Faglige aktioner og tvister i Ungarn

Ungarns grundlov af 25. april 2011 sikrer arbejdstagere, arbejdsgivere og deres organisationer retten til kollektive forhandlinger og retten til at tage kollektive skridt for at forsvare deres interesser, herunder retten til at afbryde arbejdet (artikel XVII, afdeling 2).

Mens faglige aktioner iværksat af arbejdere eller deres organisationer reguleres på en ret detaljeret måde, især strejker, er lovgivningen tavs om de mest åbenlyse mulige faglige aktioner fra arbejdsgivernes side: lockout.

Strejkeretten er reguleret i lov VII af 1989. Retten til at strejke er garanteret for individuelle arbejdere i forfølgelsen af deres egne krav, mens retten til at organisere en solidaritetsstrejke kun gives til fagforeninger. Som hovedregel kan en strejke kun indkaldes, når der i mindst syv dage er gjort forsøg på at løse modstridende interesser (artikel 2).

Der er nogle begrænsninger med hensyn til både besiddelse og udøvelse af strejkeretten. Der gives ingen ret til at strejke til personale i retshåndhævende myndigheder, væbnede styrker eller retsvæsenet. Tjenestemænd, der arbejder i den offentlige forvaltning, har ret til at strejke, men kan kun udøve den i henhold til de særlige regler, der er fastsat i overenskomsten mellem regeringen og de relevante fagforeninger.

Lov VII af 1989 indeholder en liste over de omstændigheder, hvor strejken er ulovlig (artikel 3).

I forbindelse med aktiviteter af væsentlig samfundsmæssig betydning – navnlig massetransport, telekommunikation, elektricitet, vand, gas og anden energiforsyning – kan strejkeretten kun udøves i det omfang, den ikke hindrer leveringen af tjenesteydelser på et niveau, der skønnes tilstrækkeligt. Det "tilstrækkelige niveau" kan defineres ved en lov vedtaget af parlamentet (i henhold til ændringerne af lov VII i 2010 og 2012), hvilket allerede er sket på nogle områder. Disse regler begrænser stærkt strejkeretten i visse offentlige tjenester.

Andre former for faglige aktioner (ud over strejker) er meget mere almindelige i Ungarn, såsom protestmøder og protestmøder, demonstrationer, underskriftsindsamlinger og indsamling af underskrifter. De to første er reguleret af lov LV af 2018 om forsamlingsfrihed. Denne nye lov er mere restriktiv end sin forgænger: Demonstrationer skal underrettes måneder i forvejen, og politiet får relativt vide beføjelser til at forbyde forsamlinger. Klager og offentliggørelse af oplysninger i offentlighedens interesse (whistleblowing) blev reguleret af lov CLXV af 2013, indtil den blev erstattet af den forbedrede lov XXV af 2023. Andragender og indsamling af underskrifter er reguleret af lov CCXXXVIII af 2013 om folkeafstemninger, europæiske initiativer og folkeafstemningsproceduren.

Udviklingen i faglige aktioner, 2013-2021

Bemærk: ikke tilgængelig.

Kilde: Det ungarske centrale statistiske kontor, 2022.

Kollektive tvistbilæggelsesordninger

De kollektive tvistbilæggelsesordninger er reguleret af arbejdsloven (lov I af 2012, artikel 291-293).

Det er vigtigt at bemærke, at arbejdsloven anvender udtrykket »kollektive arbejdsretlige tvister«, som fortolkes således, at det udelukkende henviser til tvister om kollektive interesser.

Afhængigt af de uenige parter kan arbejdsgiveren og samarbejdsudvalget eller arbejdsgiveren og fagforeningen nedsætte et ad hoc-forligsudvalg (egyeztető bizottság) til at løse deres tvister (se også afsnittet "Medarbejderrepræsentation på arbejdspladsen"). Anlægsaftalen eller den kollektive overenskomst kan også indeholde bestemmelser om et stående forligsudvalg.

Forligsudvalget består af lige mange medlemmer, der er udpeget af arbejdsgiveren og af samarbejdsudvalget eller fagforeningen, samt en uafhængig formand. Arbejdsgiveren og samarbejdsudvalget/fagforeningen kan på forhånd skriftligt aftale at rette sig efter udvalgets afgørelse. I dette tilfælde er udvalgets afgørelse bindende. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Nogle kollektive tvister, der er specificeret i arbejdsloven (artikel 236, stk. 4, og artikel 263), bør afgøres af en voldgiftsmand.

Siden november 2016 har det været muligt for MTVSZ – som et alternativt tvistbilæggelsesorgan – at blive inviteret af parterne i tvisten til at bistå (gennem mægling eller mægling) eller til at mægle.

Individuelle tvistbilæggelsesmekanismer

I henhold til arbejdsloven (artikel 285) er de vigtigste individuelle tvistbilæggelsesinstanser domstolene. Individuelle arbejdsretlige tvister afgøres af specialdomstole, dvs. forvaltnings- og arbejdsretterne (som er på distriktsdomstolsniveau, men kun fungerer i de byer, hvor amtet er hjemsted). Disse domstole har førsteinstans, mens sager, der ikke er afgjort, indbringes for de civile domstole i anden instans.

Anvendelse af alternative tvistbilæggelsesmekanismer

MTVSZ er ansvarlig for kollektive, ikke individuelle, tvister. En udtrykkelig hensigt bag oprettelsen af MTVSZ var imidlertid at give mulighed for om muligt at omdanne individuelle tvister til kollektive tvister ved at konsolidere flere individuelle tvister om det samme emne.

Brug af tvistbilæggelsesmekanismer, 2014-2021

Anm.: *Klassificeringen af arbejdsretlige tvister blev betydeligt indsnævret som følge af ændringerne i lov I af 2017 om forvaltningsretsplejeloven pr. 1. januar 2018, hvilket reducerede antallet af arbejdsretlige tvister. ** På grund af afskaffelsen af arbejdsretterne pr. 31. marts 2020 er antallet i 2020 ikke sammenligneligt med de tilsvarende tal i de foregående og efterfølgende år. n.a., ikke tilgængelig.

Kilde: Det nationale retskontor, 2022