Landeprofil for arbejdsliv for Malta
Denne profil beskriver de vigtigste karakteristika ved arbejdslivet i Malta. Den har til formål at give relevant baggrundsinformation om strukturer, institutioner, aktører og relevante regler vedrørende arbejdslivet.
Dette omfatter indikatorer, data og reguleringssystemer om følgende aspekter: aktører og institutioner, kollektive og individuelle ansættelsesforhold, sundhed og trivsel, løn, arbejdstid, færdigheder og uddannelse samt ligestilling og ikke-forskelsbehandling på arbejdspladsen. Profilerne opdateres systematisk hvert andet år.
Fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer og offentlige institutioner spiller en central rolle i forvaltningen af ansættelsesforholdet, arbejdsvilkårene og strukturerne for arbejdsmarkedsrelationer. De er indbyrdes forbundne dele af et forvaltningssystem på flere niveauer, der omfatter europæisk, nationalt, sektorielt, regionalt (provinsielt eller lokalt) og virksomhedsniveau. I dette afsnit ser vi på de vigtigste aktører og institutioner og deres rolle i Malta.
Den vigtigste offentlige myndighed til behandling af spørgsmål vedrørende arbejdsmarkedsforhold er DIER, som hører under premierministerens kontor. DIER omfatter undersøgelsesenheden, som er ansvarlig for at overvåge ansættelsesvilkårene og behandle klager fra arbejdstagere, der stadig er i beskæftigelse, eller hvis ansættelsesforhold er blevet opsagt. Enhedens arbejde omfatter inspektioner rettet mod bestemte sektorer eller specifikke klager, og den henviser sager til domstolene. DIER yder også støttetjenester til Industrial Tribunal, er ansvarlig for Registrar of Trade Unions og beskæftiger sig med mægling og konsultationer i handelstvister. DIER huser møder i trepartsrådet for ansættelsesforhold, som drøfter ansættelseslovgivning og andre ansættelsesforhold.
Occupational Health and Safety Authority Malta (OHSA) er den enhed, der er ansvarlig for at sikre, at alle niveauer af beskyttelse af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, der er fastsat ved lov XXVII af 2002 og relaterede bestemmelser, overholdes, hovedsagelig gennem inspektion og retssager. OHSA behandler forespørgsler fra arbejdstagere og arbejdsgivere og rådgiver og offentliggør informativt materiale vedrørende sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.
Jobsplus er det nationale arbejdsformidlingskontor. Dens vigtigste funktion er at opfylde arbejdsgivernes, de jobsøgendes og arbejdstagernes behov på arbejdsmarkedet, f.eks. ved at tilrettelægge uddannelsesordninger og jobmatchningstjenester. Jobsplus regulerer også jobregistrering og beskæftiger sig bl.a. med sort arbejde og arbejdstilladelser.
Employment Commission, der er oprettet i overensstemmelse med bestemmelserne i Employment Commission Act, kapitel 267 i Maltas love, har til formål at beskytte mod forskelsbehandling i forbindelse med beskæftigelse af politiske grunde.
Maltas råd for økonomisk og social udvikling er et nationalt trepartsorgan, der fungerer som et rådgivende råd, der afgiver udtalelser og henstillinger til den maltesiske regering om spørgsmål af økonomisk og social relevans. Rådet har status som selvstændig juridisk person, udnævnes af premierministeren og består af følgende medlemmer: en formand; en næstformand udpeget af premierministeren blandt medlemmer af den offentlige sektor 10 personer udpeget af organer, der repræsenterer repræsentative nationale arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer formanden for Gozos regionale komité på eget initiativ formanden for civilsamfundsudvalget to repræsentanter for regeringen, hvoraf den ene repræsenterer finansministeren og den anden repræsenterer ministeren med ansvar for social dialog og direktøren for Central Bank of Malta på eget initiativ (Malta Council for Economic and Social Development Act, 2001).
Employment Relations Board blev oprettet efter vedtagelsen af EIRA. Bestyrelsen består af 13 medlemmer: en uafhængig formand, direktøren med ansvar for beskæftigelse og arbejdsmarkedsforhold, fire arbejdsgiverrepræsentanter, fire arbejdstagerrepræsentanter og tre medlemmer udpeget af regeringen. Employment Relations Board drøfter beskæftigelsesrelaterede spørgsmål og fremsætter anbefalinger til arbejdsministeren, inden der offentliggøres en eventuel beskæftigelsesrelateret lovgivning.
