Landeprofil for arbejdsliv for Slovakiet
Denne profil beskriver de vigtigste karakteristika ved arbejdslivet i Slovakiet. Den har til formål at give relevant baggrundsinformation om strukturer, institutioner, aktører og relevante regler vedrørende arbejdslivet.
Dette omfatter indikatorer, data og reguleringssystemer om følgende aspekter: aktører og institutioner, kollektive og individuelle ansættelsesforhold, sundhed og trivsel, løn, arbejdstid, færdigheder og uddannelse samt ligestilling og ikke-forskelsbehandling på arbejdspladsen. Profilerne opdateres systematisk hvert andet år.
Mellem 2012 og 2022 steg bruttonationalproduktet (BNP) pr. indbygger i Slovakiet betydeligt, nemlig med 23,5 %. Dette var en højere vækstrate end den gennemsnitlige vækst i EU-27 på 15,3 % i samme periode. Arbejdsløsheden faldt betydeligt i alle kategorier, med det største fald i ungdomsarbejdsløsheden, som faldt med 15,4 procentpoint i perioden og nåede op på 19,9 % i 2022. Den samlede arbejdsløshed lå på 6,1 % i 2022, hvilket er tæt på EU-gennemsnittet på 6,2 % for samme år. Med undtagelse af ungdomsbeskæftigelsesfrekvensen steg beskæftigelsesfrekvensen, og vækstraten var særlig høj for kvinder, idet den steg med 6,1 procentpoint fra 2012 til 2022.
Siden den 1. april 2002 har arbejdsloven (lov nr. 311/2001) reguleret ansættelsesvilkår og arbejdsmarkedsforhold i den private og offentlige sektor. Lov nr. 552/2003 og lov nr. 553/2003 regulerer ansættelsesvilkårene i den offentlige sektor. Siden 1. juni 2017 har ansættelsesvilkårene i den offentlige forvaltning været reguleret ved lov nr. 55/2017. Arbejdstagerne har traditionelt været repræsenteret af fagforeninger og, når fagforeninger ikke var til stede, af samarbejdsudvalg. Siden den 1. juli 2003 har arbejdsloven imidlertid tilladt samarbejdsudvalg i fagforeningsorganiserede virksomheder. Ikke desto mindre er det kun fagforeninger, der har ret til at deltage i kollektive forhandlinger.
Ud over arbejdsloven er arbejdsforhold, herunder arbejdsmiljø, reguleret ved lov nr. 124/2006. Kollektive forhandlinger, herunder udvidelse af overenskomster og løsning af arbejdskonflikter, er reguleret ved lov nr. 2/1991 om kollektive overenskomstforhandlinger.
Det nuværende system for arbejdsmarkedsrelationer blev dannet i begyndelsen af 1990'erne, da arbejdsmarkedets parters organisationer blev oprettet. Den sociale dialog finder sted på treparts- og topartsniveau. Arbejdsmarkedets parter høres af regeringen gennem en social trepartsdialog. Den sociale topartsdialog består af kollektive forhandlinger i to niveauer, der føres på sektor- og virksomhedsniveau.
Arbejdsmarkedsrelationerne i Slovakiet er for det meste konsensusorienterede og forholdsvis fredelige. De fleste kollektive tvister afgøres ved forlig eller mægling, og kun få kræver voldgiftsprocedure. Strejker er sjældne, og de kollektive tvister, der registreres, resulterer kun undtagelsesvis i strejke.
Kollektive overenskomstforhandlinger spiller en vigtig rolle i dannelsen af ansættelsesvilkår og lønninger. Der findes ikke kollektive overenskomster på nationalt plan i Slovakiet. Kollektive forhandlinger er frivillige, men indgåede aftaler er juridisk bindende. Kollektive overenskomster med en enkelt arbejdsgiver og en arbejdsgiver med flere arbejdsgivere indgås i den private og offentlige sektor. Kollektive overenskomster med flere arbejdsgivere indgås i de fleste relevante sektorer i økonomien. Forlængelser af kollektive overenskomster er tilladt. I den offentlige sektor indgås der særskilte kollektive overenskomster med flere arbejdsgivere (flere sektorer) for offentlige og offentlige tjenester.
Fagforeningstætheden er faldet siden finanskrisen i 2008-2009, som førte til tab af tusindvis af arbejdspladser. Ikke desto mindre blev arbejdsmarkedssystemet ikke påvirket væsentligt. Under krisen fokuserede fagforeningerne hovedsagelig deres aktiviteter på at bevare beskæftigelsen i virksomheder, der var truet af recessionen, og de organiserede ikke nogen væsentlige sociale foranstaltninger. Eventuelle ændringer i arbejdsmarkedssystemet siden covid-19-pandemien har været små. Pandemien havde ingen relevant indvirkning på arbejdsmarkedssystemet i 2020, men arbejdsmarkedets parter, der deltager i det økonomiske og sociale trepartsråd (Hospodarska a socialna rada, HSR), blev sjældent hørt af regeringen om ændringer i lovgivningen.
