Ligestilling mellem kønnene

28 april 2022

Woman working in warehouse

Ligestilling betyder ligestilling mellem mænd og kvinder med hensyn til deres rettigheder, behandling, ansvar, muligheder og økonomiske og sociale resultRead more

Ligestilling betyder ligestilling mellem mænd og kvinder med hensyn til deres rettigheder, behandling, ansvar, muligheder og økonomiske og sociale resultater. Ligestilling er opnået, når mænd og kvinder har samme rettigheder, ansvar og muligheder i alle dele af samfundet, og når mænds og kvinders forskellige interesser, behov og prioriteter værdsættes lige højt.

Read less

Seneste opdateringer

Eurofound and FRA collaboration prioritises social inclusion and employment rights

The Directors and senior staff of Eurofound and the European Union Agency for Fundamental Rights (FRA) met in Dublin...

Watch the webinar: #AskTheExpert: Reassessing gender inequalities in the labour market: impact of COVID-19 pandemic

To mark International Women's Day on 8 March 2022, Eurofound and EIGE held a joint webinar to reassess gender...

International Women’s Day: Eurofound and EIGE reassess gender inequalities in the labour market following COVID-19 in LIVE webinar

On the occasion of International Women’s Day, Eurofound and the European Institute for Gender Equality (EIGE) are...

EU-baggrund

Top

Ligestilling er en kerneværdi i EU, en grundlæggende rettighed, en kritisk komponent i økonomisk vækst og et vigtigt princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder. Henset hertil har EU i de seneste årtier gjort fremskridt inden for ligestilling.Read more

Ligestilling er en kerneværdi i EU, en grundlæggende rettighed, en kritisk komponent i økonomisk vækst og et vigtigt princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder. Henset hertil har EU i de seneste årtier gjort fremskridt inden for ligestilling. Fremskridtene til trods er der fortsat, her to årtier inde i det 21. århundrede, kønsbetingede uligheder på arbejdsmarkedet, på jobbet og på arbejdspladsen og med hensyn til livskvalitet. Som en del af Europa-Kommissionens arbejdsprogram er ligestilling fortsat et prioriteret politikområde, hvor målet er gennemførelse af EU's nye ligestillingsstrategi og forbedring af EU's 2021-ligestillingsindeks på 68,0.

Den 5. marts 2020 lancerede Kommissionen en ny ligestillingsstrategi for 2020-2025. Strategiens hovedemner er: vold mod kvinder; løngennemsigtighed og lønforskelle mellem kønnene; kønsbalance i selskabsbestyrelser; og balance mellem arbejds- og privatliv. Den er også præget af visionen om "et Europa, hvor kvinder og mænd har ret til at forfølge deres valgte vej i livet, hvor de har lige muligheder for at trives, og hvor de på lige fod kan deltage i og lede vores europæiske samfund". Som et af de første resultater af strategien fremlagde Kommissionen den 4. marts 2021 et forslag om bindende løngennemsigtighedsforanstaltninger.

Fra den 25. til den 28. oktober 2021 afholdt Europa-Parlamentet sin anden europæiske ligestillingsuge på initiativ af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (FEMM). Parlamentets udvalg var vært for drøftelser om en række spørgsmål knyttet til ligestilling. I løbet af ugen offentliggjorde Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) også resultaterne af sit ligestillingsindeks for 2021 med særligt fokus på sundhed, og hvordan køn påvirker kvinders og mænds sundhed og adgang til sundhedstjenester.

Covid-19-pandemien har enorme konsekvenser for sundhed, trivsel, livskvalitet, arbejdsmarkedet og økonomien. Den har også en mangefacetteret indvirkning på ligestilling på arbejdspladsen og i hjemmet. Fremme af ligestilling er, i overensstemmelse med ligestillingsstrategien, kernen i EU's politiktiltag over for krisen.

Eurofounds arbejde med ligestilling er knyttet sammen med Kommissionens 2019-2024-prioritet om en økonomi, der tjener alle. Eurofound har i den seneste tid bidraget til EU-initiativet om balance mellem arbejds- og privatliv og initiativet om løngennemsigtighed.

Read less

Forskning

Top

Eurofound anvender systematisk en tilgang i sin forskning, der integrerer kønsaspektet. Hvor det er muligt og relevant, opdeles data i forskningsresultaterne — herunder meningsmålinger og politikanalyser — efter køn.Read more

Eurofound anvender systematisk en tilgang i sin forskning, der integrerer kønsaspektet. Hvor det er muligt og relevant, opdeles data i forskningsresultaterne — herunder meningsmålinger og politikanalyser — efter køn. Andre forskningsprojekter tilvejebringer specifikke ligestillingsrelevante analyser. Forskningen dækker en bred vifte af emner fra et kønsperspektiv, såsom løn og indkomst, mindsteløn, pleje, beskæftigelsesdeltagelse, orlov, færdigheder og efteruddannelse, arbejdstilrettelæggelse, jobkvalitet, arbejdstid, balance mellem arbejds- og privatliv og opadgående konvergens, herunder i paneuropæiske meningsmålinger og gennem regelmæssig rapportering på nationalt plan.

