige tilgang som den dominerende tilgang, og den mest fremtrædende procedure er rådgivning. MTVSZ er organiseret regionalt med en stærk lokal tilstedeværelse.

Den nationale arbejdsformidling (Nemzeti Foglalkoztatási Szolgálat) overvåges i øjeblikket af ministeriet for national økonomi, og det samme gælder arbejdsmiljøområdet. Beskæftigelsesafdelingerne på amtsniveau (og Budapest) regeringskontorer driver et netværk af arbejdsformidlinger på distriktsniveau. Desuden fungerer arbejds- og arbejdsmiljøafdelingerne i Budapests regeringskontor og de nationale regeringskontorer som arbejdsmiljøinspektorater.

Arbejdsmarkedets parters repræsentativitet på nationalt plan er ikke udtrykkeligt indarbejdet i ungarsk lovgivning. Ikke desto mindre fastsætter loven om det vigtigste nationale organ for civil dialog, det nationale økonomiske og sociale råd (Nemzeti Gazdasági és Társadalmi Tanács, NGTT), detaljerede kriterier for arbejdsmarkedets parters deltagelse i NGTT. Dette anses i vid udstrækning for at fungere som en form for repræsentativitetskriterium på nationalt plan.

NGTT blev oprettet ved lov XCIII af 2011. NGTT's medlemmer (pr. 2020) omfatter 6 faglige sammenslutninger og 14 arbejdsgiverorganisationer. Andre medlemmer er anført i de relevante tabeller nedenfor og repræsenterer de nationale kamre, de udenlandske kamre, der opererer i Ungarn, videnskabseksperter, kunstrepræsentanter og traditionelle kirker. NGTT kan ikke betragtes som et organ for social dialog. I stedet er det mere et symbolsk rådgivende organ for civil dialog uden nogen forhandlingsfunktion.

Fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer opfordres til at deltage i NGTT (i henhold til artikel 4, stk. 8, i lov XCIII af 2011), hvis de opfylder følgende sæt kriterier.

Forbundene opfordres til at deltage, hvis de har:

• medlemsorganisationer i mindst 4 økonomiske sektorer og mindst 12 delsektorer

• medlemsorganisationer i mindst 8 amter (eller medlemsorganisationer med regionale organisationer)

• organisationer på virksomhedsniveau med mindst 150 arbejdsgivere

Arbejdsgiverorganisationer opfordres, hvis de har:

• medlemsorganisationer i mindst 2 økonomiske sektorer og mindst 6 delsektorer

• medlemsorganisationer i mindst 10 amter

• tilknyttede medlemmer eller medlemsorganisationer, der repræsenterer mindst 1.000 virksomheder eller virksomheder med i alt 100.000 ansatte

I det vigtigste trepartsorgan for den sociale dialog, det permanente rådgivende forum for den private sektor og regeringen (Versenyszféra és a Kormány Állandó Konzultációs Fóruma, VKF), anvendes der ingen repræsentativitetskriterier. VKF er baseret på en aftale, der ikke henviser til repræsentativitet, men indeholder en liste over de involverede arbejdsmarkedsparter baseret på parternes gensidige anerkendelse. Tre fagforeningssammenslutninger – Den Demokratiske Liga af Uafhængige Fagforeninger (Független Szakszervezetek Demokratikus Ligája, LIGA), Den Nationale Sammenslutning af Arbejderråd (Munkástanácsok Országos Szövetsége, Munkástanácsok) og Den Ungarske Faglige Sammenslutning (Magyar Szakszervezeti Szövetség, MASZSZ) – og tre arbejdsgiverorganisationer – den ungarske sammenslutning af forbrugerkooperative selskaber og brancheorganisationer (Általános Fogyasztási Szövetkezetek és Kereskedelmi Társaságok Országos Szövetsége, ÁFEOSZ), sammenslutningen af ungarske arbejdsgivere og industrifolk (Munkaadók és Gyáriparosok Országos Szövetsége, MGYOSZ) og den nationale sammenslutning af iværksættere og arbejdsgivere (Vállalkozók és Munkáltatók Országos Szövetsége, VOSZ) – deltager i VKF, som alle også er medlemmer af NGTT.