Om fagforeningsrepræsentation
Fagforeningsbevægelsen i Malta har bevaret sin betydning, som det fremgår af nedenstående tabel. Ifølge rapporterne fra Registrar of Trade Unions fulgte fagforeningsmedlemskabet en opadgående tendens fra 85.239 i 2010 til 107.920 i 2022. På den anden side, når man sammenligner disse tal med arbejdsudbuddet som angivet i den erhvervsaktive befolkning (NSO, 2023a), faldt fagforeningstætheden med 16 % i samme periode. Dette fald kan tilskrives en forholdsvis kraftig stigning i udenlandske arbejdstagere i de seneste år i Malta, hvis indskrivning i fagforeninger er vanskelig.
Arbejdstagernes ret til at melde sig ind i en fagforening er sikret ved princippet om retten til forsamlings- og foreningsfrihed, der er fastsat i artikel 42, kapitel 4, i Maltas forfatning. Maltesisk fagforeningsbevægelse er fortsat baseret på den britiske model, hvilket afspejler traditionerne for britisk kolonistyre. Modellen lægger stor vægt på 'tillidsmanden', som er det vigtige bindeled mellem 'butiksgulvet' og fagforeningens øverste hierarki. Tillidsmanden varetager bl.a. det daglige fagforeningsarbejde på fabriksgulvniveau, herunder rekruttering af medlemmer. Udviklingen i arbejdsmarkedsrelationerne i Malta har ført til øget samarbejde mellem interessenter.
For at blive officielt anerkendt og dermed opnå retlig beskyttelse skal en fagforening være registreret af Registrar of Trade Unions i overensstemmelse med EIRA (afsnit 2, del 1). Dette kræver, at mindst syv medlemmer af fagforeningen underskriver det relevante ansøgningsskema. For at blive officielt anerkendt på arbejdspladsen er praksis, at en fagforening skal repræsentere mindst 50 % + 1 af de ansatte, der er medlemmer af fagforeningen i overensstemmelse med Legal Notice 413 af 2016, nemlig Recognition of Trade Unions Regulations. Ikke desto mindre har ansatte i forskellige virksomheder, navnlig i den offentlige sektor, oprettet forskellige forhandlingsenheder og opnår således særskilt anerkendelse efter deres ansættelsesklasse.
I Various Laws (Trade Union Membership of Disciplined Forces) Act 2014 får medlemmer af disciplinerede styrker ret til at melde sig ind i en registreret fagforening efter eget valg. Sådanne medlemmer har nu ret til at forhandle om ansættelsesvilkårene og deltage i tvistbilæggelsesprocedurer, selv om de ikke kan tage nogen anden form for faglige skridt med henblik på at overveje eller fremme en handelskonflikt. Disse bestemmelser trådte i kraft i 2015.
Trade union membership and density, 2010–2022
2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | Source | |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| ||
| Trade union density in terms of active employees (%)* | 53.8 | 52.5 | 52.1 | 51.3 | 49.3 | 48.4 | 47.5 | 46.7 | 43.8 | 42.9 | n.a. | n.a. | n.a. | OECD and AIAS, 2021 |
| Trade union density in terms of active employees (%)** | 58 | 57 | 58 | 57 | 57 | 55 | 55 | 51 | 49 | 47 | 44 | 44 | 42 | Reports by the Registrar of Trade Unions for the corresponding years; gainfully occupied population (Jobsplus) |
| Trade union membership (thousands)*** | 75 | 76 | 78 | 80 | 81 | 83 | 85 | 88 | 90 | 92 | 92 | n.a. | n.a. | OECD and AIAS, 2021 |
| Trade union membership | 85,239 | 86,702 | 89,363 | 91,576 | 92,697 | 94,014 | 96,376 | 99,067 | 100,629 | 101,801 | 104,121 | 106,824 | 107,920 | Reports by the Registrar of Trade Unions for the corresponding years |
Notes: * Proportion of employees who are members of a trade union. ** Figures in this row are estimates. *** Trade union membership of employees was derived for the total union membership and adjusted, if necessary, for trade union members outside the active, dependent and employed labour force (i.e. retired workers, self-employed workers, students, unemployed people). n.a., not available.
