Aktører og institutioner i Rumænien

I Rumænien beskrives de offentlige myndigheder og institutioner, der beskæftiger sig med arbejdsmarkedsrelationer, nedenfor.

Det nationale trepartsråd for social dialog (CNTDS) er et rådgivende organ på nationalt plan, der omfatter repræsentanter for fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer og repræsentanter for regeringen, Rumæniens nationalbank og Det Økonomiske og Sociale Råd (CES).

CES er en national institution – der består af repræsentanter for civilsamfundet, fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer – og som skal høres om alle lovændringer, der har konsekvenser for økonomiske, sociale og skattemæssige aktiviteter. I 2017 blev CES relanceret, efter at dets aktiviteter havde været blokeret i flere år på grund af uklare lovbestemmelser.

Ministeriet for Arbejde og Social Solidaritet er den offentlige myndighed, der er ansvarlig for social beskyttelse, beskæftigelse og arbejdskraftens mobilitet. Det er ansvarligt for at udarbejde og anvende politikker og strategier vedrørende social integration, social beskyttelse, beskæftigelse og arbejdsmarkedet. Tre offentlige institutioner med ansvar for arbejdsvilkår koordineres af ministeriet: Arbejdstilsynet, det nationale agentur for beskæftigelse i arbejdsstyrken (ANOFM) og det nationale hus for offentlige pensioner. ANOFM fører tilsyn med anvendelsen af beskæftigelsesstrategier og faglig uddannelse og gennemførelsen af social beskyttelse for arbejdsløse.

Arbejdstilsynet fører tilsyn med og kontrollerer arbejdsgivernes anvendelse af arbejdsmarkedslovgivningen, f.eks. vedrørende arbejdsvilkår og sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

Selv om der ikke findes nogen særskilte arbejdsretter, kan arbejdsrelaterede retssager eller konfliktbilæggelse opnås ved at indlede retssager ved de almindelige domstole.

Med hensyn til løsning af konflikter mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager indfører den nyligt udstedte civile lovbog en obligatorisk bestemmelse, der kræver, at parterne deltager i et møde, hvor fordelene ved mæglingsproceduren præsenteres. Efter afslutningen af denne informative session kan parterne beslutte at fortsætte mæglingsproceduren for at løse konflikten eller fremlægge deres sag for retten.

Arbejdsloven og lov nr. 319/2006 udgør de retlige rammer for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Loven foreskriver, at der skal oprettes arbejdsmiljøudvalg i virksomheder med mere end 50 ansatte. Arbejdstilsynet kan dog gøre det obligatorisk at oprette arbejdsmiljøudvalg i virksomheder med færre end 50 ansatte, hvis aktivitetens art og de risici, der er forbundet med arbejdspladsen, kræver et sådant udvalg. Udvalgene, der består af repræsentanter for arbejdsgivere, arbejdstagere og specialister i arbejdsrelateret sundhed, koordinerer og overvåger anvendelsen af sundheds- og sikkerhedsbestemmelserne.

Ministeriet for Arbejde og Social Solidaritet er den myndighed, der fører tilsyn med sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Det er også ansvarligt for at udarbejde strategier og politikker og overvåge lovgivningen og udpege virksomheder/personer til at levere forebyggelses- og beskyttelsestjenester inden for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

Sundhedsministeriet er den vigtigste myndighed inden for folkesundhedsbistand. Den udarbejder reglerne for sundhedsbeskyttelse på arbejdspladsen. Sundhedsministeriet overvåger også arbejdstagernes sundhed og er ansvarligt for at tilbyde faglig uddannelse inden for arbejdsmiljøområdet.

Arbejdstilsynet kontrollerer anvendelsen af lovgivningen om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen ved at gennemføre programmer vedrørende erhvervsmæssige risici, gennemføre undersøgelser og pålægge sanktioner, hvis det er nødvendigt.

Endelig udfører det nationale institut for videnskabelig forskning under ministeriet for arbejde og social solidaritet videnskabelig forskning, der underbygger de politiske foranstaltninger inden for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

En fagforening anses for at være repræsentativ på nationalt plan, hvis de tilsluttede organisationer tegner sig for mindst 5 % af det samlede antal ansatte i den nationale økonomi, og den har territoriale strukturer i mindst 50 % + 1 af amterne, herunder hovedstaden Bukarest. På samme måde anses en arbejdsgiverorganisation for at være repræsentativ, hvis dens medlemmer udgør mindst 7 % af det samlede antal ansatte på nationalt plan, og den har territoriale strukturer i 50 % + 1 af amterne, herunder Bukarest.