Om fagforeningsrepræsentation

I henhold til arbejdsloven (lov I af 2012) har enhver arbejdstager ret til at melde sig ind i – eller ikke at melde sig ind i – en fagforening for at fremme sine økonomiske og sociale interesser (artikel 231). De nærmere regler for, hvordan denne ret kan udøves, er fastsat i lov CLXXV af 2011 om foreningsfrihed, lov CLXXXI af 2011 om administrative procedurer og den civile lovbog (lov V af 2013). Offentligt ansatte har også ret til at organisere sig, men deres ret til kollektive forhandlinger er begrænset (for offentligt ansatte) eller fraværende (for tjenestemænd i offentlig forvaltning).

Fagforeningsgraden i Ungarn er omkring 7,4 % (pr. 1. kvartal 2020). Fagforeninger på arbejdspladsen er tilsluttet forskellige sektor- eller regionale sammenslutninger og er gennem disse sammenslutninger (eller undertiden direkte) tilsluttet seks nationale faglige sammenslutninger. Pluralisering findes også på arbejdspladserne.

Den nye arbejdsmarkedslov ændrede reglerne om kollektiv arbejdsret, herunder ændringer af retten til kollektive forhandlinger på virksomhedsniveau og højere niveauer.

Den nye arbejdsmarkedslov giver også samarbejdsudvalg ret til at forhandle og aftale arbejdsvilkår (undtagen løn- eller lønspørgsmål), hvis arbejdsgiveren endnu ikke har indgået en kollektiv overenskomst, eller hvis der ikke er nogen fagforening, der er berettiget til at indgå en sådan (artikel 268, stk. 1). En aftale, der indgås på denne måde, kaldes en planteaftale (üzemi megállapodás). En anlægsaftale med dette bredere indhold anses imidlertid ikke for at være en kollektiv overenskomst og ligger uden for rammerne af obligatorisk rapportering, selv om parterne kan forhandle noget af indholdet på samme måde, som de ville gøre, hvis der var indgået kollektive forhandlinger (parterne kan f.eks. aftale en længere referenceperiode for arbejdstid eller mere årligt overarbejde). Da der ikke er pligt til at indberette planteaftaler til myndighederne, foreligger der ikke oplysninger om antallet og indholdet af denne type aftaler.

Fagforeningsmedlemskab og fagforeningstæthed, 2010-2021

Anm.: * Andel af ansatte, der er medlem af en fagforening. ** Fagforeningsmedlemskab for arbejdstagere er afledt af det samlede fagforeningsmedlemskab og om nødvendigt justeret for fagforeningsmedlemmer uden for den aktive, afhængige og beskæftigede arbejdsstyrke (dvs. pensionerede, selvstændige, studerende og arbejdsløse).

Vigtigste faglige sammenslutninger og -forbund

Der er fem faglige sammenslutninger på nationalt plan, der er tilsluttet Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (EFS), og en fagforeningssammenslutning på nationalt plan, som ikke er tilsluttet EFS.

Tidligere – med undtagelse af én – handlede de alle på OÉT's arbejdstagerside. Siden 2011 har fem af dem været medlemmer af det flerpartsforum for civil dialog, NGTT, og den sjette blev medlem i 2016. I 2011 blev det syvende forbund dannet ved en fusion af fagforeningerne for sundhedssektoren, Den Demokratiske Fagforening for Ungarske Arbejdstagere, Sundheds- og Socialarbejdere (Magyarországi Munkavállalók Szociális és Egészségügyi Ágazatban Dolgozók Demokratikus Szakszervezete, MSZ EDDSZ) og Ungarns fagforening for sundheds- og socialarbejdere, fagforeningen for Veszprém County Hospital (Magyarországi Dolgozók Egészségügyi és Szociális Szakszervezete, MDESZSZ), og det blev senere optaget som medlem af NGTT. Samtidig deltager kun LIGA, Munkástanácsok og MASZSZ i VKF, det nationale trepartsorgan for den private sektor.