Vigtigste faglige sammenslutninger og -forbund
Malta har to faglige sammenslutninger: Den maltesiske fagforeningssammenslutning (CMTU) og Maltas fagforeningsforum (FORUM). På grund af sine autonome sektioner og tilknyttede fagforeninger er General Workers' Union (GWU), som er Maltas største fagforening, også ofte klassificeret som en konføderation; GWU beskriver dog sig selv som en fagforening snarere end en konføderation.
Vigtigste faglige sammenslutninger og -forbund
| Name | Abbreviation | Members | Involved in collective bargaining? |
| General Workers’ Union | GWU | 53,019 (2022) | Yes* |
| Confederation of Malta Trade Unions (Konfederazzjoni tat-Trade Unions Maltin) | CMTU | 30,019 (2022) | Yes** |
| Forum of Maltese Unions (Forum Unions Maltin) | FORUM | 16,731 (2022) | Yes** |
Anm.: Inddragelse gennem de selvstændige sektioner. * Indirekte inddragelse gennem medlemsorganisationer.
Kilde: Registrator for fagforeninger, 2019.
Det nationale forum for fagforeninger (NFTU) blev lanceret i juli 2014. Det består af i alt 22 fagforeninger, præsidentens kontor og centret for arbejdsstudier ved Maltas universitet. Forummets opgaver omfatter at gennemføre informationskampagner, afholde seminarer og udføre undersøgelser for at måle den offentlige mening om fagforeninger. Forummet har til formål at give fagforeninger mulighed for at udveksle erfaringer og søge samarbejde gennem dialog. Blandt de aktiviteter, der er gennemført indtil nu, er seminarer om fagforeningernes arbejde hen imod aktiv aldring gennem kollektive forhandlinger, behandling af flere krav om anerkendelse af fagforeninger og analyse af fagforeningernes rolle med hensyn til at lukke kløften i arbejdstagernes ret til familievenlige foranstaltninger mellem den offentlige og den private sektor. Der blev også gennemført en national undersøgelse af fagforeninger i Malta, og dens resultater blev diskuteret blandt fagforeninger (NFTU, 2015).
Om repræsentation af arbejdsgivere
For formelt at registrere en ny arbejdsgiverforening hos Registrar of Trade Unions kræves mindst syv medlemmer. Når en organisation er registreret, har den de rettigheder, der er tildelt af EIRA, såsom retten til at »udføre enhver handling til fremme af et af de formål, hvortil den er oprettet« (EIRA, § 51, stk. 1). En registreret arbejdsgiverforening skal hvert år give Registrar of Trade Unions antal betalte medlemmer, oplysninger om udvalgsmedlemmer, en kopi af sin årsberetning og en revideret kopi af sit regnskab (DIER, 2020a). Medlemskab af arbejdsgiverforeninger er frivilligt. Ifølge årsrapporten fra Registrar of Trade Unions 2019/2020 var der otte arbejdsgiverforeninger registreret hos Registrar of Trade Unions, med i alt 9.108 medlemmer (DIER, 2020b). I 2021/2022 var dette steget til 12 arbejdsgiverforeninger med i alt 9.277 medlemmer (DIER, 2022). En anden vigtig arbejdsgiverorganisation, Maltas handels-, erhvervs- og industrikammer, er ikke registreret hos Registrar of Trade Unions.
Arbejdsgiverorganisationens tilhørsforhold og -tæthed, 2012-2022
2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | Source | |
| Employer organisation density in terms of active employees* | n.a. | n.a. | n.a. | n.a. | n.a. | n.a. | n.a. | n.a. | n.a. | n.a. | n.a. | OECD and AIAS, 2021 |
| Employer organisation density in private sector establishments (%)** | n.a. | 19 | n.a. | n.a. | n.a. | n.a. | n.a. | 9 | n.a. | n.a. | n.a. | European Company Survey 2013/2019 |
Anm.: * Sådanne data indsamles ikke i Malta. ** Procentdel af ansatte, der arbejder i en virksomhed, der er medlem af en arbejdsgiverorganisation, der er involveret i kollektive overenskomstforhandlinger.
