Aktører og institutioner i Polen

Ministeriet for familie-, arbejds- og socialpolitik (Ministerstwo Rodziny, Pracy i Polityki Społecznej, MRPiPS) beskæftiger sig i øjeblikket med spørgsmål vedrørende den sociale dialog (gennem en særlig afdeling) og tilvejebringer infrastrukturen (lokaler og organisatorisk og teknisk støtte) til den sociale trepartsdialog på nationalt plan (dvs. RDS) og til sektorspecifikke organer for social dialog (i de fleste tilfælde er udvalgene tilknyttet MRPiPS). MRPiPS fører også et register over samarbejdsudvalg og kollektive overenskomster med flere arbejdsgivere og er ansvarlig for at drøfte nye arbejdsretlige bestemmelser foreslået af regeringen med arbejdsmarkedets parter. I slutningen af 2020 migrerede arbejdsmarkedsanliggender fra MRPiPS til et mere erhvervsorienteret ministerium, det daværende ministerium for udvikling, arbejde og teknologi (Ministerstwo Rozwoju, Pracy i Technologii), som blev til ministeriet for økonomisk udvikling og teknologi (Ministerstwo Rozwoju i Technologii, MRiT). I 2021 blev MRiT svækket, da arbejdsforhold vendte tilbage til MRPiPS. I øjeblikket er både MRPiPS og MRiT politisk svage og afhængige af premierministeren og de politiske partiledere. Ministeriet for national uddannelse (Ministerstwo Edukacji Narodowej) blev slået sammen med ministeriet for videnskab og videregående uddannelse (Ministerstwo Nauki i Szkolnictwa Wyższego) og omdøbt til ministeriet for uddannelse og videnskab (Ministerstwo Edukacji i Nauki).

Det nationale arbejdstilsyn (Państwowa Inspekcja Pracy, PIP) er et centralt administrativt organ (ledet af chefarbejdsinspektøren, udpeget af parlamentet), der har til opgave at overvåge overholdelsen og håndhævelsen af arbejdsretten. PIP overvåges af Labour Protection Council (Rada Ochrony Pracy). PIP's beføjelser vedrører navnlig overholdelsen af arbejdstagernes rettigheder, overholdelsen af sundheds- og sikkerhedsbestemmelserne, lovligheden af ansættelsesforhold og bistand og rådgivning til borgerne i arbejdsretlige spørgsmål. På regionalt plan er der distriktsarbejdstilsyn (Okręgowe Inspektoraty Pracy), som har til opgave (ud over de ovenfor nævnte) at registrere nye og ændrede kollektive overenskomster for en enkelt arbejdsgiver. Arbejdsinspektørerne udfører deres opgaver ved at gennemføre forebyggende foranstaltninger (formidling af viden, fremme af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og rådgivning af arbejdsgivere og arbejdstagere) og revision af arbejdspladsen (kontrol på stedet og indirekte undersøgelser). Der er to kategorier af revisioner, rutinemæssige og forsætlige (planlagte), hvor sidstnævnte har til formål at inspicere specifikke sektorer eller virksomheder.

Arbejdsretterne er særskilte og selvstændige organisatoriske enheder af almindelige domstole (lokaldomstole, distriktsdomstole og appeldomstole) og er ansvarlige for at behandle og træffe afgørelse i arbejdsrelaterede spørgsmål (krav vedrørende ansættelse og ansættelsesforhold, krav vedrørende andre retsforhold, der er omfattet af arbejdsretlige bestemmelser, afgørelse af, om der foreligger et ansættelsesforhold, og afgørelse af erstatning i sager om arbejdsrelaterede ulykker og erhvervssygdomme). I arbejdsretterne er der en totrinsprocedure.

Centret for Dialog mellem Arbejdsmarkedets Parter (Centrum Partnerstwa Społecznego Dialog) er en statskontrolleret institution, der er ansvarlig for at fremme den sociale dialog (gennem igangsættelse og opretholdelse af offentlig debat, forskning og publikationsaktiviteter).

