Siden grundlæggelsen har Eurofound opbygget en stærk videnbase om leve- og arbejdsvilkår i Den Europæiske Union. En af agenturets centrale opgaver består i at overvåge udviklingen i medlemsstaterne over tid, og til dette formål har det udviklet tre tilbagevendende sandsynlighedsbaserede EU-dækkende undersøgelser, der giver data af høj kvalitet.
Repræsentative prøver
Dækning af alle EU's medlemsstater samt (potentielle) kandidatlande og ofte Norge og Schweiz
Sammenlignelighed på tværs af lande
Flere bølger, der muliggør tidsserieanalyse
Udviklet i tæt samarbejde med Eurofounds trepartsinteressenter og eksperter på området
Spørgeskemaer, der dækker en bred vifte af emner, der er udformet med henblik på at opfylde EU's politiske behov
Spørgeskemaer bygget på et tværfagligt videnskabeligt grundlag
Uddybet strategi for kvalitetssikring
Rettidig tilgængelighed af resultater i politikrelevante rapporter, onlinedatavisualisering og mikrodata.
Formålet med Eurofounds undersøgelsesarbejde er at tilvejebringe oplysninger af høj kvalitet om livskvaliteten og arbejdsvilkårene i Europa. For at nå dette mål er hver af undersøgelserne rettet mod en anden befolkning for at få specifik information.
Den europæiske undersøgelse af arbejdsvilkårene stiller spørgsmål til arbejdstagerne for at få indsigt i kvaliteten af arbejdet og beskæftigelsen.
Den europæiske virksomhedsundersøgelse er rettet mod ledere og medarbejderrepræsentanter i virksomheder for at indsamle oplysninger om praksis på arbejdspladsen.
Den europæiske livskvalitetsundersøgelse interviewer europæiske borgere for at få et perspektiv på levevilkår og opfattelser af livskvalitet.
På trods af disse forskelle med hensyn til målgruppe sigter Eurofound mod at harmonisere undersøgelsesmetoderne, når det er muligt, for at sikre, at erfaringerne fra én undersøgelse gennemføres i de andre.
Som det er tilfældet med alle forskningsprojekter, er både Eurofounds interessenter og eksperter på det relevante område involveret i udviklingen, gennemførelsen og evalueringen af hver bølge af hver undersøgelse, hvilket sikrer, at de er relevante for politiske beslutningstagere på europæisk og nationalt plan og arbejdsmarkedets parter.
Gennem ekspertinddragelse i udviklingen af spørgeskemaer samt inddragelse af vores eksperter på nationalt plan i oversættelsesprocessen sigter Eurofound mod at sikre, at alle undersøgelsesspørgsmål fanger de virkelige fænomener, de er beregnet til at fange (validitet).
Ved nøje at udvælge repræsentative stikprøver, vælge den bedst egnede måde at administrere spørgeskemaerne på ved hjælp af den nyeste teknologi, rekruttere erfarne interviewere og tilbyde omfattende uddannelse i interview og kodning samt gennem minutkontrol af de indsamlede data, sofistikeret vægtning og passende analyse sigter Eurofound mod at sikre konsistensen af undersøgelsesmålingerne (pålidelighed).
Eurofounds engagement i at producere oplysninger af høj kvalitet fremgår yderligere af dets kvalitetssikringsstrategi for undersøgelser.
Uanset om målgruppen for en undersøgelse er europæiske borgere, arbejdstagere eller virksomheder, er det ikke muligt at indsamle oplysninger fra alle medlemmer af denne population. Et udsnit af respondenter udvælges for at være så repræsentativt som muligt for den samlede population.
Eurofound sigter mod at anvende stikprøverammer af den højest mulige kvalitet. I hvert land forsøger den at finde et register, der dækker mindst 95 % af målgruppen. For ECS indeholder disse registre fortrinsvis kontaktoplysninger på virksomheder og andre virksomheder. For EWCS og EQLS indeholder registrene normalt adresseoplysninger for husstande og undertiden for enkeltpersoner. I EWCS og EQLS genereres der en liste over mulige respondenter ved hjælp af en såkaldt "random route"-procedure, når der ikke findes et sådant register.