Den nationale sammenslutning af ungarske fagforeninger (Magyar Szakszervezetek Országos Szövetsége, MSZOSZ) – som nu er blevet integreret i MASZSZ – var tidligere den største nationale organisation målt i medlemsantal. I 2020 havde den 104.000 aktive medlemmer og omkring 150.000 medlemmer i andre kategorier, såsom pensionister og lærlinge; LIGA kommer tæt på andenpladsen.

Vigtigste faglige sammenslutninger og -forbund

Siden 2013 er nogle af de nationale fagforeninger fusioneret som reaktion på virkningerne af den nye arbejdsmarkedslov, nedgangen i den sociale dialog generelt, det ugunstige politiske klima og et langvarigt behov for integration. Alliancen af selvstyrende fagforeninger (Autonóm Szakszervezeti Szövetség, ASZSZ), Fagforeningssamarbejdsforummet (Szakszervezetek Együttműködési Fóruma, SZEF) og MSZOSZ meddelte, at de blev integreret den 1. maj 2013, men senere trak SZEF sig tilbage. I 2014 ASZSZ og MSZOSZ som MASZSZ, hvilket skabte landets største konføderation.

De nationale faglige sammenslutninger er ikke direkte involveret i kollektive forhandlinger i traditionel forstand, dvs. på topartsmåde, men de er involveret i trepartsforhandlinger om mindsteløns- og lønanbefalinger inden for rammerne af VKF.

Om repræsentation af arbejdsgivere

Tilslutning til arbejdsgiverorganisationer er frivillig.

Ni arbejdsgiverorganisationer har spillet en rolle på nationalt plan – de var også medlemmer af arbejdsgiversiden af det tidligere OÉT. Af historiske årsager er nogle af dem faktisk sektororganisationer, der er aktive på både nationalt og sektorielt plan.

Afskaffelsen af OÉT skabte en alvorlig udfordring for arbejdsgiverorganisationerne, da organets vigtigste funktion for mange af dem var at deltage i den nationale sociale dialog, og det havde ekspertisen, personalet og infrastrukturen til at gøre dette. Endvidere gav det at være medlem af OÉT en yderligere grund for medlemmerne til at tilmelde sig den pågældende arbejdsgiverorganisation. I lighed med fagforeningerne er kun tre nationale arbejdsgiverorganisationer (se nedenfor) medlemmer af VKF, mens alle ni nationale arbejdsgiverorganisationer og fem andre arbejdsgiverorganisationer deltager i NGTT.

Siden den 1. januar 2012 har virksomheder og iværksættere været forpligtet til at lade sig registrere i det relevante økonomiske kammer for at overholde lov CXXI af 1999 (som ændret i november 2011). Denne obligatoriske registrering koster et årligt registreringsgebyr på 5 000 HUF (ca. 16 EUR), men giver ikke de samme rettigheder og forpligtelser som for fuldgyldige medlemmer af kamrene. Arbejdsgiverorganisationerne var fjendtlige over for idéen om obligatorisk registrering, da det ikke giver virksomhederne nogen fordele og blot kan betragtes som en skat. Det svækker virksomhedernes vilje til at tilslutte sig arbejdsgiverorganisationer, der er baseret på foreningsfriheden.

Arbejdsgiverorganisationstæthed, 2012-2020

Bemærk: * Procentdel af ansatte, der arbejder i en virksomhed, der er medlem af en arbejdsgiverorganisation, der er involveret i kollektive forhandlinger.

Vigtigste arbejdsgiverorganisationer

De to vigtigste arbejdsgiverorganisationer er MGYOSZ og VOSZ i den private sektor. Sammen med ÁFEOSZ er de medlemmer af VKF. Disse tre arbejdsgiverorganisationer har formået at bevare deres rolle i høringer og forhandlinger på nationalt plan, mens andre arbejdsgiverorganisationer har tendens til at styrke deres aktivitet i den sektorspecifikke sociale dialog eller er tvunget til at søge efter forskellige måder at tilpasse sig den ændrede struktur i den sociale dialog på.

