Faglige aktioner og tvister i Letland

Strejkeretten og strejkeproceduren er fastlagt i strejkeloven. I 2019 blev der indført to ændringer: Kapitel VIII om administrative overtrædelser inden for strejkeretten og kompetence i sager om administrative overtrædelser blev indført, og i den forbindelse blev VDI's § 19, stk. 3, nr. 4, der fastlægger VDI's ret til administrativt at straffe skyldige for overtrædelser af lovgivningen, fjernet.

Loven om arbejdsretlige tvister regulerer proceduren for bilæggelse af arbejdskonflikter forud for strejker eller, hvis tvister er uløste, berettigelsen af strejker. Loven blev ikke ændret i 2022.

Strejkeloven definerer en strejke (streiks) som et middel til at løse en kollektiv interessekonflikt, der manifesterer sig ved, at arbejdstagere eller en gruppe af arbejdstagere i en filial af en virksomhed frivilligt, helt eller delvist, afbryder arbejdet for at opnå opfyldelse af deres krav.

Medarbejdere har ret til at strejke for at beskytte deres økonomiske eller erhvervsmæssige interesser. Strejkeretten bør udøves som en sidste udvej, hvis der ikke er indgået en aftale i en tvist om kollektive interesser. Deltagelse i en strejke skal være frivillig.

Dommere, anklagere, medlemmer af politiet, brandværnsarbejdere, brandmænd og redningstjenesteansatte, grænsevagter, medlemmer af den statslige sikkerhedstjeneste, vagter og folk, der gør tjeneste i de nationale væbnede styrker, er alle forbudt at strejke.

Andre juridiske former for faglige aktioner er arbejdskonflikter (darba strīds) og tvistbilæggelsesmekanismer og lockout (lokauts) (reguleret af loven om arbejdsretlige tvister). Fagforeninger kan også opfordre til protestaktioner såsom møder (mītiņš), blokader (pikets) og demonstrationer (demonstrācija) (reguleret af loven om møder, blokader og demonstrationer, der blev vedtaget den 16. januar 1997).

Ændringer af loven om møder, blokader og demonstrationer i 2022 indførte nye regler, der har til formål at begrænse de politiske formål med møder, blokader og demonstrationer. Loven forbyder anvendelse af disse foranstaltninger til organisationer, hvis aktiviteter i Letland er forbudt eller relateret til fremme eller forherligelse af begivenheder baseret på nazistiske eller kommunistiske regimers ideologi.

Strejker er sjældne i Letland. Alligevel var der ifølge data fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) i 2017 15 strejker og lockouter. Ifølge samme kilde var der ingen strejker og lockouter i 2018, 2019, 2020 og 2021. Mere detaljerede oplysninger blev ikke fundet i hverken ILO's statistikker eller data fra European Company Survey 2019.

Nationale statistikker over faglige aktioner offentliggøres ikke i Letland. CSP kan efter anmodning fremlægge data fra sin undersøgelse af økonomisk aktive kommercielle virksomheder, individuelle købmænd, bonde- eller fiskerbedrifter, budgetinstitutioner, fonde eller fonde samt administrative data. Disse data indsendes til ILO og offentliggøres i et ILO-datasæt. Data for 2022 blev ikke fundet i det relevante ILO-datasæt.

Baseret på lokale mediers rapportering i 2022 fandt der flere faglige aktioner sted. I uddannelsessektoren demonstrerede mere end 3 000 pædagogiske arbejdere f.eks. det lettiske parlament den 16. juni 2022. Pædagogerne krævede et stop for indførelsen af en ny lærerlønsmodel, en afbalancering af lærernes arbejdsbyrde og en retfærdig fordeling af lønmidlerne på tværs af kommunerne, så lærere fra kommuner med et allerede etableret netværk af skoler ikke lider. Lægeforeningen LVSADA afholdt to 2-dages advarselsstrejker og protestaktioner nær ministerkabinettets kontor den 27. juli og 7. september 2022. Lægernes hovedkrav var en lønstigning på 10 %.

Kollektive tvistbilæggelsesordninger

De generelle principper for tvistbilæggelsesmekanismer er fastsat i arbejdsretten.

Afhængigt af tvistens genstand og de involverede personer opdeles arbejdskonflikter i individuelle tvister om rettigheder, kollektive tvister om rettigheder og kollektive tvister om interesser.

Ved bilæggelse af individuelle og kollektive tvister om rettigheder anvendes arbejdsretten og den civile retsplejelov. Ved bilæggelse af kollektive interessetvister anvendes arbejdsloven og strejkeloven.

