Baggrund for Slovenien

Mellem 2012 og 2022 steg Sloveniens BNP betydeligt med 25,92 %. Denne stigning var mere end EU-27-gennemsnittet på 15,29 % i samme periode. Arbejdsløshedsprocenten for alle kategorier faldt. Det største fald var i ungdomsarbejdsløsheden, som faldt med 10,7 procentpoint fra 20,8 % i 2012 til 10,1 % i 2022. Med 4 % lå den samlede arbejdsløshed i Slovenien i 2022 under EU-gennemsnittet på 6,2 %. Der var en stigning i kvinders beskæftigelse mellem 2012 og 2022 (6,4 procentpoint) til 72,9 %. Ungdomsbeskæftigelsen steg med 3,1 procentpoint i samme periode og lå på 35,9 % i 2022.

Instituttet for Makroøkonomisk Analyse og Udvikling rapporterer, at Sloveniens økonomi oplevede et hurtigt opsving i 2021 ved hjælp af stærke regeringsforanstaltninger, der holdt befolkningens materielle og finansielle situation relativt stabil (IMAD, 2022). De foranstaltninger, der blev truffet for at afbøde virkningerne af covid-19-pandemien, bidrog i høj grad til en hurtig genopretning af BNP (som allerede havde overskredet niveauet før krisen i 2021), da de gjorde det muligt at bevare landets økonomiske potentiale, samtidig med at der blev gennemført strenge inddæmningsforanstaltninger.

Arbejdsforhold i Slovenien er reguleret af loven om ansættelsesforhold (Zakon o delovnih razmerjih, Republikken Sloveniens statstidende, nr. 21/2013). Der var ingen større ændringer i loven i 2022.

I juni 2017 vedtog regeringen ændringer af loven om regulering af arbejdsmarkedet (Zakon o urejanju trga dela) og loven om arbejdstilsyn (Zakon o inšpekciji dela, Republikken Sloveniens statstidende, nr. 55/2017) efter endelig at have indgået en aftale med arbejdsmarkedets parter. Ændringer af arbejdsmarkedslovgivningen omfatter forskellige foranstaltninger, der har til formål at aktivere arbejdsmarkedspolitikker for arbejdsløse, mens ændringer af arbejdstilsynslovgivningen omfatter nye beføjelser for arbejdsinspektører til at forhindre arbejde på grundlag af civilretlige kontrakter og til at beskytte arbejdstagerne, hvis deres arbejdsgiver ikke betaler dem rettidigt.

I maj 2014 trådte loven om forebyggelse af sort arbejde og beskæftigelse (Zakon o preprečevanju dela in zaposlovanja na črno, Republikken Sloveniens statstidende, nr. 32/2014) i kraft.

Kollektive overenskomstforhandlinger er reguleret af loven om kollektive overenskomster (Zakon o kolektivnih pogodbah, Republikken Sloveniens statstidende, nr. 43/2006). Denne lov regulerer parterne i, indholdet af og proceduren for indgåelse af en kollektiv overenskomst samt dens form, gyldighed og opsigelse. fredelig bilæggelse af kollektive arbejdskonflikter og registrering og offentliggørelse af kollektive overenskomster. Fagforeningernes repræsentation er reguleret af loven om fagforeningers repræsentativitet (Zakon o reprezentativnosti sindikatov, Republikken Sloveniens statstidende, nr. 13/1993).

Arbejdsmarkedsforholdene i Slovenien slog rod i 1870'erne, da fagforeninger blev juridiske enheder. Ved århundredeskiftet var der 17 fagforeninger. Fagforeningerne blev centraliseret efter Anden Verdenskrig, og medlemskab var obligatorisk. Der fandtes ikke arbejdsgiverorganisationer.

Efter ændringen til det socioøkonomiske system og de første frie valg opstod der gradvist et demokratisk arbejdsmarkedssystem med frie kollektive forhandlinger. En undersøgelse foretaget af Stanojević og Kanjuo Mrčela (2014) viste, at arbejdsmarkedsforholdene i Slovenien var ved at ændre karakter. Selv om arbejdsmarkedets parter beskrev kollektive overenskomstforhandlinger i Slovenien som mere samarbejdsvillige end konfliktfyldte, rapporterede de også, at der var sektorer, hvor der praktisk talt ikke længere var nogen social dialog. Denne undersøgelse bekræftede resultaterne af en tidligere analyse foretaget af Eurofound (2013), som viste en forværring af den sociale dialog siden finanskrisens begyndelse (f.eks. stigende overtrædelser af kollektive overenskomster fra arbejdsgivernes side, stigende uro blandt arbejdstagerne, et stigende antal strejker og en stigning i ensidige og forhastede statslige indgreb i forbindelse med arbejdsvilkårene i den offentlige sektor). Arbejdsmarkedets parter underskrev dog den sociale aftale for 2015-2016 i februar 2015 efter mange års forhandlinger.

I begyndelsen af covid-19-pandemien følte fagforeningerne sig udelukket fra den sociale dialog. De fremhævede, at regeringen fuldstændig ignorerede dem og ikke overvejede deres forslag, da den udarbejdede den første og anden pakke af foranstaltninger til at afbøde de økonomiske konsekvenser af pandemien. Nogle fagforeningsforslag blev senere vedtaget i flere på hinanden følgende pakker, men regeringen ignorerede fagforeningerne, når det kom til de vigtigste spørgsmål. Sammenslutningen af Frie Fagforeninger i Slovenien (Zveza Svobodnih Sindikatov Slovenije, ZSSS), den største fagforeningssammenslutning, hævder, at regeringen har overtrådt reglerne for Republikken Sloveniens Økonomiske og Sociale Råd (Ekonomsko-socialni svet, ESC) i forbindelse med vedtagelsen af foranstaltninger som reaktion på covid-19-pandemien. De største fagforeninger meldte sig ud i protest fra dette organ i maj 2021. De besluttede at tage dette skridt, fordi regeringen vedtog love uden at konsultere arbejdsmarkedets parter. I juli 2022, efter valget til det økonomiske og sociale råd, mødtes arbejdsmarkedets parter igen og undertegnede præamblen til aftalen om genoptagelse af den sociale dialog. I præamblen anføres det, at den sociale dialog er et vigtigt demokratisk aktiv, der er afgørende for Sloveniens udvikling, borgernes velfærd, den sociale fred og genoprettelsen af tilliden mellem arbejdsmarkedets parter. Den nyudnævnte formand for ØSU understregede betydningen af at forny den sociale dialog og det sociale partnerskab.