Ungdom

04 Juli 2019

At sikre unge et godt miljø at vokse op, lære og arbejde i er et centralt mål for Europa og for Eurofound – men det er et mål, der står over for særlige udfordringer i øjeblikket. Unge har længe været et vigtigt fokusområde for EU-politikkerne, og det gælder i særlig grad i dag. Den aktuelle EU-ungdomsstrategi (2010–2018) har to udfordrende mål. Det første er at skabe flere og lige muligheder for unge på uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet. Det andet er at tilskynde de unge til at være aktive borgere og til at deltage i samfundet.

Det står højt på Europas politiske dagsorden at løse krisen med ungdomsarbejdsløshed. Den 7. december 2016 udsendte Kommissionen meddelelsen Investering i Europas unge. Det er et nyt forsøg på at støtte unge i form af en ungdomspakke. Pakken omfatter bedre muligheder for adgang til beskæftigelse via ungdomsgarantien og Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, bedre muligheder gennem almen og faglig uddannelse samt bedre muligheder for solidaritet, læringsmobilitet og deltagelse.

I pakken lægger man vægt på evidensbaseret politik, og her er Eurofounds opgave med at levere viden for at bistå ved udviklingen af sociale og arbejdsrelaterede politikker særdeles relevant. I Eurofounds programmeringsdokument for 2017–2020 vil ungdomsspørgsmål blive behandlet som en del af flere strategiske temaområder, navnlig velfungerende og inklusive arbejdsmarkederlivskvalitet og samfundets kvalitet samt adgang til offentlige tjenester.

Eurofounds arbejde

Hidtil har Eurofound udført et stort arbejde vedrørende ungdomsspørgsmål i forbindelse med beskæftigelse, livskvalitet og social samhørighed.

Væsentlige bidrag: Krisen og job

De unge er blevet ramt særligt hårdt af krisen. Arbejdsløsheden i EU nåede et rekordniveau på 10,9 % i første kvartal af 2013, men niveauet for unge under 25 var langt højere, nemlig 23,5 %. I Grækenland og Spanien stod mere end halvdelen af de unge uden arbejde, og procentsatserne i Portugal (38,2 %) og Italien (37,8 %) var også kolossalt høje.

Med en ungdomsarbejdsløshed på sådanne kritiske niveauer er nøglespørgsmålene "Hvor er jobbene?' og "Hvordan kan man ellers hjælpe de unge?" Eurofounds seneste arbejde leverer en bred vifte af input til udvikling af ungdomspolitikken, idet man har kigget på:

  • etableringsstøtte til unge
  • unge iværksættere i Europa
  • kortlægning af unges overgangsprocesser i Europa
  • ungdom og arbejde og politiske markører i retning af at forbedre det
  • at hjælpe unge arbejdstagere under krisen og bidragene fra arbejdsmarkedets parter og offentlige myndigheder
  • erfaringer med Ungdomsgarantien i Finland og Sverige.

Væsentlige bidrag: NEET-gruppen og udstødelse

Selvom den er alvorlig nok i sig selv, er ungdomsarbejdsløshed kun en del af problemet. Der opstår en særlig udfordring i forbindelse med recessionens uforholdsmæssigt kraftige indvirkning på unge under 30, selv unge med længerevarende uddannelser: omkring 12,5 mio. af unge mellem 15–29 år er ikke i beskæftigelse eller i gang med en almen eller faglig uddannelse (NEET). Eurofound forsøger at forstå de økonomiske og sociale konsekvenser af, at de unge kobles af arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Se Eurofounds omfattende arbejde vedrørende NEET-gruppen.

Ud over krisen står nogle unge over for særlige vanskeligheder med at få adgang til beskæftigelse: f.eks. er det 40 % mere sandsynligt, at unge med et handicap eller et andet helbredsproblem bliver en del af NEET-gruppen end andre. Derfor opfattes en politik med aktiv inklusion som det mest hensigtsmæssige til at afhjælpe disse problemer. Eurofound har analyseret aktive inklusionspolitikker for unge med handicap eller helbredsproblemer i 11 EU-medlemsstater.

Ungdomsdimensionen i Eurofounds undersøgelser

Ungdomsdimensionen er relevant på tværs af mange områder af Eurofounds forskning. Den tredje europæiske livskvalitetsundersøgelse (EQLS) i 2012 viste, at der er betydelige forskelle mellem aldersgrupperne med hensyn til livskvalitet, social inklusion og samfundets kvalitet. Disse kan undersøges nærmere ved hjælp af aldersgruppe-filtret i EQLS-undersøgelsens kortlægningsværktøj. EQLS-data er også blevet anvendt til at sammensætte et politisk oplæg fra 2014 om unges sociale situation i Europa (beskrives nedenfor).

Den femte europæiske undersøgelse af arbejdsvilkår (EWCS) i 2010 viste, at visse aspekter af unge arbejdstageres (under 25 år) arbejdsvilkår adskiller sig betydeligt fra ældre arbejdstageres. Senest har data fra den sjette europæiske undersøgelse af arbejdsvilkår (EWCS) i 2015 vist, at kvalifikationsforskellene mellem yngre og ældre arbejdstagere gradvis blive mindre. Yderligere oplysninger findes ved hjælp af kortlægningsværktøjet til EWCS-undersøgelsen.

Tema: Unges sociale situation i Europa

 

1. april 2014 – Dette politiske oplæg er baseret på resultaterne fra Eurofounds europæiske livskvalitetsundersøgelse (EQLS) og andre forskningsprojekter og har til formål at formulere en række politiske markører. Det ser nærmere på unges livskvalitet i Europa med fokus på dimensioner som leveforhold, social udstødelse, relationer og muligheder for støtte samt deltagelse i samfundet og sociale/kulturelle aktiviteter.
Instituttets forskningsresultater – Unges sociale situation i Europa

Ongoing work

Highlights (8)

Alle (136)

Publications (58)

Articles (32)

News (28)

Events (18)