Covid-19 og ligestilling

Covid-19 -pandemien risikerer at rulle mange års fremskridt inden for ligestilling tilbage. Eurofounds onlineundersøgelse Liv, arbejde og covid-19 giver et indblik i pandemiens indvirkning på EU-borgernes liv. Gennemført ad flere omgange i løbet af 2020 og 2021 giver den mulighed for at sammenligne de udfordringer, der opstod på de forskellige stadier undervejs gennem pandemien. Resultaterne viser, at covid-19 påvirker ligestillingen i hjemmet. Pandemien har øget antallet af hjemmearbejdende i Europa markant, især blandt kvinder. Desuden påvirkede lukningen af skoler og børnepasningsfaciliteter under nedlukningen uforholdsmæssigt kvinder, som generelt påtog sig større husholdnings- og omsorgsansvar.

Resultaterne afslører også en generel forringelse af balancen mellem arbejds- og privatliv blandt arbejdstagerne i EU, hvor flere kvinder og mænd melder om konflikter mellem arbejds- og privatlivet, men kvinder, der skal arbejde hjemmefra og passe små børn, ser ud til at have haft det hårdest. Kvinder har også meldt om større økonomisk belastning end mænd under pandemien. Spørgeskemaet til onlineundersøgelsen om covid-19 byggede på spørgsmål, der blev brugt i Eurofounds paneuropæiske undersøgelser, EQLS og EWCS.

I maj 2020 lancerede Eurofound for hele Europa COVID-19 EU PolicyWatch, en database, der samler og kortlægger politiktiltagene på nationalt plan under pandemien. Nogle af disse tiltag har en kønsdimension.

Beskæftigelse og køn

Eurofounds forskning undersøger karakteristika og konsekvenser af kønsforskelle i arbejdsmarkedsdeltagelsen samt politikker og foranstaltninger, der sigter mod at fremme kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet. Kvindernes beskæftigelses- og deltagelsesfrekvens er fortsat lavere end mænds i næsten alle medlemsstater. Eurofound har anslået de årlige omkostninger ved denne forskel i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens i EU til mere end 320 mia. EUR i 2018. Selv om omkostningerne ved denne forskel falder, er det økonomiske tab stadig ret højt. Forskningen ser også på den opadgående konvergens i kønsbetinget forskel i beskæftigelsesfrekvens og vurderer, hvilke medlemsstater der klarer sig bedst og dårligst i denne henseende.

European Jobs Monitor (EJM) registrerer strukturelle ændringer på de europæiske arbejdsmarkeder med hensyn til erhverv og sektor, og giver en kvalitativ vurdering af disse ændringer ved hjælp af forskellige indikatorer for jobkvalitet. Denne overvågning omfatter analyse af mønstre for ændringer i beskæftigelsen efter køn og efter job-løn-kvintil samt arbejdsmarkedssegregering.

Løn og køn

Eurofounds forskning dækker en række emner, der knytter løn og køn sammen, såsom variabel løn, præstationsbaseret løn, lav løn og lønforskellen mellem kønnene. Rundspørgeundersøgelserne ser på indtjening som en af syv indikatorer for jobkvalitet for mænd og kvinder i arbejde. Med hensyn til mindstelønninger overvåger en årlig gennemgang niveauet for mindstelønninger i hele Europa og måler også dækningsgraden for arbejdere efter køn i 2019 og sammenhængen med lønforskellen mellem kønnene. Ydermere vil EJM analysere, i hvilket omfang forskellige job, erhverv og sektorer bidrager til lønforskellen mellem kønnene. Dette vil være nyttigt ved fortolkningen af indikatoren for lønforskel mellem kønnene i Kommissionens sociale resultattavle og til gennemførelse af princippet om ligestilling af kvinder og mænd i den europæiske søjle for sociale rettigheder .

Eurofound gennemgik i 2018 de første erfaringer fra lande med løngennemsigtighedstiltag. På Kommissionens anmodning har Eurofound iværksat en undersøgelse af tiltag til fremme af løngennemsigtighed i virksomheder, hvor man ser på, hvor meget de koster, og om virksomhederne ser nogle muligheder. Dette vil indgå i Kommissionens konsekvensanalyse.

