Aktører og institutioner i Slovakiet

Ministeriet for Arbejde, Sociale Anliggender og Familie (MPSVR SR) er den vigtigste offentlige myndighed inden for den juridiske regulering af arbejdsmarkedsforhold. Via arbejdsloven regulerer MPSVR SR grundlæggende individuelle og kollektive arbejdsforhold, ansættelses- og arbejdsvilkår og lønninger og fremmer topartsdialogen mellem arbejdsmarkedets parter. Med lov nr. 2/1991 om kollektive forhandlinger, som ændret, regulerer den kollektive forhandlinger samt mæglings- eller mæglings- og voldgiftsprocedurer til bilæggelse af kollektive arbejdskonflikter for at lette håndhævelsen af arbejdstagernes rettigheder. MPSVR SR regulerer også den lovgivning, der definerer regler og standarder for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Den Slovakiske Republiks offentlige sundhedsmyndighed (Oficiálna stránka verejnej správy, SR), som opererer under ministeriet for sundhedspleje, spiller også en rolle i beskyttelsen af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Derudover regulerer MPSVR SR udbuddet af arbejdsformidling for jobsøgende gennem det centrale kontor for arbejde, sociale anliggender og familie.

Det nationale arbejdstilsyn (Národný inšpektorát práce, NIP) er det statslige organ, der er ansvarligt for at håndhæve arbejdsmarkedslovgivningen. Dets aktiviteter er reguleret ved lov nr. 125/2006. Arbejdstilsynene udfører kontrol i virksomhederne, og hvis det konstateres, at en arbejdsgiver overtræder lovgivningen, kan arbejdstilsynet kræve, at de gennemfører afhjælpende foranstaltninger og pålægger sanktioner.

Reglerne om arbejdsmarkedets parters repræsentativitet er kun specificeret i forhold til det nationale trepartsorgan, HSR. I henhold til lov nr. 103/2007 om trepartshøringer på nationalt plan (trepartsloven) kan kun fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer, der repræsenterer mindst 100 000 arbejdstagere og arbejdsgivere i mindst fem (ud af de otte) regioner (højere territoriale enheder), deltage i højhastighedsstrukturen. Fagforeningerne skal være aktive inden for flere sektorer. Siden marts 2021 har organisationer, der repræsenterer færre end 100.000 ansatte, også kunnet deltage (lov nr. 76/2021), hvis færre end tre fagforeninger eller arbejdsgivere deltager i højhastighedsforordningen (lov nr. 76/2021). Der er ikke noget repræsentativitetskriterium for fagforeninger med hensyn til kollektive forhandlinger og indgåelse af kollektive overenskomster (et repræsentativitetskriterium blev midlertidigt indført fra 1. september 2011 til 31. december 2012 via ændringer af arbejdsloven).

Om fagforeningsrepræsentation

Fagforeninger har en lang tradition i Slovakiet. Medlemskab er frivilligt, og – med undtagelse af professionelle soldater – er ingen bestemt gruppe af arbejdstagere udelukket fra at melde sig ind i fagforeninger. Fagforeningernes virksomhed er reguleret ved lov nr. 83/1990 om borgernes forening. Fagforeninger er normalt organiseret efter sektor – tømmermænd fra organiseringen af fagforeninger, der opererede i det socialistiske politiske system før 1989. De er til stede i både den private og den offentlige sektor.

Fagforeningstætheden er faldet kontinuerligt. For eksempel, mens tætheden i 2011 var omkring 14,5 %, var den i 2018 faldet til omkring 11,3 %. Fra 2014 til 2019 svingede den omkring 12-13 %. Fagforeningerne er organiseret på sektorniveau og lokalt virksomhedsniveau. Deres medlemmer er normalt aktive arbejdere i arbejdsstyrken, men nogle fagforeninger beholder også deres pensionerede medlemmers medlemmer.

Fagforeningsmedlemskab og -tæthed, 2011-2019

Anm.: * Andel af ansatte, der er medlem af en fagforening. ** Omtrentlige tal. *** Samlet sum af fagforeningsmedlemmer (herunder selvstændige og ikke-erhvervsaktive fagforeningsmedlemmer, dvs. studerende, pensionister og arbejdsløse) på nationalt plan.  NB: Ikke relevant.

Kilder: 1 OECD og AIAS (2021); 2 Forfatternes eget skøn; 3 2013-2018-data er baseret på oplysninger fra KOZ SR, NKOS og VSOZ og skøn om KUK; 2019-data er baseret på data fra KOZ SR, SOS, NKOS og skøn om KUK og andre ikke-tilknyttede fagforeninger.

Vigtigste faglige sammenslutninger og -forbund

Der er en dominerende fagforeningssammenslutning i landet: Den Slovakiske Republiks Sammenslutning af Fagforeninger (Konfederacia odborovych zvazov Slovenskejrepubliky, KOZ SR). I 2022 havde KOZ SR 25 sektorfaglige foreninger som tilknyttede med omkring 211.200 medlemmer. I oktober 2018 blev der oprettet en ny fagforeningsorganisation, Joint Trade Unions of Slovakia (Splocne odbory Slovenska, SOS). Den næststørste fagforeningssammenslutning er Slovakiets uafhængige kristne fagforeninger (Nezavisle krestanske odbory Slovenska, NKOS), som har et betydeligt lavere medlemstal – ifølge tilgængelige oplysninger og skøn kan den have omkring 3.000 medlemmer i alt.