Arbejdsmarkedets parters repræsentativitet på nationalt plan er reguleret i loven om Rådet for Social Dialog og andre organer for social dialog fra 2015. De betingelser, som arbejdsmarkedets parter skal opfylde, er dog fortsat de samme som i den tidligere bindende lovgivning. Fagforeninger skal være en af følgende og skal have mindst 300.000 medlemmer, der dækker enheder, der opererer i mindst halvdelen af alle sektioner af den polske aktivitetsklassifikation (PKD, Polska Klasyfikacja Działalności), men ikke mere end 100.000 medlemmer ansat i en given PKD-sektion kan tælles med:

• en fagforening på nationalt plan

• En sammenslutning af fagforeninger på nationalt plan

• en tværfaglig organisation på nationalt plan (KONFØDERATION)

For arbejdsgiverorganisationer er betingelserne som følger:

• De skal fortsætte operationer på nationalt plan.

• Medlemsenheder skal beskæftige mindst 300.000 mennesker i alt.

• Medlemsenheder skal drive virksomhed i mindst halvdelen af alle sektioner af PKD, men der kan ikke tælles mere end 100.000 ansatte for hver sektion.

Om fagforeningsrepræsentation

Fagforeningsloven fra 1991 giver retten til at oprette fagforeninger til ansatte – det vil sige personer, der arbejder på grundlag af ansættelseskontrakter.

Andre større kategorier af arbejdstagere, der er udelukket fra medlemskab af en fagforening, er dommere, embedsmænd i statsadministrationen, professionelle soldater og funktionærer fra kontoret for statsbeskyttelse (Agencja Bezpieczeństwa Wewnętrznego). Der er også særlige kategorier af personer, der er aktive på arbejdsmarkedet, som ikke har ret til at oprette fagforeninger, men som er berettiget til at blive medlem af eksisterende fagforeninger, herunder pensionister, arbejdsløse, telearbejdere og vikarer. Der er også særlige regler om fagforeningsmedlemskab for politibetjente, grænsevagter, fængselsvagter og det statslige brandvæsen (Państwowa Straż Pożarna) samt ansatte i det øverste kontrolkammer (Najwyższa Izba Kontroli).

På grund af en snæver definition af foreningsretten i fagforeningsloven kan selvstændige erhvervsdrivende og personer, der arbejder på grundlag af civilretlige kontrakter, ikke være berettiget til at melde sig ind i eller organisere fagforeninger. Da der kræves mindst 10 ansatte for at oprette en fagforening på virksomhedsniveau, er de, der arbejder i mikrovirksomheder (ca. 40 % af alle ansatte), også udelukket.

Efter den pludselige bølge af afforeninger i 1990'erne lå fagforeningstætheden i 2004 på 21,5 % ifølge data fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD). Ifølge den seneste undersøgelse fra Public Opinion Research Centre (Centrum Badania Opinii Społecznej, CBOS) var fagforeningstætheden i 2021 10,5 %.

Fagforeningsmedlemskab og -tæthed, 2010-2021

Anm.: * Andel af ansatte, der er medlem af en fagforening. ** Baseret på CBOS (2013), CBOS (2014), CBOS (2015), CBOS (2017), CBOS (2019), CBOS (2021). *** Fagforeningsmedlemskab for arbejdstagere afledt af det samlede (arbejds)fagforeningsmedlemskab og om nødvendigt justeret for fagforeningsmedlemmer uden for den aktive, afhængige og beskæftigede arbejdsstyrke (dvs. pensionerede arbejdstagere) selvstændige, studerende og arbejdsløse). Forfatterens egne beregninger baseret på CBOS-rapporterne. Forfatterens egne beregninger baseret på CBOS-rapporterne og Eurostat [lfsa_egan], data om beskæftigelse. AIAS ICTWSS, Amsterdam Institute for Advanced Labour Studies Fagforeningernes institutionelle karakteristika, lønfastsættelse, statslig indgriben og sociale pagter; n.a., ikke relevant.

