Faglige aktioner og tvister i Nederlandene

Fagforeninger (og individuelle ansatte) har ret til at strejke. Denne ret er ikke fastsat i nederlandsk ret, men højesteret har fastslået, at artikel 6 i Europarådets europæiske socialpagt (som anerkender arbejdstagernes og arbejdsgivernes ret til kollektive skridt i tilfælde af interessekonflikter, herunder retten til at strejke) har direkte virkning i Nederlandene. Retspraksis har imidlertid fastslået, at strejkeretten ikke er uden begrænsninger. Tredjemands interesser bør ikke skades uforholdsmæssigt meget (f.eks. ved at afholde transportstrejker i myldretiden). Den almindelige form er arbejdsnedlæggelse, enten i en meget kort periode eller en længere periode, efterfulgt af stafetstrejker (korte på hinanden følgende strejker i forskellige virksomheder) på tværs af en sektor og støttestrejker (som historisk set har været mindre almindelige i Holland).

Mange kollektive overenskomster indeholder klausuler, der begrænser både arbejdsgiveres og arbejdstageres brug af faglige kampskridt i en kollektiv overenskomsts løbetid om spørgsmål, der er omfattet af overenskomsten. Disse er kendt som fredsklausuler. Retspraksis har fastslået, at en fredsklausul er underforstået, selv om der ikke udtrykkeligt er aftalt en sådan bestemmelse. Medarbejderne kan dog gribe ind over andre forhold – for eksempel hvis deres arbejdsgiver bryder aftalen. Der er ikke noget lovkrav om, at der skal afholdes afstemninger, før der udskrives til faglige aktioner. Fredelige blokader anses for at være omfattet af strejkeretten.

Der findes ikke noget lovbestemt system for mægling, mægling eller voldgift i arbejdskonflikter, selv om nogle kollektive overenskomster indeholder bestemmelser om fælles tvistbilæggelsesprocedurer.

Udviklingen i faglige aktioner, 2017-2022

Bemærk: ikke tilgængelig.

Kilde: CBS StatLine, 2022b.

Statistik Holland rapporterer, at 2017 markerede et højdepunkt i strejkeaktiviteten i Holland med 32 strejker, det højeste antal siden 1989, og det største antal involverede personer. Disse strejker førte til et af de højeste registrerede niveauer af tabte arbejdsdage på grund af strejker, i alt 306.300 tabte dage og påvirkede 146.900 arbejdere (CBS, 2018a). På trods af færre strejker i de efterfølgende år fortsatte antallet af tabte arbejdsdage med at stige, især på grund af omfattende strejker i nøglesektorer såsom sundhedssektoren. I 2019 resulterede 26 strejker i et endnu større tab på 391.000 arbejdsdage, der involverede 318.700 arbejdere.

I 2020, selvom antallet af strejker faldt betydeligt til kun 9, nåede antallet af tabte arbejdsdage pr. strejke en ny rekord. I gennemsnit gik der 23.444 dage tabt pr. strejke med i alt 211.000 tabte arbejdsdage og 105.300 arbejdere involveret. Dette gjorde 2020 bemærkelsesværdigt for den store effekt i forhold til det lave antal strejker.

Efter 2020 begyndte strejkeaktiviteten at komme sig, med 22 strejker registreret i 2021. 2021 havde dog de laveste samlede tal i de sidste fem år med kun 59.300 tabte arbejdsdage og 28.200 arbejdere involveret (CBS StatLine, 2022b). På trods af udsving i antallet af strejker toppede virkningen af strejker i form af tabte arbejdsdage og involverede arbejdere i 2019 og 2020, hvilket understreger, hvordan færre, men større strejker i nøglesektorer kan have en betydelig effekt.

Kollektive tvistbilæggelsesordninger

Der er ingen officiel mekanisme til konfliktløsning og ingen bestyrelse. Meget sjældent udpeger regeringen mæglere i langvarige konflikter, men kun under særlige omstændigheder.

Individuelle tvistbilæggelsesmekanismer

Nogle kollektive overenskomster opretter bestyrelser til at håndtere konflikter, der opstår i forbindelse med den eksisterende aftale. Der findes ingen særlige organer med permanente opgaver såsom overvågning og håndhævelse af kollektive overenskomster eller formidling af mæglingstjenester. Et første skridt, der anbefales af regeringen og af retslige organer, er at få hjælp fra en mægler. Hvis individuelle tvister eskalerer, kan de indbringes for retten. Denne proces starter normalt på regionalt plan ved en underdistriktsdomstol (kantonrechter). UWV kan også være involveret i at gennemgå anmodninger fra arbejdsgivere om at afskedige medarbejdere. Det har tendens til at være involveret i sager, hvor en arbejdsgiver ønsker at afskedige en medarbejder; UWV undersøger anmodningen og grundlaget for at afskedige personen og vurderer anmodningens juridiske gyldighed. Hvis der ikke kan opnås enighed, er distriktsdomstolen imidlertid det første skridt i formelle retssager.

Anvendelse af alternative tvistbilæggelsesmekanismer

Mægling kan bruges til at løse tvister, men det er op til parterne i konflikten. Der findes en certificeringsordning for private mæglere. Der er ingen kvantitative oplysninger, men mægling anvendes sjældent. Som anført ovenfor kan sager, hvor arbejdsgivere og arbejdstagere ikke kan blive enige (f.eks. om kollektive kampskridt og strejker), samt individuelle tvister indbringes for retten med henblik på retslig tvistbilæggelse. Der findes ingen arbejdsretter, men der findes almindelige underdistriktsdomstole.

Der findes ikke mange statistikker om konfliktløsning. Det nationale statistikkontor opbevarer data om, hvor mange mennesker der fyres eller afskediges gennem UWV og gennem en distriktsdommer. Der synes ikke at være nogen ajourførte data om brugen af mæglere i Nederlandene.

Anvendelse af tvistbilæggelsesmekanismer, 2012-2022

Anm.: * Disse data opdateres ikke længere på grund af tab af finansiering (CBS, 2018b).

Kilde: CBS, 2017.