Ungdom

7 december 2022

"Ungdom" er det udtryk, der bruges til at beskrive perioden mellem barndommen og voksenlivet. Selv om dette kan være en flydende definition, anvendes den også i politiksammenhæng til at henvise til specifikke aldersgruppeRead more

"Ungdom" er det udtryk, der bruges til at beskrive perioden mellem barndommen og voksenlivet. Selv om dette kan være en flydende definition, anvendes den også i politiksammenhæng til at henvise til specifikke aldersgrupper. Det er en central målsætning for Europa og for Eurofound at sikre unge et godt miljø at vokse op, lære og arbejde i — men det er en målsætning, der rummer særlige udfordringer. Unge har længe været et vigtigt fokusområde i politiksammenhæng på EU-niveau, og det gælder navnlig her og nu. 

Read less

Seneste opdateringer

Risk of depression runs high as Europe and its neighbours struggle with cost-of-living crisis

Two-thirds of respondents from the EU and 10 neighbouring countries reported difficulties making ends meet in the fifth...

Living, working and COVID-19 in the European Union and 10 EU neighbouring countries

The Living, working and COVID-19 survey, first launched by Eurofound in early 2020, aims to capture the wide-ranging...

European Employment and Social Rights Forum - The social dimension of the green transition

On 16 and 17 November 2022, the Directorate-General for Employment, Social Affairs and Inclusion of the European...

EU-kontekst

Top

Ungdomsbeskæftigelse og spørgsmål, der berører unge, står fortsat højt på EU's politikdagsorden, og der er stor bekymring for, at unge vil være blandt de største ofre for de sociale og økonomiske konsekvenser af covid-19-krisenRead more

Ungdomsbeskæftigelse og spørgsmål, der berører unge, står fortsat højt på EU's politikdagsorden, og der er stor bekymring for, at unge vil være blandt de største ofre for de sociale og økonomiske konsekvenser af covid-19-krisen. De har allerede betalt den største pris i forbindelse med den tidligere recession, og for at undgå at historien gentager sig selv, har Europa-Kommissionen foreslået en styrket ungdomsgaranti som et konkret politikinstrument til at tackle de beskæftigelsesmæssige og sociale konsekvenser af covid-19. Formålet er at sikre, at alle unge under 30 år modtager et kvalitetstilbud om beskæftigelse, videreuddannelse, en lærlingeuddannelse eller et praktikophold, senest fire måneder efter, at de er blevet arbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem.

Dette initiativ bygger på tidligere tiltag på europæisk plan. Kommissionens meddelelse fra 2016, "Investering i Europas unge", havde til formål at yde støtte til unge i form af en ungdomspakke. Pakken understøtter bedre muligheder for adgang til beskæftigelse via ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, der blev iværksat i 2013, bedre muligheder gennem almen og faglig uddannelse samt bedre muligheder for solidaritet, læringsmobilitet og medindflydelse.

Med den seneste EU-strategi for unge (2019-2027), der blev vedtaget den 26. november 2018 som led i denne indsats, opstilles rammerne for samarbejdet med medlemsstaterne om deres ungdomspolitikker. Aktiviteterne er inddelt i tre hovedindsatsområder med følgende benævnelse: "Engage", "Connect" og "Empower".

I januar 2020 fremlagde Kommissionen sin meddelelse "Et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling". Dette banede vejen for en handlingsplan til gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder, som understreger EU's engagement i ungdomsgarantien.

Da det viste sig, at unge var blandt de mest sårbare over for de alvorlige sociale og økonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien og restriktive foranstaltninger, lancerede Kommissionen i juli 2020 en ungdomsbeskæftigelsesstøttepakke, der var struktureret omkring fire indsatsområder for at skabe en "bro til job" for den næste generation. Kommissionen fremsatte et forslag til Rådets henstilling om "En bro til job — styrkelse af ungdomsgarantien" som erstatning for henstillingen fra 2013. Dette initiativ hænger sammen med virksomhedernes behov for at tilvejebringe de nødvendige færdigheder, navnlig med hensyn til den grønne og den digitale omstilling. Den udvider aldersgruppen for ungdomsgarantien fra 15-24 år til 15-29 år. Pakken indeholder også et forslag om erhvervsuddannelse, et fornyet incitament til lærlingeuddannelser og yderligere foranstaltninger til støtte for ungdomsbeskæftigelsen.

Den europæiske søjle for sociale rettigheder, som Europa-Kommissionen foreslog i marts 2021, og som blev efterfulgt af en erklæring på det sociale topmøde i Porto i maj 2021, indførte nye ambitiøse mål for unge, såsom reduktion af andelen af unge i alderen 15-29 år, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET), fra 12,6 % (2019) til 9 % inden 2030.

Eurofounds arbejde med ungdomsspørgsmål hænger sammen med Kommissionens prioritet for 2019-2024 om en økonomi, der tjener alle, og er yderst relevant i denne sammenhæng.