Arbejdsvilkår og køn

Eurofounds undersøgelse af arbejdsvilkårene (EWCS) dækker en række arbejdsvilkårsaspekter ud fra et kønsperspektiv. I de seneste spørgeskemaer har integration af ligestillingsaspektet været et vigtigt tema. Undersøgelsen overvåger erhvervsmæssige, sektorspecifikke, tids- og lønmæssige forskelle samt arbejdstidsmønstre, balance mellem arbejde og privatliv, vold og chikane på arbejdspladsen samt sundhed og trivsel, herunder hvad alt dette betyder for bæredygtigt arbejde.

EWCS-analysen vil bidrage til viden om politikker, der tager sigte på at fjerne kønsforskelle i job- og beskæftigelseskvalitet. Den tilvejebragte viden er relevant for ligestillingsprincippet og initiativer, der kan forbedre balancen mellem arbejds- og privatliv, såvel som initiativer i forbindelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder.

Forskningen ser også på kvinder i ledende roller, deres erfaringer og oplevelser, samt hvordan deres underrepræsentation på ledelsesplan kan afhjælpes. Den analyserer jobkvaliteten for både mandlige og kvindelige ledere, og hvilken indflydelse et lederjob har på privatlivet.

Anden forskning analyserer graden af kvindeligt iværksætteri i Europa og den forskel, der er på markedet, når det drejer sig om at investere i virksomheder ledet af kvinder. Den undersøger de økonomiske forhindringer, som kvindelige iværksættere står over for, og brugen af private eller offentlige midler til at investere i denne gruppe. Derudover undersøger den udbredelsen af offentlige finansieringsværktøjer og offentlige støtteordninger, der effektivt fjerner forhindringerne og gør det muligt for kvinder at blive kompetente iværksættere.

Kvindernes stigende deltagelse på arbejdsmarkedet har ført til ændringer i den måde, hvorpå de europæiske arbejdsmarkedsorganisationer håndterer kønsspørgsmål. Forskning har også vurderet den rolle, som EU's arbejdsmarkedsparter spiller for at fremme ligestilling, ved at undersøge tiltag, der er truffet inden for de forskellige nationale rammer for arbejdsmarkedsrelationer og i forhold til medlemsstaternes indrangering på EIGE's ligestillingsindeks.

Desuden har Eurofound arbejdet på et fælles projekt med Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) for at se på arbejdsvilkår i et globalt perspektiv. Projektet går ud og ser på kønsforskelle i hele verden (1,2 milliarder arbejdstagere) og leverer beviser på de kønsbestemte forskelle i jobkvalitet og på kvinders højere risiko for at blive udsat for seksuel vold; sidstnævnte så man også på i EWCS 2015.

Livskvalitet og køn

Europæiske undersøgelser af livskvalitet (EQLS) dækker ligeledes kønsdimensionen med hensyn til beskæftigelse, indkomst, risiko for fattigdom, husstandenes sammensætning og trivsel, uddannelse, familie- og omsorgsansvar, sundhed og balancen mellem arbejds- og privatliv.

Dataene fra såvel EWCS og EQLS bidrager til den orienterende debat om problemer omkring forening af og balancen mellem arbejds- og privatliv for mænd og kvinder. EQLS ser på forskellen mellem mænd og kvinder i deres grader af tilfredshed med livet eller lykke. Den kønsbetingede opdeling af ulønnet arbejde, i forhold til f.eks. børnepasning eller pasning af ældre pårørende, er også omfattet af EQLS.

Forskning i mønstrene for mænds og kvinders sociale mobilitet i hele EU ser på barrierer for lige muligheder og politikker for at fremme den. Den fremhæver de stadig vigtigere kønsbetingede mønstre for social mobilitet i forskellige lande.

Eurofounds samarbejde med EIGE

Eurofound samarbejder med Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) om kønsrelaterede emner. Eurofound leverer centrale data til EIGE's ligestillingsindeks og er involveret i arbejdsgruppen for denne indikator. De to agenturer samarbejdede om et fælles projekt om opadgående konvergens inden for forskellige områder af ligestillingsindekset. Andre områder for samarbejde omfatter den socioøkonomiske indvirkning af covid-19 på kvinder og ligestilling, den tematiske EJM-analyse om køn og alder samt forskning i platformsarbejde.

Read less

Centrale budskaber

Top

Covid-19 og ligestilling

Read more

Covid-19 og ligestilling

  • Baseret på resultaterne af Eurofounds onlineundersøgelse, Liv, arbejde og covid-19, oplever kvinder fortsat en uforholdsmæssig stor indvirkning af krisen og forbliver mindre optimistiske med hensyn til deres fremtid end mænd.
  • Covid-19-pandemien har også påvirket balancen mellem kvinders arbejds- og privatliv mere end for mænd, hvor kvinder i større grad har måttet gå ned i arbejdstid, samtidig med at unge kvinder har større risiko for at miste deres job end mænd. Navnlig er kvinders omsorgsbyrde øget i forbindelse med pandemien. Det vil være afgørende at rette op på dette problem for at sikre, at det ikke er kvinderne, der betaler en uforholdsmæssig høj pris for pandemien.

