Landeprofil for arbejdsliv for Polen
Denne profil beskriver de vigtigste karakteristika ved arbejdslivet i Polen. Den har til formål at give relevant baggrundsinformation om strukturer, institutioner, aktører og relevante regler vedrørende arbejdslivet.
Dette omfatter indikatorer, data og reguleringssystemer om følgende aspekter: aktører og institutioner, kollektive og individuelle ansættelsesforhold, sundhed og trivsel, løn, arbejdstid, færdigheder og uddannelse samt ligestilling og ikke-forskelsbehandling på arbejdspladsen. Profilerne opdateres systematisk hvert andet år.
Polens bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger var 47 % højere i 2022 end i 2012. I 2021 udgjorde BNP-væksten 6,7 pct., hvilket er en genopretning efter den covid-19-inducerede nedgang i 2020. I 2022 faldt BNP-væksten til 4,9 %, et resultat, der var bedre end forventet under omstændighederne. I 2022 var arbejdsløsheden fortsat lav med en gennemsnitlig årlig arbejdsløshed på 2,9 %, hvilket var betydeligt under EU-27-gennemsnittet (6,2 %). På trods af at ca. 800 000 ukrainske flygtninge blev optaget på det polske arbejdsmarked, lå arbejdsløsheden ved udgangen af 2022 på 2,9 %, mens ungdomsarbejdsløsheden steg til 10,8 % i anden halvdel af 2022.
Borgere fra EU/Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde kan ligesom polske statsborgere tage beskæftigelse i Polen uden arbejdstilladelse i henhold til princippet om fri bevægelighed for personer (reglerne om fri bevægelighed for personer er reguleret ved direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område).
Jobsøgning kan foretages enten individuelt af den jobsøgende eller gennem følgende institutioner: den offentlige arbejdsadministration, som driver den centrale database over jobtilbud (Centralna Baza Ofert Pracy) (registrering påkrævet); Det Europæiske Arbejdsformidlingsnetværk (Eures) det frivillige arbejdskorps (Ochotnicze Hufce Pracy), som primært leverer rekrutteringstjenester til unge private arbejdsformidlinger (dette er en licenseret aktivitet; sådanne bureauer skal have udstedt et certifikat udstedt af de regionale myndigheder – dvs. af voivodskabsmarskallen) og websteder (dvs. gennem jobannoncer, der er placeret direkte af arbejdsgivere).
Mængden af sort arbejde har været stabil i de seneste år. Ifølge Polens statistiske statistik (Główny Urząd Statystyczny, GUS) udførte 5,4 % af alle beskæftigede (dvs. ca. 880 000 personer) uregistreret arbejde i 2017 sammenlignet med 4,5 % (ca. 700 000) i 2014. Fra 2022 leverer GUS desværre ikke længere disse data.
Yderligere oplysninger kan findes på følgende websider:
Europa-Kommissionen: EURES – at bo og arbejde i Polen
Eurofound: Den europæiske ordbog over arbejdsmarkedsrelationer – sort arbejde
Arbejdsloven (Kodeks pracy) regulerer arbejdstagernes og arbejdsgivernes rettigheder og pligter i Polen. Et større forsøg på at reformere arbejdsmarkedsloven mislykkedes i 2018, da det polske parlament besluttede ikke at gå videre med to udkast til forordninger (det ene om individuelle og det andet om kollektive ansættelsesforhold).
I 2017 trådte regler om timebaseret mindsteløn (PLN 13 (€3.12 pr. 15. juli 2024), forhøjet til PLN 18.30 (€4.07) i 2021) i kraft. Ca. 0,5 mio. mennesker på arbejdsmarkedet, for hvem arbejde baseret på freelancekontrakter er deres vigtigste aktivitetsform, nød godt af den nye lov.
I 2018 blev fagforeningsloven (Ustawa o związkach zawodowych) ændret, således at retten til foreningsfrihed blev udvidet til at omfatte »personer, der udfører lønnet arbejde«, uanset retsgrundlaget for deres ansættelsesforhold. Ikke-ansatte skal dog forblive i forholdet til deres arbejdsgiver i seks måneder, før de 'optjener' deres ret til fagforeningsberettigelse. Langt størstedelen af ændringerne trådte i kraft den 1. januar 2019. Loven om Rådet for Den Sociale Dialog og andre organer for den sociale dialog (Ustawa o Radzie Dialogu Społecznego i innych instytucjach dialogu społecznego) blev også ændret, således at det maksimale antal delegerede fra arbejdsmarkedets parter til Rådet for Social Dialog (Rada Dialogu Społecznego, RDS) blev til 25 på hver side.
I 2020 blev der på grund af pandemien indført omfattende beskæftigelsesbeskyttelsesmekanismer i arbejdsloven. Arbejdsgivere (i første omgang alle, men siden midten af 2020 har kun været i sektorer som hotel- og restaurationsbranchen) kunnet ansøge om tilskud (dvs. "antikriseskjoldet" (Tarcza Antykryzysowa)). Det beløb, de skulle betale tilbage, var begrænset, hvis de formåede at bevare deres beskæftigelsesniveau. Under pandemien kunne arbejdstagere også få adgang til beskæftigelsestilskud og tilskud fra Arbejdsfonden (Fundusz Pracy) og socialforsikringsinstitutionen (Zakład Ubezpieczeń Społecznych, ZUS).
I 2020 blev nogle arbejdslovsbestemmelser vedrørende tvungen betalt orlov og fratrædelsesgodtgørelser midlertidigt lempet. Hjemmearbejde blev indført i arbejdsloven – i første omgang som fleksible, midlertidige foranstaltninger, men der blev tilføjet et nyt kapitel om telearbejde til arbejdsloven, som trådte i kraft i april 2023. Dette nye kapitel dækker områderne sundhed og sikkerhed og arbejdsgiverens økonomiske deltagelse i udgifterne til telearbejde. Det opfordrer også forældre til små børn, gravide kvinder og omsorgspersoner til at arbejde eksternt.