Om fagforeningsrepræsentation

Den nye lov om social dialog ændrede det mindste antal ansatte, der kræves for at danne en fagforening, og reducerede det fra 15 til 10 fra samme virksomhed eller 20 ansatte, der arbejder i samme sektor. Arbejdsløse og selvstændige kan melde sig ind i en fagforening; Arbejdsløse medlemmer tages dog ikke i betragtning ved fastsættelsen af antallet af fagforeningsmedlemmer for at bestemme repræsentativiteten.

Personer, der har en offentlig funktion, såsom dommere, folk i militæret, ansatte i indenrigsministeriet og ansatte i efterretningstjenesterne, kan ikke danne eller melde sig ind i en fagforening.

I øjeblikket er de fem nationalt repræsentative sammenslutninger – den nationale fagforeningsblok (Blocul Naţional Sindical, BNS), den nationale faglige sammenslutning »Cartel Alfa« (Confederaţia Naţională Sindicală »Cartel Alfa«, Cartel Alfa), den nationale sammenslutning af frie fagforeninger i Rumænien – Broderskab (Confederaţia Naţională a Sindicatelor Libere din România – Frăţia, CNSLR Fratia), Sammenslutningen af Demokratiske Fagforeninger i Rumænien (Confederaţia Sindicatelor Democratice din România, CSDR) og Meridian National Trade Union Confederation (Confederaţia Sindicală Naţională Meridian, CSN Meridian) – offentliggør deres officielle dokumenter på Ministeriet for Arbejde og Social Solidaritets websted. Tilsammen tegner de sig for 1.349.677 medlemmer ud af 5.700.035 (januar 2023). Databasen fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling/Amsterdam Institute for Advanced Labour Studies rapporterede en fagforeningstæthed på 24,1 % i 2018. Der er visse vanskeligheder med at vurdere nøjagtigheden af fagforeningstætheder, da data fra forskellige kilder ofte er modstridende.

Fagforeningsmedlemskab

Der synes at være store forskelle i fagforeningstætheden på sektorniveau: Nogle sektorer, såsom offentlig administration, uddannelse og sundhedspleje, har en fagforeningstæthed på over 50%, mens den inden for fremstillingsvirksomhed, beklædning og handel er meget lavere. En af hovedårsagerne er det store antal virksomheder med færre end 15 ansatte, som ikke kunne organiseres i fagforeninger i henhold til den tidligere lov om social dialog (lov nr. 62/2011). 45 % af handelssektorens ansatte og 32,6 % af byggesektorens ansatte arbejder i virksomheder med færre end 15 ansatte, ifølge nogle skøn.

Fagforeningsmedlemskab og -tæthed, 2010-2019

Anm.: * Andel af arbejdstagere, der er medlem af en fagforening. ** Samlet antal fagforeningsmedlemmer (herunder selvstændige erhvervsdrivende og ikke-erhvervsaktive fagforeningsmedlemmer – dvs. studerende, pensionister eller arbejdsløse) på nationalt plan.

Det synes at være sværere at opnå repræsentativitet på sektor- og virksomhedsniveau. Data fra slutningen af 2015 viser, at der findes repræsentative fagforeningsforbund i 21 ud af 29 økonomiske sektorer. Store sektorer – såsom tekstil og handel, der tilsammen tegner sig for omkring en million ansatte – har ikke repræsentative sammenslutninger. Undersøgelser viser, at den faktiske repræsentativitetstærskel for nogle sektorer er meget højere end den lovlige: den lovbestemte tærskel er 13,3 % for handelssektoren, 10,4 % for bygge- og anlægssektoren og 8,7 % for informations- og kommunikationsteknologi.

Vigtigste faglige sammenslutninger og -forbund

I 2023 var der fem nationale repræsentative fagforeningssammenslutninger i Rumænien: CNSLR Fratia, Cartel Alfa, BNS, CSN Meridian og CSDR. Antallet af repræsentative faglige sammenslutninger har været uændret siden 2018. Nedenfor giver vi os de repræsentative faglige sammenslutninger og de vigtigste sammenslutninger (som er de mest talrige og er repræsentative på sektorniveau).

Vigtigste faglige sammenslutninger og -forbund

Bemærk: * Anslåede tal baseret på repræsentanternes arkiver, der er tilgængelige på Ministeriet for Arbejde og Social Solidaritets websted.

Om repræsentation af arbejdsgivere

Arbejdsgivere kan frit oprette eller tilslutte sig en arbejdsgiverorganisation. En arbejdsgiverorganisation kan kun være tilknyttet en hierarkisk overordnet arbejdsgiverorganisation.