Read less

Forskning

Top

Youth infographic
Infografik

Eurofound har udført et stort arbejde vedrørende ungdomsspørgsmål i forbindelse med beskæftigelse, livskvalitet og social samhørighed. I lyset af den økonomiske og sociale krise efter covid-19-pandemien fortsætter forskningen med at se på spørgsmål, der berører unge på flere emneområder, navnlig beskæftigelses- og arbejdsmarkeder, levevilkår og livskvalitet samt adgang til offentlige tjenesteydelser.

Covid-19 og dens indvirkning på unge

Eurofounds unikke e-undersøgelse, Leve- og arbejdsvilkår og covid-19, giver et indblik i pandemiens indvirkning på vores liv, herunder de unges, med det formål at hjælpe politiske beslutningstagere med at udforme reaktionen på krisen. Den blev gennemført i flere runder og gør det muligt at sammenligne de udfordringer, som unge står overfor i de forskellige faser af tilværelsen under pandemien.

På grundlag af denne forskning har Eurofound analyseret covid-19's konsekvenser for unge i EU med hensyn til beskæftigelse, deres økonomiske situation, social udelukkelse, mental trivsel og tillid til institutioner. Forskningen giver et overblik over de politiktiltag, der er iværksat for at mindske pandemiens økonomiske og sociale konsekvenser for unge.

Krisen i 2008-2013 og job

I kølvandet på krisen i 2008-2013 steg arbejdsløsheden i EU til alarmerende niveauer, idet den nåede 20 % for 15-29-årige og sågar endnu højere i enkelte medlemsstater. Med hjælp fra ungdomsgarantien og andre foranstaltninger er ungdomsarbejdsløsheden faldet de seneste år og nåede endelig i 2019 niveauet fra før krisen. Men spørgsmålet er stadig, hvor jobbene er, og hvordan de unge kan hjælpes — navnlig dem, der på lang sigt er frakoblet arbejdsmarkedet. Den styrkede ungdomsgaranti vil her være afgørende for at reagere på covid-19-krisen og for at undgå endnu en kraftig stigning i ungdomsarbejdsløsheden. Eurofounds seneste forskning leverer en bred vifte af input til udviklingen af ungdomspolitikken, idet man har stillet skarpt på:

  • langtidsledige unge
  • opstartsstøtte til unge
  • unge iværksættere i Europa
  • kortlægning af unges overgang til arbejdslivet i Europa
  • ungdom og arbejde og politikanbefalinger rettet mod at forbedre dette aspekt af unges tilværelse
  • hjælp til unge arbejdstagere under krisen og bidragene fra arbejdsmarkedets parter og offentlige myndigheder
  • erfaringer med ungdomsgarantien i Finland og Sverige
  • unge, der ikke er under uddannelse eller i beskæftigelse

Forskningens fokus er for nylig blevet tilpasset for at undersøge virkningerne af covid-19 på unge i Europa.

NEET'er og udelukkelse

Sideløbende med den høje arbejdsløshed har medlemsstaterne siden 2008 håndteret de uforholdsmæssigt store konsekvenser af recessionen for unge under 30 år, selv dem med højere uddannelsesniveauer. Antallet af personer i alderen 15-29 år, der ikke var i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET), steg hurtigt efter 2008, men er faldet igen siden 2014 og nåede niveauet fra før krisen i 2018. Alligevel var tallene fortsat høje i nogle medlemsstater, navnlig Italien og Grækenland. Eurofound forsøger at forstå de økonomiske og sociale konsekvenser af, at de unge kobles af arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.

Forskning i konsekvenserne af covid-19 for unge har fokuseret på unges økonomiske og sociale situation ved pandemiens udbrud, navnlig NEET'er. Den beskriver unges arbejdsmarkedsdeltagelse i perioden 2007-2020 og drøfter NEET'ernes karakteristika og mangfoldighed.

Nogle unge oplever særlige vanskeligheder ved at få adgang til beskæftigelse: F.eks. er det 40 % mere sandsynligt, at unge med et handicap eller et andet helbredsproblem bliver en del af NEET-gruppen end andre. Derfor opfattes en politik med aktiv inklusion som det mest hensigtsmæssige til at afhjælpe disse problemer. Eurofound har analyseret aktive inklusionspolitikker for unge med handicap eller helbredsproblemer i 11 EU-medlemsstater.

Ungdomsdimensionen i Eurofounds undersøgelser

Ungdomsdimensionen er relevant på tværs af mange områder af Eurofounds forskning, herunder dets undersøgelser.

E-undersøgelsen om Leve- og arbejdsvilkår og covid-19, der blev gennemført i flere runder i 2020 og 2021, undersøger pandemiens konsekvenser på tværs af aldersgrupper. Emner, der berører unge, omfatter jobtab og jobusikkerhed, mental trivsel, social udelukkelse og optimisme omkring fremtiden, erfaringer med onlineuddannelse, tillid til institutioner og adgang til offentlige tjenester. Resultaterne viser, at unge igen bliver hårdt ramt af de sociale og økonomiske konsekvenser af endnu en krise.