Vigtigste faglige sammenslutninger og -forbund

Der skete ingen væsentlige organisatoriske ændringer i KOZ SR før 2006. Fusioner af sektorfagforeninger tilknyttet KOZ SR fandt hovedsagelig sted i 2007-2009. I løbet af denne periode fusionerede flere fagforeninger med Metal Trade Union Association (OZ Kovo), nemlig den slovakiske fagforening for offentlige tjenester i 2007, den uafhængige fagforening for offentlig vejtransport i 2008 og metallurgifagforeningen i 2009. I 2008 fusionerede fagforeningen Textile, Clothing and Leader og Transport Union med fagforeningssammenslutningen for bygge- og anlægssektoren (OZ Stavba) og oprettede den integrerede fagforeningssammenslutning (IOZ) den 1. januar 2009. I 2009 fusionerede den kemiske fagforening med den slovakiske fagforening for energiarbejdere og etablerede en fælles fagforening for energi- og kemikaliearbejdere (ECHOZ).

Siden 2012 har nogle fagforeningsfolk forladt de fagforeninger, der er tilknyttet KOZ SR, og etableret nye fagforeninger: New Education Trade Unions, Trade Union Association of Nurses and Midwifes, New Trade Union Association of Police, Modern Trade Unions Volkswagen og Modern Trade Unions AIOS. I 2018 etablerede disse fagforeninger SOS. Siden 2021 har SOS været medlem af det nationale trepartsorgan, HSR, på grundlag af lov nr. 76/2021 Coll. om ændring af trepartsloven. Den almindelige fagforeningssammenslutning (Všeobecný slobodný odborový zväz, VSOZ), en organisation, der havde ca. 500 medlemmer indtil 2018, blev opløst i 2019.

Om repræsentation af arbejdsgivere

Før 1990 var den eneste arbejdsgiver staten. Arbejdsgiverorganisationerne blev etableret i begyndelsen af 1990'erne praktisk talt fra bunden. Tætheden af arbejdsgiverorganisationer er gradvist steget og har været relativt stabil siden 2012. Ifølge tilgængelige oplysninger svingede deres tæthed omkring 35 % fra 2012 til 2016 med hensyn til aktive medarbejdere, der var omfattet. I 2019 og 2022 var den steget til omkring 45 %.

Arbejdsgiverorganisationer, der er oprettet i henhold til lov nr. 83/1990 om borgerforeninger, som ændret, har ret til at deltage i kollektive forhandlinger (svarende til fagforeninger). Medlemskab af arbejdsgiverorganisationer er frivilligt. Arbejdsgiverne er organiseret efter sektor (svarende til fagforeninger). I 2019 var arbejdsgiverorganisationerne tilknyttet fire toparbejdsgiverorganisationer på nationalt plan. Repræsentanter for arbejdsgiverorganisationer på sektorniveau kan deltage i kollektive forhandlinger med flere arbejdsgivere. For at undgå at være omfattet af kollektive overenskomster med flere arbejdsgivere har nogle arbejdsgivere ikke deltaget i sektorkollektive overenskomstforhandlinger eller blokeret for udvidelsen af kollektive overenskomster så meget som muligt. Arbejdsgiverorganisationer, der opfylder kriterierne, deltager i den sociale trepartsdialog på nationalt plan.

Arbejdsgiverorganisationens tilhørsforhold og -tæthed, 2012-2022

Anm.: *Omtrentlige tal, omfatter AZZZ SR, RUZ og ZMOS. **Omtrentligt tal, omfatter AZZZ SR, RUZ, ZMOS og APZ. ***Omtrentlige tal, omfatter AZZZ SR, RUZ, ZMOS, APZ og SZZ. ****Omtrentlige tal, data for AZZZ SR, RUZ, APZD og ZMOS. †Procentdel af ansatte, der arbejder i en virksomhed, der er medlem af en arbejdsgiverorganisation, der er involveret i kollektive overenskomstforhandlinger. NB: Ikke relevant.

Kilder: 1OECD og AIAS (2021); 2Baseret på oplysninger fra arbejdsgiveres og forfatteres beregninger; 3European Company Survey 2019.

Vigtigste arbejdsgiverorganisationer og -sammenslutninger

Siden 1991 har alle arbejdsgiverorganisationer været tilsluttet Den Slovakiske Republiks sammenslutning af arbejdsgiverorganisationer (Asociacia zamestnavatelskych zvazov a zdruzeni Slovenskejrepubliky, AZZZ SR). I 2004 blev den nationale arbejdsgiversammenslutning (Republikova unia zamestnanvatelov, RUZ) oprettet som den anden arbejdsgiverorganisation på topniveau. AZZZ SR og RUZ har arbejdsgiverorganisationer på sektorniveau som tilknyttede selskaber, og deres medlemmer beskæftiger omkring 660.000 mennesker. Ud over AZZZ SR og RUZ repræsenterer sammenslutningen af byer og kommuner i Slovakiet (Zdruzenie miest a obci Slovenska, ZMOS) også arbejdsgiverne. Dets datterselskaber er arbejdsgivere, der er oprettet af byer og kommuner med henblik på levering af offentlige tjenester.

