Ungdom
Ungdom er det udtryk, der bruges til at beskrive perioden mellem barndom og voksenliv. Selvom dette kan være en flydende definition, bruges den også i politiske termer til at henvise til specifikke aldersgrupper. At skabe et godt miljø for unge til at vokse op, lære og arbejde er et centralt mål for Europa og for Eurofound – men et mål, der står over for særlige udfordringer. Unge har længe været et vigtigt fokus for politikken på EU-plan, og det gælder især i dag.
Find det nyeste indhold om dette emne nedenfor.
AI er allerede i brug på Europas arbejdspladser, men ikke på bekostning af unge arbejdstagere
Den hurtige adoption af AI de seneste år har sat gang i debat om, hvorvidt teknologien svækker beskæftigelsesmulighederne for unge. Denne artikel undersøger beviserne på tværs af EU27 ved at sammenligne arbejdsmarkedsresultater for unge og prime age arbejdstagere mellem 2011 og 2025, samtidig med at der skelnes mellem faktisk generativ AI-brug og potentiel eksponering for den.Den lukkede generation: Europas boligmarked svigter sine unge
I Europas hovedstæder har der fundet en stille, men dybtgående adskillelse sted. I årtier antydede den implicitte sociale kontrakt, at efterhånden som økonomierne voksede, og unge arbejdere kom ind på arbejdsmarkedet, ville de til sidst sikre sig nøglerne til deres egne hoveddøre.Er Europas mentale sundhed stadig i krise?
Mental sundhed i Europa står ved en kritisk skillevej. Mens nogle indikatorer er blevet bedre siden pandemien, afslører en ny Eurofound-rapport bekymrende tendenser, herunder et alarmerende stop for det årtier lange fald i selvmordsraten. I denne episode af Eurofound Talks taler Mary McCaughey med senior research manager Hans Dubois om dette komplekse problem og fremhæver, at dårlig mental sundhed påvirker sårbare grupper uforholdsmæssigt meget.Ungdomsbeskæftigelsen i EU er højere end på noget tidspunkt siden 2007, og andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, er historisk lav (11 % i 2024). Desuden er andelen af modløse arbejdstagere blandt unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, på det laveste registrerede niveau. Dette er en forbedring i forhold til covid-19-pandemien, hvor unge var hårdest ramt af tab af job, da de var overrepræsenteret i de sektorer, der var hårdest ramt af pandemirestriktioner, og mere tilbøjelige til at arbejde på midlertidige kontrakter eller deltid.
Der er tegn på forbedringer i jobkvaliteten for unge med færre ufrivillige midlertidige kontrakter, større jobsikkerhed og bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv end under pandemien.
Covid-19-krisen havde en uforholdsmæssig stor indvirkning på unges livstilfredshed og mentale trivsel sammenlignet med ældre grupper. Dette forbedredes mellem forår og sommer 2020, da nedlukningerne lettede, men faldt til det laveste punkt i foråret 2021, da restriktioner og skolelukninger vendte tilbage, hvilket bidrog til et fald i livstilfredshed og mentalt velvære, hvor næsten to tredjedele af de unge var i risiko for depression. Siden pandemien er unges mentale trivsel forbedret, om end i mindre grad end blandt ældre befolkninger.
Nye resultater viser, at et misforhold mellem ambitioner og konkrete planer, især når det kommer til at finde et job, er forbundet med en højere risiko for depression blandt unge. Uoverensstemmelser mellem ønsker og planer er hyppigst, når det kommer til bolig: at flytte ud af forældrehjemmet eller flytte ind hos en partner og købe et hus.
Boliger er en af de største hindringer for, at unge kan blive uafhængige, og de mindre økonomisk velstillede er mindre tilbøjelige til at kunne flytte ud af forældrehjemmet, hvilket lægger yderligere økonomisk pres på husstanden. Unge, der bor hos deres forældre, har med størst sandsynlighed svært ved at få enderne til at mødes.
Unges tillid til institutioner er generelt fortsat højere end andre grupper, selv om de er hårdest ramt af covid-19-krisen med hensyn til mental sundhed og beskæftigelse. Det vil være vigtigt for de politiske beslutningstagere at bygge videre på denne sociale kapital og sikre, at investeringer i unge fortsat står øverst på EU's politiske dagsorden.
Der blev indført en lang række foranstaltninger for at støtte unge under pandemien. Disse omfattede den styrkede europæiske ungdomsgaranti, nationale initiativer til at holde unge i uddannelse og foranstaltninger til at mindske hindringerne for eksisterende økonomisk støtte og social beskyttelse specifikt for unge; Mange af disse politiske reaktioner var dog midlertidige. For at sikre større modstandsdygtighed i fremtidige kriser vil det være afgørende, at de politiske beslutningstagere prioriterer langsigtede foranstaltninger for unge, såsom permanente forbedringer i adgangen til arbejde og lærlingeuddannelser og foranstaltninger til at øge jobsikkerheden.
Eurofound-forhandlinger
Eurofound har udført et stort arbejde med ungdomsspørgsmål i forbindelse med beskæftigelse, livskvalitet og social samhørighed. Forskningen ser fortsat på spørgsmål, der berører unge inden for flere emneområder, navnlig beskæftigelse og arbejdsmarkeder, levevilkår og livskvalitet samt adgang til offentlige tjenester.
Ungdomsbeskæftigelse og spørgsmål, der berører unge, står fortsat højt på EU's politiske dagsorden. Efter allerede at have betalt den højeste pris under den tidligere recession viste det sig, at unge var blandt de mest sårbare over for de alvorlige sociale og økonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien og restriktive foranstaltninger.