Eurofound har til formål at udtage stikprøver, der er store nok til at give gyldige resultater på niveau med de enkelte lande, og som afspejler fordelingen af den europæiske befolkning godt nok til at muliggøre generaliseringer til Europa som helhed. Det første mål kræver, at stikprøvestørrelsen på landeniveau er mindst 1000 respondenter, hvilket reducerer fejlmargenen til et acceptabelt niveau. Det andet mål er grunden til at udvælge større stikprøver i større lande, som det er sket i de seneste EWCS og EQLS.
Nogle gange er det nødvendigt at stille åbne spørgsmål, dvs. spørgsmål, der ikke kan besvares direkte af et forudbestemt sæt svar. Det kan f.eks. være tilfældet for sektoren. Intervieweren vil først notere det givne svar i detaljer og senere henføre det til den relevante kategori i den europæiske statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter (NACE).
Kodning vil typisk skulle anvendes til åbne spørgsmål vedrørende indkomst, respondenternes uddannelsesniveau (via ISCED) samt den region, de bor i (via NUTS).
Når feltarbejdsfasen er afsluttet, skal datasættene vægtes for at kompensere for forskellige mulige årsager til ubalance i stikprøven. For eksempel har forskellige personer en forskellig sandsynlighed for at blive udvalgt til undersøgelsen, skal der tages højde for statistisk. Jo større enhed (husstand/virksomhed) folk bor eller arbejder i, jo mindre er deres chancer for at blive interviewet. Variationer i villigheden til at deltage i en undersøgelse kan også resultere i underrepræsentation af visse respondentgrupper. Forskellene mellem landene i størrelsen af deres arbejdsstyrke afspejles ikke (fuldt ud) i stikprøvestørrelsen i hvert land, så vægtning bruges til at sikre, at større lande vejer tungere i EU-resultaterne.
Den europæiske arbejdsstyrkeundersøgelse (AKU) bruges ofte som referencekilde til at bedømme, i hvilket omfang dataene er repræsentative for befolkningen.
Metoden er tilpasset de specifikke krav til hver undersøgelse - mere information er tilgængelig på de enkelte undersøgelsessider.
Undersøgelser har aldrig været den eneste kilde til store, kvantitative data, og diskussioner om bedre integration af data fra andre kilder i samfundsforskning har været i gang i et stykke tid. Men i de seneste årtier, med enkeltpersoners og organisationers stigende forbindelse til internettet, er mængden af data, der er tilgængelig fra kilder som webapplikationer, mobile enheder, sensorer, videostreams og sociale medier, eksploderet.
I den forbindelse undersøger Eurofound den potentielle anvendelse af big data til at supplere og kontekstualisere dataene fra sin eksisterende forskningsindsats, navnlig sine undersøgelser. Projektet fokuserer i øjeblikket på tre tråde, og dette arbejde diskuteres i tre arbejdspapirer.
Spørgeskemaer til Eurofounds tre paneuropæiske undersøgelser – EWCS, EQLS og ECS – kan downloades på en række forskellige sprog. Datasæt til de forskellige undersøgelsesudgaver er også tilgængelige.
Alle spørgeskemaer stilles til rådighed efter afslutningen af undersøgelsens feltarbejde.
Eurofounds undersøgelsesdatasæt stilles til rådighed senest to år efter afslutningen af feltarbejdet. Eurofounds datasæt opbevares hos UK Data Service(opens in new tab)This link opens in a new tab (UKDS) i Essex, Det Forenede Kongerige og promoveres online via deres websted. Dataene er gratis tilgængelige for dem, der har til hensigt at bruge dem til ikke-kommercielle formål. Ansøgninger om anvendelse til kommercielle formål vil blive videresendt til Eurofound med henblik på godkendelse.
Ved at registrere sig hos UKDS er brugerne sikret adgang til den nyeste version og modtage information om vigtige opdateringer. For at downloade dataene skal du først registrere dig online hos UKDS. Hvis du ikke er fra et britisk universitet eller college, bedes du ansøge om et UK Data Archive-brugernavn(opens in new tab)This link opens in a new tab eller se siden om, hvordan du får adgang til data.
Når du er registreret, skal du skrive "Eurofound" i feltet "Søg efter data" for at finde Eurofounds data. Der bør vises en liste over Eurofounds undersøgelser, og klik derefter på navnet på den relevante undersøgelse for at få flere oplysninger, og download dem ved hjælp af dit brugernavn og din adgangskode.
Eurofound stiller dedikerede onlinedatavisualiseringer til rådighed for udvalgte undersøgelser. De kan findes ved at navigere til den enkelte undersøgelsesrunde.