Vigtigste faglige sammenslutninger og -forbund

I alt tre fagforeninger i Polen opfylder kriterierne for repræsentativitet på nationalt plan (se nedenstående tabel) og deltager i RDS. Det drejer sig om den uafhængige selvstyrende fagforening Solidaritet (Niezależny Samorządny Związek Zawodowy Solidarność, NSZZ Solidarność), den alpolske alliance af fagforeninger (Ogólnopolskie Porozumienie Związków Zawodowych, OPZZ) og fagforeningsforum (Forum Związków Zawodowych, FZZ).

Vigtigste faglige sammenslutninger og -forbund

Kilder: Selvindberettede data (oplysninger indhentet fra fagforeningsrepræsentanter) for NSZZ Solidarność og OPZZ; skøn baseret på CBOS (2013), CBOS (2014), CBOS (2015), CBOS (2017), CBOS (2019), CBOS (2021) og Eurostat [lfsa_eegaed], data om antallet af ansatte for 2019.

Der er ikke sket større organisatoriske ændringer inden for fagbevægelsen siden 2020. Siden 2013 har der været et hidtil uset niveau af samarbejde mellem de tre store faglige sammenslutninger. For det første traf de tre fagforeninger en enstemmig beslutning om at opgive den sociale dialog på centralt plan. De lancerede efterfølgende en kampagne mod regeringens politik (udvalgets møder var lukkede for offentligheden og blev heller ikke optaget, hvilket gav anledning til indvendinger fra medlemmerne, men regeringen, som var arrangør af møderne, havde ikke til hensigt at ændre dette) og samarbejdede om udarbejdelsen af reformforslagene fra trepartskommissionen for sociale og økonomiske anliggender. Fagforeningerne var hovedarkitekterne bag den nye trepartslovgivning om social dialog, der blev vedtaget i 2015. Af de tre har NSZZ Solidarność det bedste forhold til regeringen; Det høres f.eks. om emner uden for RDS-dagsordenen. Det støtter også regeringen i dens igangværende konflikt med den polske lærerforening (Związek Nauczycielstwa Polskiego).

I maj 2018 blev Jan Guz genvalgt som formand for OPZZ for fjerde gang i træk på den niende nationale kongres. Efter sin uventede død i maj 2019 blev Andrzej Radzikowski valgt som formand for OPZZ. I december 2022 blev han erstattet af Piotr Ostrowski, der havde været næstformand siden 2018. I maj 2018 blev Dorota Gardias genvalgt som FZZ-formand ved den femte nationale kongres. I oktober 2018 afholdt NSZZ Solidarność sit 29. nationale konvent og genvalgte Piotr Duda som formand for endnu en fireårig periode.

Om repræsentation af arbejdsgivere

Alle arbejdsgivere kan blive medlem af en arbejdsgiverorganisation. Arbejdsgiverorganisationerne har ikke udviklet sig særlig hurtigt i årene forud for udarbejdelsen af den foregående rapport. I 2011 rapporterede Polens arbejdsgivere (Pracodawcy Rzeczypospolitej Polskiej) imidlertid om en massiv stigning i omfanget af den samlede beskæftigelse hos deres tilknyttede arbejdsgivere og hævdede, at tallet beløber sig til omkring fem millioner mennesker (der arbejder for ca. 10 000 arbejdsgivere). I 2012 afslørede Employers of Poland, at omkring fire millioner ansatte arbejdede i deres medlemsvirksomheder i alt. Det er derfor vanskeligt at vurdere den nuværende arbejdsgiverorganisationstæthed. Situationen med hensyn til medlemskab synes at have været stabil i de seneste år. Nogle organisationer rapporterer på deres websteder om et mindre fald (f.eks. Business Centre Club (BCC)) eller stigninger i medlemstallet (f.eks. Sammenslutningen af Iværksættere og Arbejdsgivere (Związek Przedsiębiorców i Pracodawców, ZPP). En betydelig stigning antydes dog igen af oplysningerne fra Employers of Poland.

Arbejdsgiverorganisationens tilhørsforhold og tæthed, 2012-2020

Bemærk: * Procentdel af medarbejdere, der arbejder i en virksomhed, der er medlem af en arbejdsgiverorganisation, der er involveret i kollektive forhandlinger.

