Landeprofil for arbejdsliv for Slovakiet
Denne profil beskriver de vigtigste karakteristika ved arbejdslivet i Slovakiet. Den har til formål at give relevant baggrundsinformation om strukturer, institutioner, aktører og relevante regler vedrørende arbejdslivet.
Dette omfatter indikatorer, data og reguleringssystemer om følgende aspekter: aktører og institutioner, kollektive og individuelle ansættelsesforhold, sundhed og trivsel, løn, arbejdstid, færdigheder og uddannelse samt ligestilling og ikke-forskelsbehandling på arbejdspladsen. Profilerne opdateres systematisk hvert andet år.
Faglige aktioner og bilæggelse af kollektive arbejdskonflikter er reguleret af loven om kollektive overenskomstforhandlinger. For at forsvare deres interesser og forfølge deres krav har medarbejderne ret til at strejke, og arbejdsgivere har ret til at låse ansatte ude af deres lokaler. Disse værktøjer anses imidlertid for at være ekstreme og kan kun anvendes, når andre muligheder for at løse den industrielle konflikt er slået fejl. I henhold til loven om kollektive forhandlinger skal fagforeninger, før de indkalder til strejke, forsøge at løse tvisten gennem en forligs- eller mæglingsprocedure (konanie pred sprostredkovatelom). Hvis dette mislykkes, kan begge parter bede om en voldgiftsmand, eller fagforeninger kan indkalde til strejke, og arbejdsgivere kan bruge lockout (výluka).
En fagforeningsbeslutning om, hvorvidt en strejke skal baseres på resultatet af en hemmelig afstemning, hvor der kræves et flertal af stemmerne. Fagforeninger kan vælge forskellige typer strejke; Normalt tager en strejke form af en arbejdsnedlæggelse, men i sjældne tilfælde kan det være en work-to-rule. Før de går i strejke, erklærer fagforeningerne et strejkevarsel (strajková pohotovost) eller indkalder til en kortvarig advarselsstrejke for at lægge pres på arbejdsgiveren, når de forhandler. En strejke kan betragtes som ulovlig, hvis der ikke forud for den er fremsat et formelt krav om en kollektiv overenskomst og et forsøg på forlig (bortset fra solidaritetsstrejker), hvis den finder sted, mens den kollektive overenskomst om spørgsmålet stadig er gyldig, eller hvis voldgiftsprocessen er indledt.
Strejker sker relativt sjældent – der var kun tre reelle strejker i 2005-2010. I 2011 var der to symbolske advarselsstrejker, mens der i 2012 blev organiseret to kortvarige strejker af lærere. Nogle strejker blev ikke organiseret i overensstemmelse med lov nr. 2/1991 om kollektive overenskomstforhandlinger, som regulerer strejker. i stedet var de baseret på de slovakiske borgeres forfatningsmæssige ret til at strejke. I 2013-2015 var der ingen væsentlige strejker, men i 2019-2022 steg antallet af strejker. I denne periode gik det højeste antal arbejdsdage tabt i 2020 (19 dage), hvor 330 medarbejdere deltog i tre strejker.
Ud over de værktøjer, der er diskuteret tidligere, kan interne mekanismer og regler for konfliktløsning aftales i kollektive overenskomster for at forhindre åbne konflikter. Interne mekanismer aftales normalt i kollektive overenskomster. I kollektive overenskomster med flere arbejdsgivere nedsættes der normalt bilaterale paritetsudvalg til at behandle tvister.
Civile domstole kan afgøre legitimiteten af strejker, men sådanne sager er sjældne.
Udviklingen i faglige aktioner, 2011-2022
2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | |
| Working days lost per 1,000 employees1 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | n.a. | n.a. | n.a. | 0.0 | 0.0 | 0.0 | 0.0 |
| Number of strikes2 | 4 | 2 | 0 | 1 | 1 | 2 | 2 | 0 | 4 | 3 | 4 | 0 |
Bemærk: ikke tilgængelig.
Kilder: 1ETUI; 2Den Slovakiske Republiks statistiske kontor (Štatistický úrad Slovenskej republiky).
Kollektive tvistbilæggelsesordninger
Standardmekanismerne til behandling af kollektive arbejdskonflikter er mæglings- eller mæglings- og voldgiftsprocedurer. Kollektive arbejdsretlige tvister kan vedrøre indgåelse af en ny kollektiv overenskomst eller opfyldelse af bestemmelser eller pligter, som de kontraherende parter har aftalt i eksisterende kollektive overenskomster med flere arbejdsgivere eller virksomhedsaftaler. Kollektive arbejdskonflikter opstår normalt som følge af afskedigelser og lønspørgsmål.
Forlig eller mægling finder kun sted, hvis parterne ønsker det, og det har til formål at bringe de to parter i en kollektiv tvist til enighed. Forligsmænd og mæglere er tilgængelige fra en liste, der vedligeholdes af MPSVR SR. Hvis mægling eller mægling mislykkes, kan parterne aftale at henvise tvisten til voldgift. MPSVR SR kan efter anmodning fra en af aftaleparterne udpege en voldgiftsmand, hvis tvisten vedrører fortolkningen af en eksisterende kollektiv overenskomst eller i virksomheder, hvor strejke er forbudt på grund af erhvervets eller arbejdets art, f.eks. inden for visse specialiserede tjenestemands- og offentlige tjenesteområder. Hver af parterne kan appellere voldgiftsmandens afgørelse til den civile domstol inden for 15 dage efter afsigelsen af afgørelsen. ellers er afgørelsen juridisk bindende. Hvis voldgiftsmandens kendelse godkendes som ugyldig, behandler den samme voldgiftsmand sagen igen. Hvis dette ikke er muligt, udpeger MPSVR SR en anden voldgiftsmand.
Individuelle tvistbilæggelsesmekanismer
Der findes ikke specialiserede arbejdsdomstole i Slovakiet. Tvister mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver om krav, der udspringer af arbejdsretlige forhold, hovedsagelig fra arbejdsloven, behandles og afgøres af de civile domstole. Deltagerne kan løse deres omtvistede krav ved en aftale om disse krav, som skal være skriftlig, ellers er den ugyldig.
Anvendelse af tvistbilæggelsesmekanismer, 2012-2022
2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | |
| Number of cases registered by the MPSVR SR | 15 | 13 | 11 | 14 | 17 | 21 | 21 | 28 | 26 | 20 | 18 |
Kilde: MPSVR SR (udateret)
Anvendelse af alternative tvistbilæggelsesmekanismer
Med undtagelse af 2013 og 2021 dominerede brugen af mægling blandt de tilgængelige tvistbilæggelsesmekanismer i 2012-2022. I 2019 og 2020 blev der f.eks. anvendt mægling i henholdsvis 23 og 22 sager ud af 28 og 26 registrerede arbejdskonflikter. Der blev kun anvendt mægling eller mægling i 2015 og 2022.
Tvistbilæggelsesmekanismer anvendes effektivt, og næsten alle registrerede tvister løses med succes. De fleste tvister vedrører indgåelse af nye kollektive overenskomster eller tillæg til eksisterende overenskomster.
Anvendelse af tvistbilæggelsesmekanismer, 2012-2022
2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | |
| Number of conciliation or mediation cases | 14 | 9 | 10 | 14 | 15 | 17 | 18 | 23 | 22 | 13 | 18 |
| Number of arbitration cases | 2 | 4 | 1 | 0 | 2 | 4 | 3 | 5 | 4 | 7 | 0 |
Kilde: MPSVR SR (udateret)