Med henblik på at sikre undersøgelsesdata af høj kvalitet overholder Eurofound fælles vedtagne standarder for sine undersøgelsesmetoder og -procedurer. Eurofound følger det europæiske statistiske systems (ESS) kvalitetskriterier i forbindelse med undersøgelsens udformning, gennemførelse og kvalitetsvurdering.
I alle undersøgelser anvender Eurofound et sæt kvalitetskriterier.
Relevans: Sikring af, at undersøgelsen opfylder nuværende og potentielle brugerbehov
Nøjagtighed: At have data, hvor estimaterne er så tæt på de sande værdier som muligt. Rent praktisk sker det ved at minimere eventuelle fejl i undersøgelsen
Aktualitet og punktlighed: Formidling af data så tæt på referenceperioden som muligt og efter den tidsplan, der er fastsat for frigivelsen af data
Tilgængelighed og klarhed: At give brugerne mulighed for nemt at få adgang til undersøgelsens resultater og data og tilbyde dem den nødvendige baggrundsinformation til at fortolke resultaterne
Sammenhæng og sammenlignelighed: Gennemgang af dataene i sammenligning med andre relaterede data, der stammer fra andre kilder, og vurdering af, om forskellene kan tilskrives forskelle mellem sande værdier. Etablering af sammenlignelighed af data på tværs af geografiske områder og over tid.
Eurofound sigter mod løbende at forbedre kvaliteten og omkostningseffektiviteten af hver undersøgelse. Kvalitetskriterierne og de nødvendige trin i processen for at opfylde disse kriterier er fastsat både i udbudsbetingelserne og i den detaljerede planlægning af undersøgelsesprocessen. Der etableres procedurer for kontrol af alle aspekter af undersøgelsesforberedelsen, feltarbejdet og databehandlingen og for indsamling af omfattende dokumentation for, hvordan kvalitetskriterierne er opfyldt.
Eurofound overvåger regelmæssigt undersøgelsernes indvirkning på den politiske beslutningstagning og anvendelsen af data i forskningen. Den indsamler oplysninger om, hvordan undersøgelserne opfylder brugernes behov. Endvidere bestiller og offentliggør agenturet eksterne kvalitetsvurderinger af data og processer, når en undersøgelse er afsluttet.
Eurofounds hovedentreprenør og dets nationale partnere er forpligtet til at overholde MRS og ESOMAR faglige adfærdskodekser, som er udformet med henblik på at opfylde lovgivningen og fremme forskning af høj kvalitet. Kodekserne dækker blandt andet respekt for respondenten og fortrolighed af dataene. Entreprenøren overholder også ISO-standarderne for opmålinger.
Interviewere, der arbejder med Eurofounds undersøgelser, skal overholde etiske regler og fortrolighedsregler, når de gennemfører interviews. Der udvikles de samme regler for hvert land for at sikre et harmoniseret feltarbejde. Data indsamles og registreres i henhold til intervieweruddannelse og projektinstruktioner, og interviewere skal sikre, at respondenternes deltagelse i undersøgelsen er baseret på frivilligt informeret samtykke.
Oplysninger om Eurofounds undersøgelser gives til Eurofounds interne databeskyttelsesrådgiver for at sikre overholdelse af Den Europæiske Unions generelle forordning om databeskyttelse (GDPR). Data, der overføres til UKDS, er fuldt anonymiseret for at beskytte respondenternes fortrolighed.
Metoden og spørgeskemaerne, der anvendes i Eurofounds paneuropæiske undersøgelser, er frit tilgængelige for andre forskere med forbehold af visse ophavsretlige betingelser, og mange har udtrykt interesse for at bruge vores materialer eller samarbejde med Eurofound.
I de seneste udgaver af den europæiske undersøgelse af arbejdsvilkårene (EWCS) har de nationale regeringer i Belgien, Frankrig, Slovenien og Spanien finansieret en forøgelse af stikprøvestørrelsen for egen regning med henblik på at foretage en mere dybtgående analyse. Både Norge og Schweiz har været involveret i EWCS i en årrække.
På samme måde finansierede Italiens nationale institut for analyse af den offentlige politik (INAPP) en forøgelse af stikprøvestørrelsen for Italien til den europæiske undersøgelse af livskvalitet (EQLS) i 2016.