Kollektive tvistbilæggelsesordninger er nærmere reguleret af loven om arbejdsretlige tvister (§§ 9-21). Loven skelner mellem kollektive tvister om rettigheder og kollektive tvister om interesser. Arbejdsloven regulerer løsning af tvister vedrørende kollektive overenskomster.

En kollektiv tvist om rettigheder er en meningsforskel mellem de involverede parter, der opstår i forbindelse med indgåelse, ændring, opsigelse eller opfyldelse af en ansættelseskontrakt eller ved anvendelse eller fortolkning af bestemmelser i bekendtgørelser, bestemmelser i en kollektiv arbejdskontrakt eller arbejdsprocedureregler.

En kollektiv tvist om interesser er en meningsforskel mellem de involverede parter, der opstår i forbindelse med kollektive forhandlingsprocedurer, der fastsætter nye arbejdsvilkår eller ansættelsesbestemmelser.

I begge tilfælde er det første skridt at indgive et skriftligt indlæg til den anden part, hvori der redegøres for de krav, der stilles. Hvis svaret er negativt, eller der ikke er noget svar, bør en kollektiv tvist om rettigheder afgøres gennem et forligsudvalg. Enhver part i en kollektiv tvist om rettigheder har ret til at indbringe sagen for domstolene, hvis den ikke afgøres gennem forligskommissionen. Hvis parterne aftaler det skriftligt, kan en kollektiv tvist om rettigheder overføres til en voldgiftsret med henblik på bilæggelse.

Individuelle tvistbilæggelsesmekanismer

Arbejdsloven siger, at individuelle tvister om rettigheder mellem en arbejdstager og en arbejdsgiver, hvis de ikke afgøres inden for en virksomhed, skal afgøres ved domstolene.

Loven om arbejdsretlige tvister definerer en individuel tvist vedrørende rettigheder som en meningsforskel mellem en arbejdstager eller en gruppe af arbejdstagere og en arbejdsgiver, der opstår i forbindelse med indgåelse, ændring, opsigelse eller opfyldelse af en ansættelseskontrakt, og ved anvendelse eller fortolkning af bestemmelserne i bekendtgørelser, bestemmelserne i en kollektiv arbejdskontrakt eller arbejdsprocedureregler.

Individuelle tvister om rettigheder i en virksomhed bør så vidt muligt løses gennem forhandlinger mellem arbejdstageren og arbejdsgiveren.

Hvis der ikke opnås enighed mellem arbejdstageren og arbejdsgiveren under forhandlinger, skal arbejdsgiveren og medarbejderrepræsentanterne skriftligt aftale at nedsætte et arbejdskonfliktudvalg. Arbejdsgiveren og arbejdstagerrepræsentanterne kan også aftale at anvende andre procedurer til bilæggelse af tvisten.

Enhver part i en individuel rettighedstvist har ret til at indbringe sagen for domstolene, hvis den ikke løses ved forhandlinger mellem arbejdstageren og arbejdsgiveren, eller hvis en af parterne ikke er tilfreds med arbejdstvistkommissionens afgørelse.

Fagforeninger har ret til at repræsentere deres medlemmer uden særlig tilladelse i forbindelse med bilæggelse af individuelle tvister om rettigheder og til at anlægge sag ved domstolene i deres medlemmers interesse.

Anvendelse af alternative tvistbilæggelsesmekanismer

Der er ingen arbejdsretter i Letland. Arbejdsretlige tvister afgøres af den almindelige domstol. Der foreligger ingen data om, hvor ofte der anvendes alternative former for tvistbilæggelse sammenlignet med de tvistbilæggelsesprocedurer, der finder sted ved domstolene.

I 2018 gennemførte VDI forskning i effektive metoder til løsning af arbejdskonflikter i Letland (Baltic Institute of Social Sciences, 2018). Den resulterende rapport indeholder statistikker om visse aspekter af tvistbilæggelsesprocedurer for 2017. Statistiske data og forfatternes beregninger er baseret på anmodninger til retten og klager til VDI. For 2017-2021 foreligger der data om antallet af sager, der er gennemgået af VDI om arbejdstagerrettighedsspørgsmål. De præciserer ikke, om der er tale om arbejdskonflikter eller høringer.

Brug af tvistbilæggelsesmekanismer, 2017-2022

Bemærk: ikke tilgængelig.

Kilder: 2017: VDI og revisionsrettens informationssystem, som rapporteret i Baltic Institute of Social Sciences (2018); 2018-2022: VDI's årsrapporter om de reviderede indlæg om arbejdstagerrettighedsspørgsmål