Grundlæggende udfordringer: Europas unges boligkampe

Europa oplever en krise med uoverkommelige boliger. Siden 2010 er de gennemsnitlige salgspriser i EU steget med 55,4 % og huslejerne med 26,7 %, hvilket overstiger indkomstvæksten for mange grupper. Disse gennemsnit skjuler alvoren af problemet, som opleves i nogle regioner og af bestemte grupper. For eksempel er priserne i nogle EU-medlemslande mere end tredoblet. Og inden for medlemsstaterne har tendenserne i priser og lejer været meget ujævne på tværs af regioner og grader af urbanisering. Typisk har stigninger i boligpriserne i bycentre langt overgået de gennemsnitlige tendenser. Mange unge i Europa oplever denne overkommelighedskrise særligt alvorligt. Deres ansættelsesindkomst er relativt lav, og de er mere tilbøjelige til at være i midlertidigt eller usikkert arbejde end ældre mennesker. De har ofte svært ved at leje et hjem, hvor de selv ville vælge at bo. Hvis de ønsker at købe et hjem, kan de have svært ved at spare op til en udbetaling eller kvalificere sig til et realkreditlån. Unge mennesker flytter fortsat til byområder, hvor beskæftigelsesmulighederne er koncentrerede, men boliger er mindst overkommelige. De står over for disse forhindringer i en afgørende periode af deres liv, mens de overgår til et selvstændigt voksenliv og træffer beslutninger om uddannelse, karriere, relationer og familiedannelse. For dem er Europas nuværende boligkrise et grundlæggende problem.

Problemet med uoverkommelige boliger er ikke nyt. I visse europæiske regioner og byer er boligomkostninger en langvarig udfordring for mange grupper. Dog er problemet i de senere år blevet mere udbredt og påvirker større dele af befolkningen. Høje energipriser, mangel på arbejdskraft, miljøregler, zonelovgivning og mangel på jord har begrænset byggeaktiviteten. Der har også været en stigning i brugen af boliger som investeringsmiddel. Det betyder, at enkeltpersoner og familier konkurrerer med investorer på et stadigt mere stramt boligmarked. Selvom EU ikke har direkte kompetence inden for bolig, udøver det en betydelig indflydelse gennem relevant vejledning, lovgivning og finansiering. Efterhånden som Europas boligkrise er blevet intensiveret, har Europa-Kommissionen for første gang reageret ved at inkludere boliger som en særskilt del af en kommissærs portefølje. Dan Jørgensen, den nye kommissær for energi og bolig, har til opgave at støtte medlemsstaterne i at tackle årsagerne til boligmangel og frigøre både offentlig og privat finansiering til investering i overkommelige og bæredygtige boliger. Andre EU-organer, herunder Europa-Parlamentet og Den Europæiske Investeringsbank, tager også udfordringen op med at afdække årsagerne bag boligkrisen, identificere løsninger og levere finansiering.

• Den nuværende boligpriskrise i EU har særligt udtalt konsekvenser for yngre aldersgrupper.

• I flere medlemsstater er gennemsnitsalderen, hvor en ung person forlader forældrehjemmet, steget. Mange unge, inklusive dem i arbejde, har ikke råd til at leve selvstændigt.

• Samtidig er hjemløsheden steget i mange medlemslande. Unge i byerne er blandt de grupper, der er særligt berørt.

• For unge, der opnår selvstændigt liv, fortsætter udfordringerne. Unge, især dem i den yngre årgang i alderen 18–29 år, er mere tilbøjelige til at være bagud med bolig- og forsyningsbetalinger. Unge mennesker er også mere tilbøjelige til at rapportere, at de måske er nødt til at forlade deres hjem, fordi de ikke længere har råd til det.

• Unge, der bor uafhængigt af deres forældre, bruger markant mere af deres indkomst på bolig og er mere tilbøjelige til at blive overbelastede med boligudgifter sammenlignet med andre aldersgrupper.

• Selvom de bruger mere af deres indkomst på bolig, har unge mennesker en tendens til at bo i boliger af dårligere kvalitet.

• Der er betydelige forskelle mellem geografiske regioner i prisværdien af ejendomme, der i øjeblikket er til salg eller udlejning.

• I hele EU kan meget lidt af de ejendomme, der tilbydes til udlejning i byområder, betragtes som overkommelige for en ung person på medianløn. Dette gælder især i hovedstæder og populære turistdestinationer.

• I Bulgarien, Irland, Polen, Portugal og Spanien samt i dele af Østrig og Italien er graden af uoverkommelighed på lejemarkedet så stor, at der i mange områder ville være behov for mere end 80 % af medianlønnen for at leje en standard toværelses lejlighed.

• En mulig løsning på udfordringen med overkommelighed ville være at nedskalere og forsøge at leje en mindre ejendom. Dette kan dog medføre udfordringer med tilstrækkelighed, og prisen pr. kvadratmeter er højere for mindre ejendomme.

• I hele Europa sætter boligkrisen mange unge voksne i en situation, hvor de ikke kan opnå deres ønskede boligsituation (for eksempel at bo alene eller sammen med en partner), hvilket fører til betydelige misforhold mellem unges faktiske og foretrukne boligforhold.

• Undersøgelsesdata fra fire medlemsstater (Tjekkiet, Holland, Spanien og Sverige) viser, at langt flere mennesker bor sammen med venner, slægtninge eller forældre, end de ville vælge. Langt færre bor sammen med partnere eller alene, end der ønsker det.

• Uopfyldte boligpræferencer er forbundet med en række negative konsekvenser. Disse inkluderer manglende evne til at opnå selvstændigt liv, manglende evne til at følge en valgt karriere, negative konsekvenser for mental sundhed og valg om at udskyde at få børn.

• For fuldt ud at forstå og tackle boligkrisen er det vigtigt at overveje både kvantitative data om unges boligudfordringer og kvalitative data om deres præferencer og hvordan de navigerer i boligpolitikken.

• Beslutningstagere bør undgå at udvikle et fragmenteret politisk landskab, hvor politikker implementeres i stykkevis med modstridende mål.

• Når det gælder finansiering af boliginitiativer, er revolverende fonde, der genbruger kapital til bolig, en effektiv måde at finansiere projekter på.

• Når det gælder skabelsen af nye boligmuligheder for unge (såsom overkommelige 'startboliger'), har udbudsside-løsninger mere potentiale end efterspørgselsbaserede økonomiske og skattemæssige fordele.

• Regeringer bør sikre ejerskabsneutralitet i finanspolitikken og behandle ejerskab og udlejning lige.

• For at imødegå boligmangel er det afgørende at øge antallet af tilgængelige boliger. Det eksisterende lager af tomme og underudnyttede bygninger tilbyder betydeligt uudnyttet potentiale i denne henseende, selvom det ofte kræver omfattende renoveringer.

• Politikker til at regulere huslejer og øge lejesikkerheden skal tage hensyn til både insidere (eksisterende lejere) og udenforstående (nye eller potentielle lejere, ofte unge) samt boligudbydere.

• Unge kan spille en aktiv rolle i politikudformningen – ikke kun i udformningen af nye eller reviderede boligpolitikker, men også i udviklingen af bottom-up, innovative boligkoncepter, såsom samarbejdsboliger.