Aktører og institutioner i Slovenien

Ministeriet for Arbejde, Familie, Sociale Anliggender og Ligestilling (Ministrstvo za delo, družino, socialne zadeve in enake možnosti) beskæftiger sig hovedsagelig med social dialog og arbejdsvilkår, herunder sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Dens mål er at tilvejebringe de nødvendige lovgivningsmæssige rammer og informations-, rådgivnings- og tvistbilæggelsestjenester og minimumsniveauet for beskyttelse af arbejdstagerne gennem lovgivning. Ministeriets afdeling for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen omfatter bl.a. udarbejdelse af love og andre forskrifter vedrørende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Den samarbejder også med andre fagministerier om udarbejdelsen af individuelle regler. Staten deltager også i nationale trepartshøringer eller forhandlinger om økonomiske og sociale spørgsmål og er partner i sektorspecifikke trepartsorganer. Staten har været stærkt involveret i den offentlige sektors arbejdsmarkedsforhold som arbejdsgiver. Dette omfatter den offentlige forvaltning (statsforvaltningen på centralt, regionalt og lokalt plan), offentlige sociale tjenester (f.eks. sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, uddannelse og børnepasning) og industri- og handelsvirksomheder (f.eks. postvæsenet og jernbanerne).

Arbejdstilsynet i Republikken Slovenien fører tilsyn med gennemførelsen af love, andre bestemmelser, kollektive kontrakter og generelle love, der regulerer ansættelsesforhold, løn og andre gevinster ved ansættelse, ansættelse af arbejdstagere i ind- og udland, arbejdstagernes deltagelse i ledelsen, strejker og arbejdstagernes sikkerhed på arbejdspladsen, medmindre andet er fastsat i forordningen. En arbejdstager kan anmode om retsbeskyttelse ved en kompetent arbejdsret. Arbejdstageren og arbejdsgiveren kan også aftale at bilægge en tvist gennem mægling. Repræsentative fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer foreslår mæglingseksperter til mægling i individuelle sager og voldgiftsmænd til bilæggelse af arbejdskonflikter. Oplysningerne om eksperter og voldgiftsmænd opbevares af Ministeriet for Arbejde, Familie, Sociale Anliggender og Ligestilling.

Arbejdsministeriets afdeling for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen overvåger og vurderer situationen på arbejdsmiljøområdet.

Fagforeningernes repræsentativitet er reguleret af loven om fagforeningers repræsentativitet. Artikel 6 i denne lov fastsætter kriterierne for repræsentativitet, ifølge hvilke en repræsentativ fagforening skal være demokratisk, muliggøre frivilligt medlemskab, have været aktiv i de sidste seks måneder, være uafhængig af statslige organer og arbejdsgivere, hovedsagelig finansieres gennem medlemskontingenter og andre interne kilder og have et vist antal medlemmer (mindst 10% af arbejdstagerne i en bestemt branche). beskæftigelse).

Arbejdsgiverorganisationernes repræsentativitet er ikke reguleret af en specifik lov. Den er dog indirekte reguleret af overenskomstloven, og lovens artikel 12 fastsætter, at når der er indgået en kollektiv overenskomst mellem en eller flere repræsentative fagforeninger og en eller flere repræsentative arbejdsgiverorganisationer, kan en af parterne anmode arbejdsministeren om at udvide overenskomsten til at omfatte alle arbejdsgivere inden for den aktivitet, som aftalen vedrører. Arbejdsgiverorganisationen skal i dette tilfælde beskæftige mere end halvdelen af alle arbejdstagere i virksomheder, der er omfattet af udvidelsen.

Om fagforeningsrepræsentation

Fagforeningernes repræsentation er garanteret i Republikken Sloveniens forfatning. I henhold til forfatningens artikel 76 er fagforeningernes organisering og arbejde samt fagforeningsmedlemskab frit. Der er derfor ingen lovgivningsmæssige begrænsninger med hensyn til retten til at melde sig ind i fagforeninger.

Ifølge data fra OECD og AIAS (2021) var fagforeningsmedlemskabet faldet før finanskrisen (fra 43,7 % af arbejdsstyrken i 2003 til 26,2 % i 2013) og fortsatte med at falde under krisen.