Vigtigste arbejdsgiverorganisationer og -sammenslutninger
De vigtigste arbejdsgiverforeninger i Malta er Maltas arbejdsgiverforening, Maltas handels-, erhvervs- og industrikammer og Maltas SMV-kammer.
Vigtigste arbejdsgiverorganisationer og -sammenslutninger
| Name | Abbreviation | Members | Year | Involved in collective bargaining? |
| Malta Employers’ Association | MEA | 865 | 2022 | No |
| Malta Chamber of Commerce, Enterprise and Industry | Malta Chamber | 800* | 2020 | No |
| Malta Chamber of SMEs | n.a. | 7,386 | 2022 | No |
Bemærk: * Data indhentet af Malta Chamber. n.a., foreligger ikke.
Kilde: Rapport fra Registrar of Trade Unions.
Maltas råd for økonomisk og social udvikling fungerer som et rådgivende råd, der afgiver udtalelser og henstillinger til den maltesiske regering om spørgsmål af økonomisk og social relevans. Under covid-19-pandemien spillede Maltas råd for økonomisk og social udvikling en central rolle med hensyn til at fremme den sociale dialog om nationale og sektorspecifikke støtteforanstaltninger for at beskytte beskæftigelse og virksomheder.
Employment Relations Board kan fremsætte henstillinger til arbejdsministeren om eventuelle nationale minimumsstandardansættelsesvilkår med henblik på eventuel optagelse i en national standardbekendtgørelse, om eventuelle sektorspecifikke ansættelsesvilkår med henblik på eventuel optagelse i en sektorreguleringsbekendtgørelse, om ansættelsesvilkår og om ethvert spørgsmål, som ministeren forelægger rådet.
I april 2017 signalerede den nationale aftale om mindsteløn, der blev undertegnet af arbejdsmarkedets parter, den første revision af mindstelønnen i 27 år. Mindstelønsmodtagere har nu ret til lønstigninger ved afslutningen af det første og andet års arbejde hos samme arbejdsgiver.
De vigtigste treparts- og topartsorganer
| Name | Type | Level | Issues covered |
| Malta Council for Economic and Social Development | Tripartite | National | Issues of economic and social relevance including cost-of-living adjustments, skills, working time, unemployment, utility prices, budget proposals, etc. |
| Employment Relations Board | Tripartite | National | Wages, working time and other issues involving employment conditions, including relevant legislation |
Medarbejderrepræsentation på arbejdspladsen varetages normalt af tillidsmænd, der handler på vegne af den fagforening, de repræsenterer, og som anerkendes i deres rolle af deres arbejdsgiver.
Fagforeninger reguleres af EIRA. Fagforeningens og dens repræsentanters rettigheder og forpligtelser på fabriksgulvet er også beskrevet i kollektive overenskomster.
Regulering, sammensætning og organer
| Type | Regulation | Composition | Competences of the body | Thresholds for/rules on when the body needs to be/can be set up |
| Type 1 (e.g. works council) | Legal Notice 10 of 2006 – Employee (Information and Consultation) Regulations | Representatives of employees who are either the recognised union representative(s) or, in case of non-unionised employees, the representative(s) elected from among the employees and management representative(s) | Such bodies are responsible for the exchange of views and establishment of dialogue between the employee representatives and the employees. The employer must provide the information and consultation representatives with (1) information on the recent and probable development of the undertaking’s activities and economic situation; (2) information on the situation, structure and probable development of employment within the undertaking and any anticipatory measures envisaged, in particular where there is a threat to employment within the undertaking; and (3) information and consultation on decisions likely to lead to substantial changes in work organisation or in contractual relations. | The regulations concern undertakings employing at least 50 employees. A council should be composed of a trade union representative for each category of workers. In the case of non-unionised employees, the number of representatives appointed or elected must be of not more than one representative per unrepresented category and the representatives must be in place for a period of three years from their date of election or appointment. |
| Type 2 (e.g. trade union) | Through the EIRA | A trade union must have at least seven members to be recognised by law. For a trade union to be officially recognised at the place of work it must represent at least 50% + 1 of employees who are members of the union in that particular workplace. Shop-floor representation is generally carried out by shop stewards, acting on behalf of the union. | Competences include engaging in collective bargaining, engaging in industrial action in furtherance of a trade dispute and engaging in dispute resolution mechanisms. | Yes, as described under ‘Composition’ in this table. |