Den europæiske undersøgelse af livskvalitet (EQLS) i 2016 viste, at der er betydelige forskelle mellem aldersgrupperne med hensyn til livskvalitet, social inklusion, samfundets kvalitet og adgang til offentlige tjenester. EQLS-data er også blevet anvendt til at sammensætte et policy brief om unges sociale situation i Europa.

Den europæiske undersøgelse af arbejdsvilkår (EWCS) i 2010 viste, at visse aspekter af arbejdsvilkårene for unge arbejdstagere (under 25 år) adskiller sig betydeligt fra arbejdsvilkårene for ældre arbejdstagere. EWCS-data fra 2015 har vist, at kvalifikationskløften mellem yngre og ældre arbejdstagere gradvist er ved at forsvinde.

Eurofounds e-undersøgelse om leve- og arbejdsvilkår og covid-19 anvendte forskellige spørgsmål fra EQLS og EWCS og tilpassede dem, hvor det var nødvendigt i forbindelse med undersøgelsen.

Read less

Centrale budskaber

Top
  • De unge har oplevet store økonomiske og sociale konsekvenser som følge af den stigende arbejdsløshed siden 2008. Det økonomiske tab for EU ved at have så mange unge uden for arbejdsmarkedet og uden adgang til uddannelse anslås til over 153 mia. EUR om året.
  • Krisen i 2008-2013 satte fokus på, hvordan unge er mere sårbare over for økonomisk recession end andre aldersgrupper. Ungdomsarbejdsløsheden steg kraftigt til over 40 % i mange EU-lande, og andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET), toppede med et historisk højt niveau på 16 % af den samlede befolkning i EU i alderen 15-29 år.
  • På trods af EU's og medlemsstaternes politiske bestræbelser på at støtte unge i kølvandet på finanskrisen i 2008 blev unge også hårdest ramt af tab af arbejdspladser under covid-19-krisen. Med en overrepræsentation inden for sektorer, der er mest påvirket af pandemiens restriktioner, og med større sandsynlighed for at arbejde på tidsbegrænsede kontrakter, havde 12 % af de 18-29-årige, der svarede på mindst to runder i e-undersøgelsen om leve- og arbejdsvilkår og covid-19, rapporteret, at de havde mistet deres job, og at 12 % af de studerende også stod over for arbejdsløshed.
  • Arbejdsledige eller inaktive unge var mest tilbøjelige til at opleve boligusikkerhed i forhold til andre grupper under pandemien (17 % i foråret 2021), og de rapporterede, at det var vanskeligt at få tingene til at hænge sammen (43 %), og at de ikke havde nogen opsparing (39 %). Over halvdelen af de unge rapporterede imidlertid, at de boede sammen med deres forældre, hvilket gav en vis sikkerhed. Medmindre unge kan deltage aktivt i uddannelse og på arbejdsmarkedet, er der stor risiko for, at de på lang sigt ophører med at engagere sig, hvilket har alvorlige konsekvenser for deres og samfundets fremtid.
  • Covid-19-krisen havde en uforholdsmæssig stor indvirkning på unges tilfredshed og mentale trivsel i forhold til ældre grupper. Dette forbedredes mellem foråret og sommeren 2020, da nedlukningerne ophørte, men faldt til sit laveste punkt i foråret 2021, hvor restriktionerne og skolelukninger vendte tilbage, hvilket bidrog til et fald i livskvaliteten og den mentale trivsel, hvor næsten to tredjedele af de unge var i risiko for depression.
  • De unges tillid til institutionerne var generelt også højere end andre grupper, selv om de var hårdest ramt af covid-19-krisen med hensyn til mental sundhed og beskæftigelse. Det vil være vigtigt for de politiske beslutningstagere at bygge videre på denne sociale kapital og sikre, at investeringer i unge fortsat står øverst på EU's politikdagsorden.
  • Der blev indført en lang række foranstaltninger for at støtte unge under pandemien. Disse omfattede den styrkede europæiske ungdomsgaranti, nationale initiativer til at fastholde unge i uddannelse og foranstaltninger til at mindske hindringerne for eksisterende finansiel støtte og social beskyttelse specifikt for unge. Mange af disse politiktiltag var dog midlertidige. For at sikre større modstandsdygtighed over for fremtidige kriser vil det være afgørende for politiske beslutningstagere at prioritere langsigtede foranstaltninger for unge såsom permanente forbedringer af adgangen til arbejde og lærlingeuddannelser og foranstaltninger til at øge jobsikkerheden.
Read less

Publikationer og data

Top

I afsnittene nedenfor har du adgang til en række publikationer, data og igangværende arbejdsaktiviteter vedrørende dette emne. 

  • Publikationer (167)
  • Data
  • Ongoing work (1)

Data

Links til data med relation til dette emne findes nedenfor.

Ongoing work

Der forskes løbende inden for dette emneområde. Særlige forskningstemaer skitseres nedenfor med links til kommende titler.

Intergenerational dynamics over time

Publication april 2023