Fagforeningsmedlemskab og -tæthed, 2011-2019

Anm.: * Andel af arbejdstagere, der er medlem af en fagforening. ** Samlet antal fagforeningsmedlemmer (herunder selvstændige erhvervsdrivende og ikke-erhvervsaktive fagforeningsmedlemmer – dvs. studerende, pensionister og arbejdsløse) på nationalt plan.

Vigtigste faglige sammenslutninger og -forbund

De vigtigste fagforeninger og -forbund i Slovenien er:

• ZSSS, den største fagforening

• Sammenslutningen af fagforeninger i den offentlige sektor (Konfederacija Sindikatov Javnega Sektorja Slovenije, KSJS)

• Sloveniens Faglige Sammenslutning Pergam (Konfederacija Sindikatov Slovenije Pergam, Pergam)

• Sloveniens faglige sammenslutning 90 (Konfederacija Sindikatov 90 Slovenije, KS90)

• Sloveniens uafhængige sammenslutning af nye fagforeninger (Konfederacija novih sindikatov Slovenije, KNSS)

• Sammenslutningen af Arbejderfagforeninger i Slovenien – Solidaritet (Zveza delavskih sindikatov Slovenije – Solidarnost, Solidarnost)

• Den slovenske fagforeningsunion Alternativa (Slovenska zveza sindikatov Alternativa, Alternativa)

• Sammenslutningen af repræsentative fagforeninger i Slovenien (Zveza reprezentativnih sindikatov Slovenije, ZRSS)

• (Konfederacija slovenskih sindikatov, KSS)

Vigtigste faglige sammenslutninger og -forbund

Kilder: Eurofound, 2014a; ZSSS, interne data

Om repræsentation af arbejdsgivere

Antallet af medlemmer af arbejdsgiverorganisationerne faldt mest, da det obligatoriske medlemskab af Sloveniens handels- og industrikammer (Gospodarska zbornica Slovenije, GZS) blev afskaffet i 2006. To år efter var det hos 55 % af arbejdsgiverne (Glassner, 2013).

Sammenslutningen af arbejdsgivere i Slovenien (Združenje delodajalcev Slovenije, ZDS ) var den første frivillige økonomiske sammenslutning i Slovenien, der repræsenterede og beskyttede arbejdsgivernes interesser. Sagsøgeren hævder, at halvdelen af alle ansatte i den private sektor er ansat af mere end 1.000 af dens medlemmer, hvilket repræsenterer over halvdelen af den samlede kapital i Slovenien.

Arbejdsgiverorganisationens tilhørsforhold og -tæthed, 2012-2019 (%)

Anm.: * Procentdel af arbejdstagere, der arbejder i en virksomhed, der er medlem af en arbejdsgiverorganisation, der er involveret i kollektive overenskomstforhandlinger.

Vigtigste arbejdsgiverorganisationer

De vigtigste tværsektorielle arbejdsgiverorganisationer i Slovenien er:

• GZS

• ZDS

• Det slovenske handelskammer (Trgovinska zbornica Slovenije, TZS)

• Sloveniens Handels- og Småvirksomhedskammer (Obrtno-Podjetniška zbornica Slovenije, OZS)

• Sammenslutningen af arbejdsgivere inden for håndværk og små virksomheder i Slovenien (Združenje delodajalcev obrti in podjetnikov Slovenije, ZDOPS)

Der er fire tværfaglige arbejdsgiverorganisationer i Slovenien, som alle opfylder tærsklen for at blive betragtet som repræsentative. Alle fire er involveret i kollektive forhandlinger på tværs af brancher og i toparts- og trepartsstrukturer for social dialog.

TZS dækker kun handelssektoren og er ikke involveret i tværsektorielle kollektive forhandlinger, men er en del af den sociale trepartsdialogstruktur.