Vigtigste arbejdsgiverorganisationer

Der er seks landsdækkende arbejdsgiverorganisationer, der har sæde i RDS: BCC, Confederation Lewiatan, Arbejdsgivere i Polen, Sammenslutningen af Polske Iværksættere (Federacja Pracodawców Polskich, FPP), den polske håndværkssammenslutning (Związek Rzemiosła Polskiego, ZRP) og ZPP. ZPP tilsluttede sig RDS i november 2018, efter at retten anerkendte, at den opfyldte kriterierne for repræsentativitet. FPP sluttede sig til RDS i 2020. Oplysningerne om deltagelse i kollektive forhandlinger indsamles gennem forfatterens egne overvågningsaktiviteter.

Vigtigste arbejdsgiverorganisationer og -sammenslutninger

Treparts- og topartsorganer samt samråd

I 2015 ændrede de institutionelle rammer for den sociale trepartsdialog sig fundamentalt. På centralt niveau er hovedorganet RDS. RDS-medlemmerne består af regeringsrepræsentanter udpeget af premierministeren og repræsentanter for fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer, der er repræsentative på nationalt plan.

Elleve tematiske teams opererer inden for RDS. Grupperne beskæftiger sig med emner inden for tværsektoriel social dialog, såsom statens økonomiske politik, arbejdsmarkedet, arbejdsret, socialsikringsbudgettet, lønninger og sociale ydelser. Der er også 18 trepartssektorudvalg (trójstronne zespoły branżowe), som rådgiver regeringen om spørgsmål vedrørende problemer i bestemte sektorer af den nationale økonomi.

På regionalt plan fungerer de regionale råd for social dialog (wojewódzkie rady dialogu społecznego) som trepartsinstitutioner for social dialog, der påtager sig en rådgivende rolle i spørgsmål, der er relevante for arbejdsmarkedets parter på lokalt plan.

De vigtigste treparts- og topartsorganer

Den vigtigste kanal for medarbejderrepræsentation på arbejdspladsniveau er gennem fagforeninger på virksomhedsniveau (zakładowe organizacje związkowe). For at oprette en ny fagforening på virksomhedsniveau kræves mindst 10 medlemmer, som efterfølgende skal underrette retten, så den nye fagforening bliver registreret. Arbejdstagere, der arbejder på forskellige arbejdspladser (f.eks. virksomheder med flere virksomheder), kan melde sig ind i en tværfaglig fagforeningsorganisation (międzyzakładowe organizacje związkowe), men det er relativt sjældent. Fagforeninger på arbejdspladsniveau er enten direkte tilsluttet (som det er tilfældet med NSZZ Solidarność, da det er en generel fagforening for arbejdstagere) eller er knyttet til sektorielle og/eller regionale strukturer.

Samarbejdsudvalg har eksisteret siden 2006. For at oprette et samarbejdsudvalg skal mindst 10 % af de ansatte, der arbejder for arbejdsgiveren, anmode om et valg (almindelig afstemning) til organet. Samarbejdsudvalget vælges for en fireårig periode. Mellem 2006 og 2008 var tærsklen for at oprette et samarbejdsudvalg 100 ansatte. I øjeblikket skal arbejdsgivere med mindst 50 ansatte tillade, at der oprettes et samarbejdsudvalg. Indtil 2009 var der to veje til oprettelse af et samarbejdsudvalg: På ikke-organiserede arbejdspladser skulle et råd vælges ved en almindelig afstemning, mens byrådsmedlemmerne på fagforeningsorganiserede arbejdspladser skulle udpeges af fagforeninger på virksomhedsniveau. I 2008 afgjorde forfatningsdomstolen, at disse regler var i strid med forfatningen. Efter ændringen i 2009 kommer alle samarbejdsudvalg nu fra parlamentsvalg, men på fagforeningsorganiserede arbejdspladser har fagforeningerne generelt formået at bevare kontrollen over organerne.

Regulering, sammensætning og beføjelser for organerne