Vigtigste arbejdsgiverorganisationer og -sammenslutninger

Bemærk: SMV'er, små og mellemstore virksomheder.

Siden 2012 har VKF været det eneste forum for trepartsdialog på nationalt plan. Det kan ikke betragtes som en erstatning for OÉT (som ophørte med at eksistere i 2011), da VKF's drift ikke er reguleret ved lov, og dets møder tilrettelægges på ad hoc-basis uden en årlig dagsorden og på en måde, der ikke giver parterne mulighed for at have dybtgående debatter. Møderne er normalt ikke åbne for offentligheden. Årlige høringer og forhandlinger om nationale mindstelønninger og lønanbefalinger og om de efterfølgende aftaler har været de eneste faste emner i den nationale trepartsdialog på det seneste.

NGTT er et flerpartsforum for høring om en lang række socioøkonomiske spørgsmål, der involverer en lang række aktører. Det kan ikke betragtes som et organ for social dialog. Det er et symbolsk rådgivende organ for civil dialog uden nogen forhandlingsfunktion. Denne struktur har ikke ændret sig i de senere år.

De sektorspecifikke udvalg for social dialog (hvoraf der var 18 i januar 2023 samt 24 undersektorielle dialogudvalg på lavere niveau) har eksisteret siden 2004. De blev oprettet for at lette sektordialogen generelt, herunder sektorspecifikke kollektive overenskomstforhandlinger, selv om sektorspecifikke kollektive overenskomstforhandlinger endnu ikke er fuldt integreret i det kollektive forhandlingssystem. Sektorudvalgene for den sociale dialog er reguleret ved lovgivning (lov LXXIV af 2009), som regulerer den sociale dialog på sektorniveau og mellemniveau. Lovgivningen fastsætter også detaljeret kriterierne for repræsentativitet på sektorniveau. Lovgiverne havde under udarbejdelsen af den nye arbejdsmarkedslov den udtrykkelige hensigt at fremme fagforeningernes forhandlingsaktivitet og flytte kollektive forhandlinger fra det traditionelle niveau (virksomhedsniveau) til sektorniveau. Indtil videre har den nye kodeks ikke medført en stigning i antallet af kollektive overenskomster på sektorniveau.

De vigtigste treparts- og topartsorganer

Fagforeninger og samarbejdsudvalg eksisterer side om side på ungarske arbejdspladser. Deres roller, rettigheder og forpligtelser samt deres forhold til ledelsen/arbejdsgiverne er reguleret af arbejdsloven (lov I af 2012), nemlig del 3 om arbejdsmarkedsforhold.

Fagforeningers og samarbejdsudvalgs roller, rettigheder og forpligtelser

Den nye arbejdsmarkedslov (lov I af 2012) indførte specifikke ændringer i forhold til arbejdsmarkedsforhold på arbejdspladser. Hovedpunkterne er følgende.

• Før 2012 afhang fagforeningernes repræsentativitet på virksomhedsniveau af antallet af medlemmer, der blev valgt til samarbejdsudvalget. I den nye arbejdslov blev denne regel erstattet af en tærskel på 10 % (hvis 10 % af det samlede antal arbejdstagere hos arbejdsgiveren er fagforeningsmedlemmer) fastsat i forhold til retten til kollektive forhandlinger.

• Hvis der ikke er nogen »repræsentativ« fagforening hos arbejdsgiveren (dvs. en fagforening, der er bemyndiget til at indgå kollektive overenskomster), og der ikke er nogen kollektiv overenskomst i kraft, har samarbejdsudvalget ret til at indgå en fabriksaftale med arbejdsgiveren, som regulerer arbejdsvilkårene (undtagen lønninger).

• Samarbejdsudvalg har en »inspektionsfunktion« og har ret til at følge arbejdsgiverens lovlige drift. Det er dog kun en fagforening, der har ret til at repræsentere arbejdstagere i klager over ulovligheder eller andre tvister.

• En arbejdsgiver har kun oplysnings- og høringspligt over for et samarbejdsudvalg (i henhold til den tidligere lovgivning havde fagforeninger på virksomhedsniveau også denne ret).

Regulering, sammensætning og organer