Ungdom

Eurofound har udført et stort arbejde vedrørende ungdomsspørgsmål i forbindelse med beskæftigelse, livskvalitet og social samhørighed. I lyset af den økonomiske og sociale krise efter covid-19-pandemien fortsætter forskningen med at se på spørgsmål, der berører unge på flere emneområder, navnlig beskæftigelses- og arbejdsmarkeder, levevilkår og livskvalitet samt adgang til offentlige tjenesteydelser.

Covid-19 og dens indvirkning på unge

Eurofounds unikke e-undersøgelse, Leve- og arbejdsvilkår og covid-19, giver et indblik i pandemiens indvirkning på vores liv, herunder de unges, med det formål at hjælpe politiske beslutningstagere med at udforme reaktionen på krisen. Den blev gennemført i flere runder og gør det muligt at sammenligne de udfordringer, som unge står overfor i de forskellige faser af tilværelsen under pandemien.

På grundlag af denne forskning har Eurofound analyseret covid-19's konsekvenser for unge i EU med hensyn til beskæftigelse, deres økonomiske situation, social udelukkelse, mental trivsel og tillid til institutioner. Forskningen giver et overblik over de politiktiltag, der er iværksat for at mindske pandemiens økonomiske og sociale konsekvenser for unge.

• Publikation: Covid-19's konsekvenser for unge i EU
• Database: COVID-19 EU PolicyWatch

Krisen i 2008-2013 og job

I kølvandet på krisen i 2008-2013 steg arbejdsløsheden i EU til alarmerende niveauer, idet den nåede 20 % for 15-29-årige og sågar endnu højere i enkelte medlemsstater. Med hjælp fra ungdomsgarantien og andre foranstaltninger er ungdomsarbejdsløsheden faldet de seneste år og nåede endelig i 2019 niveauet fra før krisen. Men spørgsmålet er stadig, hvor jobbene er, og hvordan de unge kan hjælpes — navnlig dem, der på lang sigt er frakoblet arbejdsmarkedet. Den styrkede ungdomsgaranti vil her være afgørende for at reagere på covid-19-krisen og for at undgå endnu en kraftig stigning i ungdomsarbejdsløsheden. Eurofounds seneste forskning leverer en bred vifte af input til udviklingen af ungdomspolitikken, idet man har stillet skarpt på:

• langtidsledige unge
• opstartsstøtte til unge
• unge iværksættere i Europa
• kortlægning af unges overgang til arbejdslivet i Europa
• ungdom og arbejde og politikanbefalinger rettet mod at forbedre dette aspekt af unges tilværelse
• hjælp til unge arbejdstagere under krisen og bidragene fra arbejdsmarkedets parter og offentlige myndigheder
• erfaringer med ungdomsgarantien i Finland og Sverige
• unge, der ikke er under uddannelse eller i beskæftigelse

Forskningens fokus er for nylig blevet tilpasset for at undersøge virkningerne af covid-19 på unge i Europa.

NEET'er og udelukkelse

Sideløbende med den høje arbejdsløshed har medlemsstaterne siden 2008 håndteret de uforholdsmæssigt store konsekvenser af recessionen for unge under 30 år, selv dem med højere uddannelsesniveauer. Antallet af personer i alderen 15-29 år, der ikke var i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET), steg hurtigt efter 2008, men er faldet igen siden 2014 og nåede niveauet fra før krisen i 2018. Alligevel var tallene fortsat høje i nogle medlemsstater, navnlig Italien og Grækenland. Eurofound forsøger at forstå de økonomiske og sociale konsekvenser af, at de unge kobles af arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.

Forskning i konsekvenserne af covid-19 for unge har fokuseret på unges økonomiske og sociale situation ved pandemiens udbrud, navnlig NEET'er. Den beskriver unges arbejdsmarkedsdeltagelse i perioden 2007-2020 og drøfter NEET'ernes karakteristika og mangfoldighed.

• Emne: NEET'er

Nogle unge oplever særlige vanskeligheder ved at få adgang til beskæftigelse: F.eks. er det 40 % mere sandsynligt, at unge med et handicap eller et andet helbredsproblem bliver en del af NEET-gruppen end andre. Derfor opfattes en politik med aktiv inklusion som det mest hensigtsmæssige til at afhjælpe disse problemer. Eurofound har analyseret aktive inklusionspolitikker for unge med handicap eller helbredsproblemer i 11 EU-medlemsstater.

Ungdomsdimensionen i Eurofounds undersøgelser

Ungdomsdimensionen er relevant på tværs af mange områder af Eurofounds forskning, herunder dets undersøgelser.

E-undersøgelsen om Leve- og arbejdsvilkår og covid-19, der blev gennemført i flere runder i 2020 og 2021, undersøger pandemiens konsekvenser på tværs af aldersgrupper. Emner, der berører unge, omfatter jobtab og jobusikkerhed, mental trivsel, social udelukkelse og optimisme omkring fremtiden, erfaringer med onlineuddannelse, tillid til institutioner og adgang til offentlige tjenester. Resultaterne viser, at unge igen bliver hårdt ramt af de sociale og økonomiske konsekvenser af endnu en krise.

• Publikation: Leve- og arbejdsvilkår og covid-19 (opdateret april 2021): Den psykiske sundhed og tilliden svækkes overalt i EU, efterhånden som pandemien går ind i endnu et år
• Data: Data om leve- og arbejdsvilkår og covid-19

Den europæiske undersøgelse af livskvalitet (EQLS) i 2016 viste, at der er betydelige forskelle mellem aldersgrupperne med hensyn til livskvalitet, social inklusion, samfundets kvalitet og adgang til offentlige tjenester. EQLS-data er også blevet anvendt til at sammensætte et policy brief om unges sociale situation i Europa.

• Undersøgelse: Den europæiske undersøgelse af livskvalitet (EQLS)

Den europæiske undersøgelse af arbejdsvilkår (EWCS) i 2010 viste, at visse aspekter af arbejdsvilkårene for unge arbejdstagere (under 25 år) adskiller sig betydeligt fra arbejdsvilkårene for ældre arbejdstagere. EWCS-data fra 2015 har vist, at kvalifikationskløften mellem yngre og ældre arbejdstagere gradvist er ved at forsvinde.

• Undersøgelse: Den europæiske undersøgelse af arbejdsvilkår (EWCS)

Eurofounds e-undersøgelse om leve- og arbejdsvilkår og covid-19 anvendte forskellige spørgsmål fra EQLS og EWCS og tilpassede dem, hvor det var nødvendigt i forbindelse med undersøgelsen.