I 2016 forlod arbejdsgiverorganisationer fra branchen AZZZ SR og RUZ og etablerede en ny arbejdsgiverorganisation: Sammenslutningen af Industrifagforeninger (Asociacia priemyselnych zvazov, APZ), som siden 2021 har været Sammenslutningen af Industrifagforeninger og Transport (Asociacia priemyselnych zvazov a dopravy, APZD). AZZZ SR, RUZ, APZD og ZMOS deltager i trepartshøringerne på nationalt plan i højhastighedsrådet. I 2022 repræsenterede de omkring 982.000 medarbejdere. ZMOS deltager også i kollektive forhandlinger med flere arbejdsgivere om indgåelse af kollektive overenskomster for offentligt ansatte (medarbejdere, der udfører aktiviteter i offentlighedens interesse). Organisationer tilknyttet ZMOS beskæftiger omkring 142.000 mennesker. Licenserede brancheforeninger, laug og andre håndværkere samt små og mellemstore virksomheder er organiseret i den slovakiske håndværksindustrisammenslutning (Slovenský živnostenský zväz, SZZ) med ca. 20 000 medlemmer. Det er medlem af APZD.

Vigtigste arbejdsgiverorganisationer og -sammenslutninger

Fra 1993 til 2004 fandt den nationale trepartsdialog mellem arbejdsmarkedets parter sted i Det Økonomiske og Sociale Samordningsråd. I 2004 blev dette organ omdøbt til Det Økonomiske og Sociale Partnerskabsråd (RHSP), og siden 2007 har det fungeret som højhastighedsrådet. Højhastighedsforordningen er et høringsorgan for den sociale dialog mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. KOZ SR (på arbejdstagersiden) og RUZ, AZZZ SR og ZMOS (på arbejdsgiversiden) repræsenterer arbejdsmarkedets parter i HSR. Den sociale trepartsdialog omhandler normalt gennemførelsen af offentlige politikker og vedtagelse af lovgivning vedrørende udviklingen af erhvervsklimaet, borgernes levestandard og ansættelsesvilkår som de vigtigste spørgsmål.

Indgåelsen af sociale pagter på nationalt plan, kaldet Generalna dohoda (generelle aftaler), er et andet vigtigt resultat af den sociale trepartsdialog. Fra 1993 til 2000 blev der indgået syv generelle aftaler i Slovakiet, men der er ikke indgået en sådan aftale siden da. Under den økonomiske krise blev vedtagelsen af krisebekæmpelsesforanstaltninger først drøftet i den sociale trepartsdialog i højhastighedsreformen. Der finder også en sektorspecifik trepartsdialog sted i nogle sektorer. F.eks. er transport-, post- og telekommunikationssektoren og sundhedssektoren eksempler på sektorbaseret trepartssamarbejde. I 2013 blev der oprettet et industribipartite (Priemyselna bipartita) af arbejdsmarkedets parter inden for bl.a. industri og bygge- og anlægsvirksomhed for bedre at forberede sig på trepartshøringer i højhastighedsrådet. APZ blev medlem af trepartsgruppen HSR i 2018 (nu APZD), og SOS blev medlem i 2021. Med undtagelse af 2020 har højhastighedsforordningen mødtes regelmæssigt i overensstemmelse med den tidsplan, der er aftalt med arbejdsmarkedets parter, ca. 10 gange om året.

De vigtigste treparts- og topartsorganer

Medarbejderrepræsentation er reguleret af arbejdsloven. Indtil 2001 var arbejdstagerne kun repræsenteret af fagforeninger. Siden 2002 har arbejdstagerne kunnet lade sig repræsentere enten af fagforeninger eller af samarbejdsudvalg eller medarbejderbestyrelser. Siden 2003 er der blevet indført en dobbelt repræsentationskanal, hvor samarbejdsudvalg eller medarbejderbestyrelser kan eksistere side om side med fagforeninger i virksomheder.

Medarbejderrepræsentanter har ret til information, høring, medbestemmelse og kontrol med aktiviteterne. Ikke desto mindre er det kun fagforeninger, der har ret til at indgå kollektive forhandlinger. I virksomheder uden kollektiv overenskomst kan samarbejdsudvalgene indgå aftaler med ledelsen om ansættelses- og arbejdsvilkår (men disse aftaler har ikke samme status som kollektive overenskomster). Fagforeninger, medlemmer af samarbejdsudvalg og medarbejdertillidsmænd vælges af de ansatte i virksomhederne. I de fleste tilfælde er de vigtigste medarbejderrepræsentative organer på arbejdspladsen fagforeninger. Detaljer om fagforeningernes virksomhed og deres samarbejde med ledelsen aftales normalt i kollektive overenskomster.

Regulering, sammensætning og beføjelser for organerne