Arbejde for børn er vigtig: En oversigt over levering af tjenester og arbejdsstyrke i Europa

Denne rapport giver et overblik over status for tjenester, der er afgørende for at bekæmpe børnefattigdom og fremme børns trivsel. De analyserede tjenester er sundhedspleje, uddannelse og førskoleundervisning og børnepasning. Ud over disse tjenester analyseres også situationen med hensyn til ernæring og bolig, som er en del af den europæiske børnegaranti.

De mennesker, der arbejder med børn, er afgørende for at sikre tilgængeligheden af tjenester af høj kvalitet, hvilket er målet for den europæiske børnegaranti og andre EU-politiske initiativer såsom det europæiske uddannelsesområde. Arbejdstagere inden for førskoleundervisning og uddannelse og sundhedspleje er de vigtigste garanter for den europæiske børnegaranti. Betænkningen ser derfor på deres arbejdsvilkår, og hvordan de kan forbedres. Den undersøger også, hvordan rekruttering og fastholdelse kan forbedres.

Politisk baggrund

Betydningen af tjenester for børn blev gentaget i La Hulpe-erklæringen om fremtiden for den europæiske søjle for sociale rettigheder. I erklæringen understreges nødvendigheden af at nå de fornyede Barcelonamål for førskoleundervisning og børnepasning og børnepasning af høj kvalitet, der er tilgængelig for alle og er til en overkommelig pris, bl.a. ved at sikre professionalisering af arbejdsstyrken og rimelige arbejdsvilkår. Det blev også anført, at yderligere gennemførelse og styrkelse af den europæiske børnegaranti er afgørende sammen med en forbedring af overvågningen heraf. Som anført i EU's konkurrenceevnekompas er adgang til økonomisk overkommelig børnepasning af høj kvalitet afgørende, når det drejer sig om at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen og produktiviteten.

I de politiske retningslinjer for 2024-2029 står der, at Europa-Kommissionen vil styrke den europæiske børnegaranti. Disse retningslinjer indeholder en ny handlingsplan for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og den første EU-strategi for fattigdomsbekæmpelse. Desuden vil denne rapport også støtte opfyldelsen af de benchmarks, der er fastsat i det europæiske uddannelsesområde.

Vigtigste resultater

• Tendenserne til børnefattigdom over tid skrider frem i retning af at nå de mål, der er fastsat på EU-plan. I 2024 var andelen af børn i EU-27, der er truet af fattigdom eller social udstødelse, på 24,1 %. Det er et fald i forhold til 2015, selv om situationen forværredes hvert år fra 2020 til 2024. Dette står i kontrast til AROPE-raten for den samlede befolkning, som er faldet siden 2021 og lå på 20,9 % i 2024.

• Deltagelsen i førskoleundervisning og børnehaver er steget med tiden. Mere end en tredjedel (39,2 %) af børn under tre år deltog i formel børnepasning i 2024.

• Dataene viser, at der er sket fremskridt på boligområdet, og at forskellene mellem EU's medlemsstater er faldende. Ikke desto mindre er kløften mellem børn, der er AROPE, og dem, der ikke er, stadig bemærkelsesværdig, hvor sidstnævnte er næsten 10 gange mindre tilbøjelige til at bo i en husstand, der står over for boligomkostninger.

• Børns mentale sundhed forværredes en smule i perioden før COVID-19-pandemien og styrtdykkede derefter mellem 2018 og 2022, især blandt unge teenagere. Uopfyldte sundhedsbehov er også steget over tid.

• Præstationer inden for uddannelse er et af de områder, der er hårdest ramt af pandemien, med faldende resultater og øgede forskelle. Desuden stiger antallet af unge, der forlader skolen tidligt, selv når der tages højde for urbaniseringsgraden og husstandens økonomiske situation. Kvinder med børnepasningspligter har det højeste frafald.

