Eksponering for tempodeterminanter, efter sårbarhedsgruppe og køn, EU-27, 2024 (forudsagte andele, %)

I løbet af de sidste to årtier har arbejdsmarkederne i hele EU oplevet en markant stigning i ikke-standard beskæftigelse. Selvom sådanne ordninger kan tilbyde fleksibilitet og bedre balance mellem arbejde og privatliv, opstår sårbarhed, når de er ufrivillige eller når flere ikke-standardiserede karakteristika krydser hinanden. Denne rapport analyserer udbredelsen af beskæftigelsessårbarhed i EU-27 fra 2009 til 2021 og undersøger dens sammenhænge med arbejdsvilkår, sundhedsresultater og politiske reaktioner. Resultaterne viser, at kvinder, unge og migranter har størst risiko, hvor personer med flere sårbarhedsdimensioner rapporterer dårligere jobmuligheder, begrænsede uddannelsesmuligheder, mindre autonomi og højere forekomst af angst og depression. Rapporten gennemgår også EU- og nationale politiske tiltag, der sigter mod at styrke kontraktmæssig sikkerhed og støtte overgangen til mere sikre arbejdspladser.