Faglige aktioner og tvister i Luxembourg

I Luxembourgs forfatning hedder det: »Fagforeningsfriheden er sikret. Loven tilrettelægger udøvelsen af strejkeretten.« Retten til at indlede strejke er betinget af overholdelse af indledende forligsprocedurer. Enhver arbejdskonflikt, der opstår i en virksomhed, skal – inden enhver standsning eller ophør af arbejdet – henvises til det nationale forligskontor (Office National de Conciliation, ONC). Når forligsprocessen er udtømt, udarbejder ONC et memorandum med angivelse af de punkter, der stadig er omstridt. Når der er erklæret forlig for manglende forlig, kan de stridende parter stadig henvise tvisten til voldgift af en formand, der er udpeget af regeringen. Når voldgiftsmanden er udpeget, har begge parter frihed til at acceptere eller afvise dem. Hvis de accepterer voldgiftsmanden, er de forpligtet til at acceptere voldgiftsmandens afgørelse. Hvis forsøg på mægling og voldgift viser sig at være forgæves, kan der ellers indledes en strejke, og en medarbejders deltagelse i en sådan strejke udgør ikke grund til afskedigelse. Desuden er det ikke tilladt at strejke på spørgsmål, der er reguleret af en kollektiv overenskomst, i en kollektiv overenskomsts gyldighedsperiode. Bortset fra strejker, som er yderst sjældne i Luxembourg, består andre arbejdskonflikter hovedsagelig af demonstrationer. Der er ikke offentliggjort data om strejker i Luxembourg i flere år.

Kollektive tvistbilæggelsesordninger

Arbejdsmarkedskulturen er baseret på tillid og diskussion mellem arbejdsmarkedets parter. En rapport fra Centre for Population, Poverty and Public Policy Studies (CEPS)/instead (Rey, 2010) understreger det lave antal arbejdskonflikter i Luxembourg. Alle fire undersøgelser, der er citeret af CEPS/instead, viser et fravær af kollektiv handling og strejker. I rapporten forklares det, at denne »sociale fred« er resultatet af forskellige former for tvistbilæggelse, f.eks. forlig fremmet af ONC (se afsnittet »Juridiske aspekter«). Hvis forliget ved ONC ikke lykkes, er det muligt for arbejdsmarkedets parter at anmode om udpegelse af en voldgiftsmand.

Individuelle tvistbilæggelsesmekanismer

En arbejdsgiver eller arbejdstager kan bede ITM om at løse en individuel arbejdskonflikt. Hvis parterne er enige om at acceptere den anbefaling, der er resultatet af forliget, anses tvisten for at være løst (arbejdslovens artikel L. 652-1). Sådanne initiativer er dog sjældne, og der foreligger ingen data.

Anvendelse af alternative tvistbilæggelsesmekanismer

Arbejdsministeriet fremlægger i sin årsberetning oplysninger om antallet af sager om kollektive tvister, der behandles af det nationale forligskontor.

Antal sager, der anvender alternative tvistbilæggelsesmekanismer, 2012-2021

Bemærk: ONC, det nationale forligskontor.

Kilde: Arbejdsministeriets årsberetninger