• Sundhedssektoren påvirkes negativt af usikre arbejdsforhold såsom dårlig balance mellem arbejde og privatliv på grund af lange og usociale arbejdstider. Dårlig jobkvalitet er udbredt med arbejdsintensitet over gennemsnittet kombineret med forhøjede niveauer af følelsesmæssige krav, der fører til udbrændthed.

• Den høje grad af arbejdskraftmobilitet blandt sundhedspersonale gør det muligt at afhjælpe manglen på arbejdskraft i nogle lande på bekostning af hjerneflugt og øget mangel på arbejdskraft i andre (især i Øst- og Sydeuropa).

• Misforholdet mellem det krævede kvalifikationsniveau og det, som sundhedspersonalet leverer, er især tydeligt med hensyn til manglen på viden og færdigheder, der er nødvendige for at løse mentale sundhedsproblemer.

• Børnepasningspersonale og førskolepersonale i de fleste lande aflønnes omkring mindstelønnen. Midlertidige kontrakter, deltidskontrakter og kontrakter, der kun er tidsbegrænsede, er også ret almindelige. Samlet set er sektorens arbejdsvilkår, løn og karrieremuligheder dårligere end for folkeskolelærere, så mange arbejdstagere vælger at skifte karriere.

• Uddannelsessektoren har en U-formet nedslidningsrate: nyuddannede lærere forlader skolen efter et par år, og lærere over 50 år går på førtidspension. Der er også en højere udskiftning af lærere i skoler med en høj andel af dårligt stillede elever, og der mangler uddannelse og ressourcer i forhold til at arbejde med børn med særlige behov.

• Karriereudvikling og progression i uddannelsessektoren søges ofte ved at forlade undervisningen og påtage sig roller i skoleledelse eller uddannelsesadministration. Dette skaber yderligere mangel på undervisningsområdet.

Politiske tips

• De offentlige udgifter til uddannelse er af afgørende betydning. En fornyet indsats i forbindelse med finansiering og politikker af uddannelse bør følge op på den ambitiøse dagsorden, der sætter uddannelse og trivsel af høj kvalitet i centrum.

• På trods af de fremskridt, der er registreret mellem medlemsstaterne, er der stadig store forskelle mellem de socioøkonomiske grupper, især på boligområdet. Det er af afgørende betydning at mindske forskellene for at sikre, at alle børn har råd til en god uddannelse og gode levevilkår.

• COVID-19-krisen viste, at visse husstande kan være mere økonomisk ustabile, hvilket kan have en kaskadeeffekt på husforsyninger og restancer. Energifattigdom og fødevarefattigdom er stadig fremtrædende emner, der skal tages op for at sikre børns sundhed.

• Der er mulighed for at udnytte den finansiering og støtte, der er til rådighed inden for rammerne af den europæiske børnegaranti, det europæiske uddannelsesområde og EU's handlingsplan om mangel på arbejdskraft og kvalifikationer for at forbedre arbejdsvilkårene og uddannelsesmulighederne for dem, der leverer tjenester til børn.

• På samme måde bør den kommende revision af disse og andre EU-politiske initiativer (f.eks. den nye handlingsplan for den europæiske søjle for sociale rettigheder) øge finansieringen, støtten og overvågningen i forbindelse med arbejdsvilkår og uddannelsesmuligheder inden for tjenester for børn med henblik på at nå disse politiske mål senest i 2030. Overvågningen kan forbedres ved hjælp af data fra den europæiske undersøgelse af arbejdsvilkårene og den europæiske jobovervågning.

• Ovenstående punkter er også relevante for initiativer på nationalt, regionalt og lokalt plan. Mange offentlige politikker har en tendens til at fokusere på "tjenester" generelt. Dette kan indebære engangsinvesteringer for at etablere infrastruktur, hvorimod arbejdsstyrken har brug for løbende finansiering og støtte. Det er derfor vigtigt at anerkende dette eksplicit i politiske initiativer og afsætte tilstrækkelige midler.