I henhold til aftalememorandummet med Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) har Eurofound givet EU-OSHA nyttig indsigt i udviklingen af undersøgelsesmetoder og undersøgelsesdesign. EU-OSHA anvendte metoden fra Eurofounds europæiske virksomhedsundersøgelse (ECS) i sin europæiske virksomhedsundersøgelse af nye risici og risici i fremvækst (ESENER) fra 2009. De teams, der arbejder med ECS og ESENER, er i regelmæssig kontakt for at sikre, at erfaringerne fra hvert af projekterne deles mellem agenturerne. ECS 2019 blev gennemført i partnerskab med Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop). Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) anvender EWCS-data til sit ligestillingsindeks. Eurofound har også støttet Agenturet for Grundlæggende Rettigheder (FRA) i udarbejdelsen af undersøgelsen.
Europa-Kommissionen (GD NEAR) støtter inddragelsen af EU-kandidatlandene og potentielle kandidatlande i Eurofounds undersøgelser.
EWCS-spørgeskemaet og -metoden er en inspirationskilde for andre undersøgelser i verden: for eksempel den amerikanske arbejdsvilkårsundersøgelse, South Korea Working Conditions Survey og Israel social survey 2016. Nogle lande i Mellemamerika samt Argentina, Chile og Uruguay anvender tilpassede EWCS-spørgeskemaer til gennemførelse af nationale undersøgelser. Et begrænset antal EWCS-spørgsmål er medtaget i China Urban Labour Survey 2016.
For at afhjælpe manglen på pålidelige data og oplysninger om arbejdsvilkår i udviklingslande og overgangslande er Eurofound og Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) gået sammen om at udvikle projekter om overvågning og analyse af arbejdsvilkår globalt.
Eurofound har samarbejdet med ILO om et banebrydende projekt om overvågning af arbejdsvilkår rundt om i verden, som analyserer udviklingen i jobkvalitet og arbejdslivskvalitet i Europa, Asien og Nord- og Sydamerika.
Forskningsrapport: Working conditions in a global perspective
Begge organisationer har også udviklet en standardmetode til en global undersøgelse af arbejdsvilkårene (GWCS) for at skabe et åbent værktøj på nationalt plan, der kan tilpasses bedst muligt til behovene hos de nationale trepartsaktører, hvilket er en væsentlig del af ILO's landeprogrammer for anstændigt arbejde.
De Forenede Nationers Udviklingsprogram (UNDP) har tidligere brugt Eurofounds spørgeskema om europæisk livskvalitetsundersøgelse (EQLS) til at gennemføre undersøgelser af livskvaliteten i Kroatien og Nordmakedonien.
Eurofound har også bidraget til udviklingen af internationale statistiske retningslinjer for måling af jobkvalitet og arbejdsliv gennem undersøgelser. Eksempler omfatter:
EWCS bruges også til at overvåge udviklingen i jobkvalitet, f.eks. i Europa-Kommissionens fælles vurderingsramme eller OECD's arbejde med jobkvalitet. Eurostat bruger nogle EWCS-spørgsmål til at overvåge beskæftigelseskvaliteten i Europa.
Europa-Kommissionen: Fælles rapport om beskæftigelsen(opens in new tab)This link opens in a new tab Beskæftigelse og social udvikling i Europa(opens in new tab)This link opens in a new tab Overvågning af beskæftigelsesresultater(opens in new tab)This link opens in a new tab
OECD: Jobkvalitet(opens in new tab)This link opens in a new tab
Eurostat: Beskæftigelsens kvalitet(opens in new tab)This link opens in a new tab
I international sammenhæng yder EQLS et særligt bidrag på grund af sin dækning af alle EU's medlemsstater, mangesidede oplysninger i ét datasæt samt dækning af både den erhvervsaktive og ikke-erhvervsaktive befolkning. EQLS-data er en del af flere internationale overvågningsinitiativer:
Ligestillingsindekset fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) anvender EQLS- og EWCS-data til at dække tidsdomænet(opens in new tab)This link opens in a new tab
Indeks for aktiv aldring, støttet af Europa-Kommissionen og De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (UNECE)
Social Cohesion Radar (2013 og 2014) af Bertelsmann Fonden
EQLS har været en vigtig kilde i både forskningen og den offentlige debat og bidraget til udviklingen af Kommissionens dagsorden for mere end BNP. Den er også blevet anvendt i udviklingen af et sæt Eurostat-indikatorer for livskvalitet.