Loven om social dialog fastsætter, at arbejdsgiverorganisationer, der tilstræber national repræsentativitet, gennem deres tilknyttede virksomheder skal tegne sig for mindst 7 % af den samlede arbejdsstyrke i økonomien (ekskl. offentligt ansatte). Arbejdsgiverorganisationerne skal gennem deres medlemmer tegne sig for mindst 10 % af den samlede arbejdsstyrke i den pågældende sektor.

Virkningen af disse lovbestemmelser var et fald i antallet af nationalt repræsentative sammenslutninger fra 12 i 2011 til 3 i 2023.

I det følgende afsnit opregner vi de sammenslutninger af arbejdsgiverorganisationer, der er repræsentative på nationalt plan, og de vigtigste sammenslutninger af arbejdsgiverorganisationer (med flest medlemmer og repræsentative på sektorniveau) i 2023.

Arbejdsgiverorganisationens tilhørsforhold og -tæthed, 2012-2019 (%)

Anm.: * Procentdel af arbejdstagere, der arbejder i en virksomhed, der er medlem af en arbejdsgiverorganisation, der er involveret i kollektive overenskomstforhandlinger.

Vigtigste arbejdsgiverorganisationer og -sammenslutninger

Ministeriet for Arbejde og Social Solidaritet dokumenterer de mest repræsentative arbejdsgiverforbund og -sammenslutninger.

Vigtigste arbejdsgiverorganisationer og -sammenslutninger

Bemærk: * Anslåede tal baseret på repræsentanternes arkiver, der er tilgængelige på Ministeriet for Arbejde og Social Solidaritets websted.

Den sociale trepartsdialog tilrettelægges på nationalt, territorialt og sektorielt plan. I et forsøg på at reformere den sociale dialog på alle niveauer blev sammensætningen af det fælles europæiske asylsystem – et trepartsorgan for social dialog på nationalt plan – ændret i 2011. Efter lovændringen i 2011 (gennemførelsen af lov nr. 62/2011) forlod regeringsrepræsentanterne CES og blev erstattet af repræsentanter for civilsamfundet, hvilket efter nogle interessenters opfattelse omdannede rådet fra et trepartsorgan til en topartsstruktur for social dialog. CES er et rådgivende forum og skal høres om alle lovforslag inden for dets kompetenceområder (økonomi, skatter, arbejde, social beskyttelse, sundhed, uddannelse, forskning, kultur og lønninger).

Loven om den sociale dialog fra 2011 (lov nr. 62/2011) indeholdt bestemmelser om oprettelse af et nyt organ for social dialog: CNTDS, et rådgivende trepartsorgan bestående af repræsentanter for arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger, regeringen, nationalbanken og formanden for CES. CNTDS er det rådgivende forum for fastsættelse af mindstelønnen på nationalt plan; til analyse af statslige strategier og programmer og til at løse økonomiske og sociale tvister gennem trepartsdialog. Ved flere lejligheder beskyldte fagforeninger regeringen for ikke at indkalde CNTDS regelmæssigt eller for ikke at forberede organets møder tilstrækkeligt og dermed hindre den sociale dialog. Derfor indeholder den nye lov om social dialog en procedure for regelmæssig indkaldelse af CNTDS.

På lokalt plan nedsættes der kommissioner for social dialog på præfekturniveau. Deltagerne består af repræsentanter for lokale myndigheder, repræsentanter for hver nationalt repræsentativ sammenslutning og andre relevante interessenter, hvis der er enighed om deres tilstedeværelse.

På nationalt plan nedsættes der trepartsudvalg for social dialog inden for 18 offentlige myndigheder og institutioner, såsom Ministeriet for Arbejde og Social Solidaritet, Finansministeriet og Sundhedsministeriet.

De vigtigste treparts- og topartsorganer

Arbejdstagerne er repræsenteret på arbejdspladsen af fagforeninger på virksomhedsniveau. Der er ingen samarbejdsudvalg eller andre organer på virksomhedsniveau i Rumænien, der sikrer medarbejderrepræsentation. En fagforening kan dannes af mindst 10 ansatte, der arbejder i samme virksomhed, eller 20 ansatte, der arbejder i samme sektor. I virksomheder med mere end 10 ansatte, men uden fagforening, repræsenteres arbejdstagerne af medarbejderrepræsentanter.

I 2005 blev der indført lovgivning om oprettelse af europæiske samarbejdsudvalg, men loven finder kun anvendelse på "fællesskabsvirksomheder" (virksomheder med mindst 1 000 ansatte i medlemsstaterne og mindst 150 ansatte i hver af mindst 2 medlemsstater).

Repræsentativ organernes forordning, sammensætning og beføjelser