Vigtigste arbejdsgiverorganisationer og -sammenslutninger

Kilder: Eurofound, 2014a; ZDS (medlemsregister) TZS (medlemsregister) OZS (udateret); GZS (medlemsregister)

ØSU blev oprettet ved en trepartsaftale om lønpolitik i den private sektor i juni 1994. Med denne aftale oprettede regeringen, arbejdsgiverorganisationerne og fagforeningerne et centralt organ for trepartssamarbejde i Slovenien. ØSU har i væsentlig grad bidraget til en vellykket gennemførelse af grundlæggende økonomiske og sociale reformer og overgangsprocessen samt tilnærmelse til EU og integration i den internationale økonomi. Desuden har det bidraget til håndhævelsen af social retfærdighed og social fred, som anses for at være afgørende for en vellykket økonomisk udvikling. ØSU's aktivitetsområde vedrører hovedsagelig arbejdsmarkedsforhold, arbejdsvilkår, arbejdsmarkedslovgivning, sociale rettigheder og beskæftigelsespolitik. andre bredere økonomiske og sociale spørgsmål, der vedrører arbejdstagere og deres familier; og arbejdsgivernes interesser og regeringens politik.

ØSU's primære funktion er rådgivende, hvilket betyder, at det deltager aktivt i udarbejdelsen af lovgivning og andre dokumenter. Den kan også fremsætte sit eget standpunkt til forskellige spørgsmål, f.eks. arbejdsdokumenter og udkast til dokumenter (herunder statsbudgettet og budgetmemorandummet).

ØSU har også en forhandlingslignende funktion (selv om det ikke deltager i kollektive forhandlinger i egentlig forstand), hvilket betyder, at der forhandles "sociale aftaler", lønpolitiske aftaler og andre trepartsaftaler inden for rammerne af ØSU.

Den ændrede forretningsorden for ØSU blev vedtaget i januar 2017. Hver partner er nu repræsenteret af otte medlemmer. Dette er en velkommen ændring, da den afspejler det større antal fagforeninger.

ØSU's forretningsorden blev ændret igen i 2019. ØSU bør inden for rammerne af sit arbejde i sin egenskab af en vigtig interessent deltage i udarbejdelsen af lovgivning på de økonomiske og sociale områder, som det beskæftiger sig med (før og under den offentlige debat herom), ved at formulere holdninger, udtalelser og henstillinger vedrørende arbejdsdokumenter, udkast og forslag til love, forordninger og bekendtgørelser foreslået af Republikken Sloveniens regering.

De vigtigste treparts- og topartsorganer

På virksomhedsniveau er der to repræsentationskanaler: virksomhedsfagforeninger og samarbejdsudvalg/arbejdstageradministratorer. Resultaterne af Eurofounds europæiske virksomhedsundersøgelse fra 2019 tyder på, at tillidsmænd i fagforeninger spiller en fremtrædende rolle i Sloveniens tokanalssystem. Resultaterne viser også, at hvor der findes dobbelte repræsentationsformer, har fagforeningerne en tendens til at fokusere mest på kollektive forhandlinger, mens samarbejdsudvalgene for det meste er involveret i information og høring. I Slovenien er der en afgrænsning af kompetencer mellem samarbejdsudvalg og fagforeninger. Lovgivningen fastslår, at arbejdstagernes ret til at deltage i ledelsen ikke må gribe ind i fagforeningernes og arbejdsgiverorganisationernes rettigheder og pligter til at beskytte deres medlemmers interesser.

Ifølge Eurofound (2009) har Sloveniens medarbejderrepræsentationsstrukturer en mellemstor til høj dækning sammenlignet med Europa som helhed, idet 42 % af de virksomheder, der er involveret i undersøgelsen, og 66 % af arbejdstagerne er omfattet af en eller anden form for organ, og yderligere 15 % af virksomhederne anvender repræsentation, når det er nødvendigt. Fagforeningerne har den højeste udbredelse af repræsentation via én kanal (23 % af virksomhederne dækker 25 % af arbejdstagerne). Med hensyn til medarbejderdækning er repræsentation med to kanaler mest udbredt (15 % af virksomhederne med 39 % af medarbejderne). Samarbejdsudvalg som repræsentative organer i én kanal er meget sjældne og forekommer overvejende i mindre virksomheder (4% af virksomhederne, der kun dækker 2% af arbejdstagerne).

Reguleringen af disse organer er kodificeret både ved lov og i kollektive overenskomster.

Regulering, sammensætning og organer