Beskæftigelse

  • Netto er to ud af tre nye job i EU i løbet af de seneste to årtier blevet besat af kvinder, og denne stigning har været stærkest blandt 30-49-årige og ældre kvinder i alderen 50 år og derover.
  • Den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen bliver stadig mindre. Omkring 46 % af arbejdstagerne i EU er kvinder sammenlignet med 40 % for den forrige generation. Den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen er dog stagneret i de seneste år og lå på 11,3 procentpoint i 2020, hvilket koster EU 320 mia. EUR årligt. Covid-19-foranstaltninger har uforholdsmæssigt påvirket lavtlønnede servicesektorer, hvor flertallet er kvindelige arbejdstagere, og det har tvunget flere kvinder ud af arbejdsmarkedet.
  • Kvinder er fortsat betydeligt overrepræsenteret i lavtlønnede job, men beskæftigelsen for kvinder er vokset hurtigere end beskæftigelsen for mænd i de højest betalte job, som er dem, der tegner sig for de øverste 20 % af beskæftigelsen efter gennemsnitsløn.

Lønninger

  • Kvinder er overrepræsenteret i lavtløns- og mindstelønsgruppen i næsten alle EU-medlemsstater.
  • Lønforskellen mellem kønnene er størst i vellønnede job. Dette mønster er velkendt i medlemsstaterne og forekommer på trods af, at yngre kvinder i stigende grad klarer sig bedre end yngre mænd med hensyn til uddannelsesniveau.
  • Variable aflønningsformer, såsom aktier i virksomheden eller betalinger baseret på virksomhedens resultater, bliver mere almindelige. Disse lønkomponenter stiger hurtigere blandt mænd end kvinder, hvilket kan øge lønforskellen mellem kønnene (på 14,1 % i 2019).
  • Enklere versioner af indberetninger af lønforskellen mellem kønnene udgør ikke særlige hindringer for virksomhederne. Men krav til indberetning og revision bliver mere meningsfulde, når de omfatter mere komplekse og grundige data og analyser, herunder forskellige lønkomponenter ud over grundløn og ekstra information såsom længden af erhvervserfaring eller ansættelse af medarbejdere.
  • For ikke at gøre indberetninger eller revisioner til en øvelse i bureaukratisk bogholderi er fælles opstilling, diskussion og aftalt opfølgning mellem ledelse og medarbejderrepræsentanter en opskrift på succes. Alligevel kan dette stadig forbedres i forhold til at inddrage medarbejderrepræsentanter i processen.

Arbejdsvilkår

  • Kønsbetingede uligheder på arbejdsmarkederne, i beskæftigelsen og på arbejde rækker langt ud over arbejdsmarkedssegmentering og lønforskelle mellem kønnene og er også en del af de arbejdsvilkår og den jobkvalitet, som kvinder og mænd oplever i deres job på tværs af lande, sektorer og erhverv.
  • Mænd melder om større grad af kvantitative krav på arbejdet, hvorimod kvinder er meget mere tilbøjelige til at melde om udsættelse for følelsesmæssige krav, såsom håndtering af vrede kunder, patienter eller elever, eller at være i situationer, der er følelsesmæssigt ubehagelige.
  • Kvinder er underrepræsenteret som ledere i næsten alle økonomiske sektorer. Den offentlige sektor har den mest ligelige kønsfordeling, selv om mænd også dominerer her.

Livskvalitet

  • Kvinders og mænds velbefindende er subjektivt set det samme i hele Europa. Men når der undersøges andre faktorer (især indkomst), er kvinder mere tilfredse med livet end mænd, og det formodes, at lavere gennemsnitsindkomst bidrager til at reducere kvinders gennemsnitlige trivsel.
  • De fleste kernefamilier har dobbeltindtjening og har den skæveste fordeling af ulønnet arbejde: Kvinder udfører størstedelen af husholdningsarbejdet, og mange har problemer med balancen mellem arbejds- og privatliv.
  • Kvinder er dobbelt så tilbøjelige som mænd til på daglig basis at yde langtidsomsorg. Forskellen er størst i alderen 50-64 år.
  • Ud over det klare økonomiske mål at fjerne lønforskellen mellem kønnene er der også et socialt krav på grund af dens konsekvenser for kvinders liv, herunder deres økonomiske sikkerhed og livskvalitet.
Read less

Publikationer og data

Top

I afsnittene nedenfor har du adgang til en række publikationer, data og igangværende arbejdsaktiviteter vedrørende dette emne. 

  • Publikationer (631)
  • Data
  • Igangværende arbejde (1)

Data

Links til data med relation til dette emne findes nedenfor.

Igangværende arbejde

Research continues in this topic on a variety of themes, which are outlined below with links to forthcoming titles.