Arbejdsmarkedsrelationer og social dialog i Polen er reguleret af arbejdsloven, fagforeningsloven, loven om arbejdsgiverorganisationer (Ustawa o organizacjach pracodawców), loven om løsning af kollektive tvister (Ustawa o rozwiązywaniu sporów zbiorowych) og loven om Rådet for Social Dialog og andre organer for social dialog (Ustawa o Radzie Dialogu Społecznego i innych instytucjach dialogu społecznego).
Arbejdsmarkedsrelationer i Polen kan beskrives som en blanding af pluralisme, neo-korporatisme og statisme, hvilket afspejles i de mange forskellige betegnelser, der anvendes til at beskrive situationen, herunder "illusorisk korporatisme" (Ost, 2000), "pluralisme" (Meardi, 2002) og "falsk korporatisme" (King, 2007). For Bechter et al (2012) er Polen (ligesom andre lande i Central- og Østeuropa) et 'blandet' eller 'tomt' tilfælde. Nyere analyser har givet bevis for spirende neo-statisme (med voksende statslig voluntarisme) (Czarzasty og Mrozowicki, 2018). De polske arbejdsmarkedsrelationer kombinerer en høj grad af decentralisering af kollektive overenskomstforhandlinger med de relativt svage institutioner for social dialog på nationalt plan (RDS og tidligere trepartskommissionen for sociale og økonomiske anliggender (Trójstronna Komisja ds. Społeczno-Gospodarczych)) og underudviklede kollektive overenskomstforhandlinger på brancheniveau. De fleste kollektive forhandlinger finder sted på virksomhedsniveau.
Medlemstætheden er svag blandt både fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer. I mange år har der været en vigtig politisk kløft mellem fagforeningerne, hvilket afspejler deres kommunistiske og antikommunistiske fortid. Fagforeningernes "konkurrencemæssige pluralisme" (Gardawski, 2003) afspejler deres fragmentering og konkurrence mellem fagforeningerne.
Staten spiller en vigtig rolle i polske arbejdsmarkedsrelationer. For det første er det en vigtig arbejdsgiver, da 17,6 % af de ansatte i 2021 arbejdede i den offentlige sektor i Polen (dette tal omfatter kun ansatte i administration og offentlige tjenester og omfatter ikke virksomheder med dominerende statsligt ejerskab). For det andet er national lovgivning fortsat det grundlæggende referencepunkt for fastsættelse af mindstelønninger og arbejdsvilkår for de fleste ansatte i den private sektor på grund af begrænset kollektiv overenskomstdækning på alle niveauer. For det tredje spiller de statslige myndigheder en afgørende rolle i den sociale trepartsdialog på nationalt og regionalt plan.
I juni 2015 blev der vedtaget ny lovgivning om genetablering af trepartssystemet for social dialog i landet, og i oktober indledte nye trepartsorganer deres aktiviteter. Efter Andrzej Dudas sejr ved præsidentvalget i juni 2015 vandt hans tidligere parti – Lov og retfærdighed (Prawo i Sprawiedliwość,) – parlamentsvalget i oktober 2015 og sikrede sig flertallet af pladserne i begge kamre. Den nye regerings indledende fase af operationerne var præget af en række ændringer i de juridiske rammer (som skitseret ovenfor) og regeringens relativt store opmærksomhed på trepartshøringer. Siden 2017 har der imidlertid været voksende tegn på en tilbagevenden til den tidligere regerings selektive tilgang til trepartssamarbejde (kendetegnet ved at undgå eller se bort fra trepartskonsultationer, når de ses som en hindring for opfyldelsen af regeringens politiske mål). I 2019 vandt igen parlamentsvalget, men mistede sit uafhængige flertal i Senatet, som er parlamentets øverste kammer (dets lovgivningsmæssige beføjelser er dog betydeligt mindre end underkammerets, dvs. Sejms) I 2020 blev Andrzej Duda genvalgt til præsidentembedet. Under pandemien fortsatte RDS' aktiviteter, men efter nogle fagforeningsrepræsentanters opfattelse er kvaliteten af den sociale dialog gradvist blevet forringet på alle niveauer. Regeringen planlagde at indføre muligheden for, at premierministeren afskedigede RDS-medlemmer, men denne idé blev med succes blokeret af arbejdsmarkedets parter. I oktober 2022 blev formanden for Confederation Lewiatan (Konfederacja Lewiatan) (en af de største arbejdsgiverorganisationer i RDS) tilbageholdt af det centrale kontor for bekæmpelse af korruption (Centralne Biuro Antykorupcyjne) under mødet i RDS' eksekutivkomité og på dagen for Confederation Lewiatans årlige konference – European Forum for New Ideas (Europejskie Forum Nowych Idei) – i Sopot. Anklagerens sag var så svag, at domstolene ikke blev enige om en midlertidig anholdelse. Til dato er sagen ikke afsluttet. Denne begivenhed resulterede imidlertid i en betydelig forværring af forholdet mellem RDS og regeringen. RDS-medlemmer har også tilkendegivet, at de føler sig kørt ud på et sidespor i den offentlige høringsproces, og har påpeget, at regeringen i forbindelse med nogle idéer kun hører sine foretrukne organisationer (både på fagforenings- og arbejdsgiversiden).
RDS-medlemmer håber også, at deres position kan styrkes som følge af reformerne af den nationale genopretnings- og resiliensplan (Krajowy Plan Odbudowy), men de er blevet forsinket.