For at undgå, at historien gentager sig, lancerede Kommissionen i juli 2020 en støttepakke til ungdomsbeskæftigelse, der er struktureret omkring fire indsatsområder, der skal skabe en "bro til job" for den næste generation. Kommissionen fremsatte et forslag til Rådets henstilling om "En bro til job – styrkelse af ungdomsgarantien" til erstatning for henstillingen fra 2013 som et konkret politisk instrument til håndtering af de beskæftigelsesmæssige og sociale konsekvenser af covid-19. Formålet er at sikre, at alle unge under 30 år modtager et tilbud af god kvalitet om beskæftigelse, videreuddannelse, en lærlingeuddannelse eller et praktikophold senest fire måneder efter, at de er blevet arbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem. Dette initiativ er knyttet til virksomhedernes behov for at tilvejebringe de færdigheder, der er nødvendige, navnlig til den grønne og den digitale omstilling. Den udvider aldersgruppen, der er omfattet af ungdomsgarantien, fra 15-24 år til 15-29 år.
Støttepakken til ungdomsbeskæftigelse omfatter også et forslag om erhvervsuddannelse, et fornyet skub i lærlingeuddannelser og yderligere foranstaltninger til støtte for ungdomsbeskæftigelsen.
Dette initiativ bygger på tidligere foranstaltninger på europæisk plan. Kommissionens meddelelse fra 2016 "Investering i Europas unge" havde til formål at støtte unge i form af en ungdomspakke. Pakken støtter bedre muligheder for at få adgang til beskæftigelse via ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, der blev lanceret i 2013, bedre muligheder gennem uddannelse samt bedre muligheder for solidaritet, læringsmobilitet og deltagelse.
Som led i denne indsats fastlægger den seneste EU-strategi for unge (2019-2027), der blev vedtaget den 26. november 2018, rammerne for samarbejdet med medlemsstaterne om deres ungdomspolitikker. Aktiviteterne er grupperet i tre hovedindsatsområder omkring ordene "Engage", "Connect" og "Empower".
I januar 2020 fremlagde Kommissionen sin meddelelse "Et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling". Dette banede vejen for en handlingsplan for gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder, som gentager EU's engagement i ungdomsgarantien. Handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder, som Europa-Kommissionen foreslog i marts 2021 og efterfulgt af en erklæring på det sociale topmøde i Porto i maj 2021, indførte nye, ambitiøse mål for unge, f.eks. at reducere andelen af unge i alderen 15-29 år, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET), fra 11 % (2024) til 9 % inden 2030.
Europa-Kommissionen: Den styrkede ungdomsgarantiopens in new tab
EUR-Lex: Støtte til ungdomsbeskæftigelse: En bro til job for den næste generationopens in new tab
Europa-Kommissionen: EU's ungdomsstrategiopens in new tab
Europa-Kommissionen: Handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettighederopens in new tab
Dette er et udvalg af de vigtigste resultater for dette emne.
21 May 2024
Becoming adults: Young people in a post-pandemic world
During the pandemic, many young people had to change their plans for the future. While at the end of 2023 young people’s labour market situation was more favourable than it had been in recent years, many obstacles remained on their route to independence, such as the rising cost of living and inability to move out of the parental home. This report explores young people’s wishes and plans for the future – and the well-being outcomes related to these plans – in the context of the current labour market and housing situation and progress on the implementation of the EU’s reinforced Youth Guarantee.
6 July 2022
Fifth round of the Living, working and COVID-19 e-survey: Living in a new era of uncertainty
The fifth round of Eurofound's e-survey, fielded from 25 March to 2 May 2022, sheds light on the social and economic situation of people across Europe two years after COVID-19 was first detected on the European continent. It also explores the reality of living in a new era of uncertainty caused by the war in Ukraine, inflation, and rising energy prices.
The findings of the e-survey reveal the heavy toll of the pandemic, with respondents reporting lower trust in institutions than at the start of the pandemic, poorer mental well-being, a rise in the level of unmet healthcare needs and an increase in the number of households experiencing energy poverty.
16 December 2021
The impact of COVID-19 on young people in the EU
&w=3840&q=75)
23 October 2020
Youth in a time of COVID
Watch the webinar - Being young in the COVID-19 pandemic
3 July 2019
Inequalities in the access of young people to information and support services
In recent years, concerns have been expressed at EU and national level that the combined stresses arising from school, parental expectations and societal pressures can make the transition to adulthood difficult for young people – with the risk of a long-lasting negative impact. One way of easing the transition is to provide appropriate information and support services during these critical life-changing years. However, it appears that not all young people have access to such services. This report describes the characteristics of the young people who face most difficulties in accessing social and health services, the types of services most relevant to them and the main challenges they face in accessing information and support services. It also looks at what service providers can do to ensure they reach young people in need of their support and presents innovative examples of how to tackle inequalities in access to services.
Eurofounds forskere leverer ekspertindsigt og kan kontaktes med spørgsmål eller mediehenvendelser.
Eszter Sándor
Senior research managerEszter Sandor er seniorforskningsleder i Eurofounds enhed for socialpolitik. Hun har ekspertise inden for undersøgelsesmetodologi og statistisk analyse, har arbejdet med udarbejdelse og forvaltning af den europæiske undersøgelse af livskvalitet og senest e-undersøgelsen Living, Working og COVID-19 og er ansvarlig for datasætkvaliteten. Hendes forskningsområder er unges trivsel og livskvalitet i husholdninger og familier, herunder subjektiv trivsel, work-life balance og levevilkår. Hun har tidligere arbejdet som økonomisk konsulent i Skotland med fokus på økonomiske konsekvensanalyser, evalueringer og input-output-analyser. Hun har en kandidatgrad i økonomi og internationale relationer fra Corvinus University of Budapest.
Dette afsnit giver adgang til alt det indhold, der er blevet offentliggjort om emnet.
